Daily Archives: April 4, 2014

Sort røg fra verdens skibstrafik kan snart standses med miljøzoner

Områder i Østersøen og Nordsøen kan allerede fra 2016 blive udpeget som kontrolområder, hvor skibe kun må sejle, hvis de har et minimalt udslip af kvælstofforbindelser, såkaldte NOx’er. Konkret skal udslippet være 75 procent mindre end de krav, der gælder til global skibsfart i dag.

Det er resultatet af de seneste forhandlinger blandt verdens søfartsnationer i IMO, hvor det ellers var ventet, at et forslag fra Rusland ville udskyde indførelsen af kontrolområder til 2021.

En sådan udskydelse havde Rusland nemlig indtil for nylig sikret sig flertal for, fordi branchen er dybt afhængig af adgangen til hjemlandet gennem netop Østersøen og Nordsøen, og midt i en økonomisk krise vred sig for at bruge penge på ny teknologi i form af blandt andet scrubbere til rensning af røggasserne.

Læs også: Analyse: Den sorte skibs-alliance tog miljøduksene på sengen

Danmark har længe arbejdet imod det russiske forslag, og miljøminister Kirsten Brosbøl (S) er meget tilfreds med at få en aftale igennem, der giver udsigt til at vende en udvikling, hvor udledningen af NOx fra skibe i danske farvande har været stigende i en årrække og betyder, at 25 procent af NOx-forureningen i kystnære områder kommer fra skibe.

»Vi ser den ene storby i Europa efter den anden kæmpe med forhøjet luftforurening. Vi glemmer nogle gange, at skibstrafikken er en væsentlig del af årsagen. Derfor er beslutningen i FN’s Søfartsorganisation vigtigere end nogensinde,« siger Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse.

Læs også: Minister klar til kamp mod sort alliance i international skibsfart

Med den nye aftale kan kontrolområder oprettes på regional basis, og ansøgerlandene til et nyt NOx-område kan bestemme, at skibe bygget op til 16 måneder før et nyt NOx-område træder i kraft skal have den nye teknologi for at sejle i det kommende område.

»Jeg ser beslutningen i FN’s Søfartsorganisation som et vigtigt skridt på vejen til at reducere luftforureningen fra skibstrafikken betragteligt i farvande omkring Danmark, og en forudsætning for etablering af et NECA-område (NOx Emission Control Area, red.) i Østersøen. Nu er det op til Østersølandene, og som formand for Østersøsamarbejdet vil jeg gå forrest for at opnå enighed om en konkret beslutning om Østersøen,« siger Kirsten Brosbøl.

Posted in computer.

Sådan omlægger regeringen brændeafgiften til skattestigninger

Balladen med forsyningssikkerhedsafgiften ser nu ud til at få en ende – det var afgiften, der gik op i røg. I stedet står den omdiskuterede afgift til at blive erstattet af øget personbeskatning, hvis det lykkes regeringen at komme igennem med det endnu ikke offentliggjorte forslag.

Læs også: Overraskende kovending: Regeringen vil skrotte skat på brænde og træpiller

Afskaffes forsyningssikkerhedsafgiften, forsvinder nemlig et afgiftsgrundlag på 6,1 milliarder kroner. Et provenutab, der ifølge regeringen vil kunne erstattes gennem en øget bundskat på 0,4 procentpoint, svarende til 5,1 milliarder kroner.

Forsyningssikkerhedsafgiften er også her i Ingeniørens spalter blevet diskuteret. Nogle af kritikpunkterne er gået igen i regeringens overvejelser om at afskaffe afgiften. Forsyningssikkerhedsafgiften ville nemlig ‘medføre store administrative omkostninger for både borgere og virksomheder’, som det fremgår af et dokument fra Skatteministeriet med den noget politisk ladede overskrift: ‘Regeringen afblæser udskældt afgift’.

Samtidig ville afgiften have en række andre uhensigtsmæssige konsekvenser. Ministeriet anslår, at afgiften ville resultere i øget grænsehandel for 200 millioner kroner i 2020. Og så ville det være svært at finde en løsning, der ikke var i konflikt med EU-retten.

