Daily Archives: November 29, 2013

Forskere fra ikke-EU-lande, som skal arbejde på forskningsanlægget ESS i Sverige bliver ramt af de danske udlændingeregler. Dermed går Danmark glip af en oplagt vækstmulighed, skriver Epn.dk.

Danmark har investeret 1,4 mia. kr. i det europæiske forskningscenter European Spallation Source (ESS), der skal ligge i Lund i Sverige. Projektet omfatter et neutronstråleanlæg, der efter planen skal tiltrække stærkt specialiseret arbejdskraft til Øresundsregionen, blandt andet for at tilføre eksperter til områdets universiteter og virksomheder.

Blandt andre Københavns Universitet vil gå glip af disse fordele, mener Vivian Lindberg, der leder den afdeling på universitetet, der står for rekruttering af udenlandske forskere.

»Endnu en gang ser vi, at udlændingeloven spænder ben for vækst, der betyder, at talenter fra lande uden for EU går uden om Danmark. En af grundene til, at Danmark har postet et milliardbeløb i det, er jo for at skabe vækst også for Danmark, og forskere vil strømme til ESS, som vil blive verdensførende inden for gennemlysning af neutroner,« siger hun til epn.dk.

Minister for forskning, innovation og videregående uddannelse, Morten Østergaard erkender problemet overfor epn.dk og oplyser, at regeringen er i gang med en reform om international rekruttering, som skal løse problemet.

Man kan vel sige, at verdens vilje til at hjælpe klimaet peakede i København. Året var 2009, og vi var værter for klimatopmødet COP15. Den amerikanske præsident Barack Obama ankom spektakulært, verdens topledere var klar i Bella Center. Ngo’erne var optimister. Nu var muligheden der for, at verdens nationer kunne løfte menneskets støvle fra Jordens brystkasse og gå sammen om en bindende plan for at reducere vores udledning af kuldioxid.

Det hele endte som bekendt skuffende med den såkaldte Copenhagen Accord, som banalt set handler om, at underskriverne indrapporterer egne CO2-mål. Efterfølgende vil det blive evalueret, hvem der lever op til deres mål, og hvem der ikke gør. Det er ikke en stor overdrivelse at hævde, at billedet af mødelederen – en udmattet Lars Løkke på vej ind i en befriende REM-søvn – er selve sindbilledet på udviklingen herefter i det internationale klimasamarbejde.

Mexico i 2010, Durban i 2011, Dohan i 2012 og helt aktuelt det seneste COP19 møde i Warszawa dokumenterer, at de verdensomspændende klimatopmøder har udviklet sig til ikke-begivenheder uden reelle fremskridt. Mødet i Polen vil måske blive husket for udvandrende ngo’er. Ellers ingenting.

Siden København er det bare gået ned ad bakke. Intet afgørende er sket, og tiden er kommet til at stoppe møderne. Der skal et mirakel til at få verdens nationer til at nå til enighed.

Mellem hvert møde skifter lande regeringer og politik, så venner fra seneste møde pludselig er modstandere. Australien var klimastrammer i København, i Polen er landet CO2-slapper. Japanerne melder om stigende udledning af drivhusgasser, da a-kraftværkerne bliver trukket ud af energiforsyningen, og landet kan end ikke leve op til Kyotoaftalen fra 1997. Kulkraftværker bliver opført overalt på kloden, for der er rigeligt sort energi, og den er billig sammenlignet med grøn strøm.

Det gør mere skade end gavn, når vores politiske ledere for enhver pris oversælger COP-mødernes pauvre resultater, for det er utroværdigt. En træthed indfinder sig i befolkningerne, og det i princippet vigtige topmøde bliver ignoreret. Som det blev cementeret i Polen, hvor mediedækningen vel var på sit hidtil laveste niveau. Vi må sætte noget andet i stedet, hvis vi skal videre i arbejdet for at genoprette verdens klimabalance.

Svaret er ikke dansk enegang. Vi har ikke råd, det koster konkurrencestyrke, og pengene skal komme et sted fra. Verden bliver ikke et bedre sted af, at Danmark styrker egen moral og svækker sig selv. EU må være den kampplads, hvor vi bruger kræfterne og arbejder for fælles europæiske mål. Alliancen med svenskerne, tyskerne og briterne er åbenlys, og den første nation, vi sammen skal i dialog med, er det store, klimauvenlige COP-værtsland, Polen. Enighed i EU kan vi bruge til noget. Vi fordeler omkostningerne og kan reelt forbedre klimaet. Måske kan vi efterfølgende indkorporere klimastandarder til lande, der gerne vil have associeringsaftaler med EU.

