Daily Archives: April 3, 2014

Isen skjuler et dybt hav af vand på Saturn-månen Enceladus

Ismånen Enceladus er ikke frossen hele vejen igennem. Under en 30-40 kilometer tyk iskappe ved månens sydpol er der masser af flydende vand – et stort hav med en dybde på op til 10 kilometer.

Det har italienske og amerikanske forskere fundet ud af ved at analysere den bane, som rumsonden Cassini har taget ved forbiflyvninger af månen. Resultaterne præsentes i en artikel i fredagens udgave af det videnskabelige tidsskrift Science.

Forskerne har regnet sig frem til, at havet under isen breder sig fra sydpolen og op til cirka 50 grader sydlig bredde på den lille måne, der har en diameter på 504 km. Vandet bliver tilsyneladende holdt flydende på grund af tidevandskræfter.


Havet gemmer sig imellem en klippekerne og et tykt lag is på Enceladus’ sydlige halvkugle. (Illustration: NASA/JPL-Caltech)

Hvor der er flydende vand, kan der også være liv, så nu er Enceladus blevet et ekstra interessant mål for fremtidige rummissioner.

Røbet af dopplereffekt

Cassini har været forbi Enceladus 19 gange i løbet af de seneste ni år. Ved tre af forbiflyvningerne, hvor rumsonden har været mindre end 100 km fra månens overflade, har forskerne opsamlet de svage signaler fra dens mikrobølgesender, og det er disse signaler, der nu afslører månens indre struktur.

Tæt på månen har rumsondens hastighed nemlig varieret en ganske lille smule – i omegnen af en kvart millimeter i sekundet – fordi månens masse ikke er jævnt fordelt. Denne hastighedsændring giver sig udslag i en beskeden dopplereffekt i radiosignalet fra Cassini, og den kan måles.

Radiosignalet fra Cassini har altså givet forskerne information om massefordelingen i Enceladus, og den fordeling kan bedst forklares, hvis månen har et stort hav mellem en fast kerne og den tykke iskappe ved sydpolen.

Gejsere står op fra store sprækker

I næsten 10 år har rumsonden, der er resultatet af et samarbejde mellem den amerikanske rumfartsorganisation NASA, det fælleseuropæiske modstykke ESA og italienske ASI, kredset om Saturn og givet forskerne masser af ny viden om gaskæmpens ringe og måner.


Vandet fra havet under isen stiger op igennem de store sprækker, som ses nederst til højre i billedet. (Foto: NASA/JPL/Space Science Institute)

Cassini blev sendt i kredsløb om Saturn 1. juli 2004, og året efter kom rumsonden for første gang tæt på Enceladus. Efter tre forbiflyvninger i 2005 stod det klart, at månen er geologisk aktiv. Ikke alene kunne astrofysikerne se tydelige sprækker på månens overflade, de fik også øje på gejsere af vanddamp, som sprøjter op fra sprækkerne.

Opdagelsen var ganske overraskende, for på overfladen af Enceladus kommer temperaturen ikke meget over minus 180 grader celsius. Forskerne havde regnet med, at månen var en fredelig isklump uden geologisk aktivitet, men det kunne ikke være tilfældet, når vand blev skudt langt ud i rummet.

Vandet er salt

Gejserne kunne forklares med, at Enceladus rummer flydende vand, som kommer op gennem isen. Teorien om et hav under isen fik ekstra kød på, efter at Cassini i 2008 og 2009 fløj igennem skyer af udspyet materiale.


På billeder taget fra Cassini i november 2009 er de mange gejsere på Enceladus ganske tydelige. (Illustration: NASA/JPL-Caltech/Space Science Institute)

Ved hjælp af instrumentet Cosmic Dust Analyser blev ispartikler fra skyerne analyseret, og de viste sig at være salte. Den kemiske sammensætning af iskrystallerne passer med, at saltvand fra et hav mellem en fast klippekerne og iskappen bliver presset op gennem sprækker i den tykke iskappe. I øvrigt rummer skyerne også simple organiske molekyler.

