Daily Archives: November 29, 2013

Læs også:

Dansk it-firma: Derfor får vores ansatte kærlighed og deltid.

Se hvor hurtigt dine kolleger i it-branchen skifter job.

Danske it-professionelle vil allerhelst arbejde for Google.

Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse, som konsulenthuset Universum har udarbejdet med deltagelse af 3.700 danskeres karriere-ønsker.

“Danskerne vil helt arbejde i innovative og internationale organisationer, hvor de kan udvikle deres kvalifikationer,” siger Jesper Dansholm fra Universum.

Ifølge undersøgelsen kommer Lego ind på andenpladsen som det selskab, som it-danskerne næsthelst vil arbejde for.

PÃ¥ tredjepladsen finder vi Microsoft fulgt af NNIT og Novo Nordisk.

Skifter ofte job
Danske it-folk skifter generelt job ofte.

Eksempelvis har næsten hver tredje danske it-medarbejder aktivt søgt job hos en anden arbejdsgiver i det seneste Ã¥r – ikke mindst for det ofte betragtes som en form for nedkvalificering, hvis ikke man er i bevægelse hele tiden.

Hertil kommer, at de ansatte søger at udvikle deres potentiale hele tiden, så de forbliver attraktive på arbejdsmarkedet.

Det kan du læse mere om her: Se hvor hurtigt dine kolleger i it-branchen skifter job.

Henrik Lambrecht Lund, lektor på Roskilde Universitet og forsker i arbejdsforhold, har tidligere sagt til Computerworld, at mange danske it-ansatte er utilfredse med deres lønudvikling.

Bedste arbejdsplads
Microsoft har flere gange vundet prisen som Danmarks bedste it-arbejdsplads, hvilket du kan læse mere om her: Her er Danmarks bedste it-arbejdspladser.

Selskabet har også tidligere vundet prisen som verdens bedste arbejdsplads.

Mange danske it-virksomheder har i de seneste mange mÃ¥neder skÃ¥ret ned pÃ¥ antallet af ansatte – senest KMD, der for fÃ¥ dage siden afskedigede mere end 100 ansatte. Det kan du læse mere om her.

Det ændrer dog ikke på, at mange prognoser peger i retning af, at der vil blive skabt flere it-job.

EU-formand José Manuel Barosso sagde således i foråret, at der vil blive behov for at besætte helt op til 900.000 it-stillinger i Europa frem mod 2015.

Det gør det vigtigt for selskaberne at være attraktive på arbejdsmarkedet, så de kan tiltrække de bedste ansatte.

Det kan du læse mere om her: Mangel på it-folk er en tikkende bombe.

Du kan se hele Universums liste over de mest attraktive danske arbejdspladser her.

Fortsættes …

Det var ikke meningen, at det skulle være en investering, da norske Kristoffer Koch i 2009 brugte 24 dollar pÃ¥ Bitcoins.Â

PÃ¥ daværende tidspunkt skrev han speciale pÃ¥ sit studie om kryptering, og for ham var Bitcoins først og fremmeste interessant set ud fra et fagligt perspektiv.Â

Efterfølgende glemte Kristoffer Koch alt om sit indkøb, fortæller han i et interview med den norske tv-station NRK.

Men da nordmanden i foråret tjekkede op på sin investering, ventede der ham et chok. På kontoen stod der 5.000 Bitcoins til en samlet værdi af intet mindre end 5 millioner norske kroner. Penge som han i dag har brugt på at købe en lejlighed i Oslo.  

Kristoffer Koch er ikke den eneste, der har scoret kassen på den digitale valuta. Gennem den seneste tid har det været muligt at hente astronomiske gevinster, hvis du har investeret i Bitcoins på det rette tidspunkt.

I denne uge passerede kursen for en enkelt Bitcoin 1.000 dollar for første gang, mens en Bitcoin blot kostede 20 dollar tilbage i januar. Indkøbet af én enkelt Bitcon sidste år ville altså kunne have indbragt dig tæt på 5.000 kroner, og købte du endnu tidligere, ville gevinsten være langt større. Eksempelvis er det kun få år siden, at kursen var under én dollar. 

Hvad skyldes væksten?
Men hvad skyldes denne eksplosion i værdien på Bitcoins. Er det ren og skær og spekulation, der presser prisen op?

Helt så enkelt er det ikke, mener Jan Damsgaard, der er professor og institutleder ved institut for it-ledelse på Copenhagen Business School og har forsket i digitale betalingsløsnigner.