Koncentrationen af CO2 i atmosfæren stiger, trods binding i oceanerne, nu med cirka 2 ppm årligt og passerede i maj 400 ppm. Før industrialiseringen var den 280 ppm. Vi skal lægge vores kræfter, hvor det betyder noget. Ikke på COP-møderne.

21 mænd og kvinder blev 23. oktober modtaget i Billund af Legos udviklere og rekrutteringspersonale. Over de kommende to dage skulle de 21 kreative hjerner vise Lego, at de meget vel kunne blive koncernens kommende ansatte i designafdelingen.

Ansøgerne har typisk fundet vej til Billund ad flere kanaler. Mange sender ansøgninger traditionelt via et jobopslag, hvorefter de kommer til en screenings-samtale over Skype. Andre bliver spottet ved fan-events rundt om i verden, hvor ansatte fra Lego nogle gange dukker op for at møde koncernens fans.

Sådan er det foregået de seneste syv år, når der manglede designere i den ca. 200 mand store designafdeling, for det handler om at finde de helt rigtige profiler, der ikke blot kan løse en opgave, men også passer ind i gruppen, fortæller pressechef Roar Rude Trangbæk.

»Det handler meget om den kreative proces. De sidder i et lokale, hvor de bliver udsat for en række prøver, så de kan teste, hvordan arbejdet er, og så kommer de også til en personlig samtale,« fortæller han.

En opgave kunne f.eks. se sådan ud, at ansøgeren får tildelt en stor pose legoklodser, og så bliver de bedt om at bygge en model, målrettet en bestemt aldersgruppe, og det får de to timer til. Det kunne også være at udvikle en ny minifigur.

»Det er tænkte scenarier og ikke den hverdag, de kommer til at møde, hvis de bliver ansat. Men det giver et indblik i arbejdsprocessen,« siger Roar Rude Trangbæk og forklarer videre, at når en person bliver ansat som designer, starter vedkommende typisk ud som junior designer og får lov at udvikle mindre modeller.

Designet af et legosæt kan sagtens tage mellem et og fire år, og der hører sig en længere oplæringsproces til, før man er fuldstændig gearet til at udvikle modeller efter den rette Lego-ånd.

Nyhedsmediet Wall Street Journal har som det eneste medie hidtil fået lov at stikke hovedet indenfor under workshoppen, og avisen kan berette, at kandidaternes første opgave dette efterår var at vise hjemmearbejdet frem.

Forud for workshoppen havde de nemlig fået tilsendt en pose klodser og var blevet bedt om at tage en idé med. Blandt de medbragte design var der både en fjernstyret skorpion, et magisk trætophus og en musikafspiller.

Hjemmearbejdet er ment som en icebreaker, inden det virkelige arbejde går i gang på workshoppen, hvor der er mange forskellige nationaliteter repræsenteret.

Wall Street Journal har talt med en 46-årig englænder, bosat i Australien, som blev inspireret af, at hans egen søn drømmer om at blive Lego-designer. Fortræffelig idé, tænkte englænderen, som havde mange års erfaring med underholdning og blandt andet havde været med i designteamet bag filmen ‘Superman Returns’. Så han drog selv mod Billund.

I det hele taget var det en blandet skare, og det matcher meget godt den sammensætning, som Legos designerteam har i forvejen.

Ifølge pressechef Roar Rude Trangbæk er koncernen oppe på 20 forskellige nationaliteter i designafdelingen, og ca. halvdelen af afdelingen kommer fra udlandet.

Derfor får designerspirerne på workshoppen også informationer om, hvordan det er at leve og arbejde i Danmark – og bliver således på forhånd advaret om skatteniveauet og om, at Billund kun har en enkelt pub at frekventere.

Ud af de 21 ansøgere er otte siden blevet tilbudt job i Lego-koncernen. Ifølge Roar Rude Trangbæk er det endnu uvist, hvor mange der har takket ja til et potentielt drømmejob blandt klodser i Billund.