Udstrømningerne er ikke konstante, men varierer med månens lettere elliptiske bane om Saturn. Når Enceladus er længst væk fra gaskæmpen, og Saturn løsner sit gravitationelle greb om månen, åbner sprækkerne sig mere, så større mængder vand kan undslippe.

Nu bakker tyngdemålingerne altså op om teorien om et hav under isen. Til gengæld er det nu ikke længere sandsynligt, at Enceladus har et globalt ocean. Vandet er tilsyneladende kun flydende ved månens sydpol.

Posted in computer.

Trafikstyrelsens teori: Er IC4-togene for tunge?

Er akselkasserne under de italienske IC4- og IC2-tog overhovedet designet til at bumle henover danske sporskifter, kurver og mere eller mindre vedligeholdte skinner? Og ikke mindst med de relativt tunge tog, de skal bære? De spørgsmål vil Trafikstyrelsen nu have DSB til at opklare, efter at der er fundet revner i fire akselkasser, fremgår det af et notat fra Trafikstyrelsen, som TV2, DR og flere andre medier har fået aktindsigt i. Notatet fastslår også, at revnerne potentielt kan føre til afsporinger.

‘Særligt bør der fokuseres på forudsætningerne for design af lejeskålen og støddæmperen, herunder om det design load, som er benyttet for dimensioneringen, adskiller sig fra den faktiske aksellast for de togsæt, som er i drift,’ skriver inspektør Christian Hacke i notatet til DSB.

Læs også: Dokumentation: Trafikstyrelsens notat om IC4-akselkasserne


Ifølge DSB’s forklaring om problemerne med revner i den nederste del af akselkassen, er ‘knækket sket mellem fastskruningsstedet og armen ud til støddæmperen’. DSB alarmerede Trafikstyrelsen, da de havde kendskab til tre tilfælde af revner i IC4-tog. 1. april opdagede de en lignende skade i et IC2-tog.

Trafikstyrelsen vil ikke uddybe baggrunden for anmodningen over for Ingeniøren, men Ingeniørens kilder med erfaring i jernbanesikkerhed udlægger baggrunden for spørgsmålet sådan:

»Når man designer bogier, tager man udgangspunkt i en bestemt belastning, og bestemte strækninger med en bestemt skinnekvalitet. Hvis man nu ikke har taget udgangspunkt i den skinnekvalitet, der er i Danmark, så kan det være et problem.«

Læs også: Myndigheder giver DSB lov til at køre videre med IC4

Et andet problem kan være, hvis togene er tungere end det, som bogierne egentlig er designet til. Både IC2 og IC4 er relativt tunge tog. IC2 vejer 120 ton fordelt på to vogne med seks aksler, mens IC4 vejer 160 ton fordelt på fire vogne med ti aksler. Til sammenligning vejer IC3 93 ton fordelt på tre vogne med 8 aksler. Desuden kan både IC2 og IC4 køre med højere hastigheder end IC3.


Fotoet her viser hjulakslen på det IC4-tog, hvor man 3. februar i år opdagede, at den nederste del af akselkassen var revnet.

Ifølge de oplysninger, som DSB har videregivet til Trafikstyrelsen, bygger designet af akselkassen til de italienske tog på ‘tidligere og gennemprøvede designs.’ Derfor vil Trafikstyrelsen gerne vide, hvilke designs der er tale om, og om der har været tilsvarende hændelser under lignende forudsætninger.

Ifølge den rapport, som Atkins lavede om IC4-togene i 2011, er bogierne produceret på Ansaldobredas fabrik i Napoli. Selv om to af hændelserne skete i 2010, nævner rapporten intet om dem. Rapporten konkluderede derimod, at der ikke var større problemer med bogiernes driftsstabilitet.

DSB skal senest på mandag aflevere en foreløbig risikovurdering af fortsat drift med IC2- og IC4-togene.

Posted in computer.