“En del af forklaringen er naturligvis, at der ikke er sÃ¥ meget dybde i markedet. Det vil sige, at omsætningen for Bitcoins ikke er sÃ¥ stor, og derfor giver kursen ogsÃ¥ nogle større udsving, nÃ¥r efterspørgslen stiger. Men der er ogsÃ¥ forlydender om, at der er en række større spillere pÃ¥ det finansielle marked, herunder flere investeringsbanker, der har fÃ¥et øjnene op for Bitcoins og er begyndt at opkøbe,” siger han til Computerworld.

Interessen fra den finansielle verden kan umiddelbart virke paradoksal, fordi Bitcoinen netop udgør et alternativ til det etablerede system.

I modsætning til det er Bitcoinen helt grænseløs og ikke ttilknyttet nogen centralbanker. 

Ingen seddelpresse
Men det betyder også, at der ikke er nogen institution, der kan sætte gang i en seddelpresse og udstede flere penge.

Alligevel bliver der dog løbende introduceret nye Bitcoins på markedet.

Det sker gennem sÃ¥kaldt “Bitcoin-mining”. En proces, hvor en kraftfuld computer sættes til at udvinde Bitcoins ved at lave en række avancerede beregninger.

Begrebet mining antyder, at det kan sammenlignes med udvinding af naturresourcer.

Der er dog snarere tale om en slags konkurrence eller et spil, hvor der i gennemsnit hvert 10 minut udtrækkes en vinder, der bliver tildelt 25 nye Bitcoins.

Ifølge den amerikanske avis Washington Post bliver den gevinst halveret hvert fjerde Ã¥r. Fra 2009 til 2012 blev folk tildelt 50 Bitcoins, nÃ¥r de “minede”, mens det i 2016 falder til 12,5 Bitcoins og sÃ¥ videre.

I øjeblikket er der omkring 12 millioner Bitcoins i omløb, men ifølge Washington Post sikrer “miningprocessen”, at der aldrig vil kunne være mere end 21 millioner Bitcoins i omløb.

Netop fraværet af central styring og det faktum, at Bitcoins er et klart alternativ til den traditionelle finansielle sektor er en del af forklaringen på den digitale valutas succes, vurderer Jan Damsgaard.

Han ser i nogen grad successen som en reaktion på mange menneskers utilfredshed med finansverdenen og den politiske verdens håndtering af den finansielle krise.

“Nogle mennesker mener, at de som forbrugere er uden skyld i den finansielle krise, men alligevel har de følelelsen af, at de har betalt regningen for den. For dem kan Bitcoinen være et alternativ, fordi det er en separat ikke-styret økonomi,” siger Jan Damsgaard.

Fortsættes …

Fem danske testpersoner falder ikke ligefrem i svime over, hvordan Microsoft har opstillet og formuleret sine regler for, hvad man må og ikke må på it-gigantens online-tjenester.

Det afslører en brugervenlighedstest.

Microsoft hilser kritikken velkommen, og i lighed med Facebook og Google svarer verdens største softwareselskab per mail:

“Vi forstÃ¥r godt, hvorfor emnet fortsat er interessant og det er noget, som Microsoft hele tiden har for øje,” forklarer softwareselskabets danske advokat Anne Ermose.

Hun forklarer, at Microsoft prioriterer formuleringen af selskabets servicevilkår meget højt.

“Vi har et team af folk siddende, som udelukkende beskæftiger sig med netop dette, og som løbende sørger for at implementere brugernes feedback,” lyder det fra Anne Ermose.

Svært at ændre juraen
At ændre opsætningen og formulering af reglerne er dog ikke så ligetil, fortæller Anne Ermose.

Det skyldes, at Microsoft skal oplyse om vilkårene på sine tjenester på en juridisk forsvarlig måde til en målgruppe, som ikke er jurister.

“For en global serviceleverandør er der desuden det aspekt, at de samme servicevilkÃ¥r skal gælde pÃ¥ tværs af flere kulturer. Derfor forstÃ¥r vi ogsÃ¥, hvorfor mange brugere finder disse tekster svære at læse og forstÃ¥,” erkender Anne Ermose og fortsætter:

“NÃ¥r dette er sagt, sÃ¥ er der en meget hÃ¥rfin grænse for, hvor ‘frit’ vi kan formulere vores servicevilkÃ¥r, for hvis vi fjerner os for meget fra ‘jura-sproget’, sÃ¥ risikerer vi at fjerne os fra det egentlige juridiske indhold,” siger hun.

