Blog: Hvad er Danmarks digitale infrastruktur?

I sidste uge gjorde Andreas Steenberg, IT-ordfører for Radikale Venstre, sig bemærket i mit twitter-feed ved at påstå at NemID ikke er kritisk
infrastruktur. Betyder det mon at NemID ikke er kritisk eller at det ikke er infrastruktur?

Jeg er bange for at det er begrebet infrastruktur vi er uenige om. Det vil gøre det meget svært at have en ordentlig diskussion om NemID’s fremtid.

Den Danske Ordbog siger følgende om ordet infrastruktur: »et samfunds fysiske og organisatoriske anlæg til transport og kommunikation, fx veje, jernbaner, el- og vandforsyning samt telefonforbindelser, der er nødvendige for at samfundet kan fungere.«

Efter min opfattelse kan Danmarks digitale infrastuktur deles op i 3 elementer:

Det fysiske netværk

Den helt klassiske infrastruktur er det fysiske netværkslag. I gamle dage bestod det primært af teleselskabernes kobber, men i dag består det også af forskellige trådløse teknologier.

Der er i høj grad monopol på denne del af infrastrukturen. Kabler er meget dyre at grave ned og frekvenser til trådløst netværk er en meget begrænset resurse og selskabernen betaler derfor i dyre domme til Staten for at få lov til at bruge dem.

Internetudbyderne

Internetudbyderen udgør en andne del af infrastrukturen. Uden en udbyder kan man kun signalere til den anden ende af ens kabel, for at tale med hele internettet skal der et organisatoriske lag til at lede trafik den rigtige vej gennem det fysiske netværk.

Før internettet var denne del uadskillelig fra det fysiske netværk. Det var teleselskaberne der drev begge dele, men på internettet har det altid været en privat ydelse der har været konkurrence på. Dette kræver dog adgang til det fysiske netværk og derfor har TDC som monopol-ejer af kobberet kunne begrænse konkurrencen.

Sålænge der er en sund konkurrence er der efter min mening ikke noget problem med at infrastruktur drives af private aktøre med indtjening som formål.

Identitetsstyring

Digitaliseringen af det offentlige kræver at der er styr på at folk er hvem de udgiver sig for at være. Hvis man ikke har mulighed for digitalt at afgøre hvem folk er kan det digitaliserede samfund ikke fungere. Derfor kan det opfattes som infrastruktur der let kan dækkes af ordbogens definition.

Identitetsstyring kan have mange former. For services er domænenavne (dvs. DNS) og SSL-certifikater en form for identitet og for personer har vi forskellige former for brugerdatabaser. En brugerdatabase kan enten bruges af en enkel service eller også kan man lave en fælles database der anvendes af flere forskellige offentlige services.

CPR-nummeret og sygesikringsbeviset, den gamle digitale signatur og NemID er alle elsempler på offentlig infrastruktur til at styre identitet. De to sidste er ydelser som Staten har købt af private udbydere og dermed udstedt et monopol på ydelsen.

Private monopoler er ikke nødvendigvis et onde, men de kræver at man stiller sig kritisk til hvordan monopolerne bliver forvaltet. For at kunne gøre dette skal man først og fremmest indse hvor kritisk et monopol er og uden NemID kan vores nuværende digitaliserede samfund ikke længere fungere (uden at man udvikler et alternativ).