Det kommer det til at koste for dig

Ifølge Skatteministeriet ville forsyningssikkerhedsafgiften i gennemsnit koste hver dansker 1.490 kroner om året i 2020. Men afgiften ville netop ikke blive jævnt fordelt, for med forsyningssikkerhedsafgiften skulle de, der brugte brændsel, betale for forbruget. Brugte du meget varme, var regningen derfor højere hos dig end hos dem, der sparede på varmeforbruget. Med ændringen vil danskerne skulle dække provenutabet solidarisk.

Selskaber som HMN Naturgas har tidligere kritiseret planen om at finansiere provenutabet gennem beskatning:

»Det er helt urimeligt at flytte forsyningssikkerhedsafgiften over på personskatten. En typisk familie, der opvarmer deres hus med naturgas, betaler 6.000 kroner om året – alene i energiafgifter. De, der bruger biomasse, betaler ingenting. Ved at hente provenutabet hjem over personskatten kommer vores kunder til at betale dobbelt,« siger Susanne Juhl, administrerende direktør i HMN Naturgas.

Omlægningen vil ifølge ministeriet betyde en besparelse for gennemsnitsdanskeren, der vil se sit rådighedsbeløb stige med 220 kroner årligt i 2020. Regningen på de 1.490 kroner falder nemlig til 1.270 kroner om året i 2020.

Ud fra netop beregningerne om gennemsnitsomkostningerne for en borger vurderer Skatteministeriet, at de fleste familietyper vil opnå en fremgang i rådighedsbeløbet. Eksempelvis vil en helt almindelig LO-familie få ca. 390 kroner mere om året. Én familietype står dog til at tabe på ændringen og den øgede beskatning; direktørfamilien vil få reduceret rådighedsbeløbet med ca. 630 kroner.

Dårligt nyt for miljøet

Formålet med forsyningssikkerhedsafgiften var primært at kompensere for et afgiftsgrundlag, der forventedes at skrumpe i takt med, at stadig flere danskere vil få opvarmet deres huse med biomasse – der uden forsyningssikkerhedsafgiften var afgiftsfri. Derudover skulle en mindre del af indtægterne bruges til at finansiere enkelte grønne tiltag – bl.a. husstandsvindmøller og solceller.

Men regeringens nye forslag er langt mindre klimavenligt end forsyningssikkerhedsafgiften. Regeringen skriver i oplægget, at CO2-udledningen bliver større ved at bruge personskat end med forsyningssikkerhedsafgiften. De økonomiske modeller kigger bl.a. på adfærdsændringer i forbindelse med de to forskellige løsninger. Det forventes, at flere vil beholde de fossile brændsler i stedet for at skifte til biomasse. Derfor foreslår regeringen en række tiltag, der skal kompensere for den øgede CO2-udledning sammenlignet med forsyningssikkerhedsafgiften.

Alligevel forventes det altså, at der fortsat udledes mere CO2 end forventet. Derfor foreslår regeringen, at der i 2019 afsættes 100 millioner kroner på finanslovsforslaget. Både regning og CO2-problem skubbes altså yderligere fem år.

Skatteministeriet vurderer, at jo lavere afgiften på eksempelvis biomasse er i forhold til fossile brændsler, desto mere vil energiforsyningen omstille til at bruge biomasse frem for vindkraft og andre vedvarende energikilder.

Prisforskellen mindskes

Torsdag mødte den varslede afskaffelse af forsyningssikkerhedsafgiften advarsler. Blandt andet advarede Brian Vad Mathiesen, professor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, om at danskerne hurtigt kunne komme til at bruge mere biomasse end hvis afgiften eksisterede, hvis ikke der var incitamenter, der sikrede en effektiv udnyttelse af biomasse.

Læs også: Kritikere om skrottet skat: Nu vil vi fortsætte med at fyre løs med brænde og træpiller

Men med afskaffelsen af afgiften og indførslen af ekstraskatten vurderer ministeriet, at prisforskellen mellem de to typer brændsel bliver mindre, og som følge heraf vil det individuelle brug af eksempelvis brænde falde. Ministeriet vil nemlig genoprette prisforskellen mellem de to typer brændsel til Forårspakke 2.0-niveauet. Det ændrer dog ikke ved, at biomasse altså fortsat vil være fritaget for afgifter, mens fossile brændsler vil have en afgift. Ministeriet præciserer dog ikke effekten på brug af biomasse i den kollektive varmeforsyning.