Computerworld har efterfølgende fulgt op med en række nye spørgsmål, blandt andet om hvor længe brugerne skal trækkes med at læse/ikke gide læse den slags tekster hos Microsoft, som åbenbart prioriterer dem højt. 

Til disse nye spørgsmål gentager selskabet i lighed med Google sine pointer fra den første mail.

Otte leverandører bliver til tre, når Staten og Kommunernes Indkøbsservice til foråret afgør, hvilke leverandører der fremover bliver lukket ind på en helt ny indkøbsaftale for pc-udstyr og tablets.

Den nye aftale gÃ¥r under navnet 02.02 og har dermed arvet navnet fra en eksisterende indkøbsaftale for pc-standard-arbejdspladser. Men i realiteten er det tale om, at SKI nu slÃ¥r 02.02-aftalen sammen med søster-aftalen 02.04 – Computere.

I det foreløbige udbudsmateriale kræver SKI, at tilbudsgiverne disker op med et bredt varesortiment på tværs af produktkategorier og med op til fem forskellige producentnavne.

Aftalen forventes ifølge SKI at skabe en omsætning på op mod 150 millioner kroner i det første år. Derudover har SKI option på at forlænge aftalen i op til yderligere tre år.

Kapløb og favoritter
Kapløbet starter for alvor 17. december, som er fristen for at være i den såkaldte prækvalifikation. Herefter udpeger SKI udpeger fem finalister, inden man efter nytår endeligt udpeger de tre leverandører, som bliver lukket ind i varmen.

Kravet om et bredt produktsortiment udelukker på forhånd tilbud fra enkelt-producenter, som eksempelvis HP, Samsung, Lenovo og Dell, hvoraf de to sidstnævnte i dag er leverandører på den eksisterende 02.02-aftale sammen med Atea.

Producenterne vil derfor være henvist til at tilbyde sig indirekte gennem de tilbud, som kommer fra forhandlere, der kan stykke et bredt varesortiment sammen.

Ifølge flere forhandlere vil SKI’s krav om bredde ogsÃ¥ af sig selv indskrænke feltet til en række af de større forhandlere pÃ¥ markedet som eksempelvis Dustin, KMD og Atea.

Tidligere i denne mÃ¥ned kritiserede en række forhandlere SKI’s oplæg til den ny aftale, fordi SKI efter forhandlernes opfattelse havde lagt op til, at kun én leverandør ville blive lukket ind pÃ¥ aftalen.

Den kritik har SKI nu altså imødekommet med målet om at have tre leverandører på den nye aftale.

Læs også:

It-firmaer raser: Mister pc-salg til det offentlige

SKI afviser alle planer om pc-monopol

Atea kan vinde SKI-udbud Рogs̴ n̴r de taber

Dagen efter Thanksgiving kalder amerikanerne Black Friday, og det er en af årets helt store shoppedage i USA.

Her sættes især it-produkter ned i pris, og forbrugerne flokkes om tilbuddene.

Efterh̴nden ser det ud til, at Black Friday ogs̴ er ved at blive en dansk tradition Рi hvert fald online.

Vi har samlet link til nogle af de steder på nettet, hvor du kan spare penge.

Apple:
Hvis du overvejer at købe en iPad Air, kan du i dag spare nogle hundrede kroner i forhold til normalprisen.

En 16 gigabyte model er 301 kroner billigere end normalt.

Jo flere gigabyte, desto større er besparelsen. En 128 gigabyte iPad Air er sat 511 kroner ned i pris.

Generelt er der besparelser på en lang række Apple-udstyr lige fra den ældre iPad Mini til MacBook Air, hvor der kan spares 781 kroner.

Alle Apples tilbud kan ses her.

På den særlige Black Friday-side hos Apple er det også muligt at finde produkter fra andre producenter, eksempelvis et Logitech tastatur, høretelefoner fra Beats by Dr. Dre og actionkameraet GoPro Hero3+ Black Edition.

Det er naturligvis altid en god idé at bruge prisportalerne pricerunner.dk eller edbpriser.dk, hvis du falder over et Black Friday-produkt og vil være sikker på, at der rent faktisk er penge at spare.