Forundrede energifolk: Skrottet afgift giver grønt lys for opvarmning med begrænsede ressourcer

Den radikale skatteminister Morten Østergaards forslag om helt at fjerne den omdiskuterede forsyningssikkerhedsafgift og i stedet hæve personskatten kan vise sig at have uhensigtsmæssige konsekvenser – det fremhæver såvel organisationer som eksperter på energiområdet.

Ved at afskaffe forsyningssikkerhedsafgiften skrumper det økonomiske incitament til at spare på biomassen nemlig, og biomasse som eksempelvis træ vil fortsat kunne bruges til opvarmning uden afgifter og dermed være et billigt alternativ til mere miljøvenlig elproduktion.

Tværtimod er der behov for offentlig regulering for at sikre, at Danmark ikke bliver for afhængig af biomasse, advarer Brian Vad Mathiesen, professor ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet:

»Vi har brug for, at regeringen regulerer energimarkederne, så vi som samfund ikke låser os fast i et alt for stort biomasseforbrug,« siger han og fortsætter:

»Hvis det bliver mindre rentabelt at bruge solvarme og varmepumper i fjernvarmeområder, når der ikke skal betales forsyningsafgift af biomassen, kan vi komme til at bruge mere biomasse, end hvis vi havde haft afgiften. Det er derfor vigtigt, at der er et incitament – eksempelvis økonomisk – der sikrer, at der er en effektiv udnyttelse af biomasse i kraftværker såvel som i private hjem.«

Manglende afgift skævvrider markedet

Det har typisk været dyrere at bruge el til opvarmning end eksempelvis fjernvarme og naturgasfyr. Med forsyningssikkerhedsafgiften blev alternativerne dyrere og samtidig lempedes en del af elafgifterne, så prisforskellen blev mindre.

I Dansk Energi er man også bekymrede for den varslede afskaffelse af forsyningssikkerhedsafgiften. Her mener man, at det ’hænger dårligt sammen’, hvis man både vil bruge strøm til opvarmning og straffer brugen af el i opvarmningen.

Læs også: Avis: Regeringen overvejer at droppe udskældt milliardafgift på opvarmning

»Med forsyningssikkerhedsafgiften ville der blive justeret på det afgiftsmæssige mismatch, der er mellem brændslerne og på el anvendt til opvarmning. Her er el langt højere beskattet, hvilket er et problem, da energiforliget netop har fokus på, at vi skal bruge mere el til opvarmning. Dropper regeringen forsyningssikkerhedsafgiften, er det derfor vigtigt, at afgiften på el til varme bliver sat ned i samme ombæring,« siger Marie Louise Hede, chefkonsulent i Dansk Energi, i en pressemeddelelse.

I Det Økologiske Råd ser man også en skævvridning, hvis afgifterne helt droppes.

»Der er en klart indbygget skævhed i det nuværende system i og med at biomasse er fritaget for afgifter. Specielt træ til brændeovne får en fortrinsstilling ved at være fuldstændigt afgiftsfritaget. Hvis man dropper forsyningssikkerhedsafgiften fortsætter man den skævhed, der er i dag,« siger sekretariatsleder i Det Økologiske Råd Christian Ege.

Læs også: Minister vil skåne erhvervsliv for brændeafgift

Forhøjet skat vil være tilbageskridt og urimeligt

Hvis regeringen dropper forsyningssikkerhedsafgiften, vil staten stå med et provenutab i milliardklassen. De penge skal hentes et sted, og ifølge flere medier planlægger skatteministeren at hente tabet ind ved at forhøje personskatten.

»Det er afgørende, hvad der bliver stillet i stedet for afgiften. Hvis regeringen vil hente provenutabet på indkomstskatten, vil det i den grad være et tilbageskridt,« siger Christian Ege.

Og så er det heller ikke fair, lyder det fra energiselskabet HMN Naturgas.

