Daily Archives: April 22, 2014

God ledelse handler om variation, mener den amerikanske psykolog og videnskabsjournalist Daniel Goleman, som peger på, at den gode leder ikke er gjort af én bestemt type. Han har derimod evnen til at veksle mellem seks forskellige ledelsesstile efter behov. Det kan være virksomhedens behov, enkelte medabejders behov eller behovet for at løse en udfordring.

De seks former for lederskab er beskrevet i bogen ‘Primal Leadership’, og ifølge Daniel Goleman kan alle ledere lære at skifte mellem dem – og dermed blive mest muligt effektiv, fremgår det af en artikel i The Wall Street Journal.

Visionær
En passende stil når virksomheden har behov for at ændre kurs. Bruges til at flytte medarbejderne mod et nyt sæt af fælles drømme. Visionære ledere sætter ord på, hvor en gruppe skal hen, men ikke hvordan de når dertil. Det gør medarbejderne frie til at være innovative, eksperimentere og tage kalkulerede risici.

Coach
Fokuserer på udvikling af individer, og hvordan de forbedrer deres præstation – blandt andet ved at koble deres egne ambitioner sammen med virksomhedens. Coaching-stilen virker bedst på medarbejdere, som viser initiativ og ønsker at udvikle sig professionelt. Stilen kan dog give bagslag, hvis en ansat opfatter det som ledelse på mikroniveau og føler sig undermineret.

Kontaktskabende
Denne stil fremhæver vigtigheden af teamwork og sikrer harmoni i en gruppe ved at skabe tæt kontakt mellem medlemmer. Den er især værdifuld, når der er brug for at øge moralen, højne harmonien i et team, forbedre kommunikationen eller reparere et brudt tillidsforhold.
Men anvend ikke kun denne ledelsesstil, da fokus på gruppen alene kan få enkelte til at læne sig lidt for langt tilbage i kontorstolen og henfalde til middelmådighed.

Demokratisk
Når virksomhedens retning er uklar, bør lederen trække på medarbejdernes viden og få dem til at arbejde sammen om at skabe/nå mål. Denne form for konsensustilgang kan dog være katastrofal i krisetider, hvor der er ofte er behov for at træffe hurtige beslutninger.

Temposættende
Her sætter lederen høje standarder for ydeevne. Han er opsat på altid at gøre ting bedre og hurtigere og forlanger det samme af alle. Stilen skal bruges med måde, fordi det kan undergrave moralen og få medarbejderne til at føle, at de fejler. Brug den når situationen kræver det.

Kommanderende
Den klassiske ‘militære’ model. Oftest anvendt, men som regel også den mindst effektive, fordi den sjældent involverer ros og nærmest altid kritik. Ødelæggende for moral og tilfredshed på jobbet. Derfor er den kun effektiv (og nødvendig), når der er behov for en øjeblikkelig kursændring.

Energinet.dk har fået et ’nej tak’ fra sit svenske sidestykke Kraftnät til at føre et nyt 400 kV-søkabel over Øresund fra Amager til Malmö, skriver den regionale nyhedsside News Øresund.

Søkablet skulle ses som en fremtidsinvestering i takt med, at stadig mere vedvarende energi skal passes ind i energisystemet. Et større netværk af kabler mellem Danmark og udlandet skulle sikre en stabil infrastruktur til at importere og eksportere strøm.

Den idé er Kraftnät dog ikke helt med på lige nu.

Energinet.dk må derfor søge til den svenske afdeling af E-ON, der sammen med Energinet.dk driver en eksisterende forbindelse, 132 kV-forbindelsen mellem Helsingør og Helsingborg, for at understøtte forsyningssikkerheden.
132 kV-forbindelsen har over 60 år på bagen og skal derfor renoveres.

Jesper Nørskov Rasmussen, pressechef for Energinet.dk, lægger ikke skjul på, at en ny forbindelse direkte til København ville være gavnlig, da store dele af strømmen, de dage hvor efterspørgslen er stor, vil blive sendt direkte til København.

Han understreger dog over for Ingeniøren, at afvisningen hinsidan ingen konsekvenser har for forsyningssikkerheden, da investeringen i 400 kV-kablet skal ses som en langsigtet investering, og altså ikke en forbindelse der er behov for lige nu og her.