Mens et stort politisk flertal i Folketinget er ved at købe nye kampfly for op mod 20-30 milliarder kroner, halter det med opbakningen fra flertallet af danske ingeniører.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion for Ingeniøren er 33 procent af de adspurgte direkte imod købet af nye kampfly, mens 23 procent er i tvivl. 44 procent af ingeniørerne svarer, at de støtter anskaffelsen, der bliver det største danske våbenkøb i årtier.

»Købet af nye kampfly er relativt komplekst stof, som kun få kan forholde sig til. Selv blandt de ellers meget teknisk interesserede ingeniører har man delte holdninger. Enten er man meget optaget af flykøbet og har stærke holdninger, eller også mener man, at beslutningen bare skal træffes af forsvaret og politikerne,« siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

Klart flertal i Folketinget

Tvivlen blandt ingeniørerne er bemærkelsesværdig sammenlignet med det klare flertal, der er på Christiansborg. Der er enestående politisk enighed om, at forsvaret også skal have op mod 30 nye kampfly i fremtiden. Det blev slået fast i det seneste forsvarsforlig, der løber fra 2013 til og med 2017. Kun Enhedslisten står udenfor.

I undersøgelsen peger modstanderne på økonomien, samt at der ikke er aktuelle fjender, der truer dansk luftrum, som de vigtigste årsager til ikke at købe nye fly. Danmark bør endda holde op med at sende kampfly på internationale missioner, lyder det fra over hver tredje modstander.

Tilhængerne af flykøbet, der i flyenes levetid kan koste det danske samfund op mod 60-90 milliarder kroner, peger derimod på, at de danske F-16-fly er nedslidte og trænger til udskiftning. Samtidig mener de, at kampfly egner sig godt til internationale operationer, ikke mindst sammen med nære allierede.

Jens Ringsmose, lektor ved Center for War Studies, Syddansk Universitet, noterer sig, at der er flertal for købet blandt de ingeniører, der har taget stilling.

»Folk læner sig op ad holdningerne hos de politikere, de identificerer sig med. Politikerne vil have nye kampfly, og derfor ser vi et spinkelt flertal for købet blandt de ingeniører, der har taget stilling,« siger Jens Ringsmose.

Stor spredning undrer

Karsten Nonbo (V) er formand for Folketingets forsvarsudvalg. Han undrer sig over den store spredning i holdningen blandt ingeniørerne, men da valget af nye kampfly i høj grad er politisk betinget, kan det påvirke udfaldet, mener han.

»Jeg formoder, at de mange nej-sigere måske siger nej ud fra en prioritering, hvor de hellere ville bruge pengene i en anden rækkefølge,« lyder det fra Karsten Nonbo.

Peter Viggo Jakobsen mener at det passer politikerne godt, at der ikke er stor interesse for indkøbet af nye kampfly hos mange ingeniører og formentlig heller ikke hos danskerne generelt.

»Det har hele tiden været meningen, at det her køb skal køres hjem uden den store offentlighed,« siger den sikkerhedspolitiske ekspert.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) siger, at han er glad for, at der er et flertal blandt ingeniørerne for købet af nye kampfly. Det passer med den poltiske beslutning, konstaterer han i en mail.

Da Natur- og Miljøklagenævnet for tre uger siden ophævede Københavns Kommunes påbud fra i sommer om støjgrænser for metrobyggepladsen ved Marmorkirken, forudså nævnet, at det ville benytte lejligheden til, i lyset af mMarmorkirkesagen, at tage en række andre metrobyggesager op.

Ved Marmorkirken har nævnet indtil videre sat en stopper for støjende arbejde døgnet rundt.

De øvrige sager ligner marmorkirkesagen ved alle at handle om støjende arbejde om aftenen og natten, men adskiller sig, fordi alle arbejdspladserne er forskellige.

Det er verserende sager om klager fra beboere nær metroarbejdspladser på Sdr. Boulevard, Gl. Strand, Nørrebroparken, Københavns Hovedbanegård og Østre Søgade, som nævnet arbejder på, fortæller Pernille Christensen, der er formand for Natur- og Miljøklagenævnet.