»Det er helt urimeligt at flytte forsyningssikkerhedsafgiften over på personskatten. En typisk familie, der opvarmer deres hus med naturgas, betaler 6.000 kroner om året – alene i energiafgifter. De, der bruger biomasse, betaler ingenting. Ved at hente provenutabet hjem over personskatten, kommer vores kunder til at betale dobbelt,« siger Susanne Juhl, administrerende direktør i HMN Naturgas.

Hun så gerne, at alle varmeproducenter konkurrerede på lige vilkår.

»Jeg går ud fra, at man i skatteministeriet har gjort sig umage for at finde ud af, hvilke alternative beskatningsmuligheder, der er. Men man kunne eksempelvis have en generel afgift på varme per energienhed, for at sikre en ensartet afgift på varme. Konkurrencen kunne herefter ligge på CO2-afgiften,« siger Susanne Juhl.

Brændeovne skyld i tilbagetrækning?

Den omdiskuterede beskatning af træ kan have spillet en stor rolle i implementeringen af forsyningssikkerhedsafgiften på ikke-fossile brændsler. Af hensyn til konkurrenceregler fra EU, har Skat nemlig været nødt til at lade afgifterne omfatte ikke kun egentligt brænde, men også andre brandbare materialer som f.eks. hegnspæle og træflis til heste.

»Man kan spørge sig selv, om EU helt har forstået, hvad det er for en udfordring, vi står over for, og om det i tilstrækkelig grad er undersøgt, om man ikke kan gennemføre forsyningssikkerhedsafgiften,« siger Brian Vad Mathiesen.

Det Økologiske Råd er tidligere kommet med et forslag, som miljøorganisationen mener, vil kunne løse de skattemæssige udfordringer, der er ved brændeovne: I stedet for at beskatte brændslet, bør man beskatte brændeovnene, lød forslaget, som ifølge Det Økologiske Råd kun har fået positive tilbagemeldinger fra eksempelvis politikerne.

Læs også: Forslag: Plomberet stegetermometer i skorstenen skal erstatte forhadt brænde-afgift

Posted in computer.

Meteorit skal findes syd for Holstebro

Himlen over Vestjylland blev natten mellem lørdag og søndag oplyst af en stor ildkugle, da en meteorsten af en vis størrelse bragede ned gennem atmosfæren. Ildkuglen havde kurs mod Holstebro, og det er meget muligt, at resterne af meteoren er nået helt ned til jordoverfladen. Et sted mellem Holstebro og Videbæk kan der altså ligge en frisk meteorit og vente på at blive fundet.

Det er i hvert fald dér, man bør lede, fremgår det af beregninger udført af forskere fra Statens Naturhistoriske Museum og Niels Bohr Institutet under Københavns Universitet på baggrund af øjenvidneberetninger og videooptagelser. Det oplyser Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse.

Ildkuglen var ledsaget af et overlydsbrag, og når det er tilfældet, kan man typisk finde en eller flere meteoritter på jorden bagefter.


Her mellem Holstebro og Videbæk gemmer meteoritten sig sandsynligvis.

Læs også: Øjenvidner til ildkugle bestormer museum med henvendelser

Meteoritter har afrundede former og rummer ofte ret store mængder jern, så det kan være smart at medbringe en magnet, når man går på jagt. En jernmeteorit har en nopret struktur med knopper og fordybninger, mens en stenmeteorit typisk kan genkendes på sin sorte smelteskorpe. Den dannes, når meteorstenen bliver bremset på vej ned gennem atmosfæren.

I Danmark betragtes meteoritter som danekræ, som man har pligt til at aflevere – men så får man også en findeløn for besværet. Hvis man finder meteoritten, skal man helst ikke røre ved den. I stedet kan man kontakte lektor Henning Haack fra Statens Naturhistoriske Museum på telefon 24 80 46 29 eller pr. mail på adressen hh@snm.ku.dk.

Henning Haack er også interesseret i at høre fra flere, der så ildkuglen – især hvis de bor i området omkring Holstebro og Videbæk.

Posted in computer.