Besparelser for erhvervslivet

Erhvervslivet ville med forsyningssikkerhedsafgiften blandt andet få en ekstraregning på grund af afgifterne på brændsler anvendt til rumvarme. Ifølge beregningerne vil tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften betyde, at virksomhederne vil opnå en samlet skattelempelse på 740 millioner kroner i 2020. Herudover vil regeringen lempe i forhold til Forårspakke 2.0 og Vækstplan DK der henholdsvis vil give en skattelempelse på 180 og 560 millioner kroner.

Og de penge vil borgerne nyde godt af, lyder vurderingen fra Skatteminsteriet, der bl.a. baserer beregningerne for borgernes rådigshedsbeløb på, at de lempede skatter for erhvervslivet vil resultere i enten lavere priser eller øgede lønninger.

Posted in computer.

400 nye elbiler kommer snart ud på de danske veje

Avis Biludlejning i Danmark har netop placeret den største ordre på elbiler, som bilfabrikanten Nissan nogensinde har modtaget fra et privat firma. Samtidig tegner ordren, der er på 400 biler, sig alene for en stigning på mere end 60 procent i salget af elbiler i Danmark, hvor der hele sidste år blev solgt 647.

Den indkøbte bil, Nissan Leaf, er en af de mest populære biler på elbilmarkedet, og takket være tilskud fra Energistyrelsen kan bilen leases for knap 3.500 kroner om måneden.

»Energistyrelsens støtte gør det nu muligt for os at udleje elbiler til en lavere pris end vores konventionelle biler. Jeg er overbevist om, at det vil få mange flere til at skifte til elbiler – ikke mindst offentlige institutioner og virksomheder, hvor elbilen er en oplagt puljebilsløsning,« siger Kasper Gjedsted, administrerende direktør hos Avis Biludlejning i Danmark en pressemeddelelse.

»Flådeudvidelsen er et afgørende skridt mod en grønnere fremtid i biludlejningsbranchen og i Danmark generelt,« siger han.

Ifølge pressemeddelelsen kommer bilerne ud at køre på de danske veje i løbet af i år, og ordren blev fredag fejret med deltagelse fra klima-, energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R).

Posted in computer.

Derfor hænger gigantisk solcelleprojekt i en tynd tråd

Det kan være et bureaukratisk mareridt at opføre et mindre solcelleanlæg på 6 kW i baghaven på grund af de omfattende, indviklede og forskellige regler for støtten til at sælge strømmen.

Men søsætter du et projekt på samlet 190 MW fordelt på 475 anlæg over hele landet, der hver skal sælges i 1000 andele, skal du helt sikkert holde tungen lige i munden.

Læs også: Kæmpe solcelleprojekt sprænger rammerne for dansk energiforlig

Det er præcis, hvad projektet Danske Solhaver er godt i gang med. Det er Danmarks største projekt, men adskillige forhindringer står i vejen.

Først og fremmest har folkene bag ualmindeligt travlt, hvis den altafgørende afregningspris på 116 øre per kWh skal i hus.

Hver af de 475.000 andele i projektet koster 3.500 kroner. Anlæggene skal stå på marker hos landmænd fordelt over hele landet og er dimensioneres til 400 kWp. Netop store solcelleanlægsprojekter opstillet på marker var årsagen til, at daværende klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) måtte foretage et hasteindgreb i loven.

Læs også: Panik-lov om solceller skyder unikt milliardprojekt i grus

Den forventede afregningspris forudsætter, at projektet skal kvalificere sig til den såkaldte overgangsordning. Kriterierne for ordningen er, at man inden den 19. marts 2013 indgik en bindende købsaftale på sit anlæg, samt at der var indgivet ansøgning til enten kommunen eller netselskabet.