»Det kræver, at begge parter skal være enige, hvis man vil bygge et nyt kabel. Men det kommer ikke til at betyde noget for forsyningssikkerheden, at vi har fået et nej, fordi vi har en infrastruktur i forvejen. Kablet skulle ses som en fremtidig investering, vi gerne ville have lavet, som dog ikke bliver til noget i denne omgang,« siger Jesper Nørskov Rasmussen til Ingeniøren.

Energinet.dk og E-ON’s renovering af forbindelsen mellem Helsingør og Sverige undersøges stadig, og det er derfor stadig uvist, hvornår disse kabler kan skiftes.

Det mest almindelige problem for bilejere er bøvl med bilens elektronik. Resultater fra en undersøgelse, som det svenske biltidsskrift Auto Motor & Sport (AMS) har foretaget blandt sine læsere viser, at næsten hver femte bilejer (18 procent) har oplevet forskellige problemer, relateret til bilens elektronik.

Til sammenligning har motoren kun skabt problemer for ti procent af bilejerne, der er med i undersøgelsen. Ifølge AMS giver de mange elektroniske fejl bilejerne følelsen af at være ‘betatestere’, og brugerne er vrede over at bilerne ikke virker færdigudviklede.

»Lidt skuffet over, at så dyr en bil har problemer med elektronikken,« skriver en ejer af en BMW X5 blandt andet.

AMS har lagt et detaljeret indberetningsskema op på sin hjemmeside, hvor bilejere kan bedømme sine egne biler. Det har mere end 26.000 gjort, og det har givet bladet en mulighed for at lave opgørelsen over den mest hyppige type af fejl, der forekommer i biler.

Problemet med elektroniske fejl er, at de ofte er periodiske og derfor svære at fejlsøge på til stor frustration for bilejerne, der må vente på at få bilen tilbage fra værksted kun for at finde ud af, at fejlen ikke kunne identificeres.

Undersøgelsen viser også, at Opel er det bilmærke, der oftest går igen, når elektroniske fejl er blevet registreret. Bilmærket tegner sig for 34 procent af indberetninger af elektroniske fejl, mens Toyota ligger i den lave ende med bare tre procent.

Her er listen som Auto Motor & Sport har udarbejdet. Listen gælder bilårgange fra 2004–2014.

Bilmæke og andel af bilejere, der har oplevet fejl på elsystemet
Opel 34
Mini 25
Skoda 25
Saab 24
Kia 21
Volvo 19
Audi 19
Mercedes-Benz 19
Mazda 18
BMW 17
Citroën 16
Lexus 16
Porsche 15
Ford 14
Hyundai 13
Volkswagen 13
Nissan 12
Peugeot 12
Subaru 5
Toyota 3

I dag begynder ombygningen af Øresundsbroens betalingsanlæg, så bilister, der kører for hurtigt, bliver bremset af en faldlem i vejen. Ved hjælp af en radar registreres bilens fart, og hvis bilisten kører for hurtigt, åbnes en lille lem i vejen. Faldlemmen fungerer som en traditionel fartdæmper og vil for bilisten opleves som en kant på et par centimeter.

I 2013 kørte fire procent af bilerne, som betalte med bizz, hurtigere end 40 km/h. Den tilladte hastighed er 30 km/h.

De fire procent svarer til 200.000 biler ud af de fem millioner, der passerer Øresundsbroen.

Ebola-virussen, som i øjeblikket hærger i Vestafrika med 135 dødsfald til følge, er frygtet over hele verden, ikke mindst fordi den endnu ikke kan kureres. Men amerikanske forskere kan være på sporet af en mulig kur, skriver Realclearscience.com.

Forskerne har nemlig fundet et molekyle, BCX4430, som har kureret både gnavere og aber for virusser, der giver blødningsfeber ligesom Ebola.

Molekylet minder så meget om adenosin, der er a’et i dna, at virusser kan forveksle dem og gå efter BCX4430 i stedet for a’et. Men når virussen bruger BXC4430 til at brede sig i dyrenes celler, har det vist sig, at det modsatte sker. I stedet for at vokse blokerer molekylet for virussen og forhindrer den i at vokse og reproducere sig.

Samtidig tyder intet på, at menneskeceller ellers lader sig narre af molekylet, så der skulle ingen fare være, for at BCX4430-molekylet skader menneskets andre celler – molekylet har kun effekt på virussen.

Kurerede 17 ud af 18 aber

I dag står læger magtesløse over for virussen, der giver blødningsfeber. Første symptomer ligner influenza og udvikler sig så til blødninger fra kropsåbninger som tarmen, øjne og ører, fordi virussen forhindrer blodet i at størkne.