Udvalg: Fire ud af ti civilingeniører skal nøjes med en diplomuddannelse

Der skal skæres kraftigt ned på muligheden for at få en kandidatgrad på universiteterne. I fremtiden bør kun en tredjedel af bachelorerne have mulighed for at blive kandidater. Til gengæld skal bacheloruddannelsen gøres fireårig.

Det er hovedanbefalingen fra Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser, som blev nedsat af daværende uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i oktober 2013, og som nu har udarbejdet sine første anbefalinger til en revision af uddannelsessystemet i Danmark. De syv medlemmer af Kvalitetsudvalget har haft forskerleder Jørgen Søndergaard fra Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) som formand.

Udvalget opfordrer til at luge kraftigt ud i de 859 videregående uddannelser i Danmark.

»Det kan ligne en slaraffenland, men det er et totalt uoverskueligt landskab,« lyder det i rapporten.

Anbefalingerne skal ses i lyset af, at flere af de universitetsuddannede i fremtiden skal finde arbejde i erhvervslivet. Derfor skal universiteterne skrue ned for ambitionerne om at uddanne medarbejdere med en karriere inden for det offentlige.

DTU og IDA er utilfredse, ATV er mere åben

Kvalitetsudvalget nævner muligheden for, at andelen af studerende, der kan få femårig kandidatuddannelse kan variere fra område til område, men nævner ikke specifikt ingeniøruddannelserne.

De eneste helt specielle uddannelser, der ikke kan indpasses i denne struktur, er med udvalgets øjne autorisationsuddannelser som læger, dyrlæger, tandlæger og teologer.

I 2012 blev der uddannet 1874 civilingeniører og 1441 diplomingeniører i Danmark. Hvis kun hver tredje ingeniør fremover skal have en kandidatgrad, må der højst uddannes godt 1.100. Det vil betyde et farvel til fire ud af ti civilingeniører eller knap 800 om året, viser tal, som IDA har opgjort for Ingeniøren.

Martin Vigild, der er dekan for bacheloruddannelser på DTU, fremhæver, at ingeniøruddannelser også er specielle.

»Vi uddanner i dag både professionsbachelorer i form af diplomingeniører og kandidater i form af civilingeniører målrettet erhvervslivets behov. Jeg ser bestemt ikke noget behov for at uddanne færre civilingeniører i fremtiden,« siger han.

Forslaget møder også modstand fra formanden for Ingeniørforeningen, Frida Frost.

»Det vil ramme virksomhedernes vækstmuligheder meget hårdt. Vi har simpelthen ikke råd til som samfund at hindre uddannelse af ingeniører – uanset længden på uddannelsen. Det er derfor en farlig vej at gå, hvis man på ingeniørområdet afskaffer retten til kandidatgrader,« siger hun.

Lia Leffland, der er direktør for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) er mere åben:

»Kvalitetsudvalget kommer endvidere med en række konkrete forslag om blandt andet at fjerne bachelorers retskrav på at fortsætte på kandidatdelen af et universitetsstudium. Det er spændende tanker, som bør undersøges nærmere. Det afgørende er, om der er eller kan skabes et arbejdsmarked for bachelorer, hvilket kræver yderligere analysearbejde at få afklaret,« siger hun.

Mere generelt siger rektor Ralf Hemmingsen fra Københavns Universitet på vegne af Danske Universiteter (brancheorganisationen for de otte danske universiteter), at det vil være at spille hasard med unges fremtid.

»Hvis man gerne vil indføre et bachelorarbejdsmarked, så kræver det en gennemgribende ændring af hele arbejdsmarkedets struktur. Man kan ikke bare sende unge mennesker ud som forsøgskaniner på et højt usikkert bachelorarbejdsmarked,« udtaler han.

Danmark er atypisk

Noget af denne kritik har Kvalitetsudvalget allerede søgt at tage højde for i sin rapport ved at anføre, at i mange lande, som vi normalt sammenligner os med, er grundforventningen til en universitetsuddannet, at han eller hun er bacheloruddannet.

I Canada er syv ud af ti universitetsuddannede på arbejdsmarkedet alene med en bachelorgrad. I Danmark har ni ud af ti en kandidatgrad.