Begge dele har betyrelsesformand Mikkel Palsby over for Berlingske hævdet, at Danske Solhaver lever op til, og at et advokatfirma har sagt god for, at projektet lever op til lovens rammer. Senere har Børsen kunnet afsløre, at den fortolkning var Mikkel Palsbys egen.

Læs også: Megaprojekt med solceller på andele truet på livet

Selve overgangsordningen og de afregningssatser, den lover, hviler dog i sig selv på et usikkert fundament, da den først skal godkendes i EU. Af samme årsag gives der endnu ikke officielt tilsagn om, at man er kommet med under ordningen, men selv hvis projektet skulle være så heldigt, så er det stadig kun det halve af vejen.

Satsen på 116 øre gælder kun for anlæg, der er færdigbygget og nettilsluttet senest inden udgangen af dette år. Det er altså ikke tilstrækkeligt at få tilsagn om pristillægget i år. De 475 anlæg skal også bygges og tilsluttes nettet inden 2015, hvis økonomien skal holde.

Den forhøjede afregningspris er ifølge de dokumenter, der er tilgængelige fra projektets hjemmeside, afgørende for økonomien. Med de 116 øre pr. kWh forventer Danske Solhaver, at den totale produktion fra anlæggene vil indtjene godt 220 millioner det første år.

Pristillægget gives for en ti-årig periode ud fra en sats, der er fastsat samme år, som man får tilsagn. Satsen aftager med 14 øre om året, så 2015-satsen vil være på 102 øre. Hvis Danske Solhaver ikke når at opstille sine anlæg i år, vil det betyde et tab i indtjening det første indtjeningsår på 26,6 millioner kroner, såfremt der er tale om alle 475 anlæg.

Det har været fremme i medierne, at projektet ville suge 1,2 milliarder ud af statskassen over en ti-årig periode. Det er imidlertid en misforståelse, at det statsgaranterede pristillæg kommer fra statskassen. De forhøjede satser til solcellestrøm, hvad enten de hører under 20 MW-puljer eller overgangsordninger, kommer fra indtægten ved opkrævning af PSO-tariffen, som alle elkunder betaler, og er således adskilt fra statskassen regnskabsmæssigt.

Endelig overstiger projektets samlede effekt på 190 MW finansieringsrammerne i energiforliget, der frem mod 2020 havde budgetteret med en udbygning på samlet 800 MW. Med den eksisterende installerede effekt og den forventede udbygning under de årlige 20 MW-puljer vil projektet øge den samlede danske solcellepark til 910 MW.

Posted in computer.

Invitation til jobfest: Nu kommer til at mangle ingeniører

Den gode nyhed blev bragt tidligere i dag: Ingeniørlederne forventer jobfest i år. Nu kommer vi til den dårlige: ’Ny ingeniørmangel truer’ – og den er ganske tæt på, vurderer Morten Thiessen, formand for AR (Ansattes Råd) i Ingeniørforeningen (IDA).

Ifølge en undersøgelse blandt IDAs Lederpanel, som består af knap 1.100 ingeniører med lederansvar, er der nemlig en forventning om, at der kommer mange nyansættelser i år.

Med et cv på Jobfinder bliver du synlig for potentielle arbejdsgivere.

Således forventer fire ud af ti ingeniørledere, at deres virksomhed skal ansætte flere medarbejdere i løbet af 2014, mens 14 procent forventer færre. Når det gælder ingeniørarbejdspladser, regner kun 7 procent med at skulle bruge færre i år.

Ingeniørarbejdsløsheden er lav, 2,7 procent i februar i år, hvilket svarer til cirka det halve af den generelle ledighed herhjemme, som netop nu ligger på 5,3 procent. Med andre ord kan der hurtigt opstå mangel på ingeniører.

Aktiver de velkendte metoder

Det skal der handles på nu, for ingeniørmangel kan koste vækst og produktivitet i virksomhederne. Heldigvis er der en række velkendte fremgangsmåder, som nu kan aktiveres igen, påpeger Morten Thiessen.

For det første gælder det om at fastholde de ingeniører, der er på vej til at forlade arbejdsmarkedet:

»En af de billigste og mest effektive måder at undgå ingeniørmangel er at undgå at miste folk,« mener han.