»Efter marmorkirkesagen er vi er i gang med at realitetsbehandle sager omkring disse fem byggepladser. Afgørelser på Nørrebroparken, Hovedbanegården og Østre Søgade kan ventes inden årets udløb og på Sdr. Boulevard senest til februar, mens vi på Gl. Strand stadig venter på mere materiale fra Københavns Kommune.«

Det var en ommer

I sagen om byggepladsen ved Marmorkirken var beskeden fra nævnet til kommunen: Gå hjem og gør jeres arbejde, og indtil da må der ikke arbejdes døgnet rundt ved Marmorkirken. Eller med Pernille Christensens ord:

»Et enigt nævn har besluttet, at det er nødvendigt at ophæve Københavns Kommunes påbud og bede kommunen lave et nyt og bedre påbud.«

For nævnets jurister konstaterede ‘væsentlige mangler’ i det kommunale påbud. Manglerne bestod bl.a. i, at de foretagne støjberegninger var mangelfulde, og at flere vilkår om eksempelvis noget så essentielt som hvilke grænseværdier, der gælder på hvilke tidspunkter og hvilke aktiviteter, var uklare.

I sin essens handler nævnets afgørelse om metrobyggepladsen ved Marmorkirken om, at hvis man skal tillade natarbejde på metroarbejdspladser med så høje støjgrænser som ved Marmorkirken, hvor der med nævnets ord var tale om en meget væsentlig overskridelse af de vejledende støjgrænser og med arbejde, der foregår om natten over en længere periode, så skal der stilles højere krav til både oplysningsgrundlaget og til afgørelsens præcision.

Det betyder ikke nødvendigvis, at de støjberegninger, der lå i sagen, var forkerte, men at de ikke levede op til Miljøstyrelsens krav, der hedder ‘Miljømåling – ekstern støj’.

Der arbejdes i døgndrift

Natur- og Miljøklagenævnets kommende afgørelser får heller ikke nødvendigvis som konsekvens, at der ikke kan døgnarbejdes på Nørrebroparken, Gl. Strand, Østre Søgade, Hovedbanegården og Sdr. Boulevard.

Lige nu bliver der arbejdet på alle byggepladserne efter de påbud, som ganske vist er påklaget. For Københavns Kommune har besluttet, at klagerne og den dermed fornyede sagsbehandling ikke skal have opsættende virkning.

Efter at nævnet besluttede, at den verserende klagesag omkring Marmorkirken skulle have opsættende virkning på døgnarbejdet ved Marmorkirken, fik det ganske vist Københavns Kommune til i nogle uger i august og september at dekretere opsættende virkning for døgnarbejde på de øvrige byggepladser undtagen Nørrebroparken. Men efter anmodning fra Metroselskabet blev det fjernet igen.

Så selv om klagerne i alle sager undtagen Sdr. Boulevard har bedt om, at den fornyede sagsbehandling får opsættende virkning på døgnarbejdet, bliver det først afklaret, når Natur- og Miljøklagenævnet når frem til sine afgørelser.

Energiselskabet Statoil tager nu hul på næste fase i arbejdet med at udvikle flydende havmølleparker, som af mange ses som vejen frem mod storstilet udnyttelse af verdens vindressourcer.

Det sker i form af en aftale med de britiske myndigheder om at etablere en havmøllepark med seks stk. 6 MW møller på flydende fundamenter i et særligt dybt område, kaldet Buchan Deep, ud for Skotlands østkyst nord for Aberdeen.

Den flydende havmøllepark, som får en samlet effekt på 30 MW, betegnes af de britiske myndigheder som det største flydende vindmølleprojekt, der til dato er annonceret i Europa – og en af de største parker, der er annonceret på verdensplan.

Leverandør af vindmøllerne er ikke offentliggjort, men et godt gæt vil være Siemens Wind Power. Både på grund af møllestørrelsen, og da Siemens har leveret vindmøllen til første fase af projektet i Norge.

Statoils koncerndirektør for Vedvarende Energi, Siri Espedal Kindem, kalder aftalen om placeringen i Buchan Deep for en vigtig milepæl for Hywind-projektet:

»Vi vil nu fortsætte med at modne Hywind Scotland Pilot Park på vej mod en endelig beslutning om at investere i projektet. Vi vil foretage både marineundersøgelser og konceptstudier med henblik på at demonstrere, at flydende offshore-mølleparker både er teknisk og kommercielt realistiske at gennemføre,« siger hun ifølge en pressemeddelelse fra den britiske myndighed Crown Estate.

Siri Espedal Kindem tilføjer, at man nu skal i dialog med de centrale aktører i Skotland, herunder lokalsamfund, lokale forsyningskæder og myndigheder. Ligesom man endnu mangler forskellige nødvendige tilladelser fra den skotske regering .