Elgiganten:
Flere danske onlinebutikker kører også Black Friday-tilbud i dag, og Elgiganten har også fyldt op på sine virtuelle hylder.

Men det er et begrænset udvalg, og i morges klokken syv var flere produkter allerede udsolgt.

Der er dog stadig penge at spare, og det er blandt andet i skrivende stund muligt at få fingre i den anmelderroste mobiltelefon HTC One til 3.699 kroner.

Det er cirka 300-400 kroner under den aktuelle mindstepris på pricerunner.dk.

Elgiganten har også sat prisen ned på en 55 tommer fladskærm fra LG.

Der er cirka et par tusindkronesedler at spare på 55LA790W i forhold til, hvad den koster hos konkurrenten Bilka.dk.

Du kan få hele overblikket over tilbud hos Elgiganten her.

Komplett:
Ligesom sidste år har Komplett.dk også Black Friday-tilbud på massevis af it-produkter lige fra grafikkort til fladskærme og skæg- og næsehårstrimmere.

Det er blandt andet muligt at spare en del penge på det lidt ældre, men ganske udmærkede Logitech G35 Surround Sound Headset som vi har testet her på redaktionen.

Prisen er 499 kroner, og det er 250 kroner billigere, end hvad headsettet normalt koster hos Komplett.dk.

Hvis du er på jagt efter en Samsung-fladskærm, har Komplett.dk sat prisen ned på modellen UE46F8005, der er 46 tommer.

Den koster 7.999 kroner, og det er 1.000 kroner mindre end det aktuelt billigste tilbud på pricerunner.dk.

Du kan få et samlet overblik over tilbuddene fra Komplett.dk her.

Adobe:
Det er ikke kun hardware, som der kan spares penge på i forbindelse med Black Friday.

Adobe har et særligt tilbud på en pakke med både Photoshop og Lightroom 5.

Den koster 91 kroner om måneden, hvis man binder sig til et årsabonnement, og det giver en samlet pris på 1.092 kroner.

Du kan få fingre i tilbudet her. 

Der er nogle fordele ved at abonnere på billedbehandlingsprogrammerne, men der er også nogle ulemper.

Det kan du læse mere om her.

Som noget lidt særligt strækker Adobes Black Friday-tilbud sig helt frem til på mandag den 2. december.

Der er altså lidt mere tid at tænke sig om, inden dankortet eventuelt svinges i forhold til de andre onlinebutikker.

Går du rundt med et ønske om at få virkelig ekstremt hurtigt internet, bør du overveje at pakke flyttekasserne og drage nordpå.

Om to måneder begynder selskabet Bredbånd Nord nemlig at rulle internetforbindelser på op til 1 Gb/s ud i den nordjyske by Dronninglund.

Det svarer ifølge selskabet til, at det bliver muligt for Dronninglund-borgerne at downloade en gigabyte data på blot otte sekunder.

I første omgang vil det blive muligt for omkring en tredjedel af Dronninglunds 1.500 indbyggere at opgradere til det ekstremt hurtige bredbånd, hvor de får 10-doblet deres nuværende hastigheder til en 900/900 Mbit-forbindelse.

At det ‘blot’ er en tredjedel af byens indbyggere skyldes, at de er BredbÃ¥nd Nords nuværende kunder i byen.

“Og de kommer ikke til at betale ekstra. Vi giver dem bare mere for pengene. Investeringen for os er minimal, nÃ¥r først fiberen er i jorden,” siger salgs- og marketingdirektør i BredbÃ¥nd Nord, Christian Ingerslev Sørensen, til Computerworld.

Han forventer, at der ikke vil gå lang tid, før resten af Dronninglunds 1.500 indbyggere følger trop.

“Vi forventer helt klart, at de fleste kommer med. Det er der ingen tvivl om. PÃ¥ internet-siden er fiber indiskutabelt det bedste medie,” siger han.

Forsøg i Tranum
Bredbånd Nord begyndte for to år siden at rulle en lignende løsning ud i landsbyen Tranum.

Det kan du læse mere om her: Hvis du vil have landets hurtigste internet – flyt til Tranum.

Det har Christian Ingerslev Sørensen blandt andet været med til at standse faldende indbyggertal i landsbyen og få flere unge iværksættere og lignende til at etablere sig i byen.

Med Dronninglund opskalerer Bredbånd Nord gigabit-projektet og trækker det fra landsby-niveau og op til niveauet for en almindelig, mindre dansk by.