Læs også: Mangel på anerkendelse tvinger ingeniører på efterløn

AR-formanden mener også, at efteruddannelse af ledige ingeniører og ingeniører, der arbejder uden for faget, kan være med til at øge udbuddet af de eftertragtede ingeniører.

»Det er ikke svært eller dyrt at trække dem tilbage på ingeniørarbejdsmarkedet via efteruddannelse, som matcher behovet i virksomhederne. Det er relativt lavthængende frugter,« vurderer Morten Thiessen.

Han henviser til en beregning fra IDA, der viser, at det koster lidt under 200.000 kroner at lade en arbejdsløs deltage i et efteruddannelsesforløb på universitetet under tompladsordningen, vel at mærke inklusive dagpenge:

»Til gengæld ved vi, at samfundet får mellem 350.000-500.000 kroner i form af skatteindtægter og andre besparelser, når ingeniøren først er kommet i arbejde, så det er en god forretning,« siger Morten Thiessen.

Læs også: Topchefer vil lempe regler for udenlandsk arbejdskraft

Endelige peger han på muligheden for at hente udenlandske ingeniører til Danmark, men det er ikke uproblematisk, mener han:

»Danske virksomheder har attraktive ansættelsesvilkår, men vi kan ikke fylde ubegrænset op med italienere og spaniere i danske virksomheder, hvis vi vil bevare en bestemt virksomhedskultur. Det vil løse nogle af problemerne, men også skabe nye,« vurderer han.

Fem års leveringstid er for langsigtet

Selv om det på langt sigt er den helt rigtige løsning, nytter det derimod ikke meget her og nu at sluse flere unge ind på uddannelserne, mener Morten Thiessen:

»Vi vil meget gerne have, at flere bliver ingeniør, men der er fem års leveringstid – og desværre har vi de seneste år igen brilleret ved at bruge for mange ressourcer på brødløse uddannelser,« siger han.

Læs også: IDA: Rekordoptag på ingeniøruddannelser dækker ikke fremtidens behov

Posted in computer.

Genmodificerede træer giver os langt mere biobenzin

Amerikanske forskere har genmodificeret poppeltræers indhold af stoffet lignin, som er det kemiske stof, der giver planter evnen til at stå oprejst. Nu er det langt lettere at udnytte træets sukkerindhold. Det kan ifølge Newscientist føre til produktion af mere miljøvenlig biobrændsel og andre produkter udvundet af træ.

Sædvanligvis er det ellers lidt af en opgave, at få træet til at afgive sine værdifulde indholdsstoffer. Eksempelvis må papirindustrien først koge træmassen i kaustisk soda i timevis på 170 grader, bare for at nedbryde ligninen.

Læs også: Dansk træpille-bonanza med bind for øjnene: Det er alt andet end CO2-neutralt

Det skyldes lignin, som giver træet sin styrke. Men forskere på University of Wisconsin-Madison har fundet et gen hos urten Chinese Angelica, som ændrer produktionen af lignin og gør det lettere at nedbryde.

Genet har forskerne med John Ralph i spidsen s sat ind i et poppeltræ, skriver de i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Science. På den måde kan de udvinde næsten dobbelt så meget sukker som fra et almindeligt poppeltræ.

Ændringen er et afgørende fremskridt i forsøget på at producere billigt og effektivt biobrændsel, mener Jay Keasling fra Lawrence Berkeley National Laboratory i Californien:

»Det er helt essentielt, at vi har en biomasse, der er klar til at blive nedbrudt, så vi nemt kan udvinde sukkeret og bruge det til brændstof,« siger han til Newscientist.

Mere brændstof per hektar jord

Biobrændstoffer har længe været spået til at være afløseren til fossile brændsler som olie. Men biobrændstof bliver samtidig ofte kritiseret for at optage landbrugsjord, som ellers kunne være blevet brugt til at dyrke fødevarer på. Meget af brændstoffet bliver i USA produceret af majs, men med den nuværende teknologi kan man kun udvinde olie fra den let omsættelige del af planten, mens resten går til spilde.