Skotland siger velkommen

Hvis man skal tolke på udtalelserne fra den skotske minister for finans, beskæftigelse og bæredygtig vækst John Swinney, så bliver det nok ikke det store problem:

»Skotland har en enorm vindressource offshore. Men for at realisere dette potentiale har vi brug for, at mølleparkerne kan bevæge sig ud på dybere vand. Aftalen med Statoils Hywind Projekt er det første skridt hen imod at udnytte denne ressource,« siger han.

Statoil har for en god måneds tid siden trukket sig ud af forhandlinger med partnere på den amerikanske østkyst, hvor man også gerne ville etablere en flydende havmøllepark – her med fire stk. 3 MW vindmøller. Årsagen til bruddet var besværligheder med at opnå tilladelse til at placere møllerne af myndighederne.

Den 17. november rettede ukendte gerningsmænd et mindre denial-of-service-angreb mod BIPS. To dage senere vendte angrebet tilbage, men i meget større omfang. Og indimellem de to DDoS-angreb udnyttede hackere huller i systemet for BIPS’ online-tjeneste til at opbevare bitcoins, en såkaldt hosted wallet.

Sådan lyder forklaringen nu fra Kris Henriksen, manden bag BIPS’ online-wallet, efter at han har fået genskabt serverlogs og kigget nærmere på forløbet. Tidligere var hans melding, at DDoS-angrebet blev brugt til at slå hul på sikkerheden.

»Det var forkert meldt ud. Efter det første DDoS-angreb var hackerne inde og fandt et hul, og så slettede de alt, og maskerede det, de havde gjort, bagefter med det store DDoS-angreb, som ramte forbindelsen til SAN’et og fik serverne til at gå ned,« siger Kris Henriksen til Version2.

Tjenesten var delt op i ’cold wallet’, hvor kundernes bitcoins var låst ned, og en ’hot wallet’, hvor de blev lagt over, når der skulle flyttes rundt på dem. Men på grund af en fejl i algoritmen, var hele beholdningen af bitcoins endt med at stå i ’hot wallet’-afdelingen.

»Med den succes, vi har haft, med alt det folk har købt og solgt, har algoritmen flyttet det hele over i hot wallet. Her fandt hackerne så et hul, som de kunne udnytte,« siger Kris Henriksen.

Det skete så, ifølge hans opklaringsarbejde, mens BIPS havde travlt med at reagere på det første, mindre DDoS-angreb og tage forholdsregler.

»Vi har jo ikke et helt datacenter til rådighed for BIPS. Det er begrænset, hvad vi har af forsvarsværker mod den slags,« siger han.

Forstår ikke beskyldninger om inside-job

Udmeldingen om hackerangrebet og tyveriet af bitcoins til 5,5 millioner kroner er mildt sagt blevet mødt med skepsis, blandt andet i debatten på Version2. Her beskylder flere Kris Henriksen for selv bare at rende med pengene.

»Jeg kan godt se, at folk ikke er vilde med det. Jeg skal have brækket mine ben og alt muligt. Det forstår jeg ikke. Det havde jeg ikke regnet med, når jeg har kørt en fin, gratis service,« siger Kris Henriksen til beskyldningerne.

Noget af kritikken mod Kris Henriksen har gået på, at han tidligere har lukket en tilsvarende tjeneste, uden rimelige muligheder for, at brugerne kunne få deres penge ud. Men den udlægning afviser han klart.

»Walletbit blev lukket, fordi der næsten ikke var nogen brugere. Jeg ville starte noget nyt op i stedet med BIPS. Og det passer ingen steder, at folk ikke fik deres penge tilbage. Der stod klart, at de kunne henvende sig pr. e-mail for at få deres penge tilbage, efter Walletbit lukkede, og det har de også gjort,« siger han.

Kun 4-5 kunder havde indtil angrebet midt i november stadig bitcoins stående fra en Walletbit-konto – men de penge er nu væk, sammen med resten af BIPS’ beholdning af bitcoins.

»Alt blev stjålet. Og jeg har selv mistet rigtig meget, og det har dem, jeg arbejdede sammen med, også,« siger Kris Henriksen.

Er der nogen måde, du kan bevise på, at du ikke selv har taget pengene? Er der noget dokumentation, du kan lægge frem, for at stoppe beskyldningerne?