“Det er en meget typisk by for vores omrÃ¥de. Her er et gymnasium, der er et nybyggerkvarter og et godt handelsliv og mange forskellige typer husstande,” siger Christian Ingerslev Sørensen.

Fortsættes …

EU-parlamentet har med omgående virkning lukket for al adgang til sit åbne Wi-Fi-netværk.

Det sker, efter at sikkerhedsfolk har opdaget et såkaldt man-in-the-middle-angreb på en række af parlamentets mail-konti.

Bag angrebet har stÃ¥et en fransk hacker, der hævder at være en sÃ¥kaldt ‘white hat’-udvikler, der har arbejdet efter en hensigt om at afsløre mulige sikkerhedshuller i systemerne.

I en besked i et internt forum beskrives det, at angrebet “fangede kommunikationen mellem private smartphones og parlamentets Ã¥bne Wi-Fi (EP-EXT Netværk).”

Al netværks-adgang er samtidig blevet afbrudt på ubestemt tid.

En ‘evil twin’
I et andet indlæg beskrives det, at angrebet blev udført af en hacker, der havde opsat en identisk Wi-Fi-router – en ‘evil twin’ – nær EU-parlamentets hovedkvarter i Strasbourg.

Via denne router lykkedes det hackeren at høste email-adresser fra 14 personer, der forsøgte at skaffe sig adgang til den rigtige Exchange-server.

Blandt dem var seks parlaments-medlemmer, fire assistenter, to parti-ansatte samt to ansatte i EU-parlamentets interne it-sikkerhedstjeneste.

“”Denne type angreb kan udføres, hvor som helst man kobler sig pÃ¥ via et Wi-Fi-netværk (hotellobby, lufthavn, togstation etc), og det er derfor vigtigt, at du alene kobler dig pÃ¥ via kendte og sikre Wi-Fi-netværk,” lyder det fra EU’s it-tjeneste.

‘Evil twin’-angreb er blandt de ældste og mest simple typer Wi-Fi-angreb, der findes. Du kan læse mere om metoden her.

Til den franske avis Mediapart siger hackeren, at det var ‘barnemad’ at hacke EU-systemet.

Han siger, at han anvendte ‘latterligt’ banalt udstyr til at bane sig vej til systemerne.

Læs også: Ond tvilling stjæler fra din bærbare pc.

Hos Forbrugerrådet Tænk kender man desværre godt til eksemplerne, hvor en kunde tror, at vedkommende har købt en spritny pc, men det viser sig, at den har været brugt.

“Det er ikke i orden. Og mÃ¥ ikke ske,” slÃ¥r juridisk konsulent Jakob Steenstrup fra ForbrugerrÃ¥det Tænk fast over for Computerworld.

Han understreger, at pc’er, der er afleveret tilbage af kunder efter brug af deres reklamationsret, selv om pc’en efterfølgende er blevet repareret, ikke mÃ¥ sælges som ny.

Hvis en kunde anvender en fortrydelsesret, er det en konkret vurdering, men alt efter Ã¥rsagen til tilbageleveringen vil butikken heller ikke her kunne sælge pc’en som ny, vurderer den juridiske konsulent.

“Butikkerne mÃ¥ gerne sælge tidligere anvendte pc’er som brugte, hvor forbrugerne sÃ¥ kan vurdere, om de vil løbe en risiko ved det, og om prisen i øvrigt er rimelig i forhold til den tidligere brug. Men sÃ¥danne tilbageleverede pc’er mÃ¥ ikke sælges, som var de nye,” udtaler han.

Data pÃ¥ “nye” pcer
Han understreger samtidig, at uanset hvilke aftaler butikker måtte have med de underliggende forhandlere eller pc-producenter, så trumfer de aftaler på ingen måde de regler, der skal følges i forhold til forbrugernes rettigheder.

At folk har fÃ¥et adgang til andre folks data, er ogsÃ¥ helt uholdbart – uanset om det er pÃ¥ pc’er solgt som brugte eller nye.

“Det er sælgerens ansvar, at der ikke ligger andre forbrugeres data pÃ¥ de maskiner, som sælges fra butikken, hvad enten den er ny eller brugt,” siger Jakob Steenstrup fra ForbrugerrÃ¥det Tænk.

Faktisk har Forbrugerrådet Tænk selv lavet en lille guide til, hvordan man sletter sin harddisk.

Guiden kan du læse i sin fulde længde her.