Læs også: Rapport: Biodiesel fordobler prisen på planteolie

Med John Ralphs teknik kan man nu også udvinde komponenterne til brændstoffet fra den faste del af en plante, som i dag ellers er værdiløs. Dermed kan de genmodificerede planter producere mere brændstof per hektar land end eksisterende afgrøder.

Lav risiko for GM-spredning

Det kan virke farligt, at genetisk modificere en så essentiel del af en plantes biologi. Men risikoen er lav, mener Ronald Sederoff fra North Carolina State University, fordi poppeltræer ikke selv lagde mærke til ændringen, så de modificerede træer vil ikke have nogen fordel i forhold til deres naturlige artsfæller eller potentiale til at sprede sig eller ødelægge naturen.

»Der er ingen grund til at tro, at det på nogen måde er farligt eller virker invasivt,« siger Ronald Sederoff til Newscientist.

Læs også: Kritikere om skrottet skat: Nu vil vi fortsætte med at fyre løs med brænde og træpiller

Posted in computer.

IDA-ekspert: Hvis IC4 var en Toyota, var en million biler kaldt tilbage

Fejlen på IC4-togene akselkasser er meget overraskende. Det fastslår chefkonsulent Rolf Ask Clausen fra Ingeniørforeningen IDA.

»Det er den sidste reservedel, der burde gå i stykker. Det er fejl, der slet ikke burde være der nogensinde,« siger chefkonsulent og ingeniør Rolf Ask Clausen.

I materialet fra DSB fremgår det, at sandsynligheden for, at dette skulle ske, er astronomisk lille. Derfor undrer han sig over, at revnerne er opstået på tog, som nærmest ikke har været ude og køre.

Læs også: Trafikstyrelsens teori: Er IC4-togene for tunge?

»Det fortæller, at der er en belastning, der er for stor, og at der er regnet forkert. Denne komponent kan ikke klare sin opgave,« siger Rolf Ask Clausen.

Revner breder sig. Det ved enhver. Især i flybranchen er man udmærket klar over revners bevægelser og adfærd i aluminium. Derfor holder man også nøje øje med dem og skifter dele, når man ved, at det er på tide.

Læs også: Dokumentation: Trafikstyrelsens notat om IC4-akselkasserne

De to første hændelser skete allerede i 2010. Det undrer Rolf Ask Clausen, at DSB ikke allerede på det tidspunkt så revnerne som et tegn på en underdimensionering og bekymrede sig om, at der er noget fundamentalt galt med togene. Men med IC4’s lange lidelseshistorie kan man forestille sig, at akselkasserne bare er blevet skiftet.

»Hvis sådan en akselkasse revner, mens toget kører 200 km/h, og akslen går løs, vil det have katastrofale konsekvenser, hvor vi taler risiko for mange døde. Havde det været en Toyota, hvor et hjulophæng begyndte at gå i stykker, ville der blive kaldt en million Toyota’er tilbage,« siger han.

Læs også: Myndigheder giver DSB lov til at køre videre med IC4

»Man skal holde afsindig godt øje med de akselkasser. Derfor er det betryggende at Trafikstyrelsen har reageret så prompte og kontant, som de har,« siger chefkonsulenten.

»Jeg var selv ude og køre i IC4 forleden, og det slog mig, hvor dårlig komfort der var. Nu skal man være meget stringent med ikke at blande ting sammen, der ikke har noget med hinanden at gøre, men jeg ser det som, at de her problemer med et tog, der rumler og bumler, er i familie med de svingninger, der kan forårsage revner i akselkasserne, som vi nu har set,« fortæller Rolf Ask Clausen.

Rolf Ask Clausen har tidligere været redaktionschef på Ingeniøren.

Følg IC4-skandalen i din indbakke med Ingeniørens nyhedsbrev

Posted in computer.

Nu kan metro-entreprenøren larme op til 95 dB ved Marmorkirken

Med et nyt ‘strakspåbud’, det juridiske ord for en tilladelse, hæver Københavns Kommune fra i dag grænsen betragteligt for det lydniveau, som metroarbejdet ved Marmorkirken skal holde sig under. Fra 75 dB er loftet løftet til 95 dB. Det sker, fordi metroentreprenøren skal i gang med sprængningsarbejde, der har et højere peaknivau.