»Lige så snart, vi er færdige med vores analyse af serverlogs og har skrevet en anmeldelse til politiet, vil jeg hellere end gerne gøre den offentlig. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers kan gøre. Folk må komme over og tale med mig – jeg gemmer mig ikke. Så må jeg regne med, at det er bevis nok for folk. Det kan lyde hoverende, men kan ikke se, hvad jeg ellers kan gøre,« siger Kris Henriksen.

Vil selv konvertere til danske kroner

Wallet-delen af BIPS bliver nu lukket ned, og Kris Henriksen forklarer, at det aldrig var lagt an på at være en sikker bankboks for store indskud.

»Vores tjeneste var ligesom en tegnebog baseret på, at du kunne smide en smule bitcoins deri, så det var nemt at betale med dem ude i byen. Det var ikke meningen, at den skulle bruges til hele deres opsparing,« siger han.

Hvad vil du råde folk til at gøre med deres bitcoins fremover?

»Folk må selv lave en risikovurdering, men hvis jeg nogensinde får nogle bitcoins igen, vil jeg konvertere en del af dem til danske kroner, og gemme resten i en wallet, hvor du selv ejer den private nøgle, for eksempel på telefonen,« siger Kris Henriksen.

Du siger, at du vil lukke wallet-tjenesten, men fortsætte med betalingsservice-forretningen i BIPS. Men der indgår jo også pengestrømme i den, der skal beskyttes mod hackere?

»Vi kan blive hacket igen, men der vil ikke være nogen bitcoins, vi holder, så hackerne vil ikke kunne stjæle noget. Og uanset hvad vil der blive sat mere fokus på sikkerhed. Vi vil få nogle udefra med certifikater ind og kigge på sikkerheden. Hvis vi har noget at betale dem med,« siger Kris Henriksen.

Nu er det snart jul, og så begynder det sædvanlige cirkus, hvor flere end sidste år køber julegaver på nettet.

Helt som året før og året før det.

Det er jo ikke svært at forstå. Det er jo ufattelig bekvemt at købe ind med Google, webshops og et kreditkort.

Så kan man bruge den tid, hvor man ellers stod i kø, på at tage ned i byen og drikke gløgg, juleøl, spise brunkager og mødes med vennerne.

Juleoverraskelser

Det sker også hvert år, at webshops går ned, når trafikken er størst.

“Det var ganske uventet for os, at kunderne ville købe julegaver online”, kan man næsten høre nogen sige.

Hvorfor går det så galt? Er det virkelig så svært at blive klar til julen online?

Ja. Det er min erfaring, at det er fordi, det faktisk er svært. Måske ikke for dig eller mig, men for organisationer. Jo flere involverede, jo større kaos.

Tre almindelige fejl

Listen over hvad der kan gå galt er lang, men her er min top-3 liste:

• Uklar ansvarsfordeling. Især detailhandlere, der går online, har ikke ændret organisationen, så der er en klar ansvarsfordeling. Nogle har, men mange har ikke. Og manglende fokus gør, at julehandel online er et delt ansvar mellem it, salg, marketing, kundeservice og flere andre afdelinger. Intet ansvar giver ingen resultater.
• Nærighed. “Put the money where the talk is”, siger man i udlandet. Nej, man kan ikke forvente et bragende julesalg online, hvis man har underdimensioneret alting og håber på, at det nok går alligevel. Ambtionerne er ofte større en budgetterne.
• Manglende erfaring. Hvis man nu aldrig har prøvet, at det lykkes, så ved man heller ikke, hvad der skal til. Og til jul er trafikken så stor, at alle fejl og mangler bliver udstillet uden nåde.

Hvem går det ud over?

Hvis du nu er kunde online, så går det ikke rigtigt ud over dig.

Du kan jo bare købe ind hos næste klik på Google. Det er vel okay.

Hvis du nu sidder i et team med en håbløs ledelse, for små budgetter og uklar ansvarsfordeling, så er det dig, det går ud over.

Jeg sender min sympati og varme tanker. Det er ikke let at holde jul på den måde.

Nogle gange er fiasko første trin på vej mod forandring, så set i et positivt lys, så kan et servernedbrud i julesalget være en gave fra oven.

Bare lad være med at tage det personligt. Jeg ved, det ikke er let, når man gerne vil gøre det godt – men jo større organisation, jo større er udfordringen.

Husk at det er svært. Julen er årets eksamen i online-shopping.

Om fem uger ved vi, hvem der dumpede deres eksamen. Nogle bud?