Forskergruppen har i de biologiske laboratorier på Fort Detrick i Maryland eksperimenteret med at inficere makakaber med den dødelige Marburg-virus. Aberne fik to dagsdoser BCX4430 i 14 dage, henholdsvis en time, 24 timer og 48 timer efter at de blev inficerede.

Forsøget resulterede i, at samtlige af de aber, der ikke fik BCX4430, døde efter 12 dage. Men selv de aber, som først fik molekylet efter 48 timer, overlevede alle på nær en enkelt, hvilket var 17 ud af 18 aber.

In vitro-undersøgelser viste yderligere, at BCX4430-molekylet har potentiale til at virke mod en bred række virusser såsom Sars, Mers, influenza, mæslinger og denque feber. Der er dog endnu ikke foretaget kliniske forsøg med mennesker.

Et kursus i projektledelse er ingen garanti for, at man kan lede et projekt smertefrit frem til målet – heller ikke selvom der følger en certificering med.

Det mener Henrik Kærgaard, udviklingschef på tværs i det rådgivende ingeniørfirma Niras.

Med et cv på Jobfinder bliver du synlig for potentielle arbejdsgivere.

Det er derimod erfaring fra den virkelige verden og forståelse for den virksomhedskultur, man arbejder i, der gør udslaget, mener han:

»Mange af vores bedste projektledere har ikke et eneste certifikat i projektledelse, og de styrer store projekter på mange områder med sikker hånd,« fastslår Henrik Kærgaard.

Personer, der har fået et fint projektledelsescertifikat på et kursus, men arbejder i virksomheder uden projekter som kernekompetence, når ikke de dygtigste af vores projektledere til sokkeholderne.
Henrik Kærgaard, udviklingschef på tværs, Niras

Efter hans mening kan man tage nok så mange projektlederkurser med tilhørende certificeringer, uden at det nødvendigvis ruster én til at lede store projekter:

»Sammenlignede man personer, der har fået et fint projektledelsescertifikat på et kursus, men arbejder i virksomheder uden projekter som kernekompetence, ville de ikke nå de dygtigste af vores projektledere til sokkeholderne,« påstår Henrik Kærgaard.

Charlotte Cordua er ansvarlig for produktporteføljen i kursus og konsulentvirksomheden Mannaz, som både udbyder åbne og virksomhedsinterne uddannelsesforløb i bl.a. projektledelse. Hun kan godt se Henrik Kærgaards pointe, men mener dog, at det er en god idé at få papir på sin kunnen:

»På mange måder har han ret i, at projektledelse er et selvlært fag. Bagsiden af medaljen er, at man ikke nødvendigvis kan se, hvor gode folk er, men det kan en certificering synliggøre. Den kan give den enkelte projektleder et varemærke, som kan sættes på cv’et,« forklarer Charlotte Cordua.

Hertil kommer, at en certificering kan være med til at professionalisere projektledelsen, mener hun:

»Gennem en certificering viser virksomheden, at den arbejder professionelt med projektledelse. I praksis kan man klare sig herfra, og til man dør uden certificering, men alt andet lige giver det en blåstempling,« mener hun.

Det katastrofale Heartbleed-hul i OpenSSL-protokollen, som blev brugt af alverdens webservere, er måske nok blevet lukket – men det er ikke holdbart at køre videre med OpenSSL. Derfor må der en helt ny og gennemsikret SSL-løsning til.

Sådan lyder rationalet bag et nyt open source-projekt, hvor holdet bag styresystemet OpenBSD har sat sig for at ’forke’ OpenSSL. Det sker ved at splitte hele OpenSSL-kodebasen ad og lade en ny, slankere og mere sikker version stige op af asken. Navnet på projektet er nu besluttet, nemlig LibreSSL.

Det fremgår af en bevidst utrolig grim hjemmeside, hvor OpenBSD-folkene kortfattet fortæller om projektet og beder om bidrag til at fortsætte. Foreløbig findes LibreSSL nemlig kun til OpenBSD, men med det rette finansielle fundament vil projektet fortsætte og blive kompatibelt med andre styresystemer også, lyder meldingen.

Men om LibreSSL er løsningen på den nuværende tillidskrise til sikkerheden på internettet, er for tidligt at sige, mener Poul-Henning Kamp, open source-udvikler og dybt involveret i ’konkurrenten’ FreeBSD samt blogger på Version2.

»Jeg vil vente og se, hvad de har lavet, før jeg tager stilling. Jeg vil se koden først,« siger han til Version2.