Ligesom på andre metrobyggepladser indgår sprængning som en del af betonnedbrydningen af det øverste af stationsvæggene.

Anlægsarbejdet på metrostationen ved Marmorkirken skal imidlertid fortsat holde inde kl. 18, siger Hans Christian Karsten, chef for Københavns Kommunes Center for Miljøbeskyttelse.

»Det har været nødvendigt for os at give metrobyggepladsen ved Marmorkirken en ny ramme for støjen på byggepladsen, fordi arbejdet netop nu går ind i en ny fase. Det betyder, at arbejdet kommer til at larme mere i dagtimerne end tidligere. Men påbuddet giver ikke tilladelse til støjende aften og nattearbejde.«

Se Ingeniørens fokus om Metro Cityringen

Derimod kan aftenarbejde, ligeledes op til det larmende 95 dB-niveau, blive en realitet ved Marmorkirken om et par måneder, når kommunens nye permanente påbud om aftenarbejde til kl. 22 i slutningen af april er kommet igennem sin høringsperiode:

»I den løbende dialog med embedslægen har vi hørt en betænkelighed ved meget støjende arbejde om aftenen. Det har vi brug for at få konkretiseret af embedslægen, og derfor rummer strakspåbuddet ikke mulighed for aftenarbejde,« forklarer Hans Christian Karsten.

Følg med i metrobyggeriet i din indbakke – abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev

Påbudddet finder imidlertid først sin endelige udformning efter høringsrunden, hvor embedslægen får mulighed for at vurdere påbuddet konkret.

»Embedslægen har tidligere slået fast, at de kun tager stilling til helt konkrete forespørgsler. Derfor har vi også brug for embedslægens vurdering her i forhold til de vilkår, som Metroselskabet har bedt om på byggepladsen. Og derfor lægger høringen op til at få en helt konkret vurdering i denne situation,« siger Hans Christian Karsten.

Ud over byggepladsen ved Marmorkirken er en række andre metrobyggepladser ved at få nye påbud. Tidligere på ugen sendte kommunen tre påbud i høring for byggepladserne ved Skjolds Plads, Enghave Plads og Københavns Hovedbanegård. Fredag følger yderligere påbud for fem andre byggepladser, nemlig Øster Søgade, Østerport, Trianglen, Nørrebro Station samt Rådhuspladsen.

Læs også: Metrobyggeri: Nye tilladelser mere larm og natarbejde

De nye påbud kommer efter nogle turbulente måneder, siden Københavns Kommune sidste sommer tillod udvidet, støjende arbejde på otte af hovedstadens 21 metrobyggepladser.

Det fik naboerne til at klage til Natur- og Miljøklagenævnet, som 5. februar slog fast, at der skulle have været foretaget en miljøvurdering forud for den politiske beslutning. Konsekvensen var, at de tidligere påbud, dvs. tilladelser, faldt væk.

Den afgørelse fik midt i februar cityringspartierne til at give anlægsarbejdet på metroen nye rammer, både for at regulere byggeriet og for at kompensere de generede naboer.

Læs også: Støjplagede metronaboer får hjælpepakke til 300 millioner kr.

Posted in computer.

Irriteret pendler opdagede problemet med rejsekort på mobiltelefoner

Irriteret pendler og programmør, der har forsøgt at sætte sig ind i sagerne.

Sådan beskriver Casper Bang sig selv. Han gjorde sig for nylig bemærket, da han på eget initiativ udviklede en app, der gør Android-mobiltelefoner med den trådløse teknologi NFC (Near Field Communication) i stand til at læse data om blandt andet saldo direkte fra et rejsekort.

I den forbindelse brugte han en del tid på at gennemskue, hvordan data kan læses fra rejsekortet – og det viste sig, at den såkaldte MiFare-teknologi, rejsekortsystemet baserer sig på, ikke er åben og frit tilgængelig.

Samtidig gik det op for Casper Bang, at det kun er nogle NFC- telefoner, der kan læse fra kortet – nemlig dem med en NFC-chip fra NXP, den virksomhed, som står bag MiFare-platformen.