Ved at gøre universitetsuddannelserne mere fleksible og lade en fireårig bacheloruddannelse være normen, kan man bedre målrette den enkeltes karrierespor, noterer udvalget i rapporten. Det betyder også, at det både skal være muligt at tage kandidatedelen som et årigt fuldtidsstudium eller som en deltidsstudium med en varighed på op til tre år.

Men helt afgørende er det, at man skal kvalificere sig til optagelse enten via karakterer eller relevant erhvervserfaring.

Posted in computer.

Nasa afbryder enhver form for samarbejde med Rusland – undtagen på rumstationen

Med undtagelse af samarbejdet om Den Internationale Rumstation (ISS) dropper den amerikanske rumfartsadministration Nasa nu enhver kontakt med Rusland på grund af landets aktioner i Ukraine. Det skriver avisen The Guardian.

Ansatte hos Nasa kan derfor indtil videre ikke længere rejse til Rusland eller modtage gæster derfra. Ifølge et notat, der er rundtsendt til medarbejderne, kan de heller ikke udveksle e-mails eller afholde telekonferencer med deres russiske kollegaer.

Dette sker på trods af, at Nasa-chef Charles Bolden så sent som den 4. marts fastholdt, at forholdet til Rusland var normalt trods konflikten i Ukraine.

Kontakt-forbuddet gælder ikke for samarbejdet omkring Den Internationale Rumstation. Nasa og det russiske rumagentur vil ‘fortsætte arbejdet sammen om at opretholde sikker og fortsat operation’ af rumstationen, stod der i en officiel udtalelse fra Nasa, som blev sendt ud sent onsdag.

Siden nedlæggelsen af rumfærgerne har Nasa været afhængig af at kunne flyve med Ruslands Soyuz-kapsel for at kunne komme til rumstationen ISS. Hvert sæde koster amerikanerne 71 millioner dollar.

Rusland og USA afhængige af rumsamarbejdet

Eksperter er ikke overraskede over kontakt-forbuddet, fordi lignende notater var blevet udsendt til andre statslige myndigheder.

Tidligere på ugen gjorde den amerikanske kongres og Nato tiltag for at straffe Rusland for sine handlinger i Ukraine. Præsident Barack Obama gav Ukraine lånegaranti på en milliard dollars og indførte yderligere sanktioner mod Rusland, og Nato beordrede et stop for civilt og militært samarbejde med Rusland.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, at samarbejdet om rumstationen blev udeladt af kontakt-forbuddet, mener Scott Pace, der er rum-politisk direktør på George Washington University.

»Russerne og os har et meget dybt og integreret forhold til hinanden. Vi er afhængige af dem, lige så meget som de er afhængige af os. Skilsmisse er ikke en mulighed,« siger han til The Guardian.

Scott Pacer mener, at forbuddet kan betyde forstyrrelser for Nasa-forskere, der handler data med eller arbejder med forsøg sammen med russiske kolleger. Men forbuddet gælder kun den direkte kommunikation mellem Nasa og det russiske rumagentur Roscosmos.

Posted in computer.

Kronik: Krav om radonsikring i nybyggeri skaber falsk tryghed

Siden 1998 har der i bygningsreglementet været krav om sikring af alt nybyggeri mod indtrængning af den radioaktive gas radon fra undergrunden. Og i bygningsreglementet fra 2010 blev der indført en skærpet grænseværdi på 100 Bq/m3 (Becquerel) i indeluften for alt nybyggeri. Men der er aldrig blevet stillet krav til bygherren om at dokumentere, at kravet overholdes.

I 2006-2007 gennemførte Niras en undersøgelse af radontætheden i 16 nybyggede huse i Region Midtjylland, der på papiret skulle være radonsikrede. Resultatet af undersøgelsen viste, at der i 50 pct. af husene blev målt radonkoncentrationer over den nuværende grænseværdi på 100 Bq/m3 (indført i 2010). Problemet var bare, at der ikke eksisterede krav til bygherren om eftervisning og dokumentation af udført radonsikring.