Han understreger omvendt også, at OpenBSD-holdet er højt kvalificeret til at løse opgaven.

»Hvis der er nogen, der kan redde den kodebase, er det dem. De er bestemt kompetente, og OpenBSD har et antal gange før gjort noget, som fik stor betydning, med deres lidt kompromisløse holdning,« siger Poul-Henning Kamp.

I flere sammenhænge har han slået på tromme for, at OpenSSL må aflives fuldstændigt, fordi det skandaleramte open source-projekt er så kodemæssigt problematisk, at det ikke står til at redde.

De 300.000 linjers kode er et stort rod, som er dårligt dokumenteret, og koden rummer for eksempel 6.740 Goto-kommandoer, skriver Poul-Henning Kamp i et indlæg på fagmediet ACM Queue, og samme toner slår han an i et blogindlæg på Version2:

»Problemerne i OpenSSL er dybe og alvorlige, der er brug for at definere et helt nyt gennemtænkt API, og der er brug for at skrive koden om fra grunden, med falkeblik for sikkerhed i alle ender og kanter,« skriver Poul-Henning Kamp.

Som med al anden kritisk kode er det store spørgsmål, om man stoler på udviklerne bag, og lige med OpenBSD-holdet er ’stoler’ et lidt svært ord at bruge, fortæller FreeBSD-udvikleren, der kalder OpenBSD-folk for mere politiske.

»OpenBSD-folkene har en højere kredibilitet end mange andre, og jeg tror på, at de ikke lægger bagdøre ind i koden. Men de kan også være nogle asociale røvhuller, og de kan også være en lille smule for politiske,« lyder hans karakteristik.

LibreSSL-projektet er under alle omstændigheder et skridt i den rigtige retning, vurderer Poul-Henning Kamp.

»De fjerner en masse crap, som i hvert fald ikke gavner noget, fra koden. Så det må blive inkrementelt bedre. Spørgsmålet er så, hvor meget bedre det bliver. Men det er godt, at der kommer fokus på OpenSSL-koden, og det er ikke noget dårligt crew til den opgave,« siger han.

I en lokalafdeling i Hvidovre skriver Liberal Alliance, i følge partiet selv, historie. Lokalforeningen kan i følge partiet nemlig byste sig af, at være den første lokalforening i verden, der benytter sig af den såkaldte blockchain-teknologi til at holde afstemninger.

Det vil ske til lokalforeningens næste generalforsamling, der bliver afholdt senere i dag.

Blockchain er en teknologi, der i dag er særlig kendt fra bitcoin-markedet. Teknologien består af en særlig type database, der løbende bliver opdateret med aktuelle ændringer i en lang kæde af datablokke.

I bitcoin-sammenhæng bliver alle overførsler af bitcoins eksempelvis gemt i hver sin datablok i en stor blockchain-database, der holder styr på den samlede pulje af bitcoins.

Det snedige ved teknologien er, at det er utrolig vanskeligt at ændre på det eksisterende indhold, da hver ny datablok samtidig indeholder en reference til den forrige blok i kæden. Derfor mener Liberal Alliance, at teknologien er særligt interessant i forbindelse med e-valg.

»Blockchain fjerner behovet for tillid, da teknologien kan køre autonomt uden indblanding fra mennesker, og den er samtidig open source og transparent, så alle kan kigge under kølerhjelmen og se, hvad der foregår. Det bliver ikke mere liberalt – så derfor er det oplagt til e-valg,« udtaler Mikkel Freltoft Krogsholm i partiets pressemeddelelse.

Partiet forklarer i en pressemeddelelse, at en given afstemning vil kunne defineres som en kontrakt i en blockchain, hvor alle i princippet kan holde øje med, at afstemningen overholder kontraktens rammer.

Da informationerne i kæden som nævnt er transparente, giver det både mulighed for, at den enkelte person kan tjekke, om vedkommendes stemme er talt med. Desuden vil alle parter få mulighed for at kontrollere afstemningens resultater.

»Blockchain-teknologi kan være langhåret, men det går i bund og grund ud på, at man decentraliserer og demokratiserer alt fra penge til organisationer. Så set fra et liberalt ideologisk synspunkt, var det en mulighed, vi bare var nødt til at gribe. Liberal Alliance i Hvidovre bliver den første lokalforening for noget parti i verden, der bruger denne form for teknologi i deres afstemningsprocesser,« udtaler Mikkel Freltoft Krogsholm.