Blog: Denne uge er datalogiundervisningens uge

I denne uge (9. — 15. december) er det Computer Science Education Week, et primært amerikansk arrangement, der har til formål at give alle en chance for at lære at programmere. Det sker blandt andet gennem “The Hour of Code”, som er en række tutorials for børn og voksne i alle aldre. Den mest populære af disse er en online tutorial, hvor man skal bruge Scratch til at lede Angry Birds eller Zombies fra “Plants vs. Zombies” gennem en labyrint. Denne aktivitet er målrette børn helt ned til seksårsalderen og består udover de små labyrintopgaver af korte videoer, hvor mere eller mindre kendte mennesker fortæller om, hvor fedt det er at programmere, og introducerer de forskellige programmeringsbegreber, der skal bruges i opgaverne, såsom gentagelse og forgrening. Bidragsyderne til videoerne omfatter blandt andet Bill Gates og Mark Zuckerberg. Denne tutorial er delvist oversat til dansk (dog er videoerne kun på engelsk), så den kan sagtens bruges til danske skolebørn, hvis man springer videoerne over og lader forældre eller lærere forklare begreberne.

Udover denne meget simple introduktion, hvor ingen programmer er mere end fem-seks blokke, findes også tutorials for højere klassetrin op til og med gymnasieniveau. Jeg har ikke prøvet disse, så jeg kan ikke udtale mig om kvaliteten.

I lyset af Danmarks dårlige PISA-resultater, kan man måske indvende, at der er brug for at fokusere på alt andet end programmering i den danske folkeskole. Og det er på sæt og vis også rigtigt, hvis man ser på formålet udelukkende som at lære børnene at programmere. Men det er ikke programmeringen selv, men processen med at løse et problem på systematisk måde, der er den største gevinst ved programmeringsundervisning til børn: Selv de simple problemer, som den omtalte tutorial bruger, involverer aspekter af problemløsning: Man skal give en præcis beskrivelse af, hvordan man styrer en fugl eller en zombie gennem en simpel labyrint. Bare det at nedbryde problemet til simple delproblemer, der kan beskrives med kommandoer som “flyt fremad” og “drej til venstre” er ikke trivielt for børn (og heller ikke for alle voksne): Vi er blevet vænnet til, at vi kan være upræcise og ukomplette, og bare bruge varianter af “du ved, hvad jeg mener” til at lade modtageren af et budskab fylde detaljerne ud. En computer er på den vis ubønhørlig: Hvis du ikke giver præcise instruktioner, får du ikke noget ud af den, og computeren kan ikke selv rette op på forkerte instruktioner. Denne proces med at opdele en beskrivelse i grundlæggende elementer og efterprøve, at det rent faktisk giver det rigtige resultat, kan bruges til mange andre læringsproblemer: En af pointerne i PISA-undersøgelsen var, at danske børn mangler ihærdighed i forhold til børn i andre lande: Hvis svaret ikke er umiddelbart oplagt, var der en udpræget tendens til blot at give op, uden i det hele taget at gøre et seriøst forsøg på at løse opgaven. Hvis man allerede fra første klasse sætter børnene overfor problemer, der ikke er voldsomt svære, men som kræver en systematisk proces for at kunne løse, så kan man måske undgå denne opgivende holdning. Groft sagt skal man ikke nøjes med at stille opgaver, hver der kun skal bruges et enkelt princip eller et enkelt faktum for at løse: Selve processen med at løse større opgaver ved selv at finde ud af, hvordan de deles op i mindre opgaver, der hver for sig kan løses med et enkelt princip eller faktum, er måske vigtigere at lære børnene end en lang række løsrevne principper og fakta.

Digtermatematikeren Piet Hein sagde engang, at han betragtede det som en stor fordel, at han havde en dårlig hukommelse. For så kunne han ikke bare bevidstløst bruge et oplært svar, men skulle i stedet ræsonnere sig frem til svaret hver gang, hvilket gav han en god træning i systematisk ræsonnement. Og det er den slags ræsonnement, vi bør træne vores børn i, hvis vi skal forbedre deres indlæring: Det hjælper ikke bare at terpe dem i staveord eller regnestykker: Det lærer ikke børnene at tænke, men blot at huske og følge opskrifter, som andre har lavet. Så lad os omfavne datalogiundervisningen: Ikke blot programmering, men hele datalogien, som omfatter systematisk problemløsning og computational thinking.