Situationen er nøjagtig den samme i dag. Der er ingen egentlige lovkrav til bygherren om dokumentation og sikkerheden for, at et nybygget hus er radontæt og dermed også trygheden for, at et nyt hus er sundt at bo og opholde sig i, er derfor hverken velbegrundet eller dokumenteret.


Mads Leerbech Jensen er projektleder i Dansk Miljøteknologi

En radonmåling er den eneste måde, hvorpå det kan afgøres, om en bygning er radontæt (≤100 Bq/m3 i nybyggeri). Alligevel foretages der kun ganske få radonmålinger i nyopførte huse, selv om Statens Byggeforskningsinstitut ellers har udarbejdet en SBI-anvisning til, hvordan radonniveauet måles i praksis. Og der er heller ingen krav om kontrolmålinger af en bygning efter ibrugtagning.

Målinger efter ibrugtagning kan være relevante, da optørring af bygningen kan skabe svindrevner eller større revner, der forværrer indtrængningen. Fraværet af krav om kontrol er lidt af et paradoks i et land som Danmark, der på mange andre miljø- og sundhedsspørgsmål udmærker sig ved en skarp regulering og håndhævelse til stor glæde for folkesundheden.

Radon er en radioaktiv gas, som findes i undergrunden, hvorfra det trænger ind i vores bygninger. Radongassens henfaldsprodukter (radondøtre) er farlige i større koncentrationer, når de indåndes, deponeres og indefra bestråler og beskadiger vores lunger. Udsættes vi for eksponeringen gennem længere tid, kan bestrålingen forårsage lungekræft.

Et forhøjet og sundhedsskadelig koncentration af radon (>100 Bq/m3) i indeklimaet kan kun afgøres ved en radonmåling, da radon hverken kan ses, lugtes eller smages. Hvis koncentration af radon i indeklimaet stiger, bevirker dette en øget risiko for lungekræft. Sundhedsstyrelsen skønner, at radonforurening årligt er skyld i ca. 300 dødsfald.

Myndighederne har udstedt en gevaldig tillidserklæring til bygherrerne, når det kommer til radonsikring af nybyggeri, så længe der ikke stilles krav om at dokumentere, at sikringen er udført. Derfor er der tydeligt behov for, at vi kan dokumentere, at det byggeri, vi klassificerer som radonsikkert, rent faktisk også er det.

Denne dokumentation kan vi kun opnå ved systematisk at foretage kontrolmålinger af radon i nybyggeri – evt. som stikprøver eller som en standardleverance fra bygherre med inspektion og afprøvning af udført radonsikring.

Ifølge Danmarks Statistik er der i 2013 opført ca. 4.500 nye enfamilieshuse. Alle disse bygninger burde være radonsikre, men vi har ingen vished for, at dette også er tilfældet. Der er derfor et tydeligt behov for en mere systematisk kontrol af nybyggeri, så folkesundheden for brugere af offentlige bygninger og beboere i nyopførte huse tages alvorligt. Andet kan vi ikke være bekendt.

Posted in computer.

Flyets fart afgør eftersøgningsområder

Posted in computer.

Flertal af danskere støtter adgangskrav til gymnasiet

Posted in computer.

Teleindustrien: Uden roaming-priser får I dårligere netværk

Trods flere års regulering med prislofter, koster det stadig 4,19 kroner at downloade en megabyte data, når du er på besøg i et andet EU-land. Men fra december 2015 vil de særskilte roaming-priser være afskaffet, har Europa-Parlamentet vedtaget, og det er en rigtig dårlig nyhed, mener teleselskabernes organisation Teleindustrien.

»Jeg synes ikke, der er noget at fejre. Vi har historisk set haft nogle høje priser på roaming, men med et indgreb mod roaming generelt, trækker man mange penge ud af branchen. Det vil efter min vurdering betyde, at teleselskaberne vil begrænse deres investeringer i ny infrastruktur og bedre mobilnetværk,« siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, til Version2.