Ikke bare standard-NFC

Til Ingeniøren oplyser Alexander Rensink fra NXP i en e-mail, at MiFare er en sikker applikationsplatform, som NXP Semiconducters har alle rettigheder til. Og at NFC-chips fra NXP understøtter muligheden for at skrive og læse Mi­Fare-kort – altså eksempelvis rejsekortet.

Læs også: Rejsekort trækker i land på app-løfte

Den teknologi licenserer NXP, så hvis andre vil implementere den, eksempelvis andre NFC-chip- producenter, koster det altså i udgangspunktet penge.

De penge har en anden stor NFC-chipproducent, Broadcom, ikke betalt, og derfor understøtter Broadcoms NFC-chips ikke Mi­Fare-teknologien – men Broadcom oplyser til Ingeniøren, at virksomhedens chips understøtter de åbne NFC-standarder.

»Jeg troede faktisk, det var en standard, men så bliver man klogere,« siger Casper Bang om det øjeblik, da det gik op for ham, at hans app ikke fungerer med flere nye mobiltelefoner med NFC.

Læs også: Rejsekort: Derfor er alle alternativer til NFC i mobiltelefoner problematiske

Ingen officiel app foreløbig

I udgangspunktet er der begejstring hos Rejsekort A/S for Casper Bangs initiativ, men chefkonsulent Gregers Mogensen har ingen forventning om, at der kommer en officiel app foreløbig.

Han vurderer, at appen fungerer med omkring 25 pct. af telefonerne på markedet, og at hvis Rejsekort A/S lavede en tilsvarende app, ville der være en forventning om, at den skulle fungere med langt flere telefoner.

»Der er en verden til forskel på at lave noget officielt og så lave et stykke hobbyarbejde som det, Casper har lavet. Og der betyder markedsandelene noget. Selvom der er telefoner på vej, så kan vi ikke vide, hvornår de 25 pct. skifter fra det ene til det andet. Tværtimod har vi set, at Broadcoms andel er blevet større i stedet for mindre, hvis du kigger over de seneste to år. Derfor er det ikke det, vi har øverst på listen,« siger Gregers Mogensen.

Posted in computer.

US Air Force sender vejrsatellit op med 15 års forsinkelse

I går klokken 7.46 lokal tid blev den militære vejrsatellit DMSP-19 sendt op fra Vandenberg Air Force Base i Californien. Det må siges at være på tide, for satellitten har ligget på lager i mere end 15 år.

Ifølge Spaceflight Now blev Lockheed Martin færdig med at bygge satellitten i 1998, hvor den blev leveret til det amerikanske luftvåben. Den skulle have været oppe for mange år siden, men opsendelsen er blevet udskudt adskillige gange.

Udskydelsen er faktisk lidt af en succeshistorie. Den skyldes nemlig, at de nyeste DMSP-satellitter har vist sig at holde meget længere end forventet. Først nu er der blevet brug for DMSP-19. En af de fungerende seks militære vejrsatellitter, der nu har fået selskab af en syvende, har faktisk fungeret upåklageligt lige siden 1995, hvilket siger en del om seriens robusthed.


Så kom satellitten endelig af sted fra Vandenberg Air Force Base i Californien. (Foto: ULA)

DMSP står for Defense Meteorological Satellite Program, og satellitterne skal først og fremmest forsyne det amerikanske militær med detaljerede oplysninger om vejret, for eksempel om skydække, nedbør og overfladetemperaturen i områder, hvor militæret er til stede.

Det militære vejrsatellitprogram har eksisteret i 52 år, og i de seneste mange år har billederne fra satellitterne ikke været mere hemmelige, end at de også bruges til at give bedre vejrudsigter til civile. Siden 1998 er DMSP-satellitterne blevet styret af civile fra National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA).

DMSP-19 har dog ikke ligget fuldstændig uberørt i 15 år. Et par gange er satellitten blevet opgraderet med ny teknologi, og den er blevet testet adskillige gange.

Den 1200 kg tunge satellit blev sendt op med en Atlas V 401-raket fra United Launch Alliance. Satellitten skal kredse om Jorden i en polær bane, hvor et kredsløb tager 101 minutter.

Posted in computer.