Han peger på, at der i forvejen er en faldende lyst til nye investeringer i infrastrukturen blandt de europæiske teleselskaber, så yderligere pres på deres forretning vil kun gøre det værre.

»Jeg tror, at Europa har brug for stigende investeringer i moderne infrastruktur. Så lige nu ser vi Europa-Parlamentet fejre denne her telepakke, men de burde i stedet fokusere på, hvordan man får skabt flere investeringer i telemarkedet i EU,« siger han.

Mener du, at telebranchens tab på ikke at kunne tage høje roaming-priser er større, end den effekt det får, at europæerne vil kunne bruge deres telefon og deres dataabonnement i alle EU-lande, uden ekstraregninger?

»Det vil selvfølgelig betyde, at folk vil kunne bruge nettjenester mere, når de er i udlandet – men det vil ikke på nogen måde kompensere for det tab, som branchen vil lide,« siger direktøren.

Stod det til ham og teleselskaberne, skulle EU have fortsat den trinvise regulering, hvor det hvert år blev et hak billigere at bruge Google Maps på sommerferien.

»Jeg er helt med på, at roaming har været grotesk dyrt, og jeg skal ikke forsvare det, så jeg kan godt forstå, at man politisk greb ind. Men jeg synes, at man skulle have fortsat den linje, man har lagt i mange år, hvor priserne blev sat gradvist ned. Og jeg ville klart have foretrukket, at man gjorde det på en gros-priserne, for det er der, problemet ligger,« siger Jakob Willer.

Læs også: Sådan kom EU-forbuddet mod roaming-priser på bordet

Hvis man ikke længere kan tage høje priser, når kunderne bruger telefonen i andre EU-lande, kan teleselskaberne vel i stedet hæve priserne herhjemme?

»Man kan ikke bare kollektivt bestemme, at man sætter priserne op. Sætter du priserne op, risikerer du at miste dine kunder.«

Men der er i forvejen forskel på priserne blandt danske teleselskaber?

»Prissætningen på et nationalt telemarked afhænger ikke af, om du mister indtægter fra roaming. Vi har simpelthen for stærk konkurrence på markedet til at du bare kan sætte priserne op,« siger Jakob Willer.

Enhver begrænsning gør det sværere

En anden rød klud for teleselskaberne i den netop vedtagne telepakke, er lovkrav om netneutralitet. Først var EU-politikerne nået til et kompromis om, at teleselskaber måtte oprette ’specialtjenester’ og kræve ekstra betaling for det, men den mulighed blev nedjusteret med et ændringsforslag. Den konkrete effekt af ændringsforslaget har Jakob Willer ikke nået at studere nærmere, men alle former for reguleringer af, hvad teleselskaberne må gøre med trafikken i deres infrastruktur, er et ekstra pres på selskaberne, lyder meldingen.

»Det ligner en stærk begrænsning af, hvad du som teleselskab kan udbyde af tjenester. Og enhver begrænsning gør det sværere at udbyde tjenester og drive teleselskab,« siger Jakob Willer.

Han mener ikke, at det vil være et problem for kunderne, hvis trafikken fra for eksempel et teleselskabs egen musiktjeneste ikke bliver regnet med i den inkluderede datatrafik – så længe der er fuld åbenhed.

»Hvis der er fuld gennemsigtighed, så alting er deklareret over for kunderne, og de altid kan vælge et andet abonnement, så er der intet til hinder for specialiserede tjenester, for eksempel at noget trafik efter forbrugerens ønske er prioriteret højere end andet eller for eksempel ikke tæller med i det, der er inkluderet,« siger Jakob Willer.

Læs også: EU siger ja til at afskaffe roaming – Piratpartiet protesterer

Telepakken fra EU er nu blevet godkendt af Europa-Parlamentet og embedsværket i Europa-Kommissionen. Dermed mangler det at blive blåstemplet af de enkelte medlemslande i EU’s Ministerråd, før det er lovfæstet.

Posted in computer.