Daily Archives: April 6, 2014

Man kan undre sig over, at det ikke har været der før: et museum for den mayakultur, der stadig præger en stor del af den mexicanske halvø Yucatán. Men nu er det der. Museo Maya de Cancún hedder det og er bygget på et område med arkæologiske fund.

Der er kun meterhøje ruiner tilbage af de paladser og templer, der nu er naboer til museet, men de har sandsynligvis været af en noget højere kvalitet end det museum, der nu er plantet i et hjørne af området. Med tydelig inspiration fra det snegleformede Guggenheim-museum i New York – som Museo Maya dog er langt fra at leve op til – er det mexicanske museum skåret over næsten samme læst som mange andre moderne museer.

Men selv om de udstillede genstande fra Maya-kulturen langtfra kommer til deres ret på grund af klodset udstilling, dårlig belysning og en lidt ubehjælpsom historie­fortælling, der ofte gentages fra montre til montre, er det åbenlyst, at samlingen er fantastisk.

Som det 11.000 år gamle kvindeskelet fra delstaten Quintana Roo, der åbner udstillingen om mayaerne. Det blev fundet i 2002 i en tør hule i nærheden af byen Tulum. Skelettet har ligheder med asiatiske menneskeskeletter og menes derfor at cementere teorien om, at en stor del af de første mennesker, der kom til Amerika for mellem 10.000 og 14.000 år siden, vandrede hertil fra Sydøstasien. Dengang var en stor del af kloden dækket af is, og vandstanden menes at have været 65 meter under den nuværende. Hidtil har arkæologerne fundet seks huler med spor af ild og knogler fra nævnte periode. Dertil kommer spor fra nu uddøde dyr som Gomphore-elefanter og lama-arten Camélidos.

Det 11.000 år gamle kvinde-skelet er udstillet, som arkæologerne fandt det i hulen: med hovedskallen begravet i noget, der skulle forestille jord. Bag den 11.000 år gamle kvinde er nogle huleboere simuleret på en skærm. Herfra udspiller historien sig om mayakulturen, der stadig er kompleks og rummer lige så mange gåder, som der er templer og pyramider, der endnu ligger gemt i den tilgroede jungle. Det er ikke lang tid siden, et stort område med flere pyramider og templer blev opdaget i junglen i delstaten Campeche.

Dommedag

Museets samling på omkring 350 udstillede genstande dækker sådan nogenlunde den periode, hvor mayakulturen eksisterede og var på sit højeste, nemlig fra omkring år 2000 f.v.t. til omkring år 900-1200 e.v.t. Kulturen og magtstrukturen på Yucatán-halvøen var altså kollapset, før spanierne kom til landet i begyndelsen af 1500-tallet. Hvorfor, og hvad der skete, er arkæologerne endnu ikke kommet med et endegyldigt svar på. Andre siger, kulturen stadig lever i bedste velgående, men i det skjulte. Faktum er dog, at pyramiderne og templerne ikke bliver brugt, som de blev engang.

I modsætning til andre højtstående kulturer har mayaerne ikke haft ét centrum, men flere spredt ud over et areal på godt 300.000 m2, der dækker det, der i dag er Mexico, Guatemala og Belize. På museet kan man se kort over de vigtigste pyramider og centre, og hvordan magtcentrene har indgået strategiske alliancer med hinanden.

I de senere år har mayaerne fået opmærksomhed for den berømte mayakalender, der skulle indikere dommedag den 21.12.2012. Denne dato, som lå kort efter museets åbning, bliver der henvist til på et udstillet murværk, hvor datoen er indgraveret. Mayaerne opfattede dog ikke datoen som den sidste – men som et skifte. For dem var tiden cyklisk. De opererede både med en rituel kalender, der bestod af 260 dage fordelt på 20 ‘måneder’, hvor hver ‘måned’ varede 13 dage – og en ordinær årskalender, der bestod af 360 dage med 18 perioder på 20 dage plus fem dage ‘uden navn’. Der var også større cyklusser, batkún, som bestod af godt 5.000 år. Når sådan en endte, begyndte en ny, og det var det, der ifølge mayaerne skete 21.12.2012.

Den anden verden

Museet giver også et lille indblik i mayaernes dagligdag. Hvordan de gik op i æstetik og malede ansigterne og lavede mønstre af ar i huden. Jade og kakaobønner, som indgik i naturalieøkonomien, er også udstillet.

De religiøse og rituelle ceremonier var dog det vigtigste i kulturen. I nogle ceremonier drak deltagerne kakao, og netop de kopper eller små vaser, som blev brugt til det formål, var nænsomt forarbejdet. En sådan vase er udstillet med en slags ‘tegneserie’ og mayaskrifttegn, der fortæller om ceremonien, så man kan få et indblik i, hvordan det foregik.

En anden del af ceremonierne var knap så uskyldig set med nutidige øjne. Mayaerne ofrede det bedste, de havde, til guderne; nemlig smukke, unge kvinder og mænd. De fik skåret hjertet ud, før de blev sendt til ‘den anden verden’.

Selv boldspil blev set som kommunikation med forfædrene og ånderne, og boldspillerne var en del af den herskende elite. Rituelle ceremonier indgik i boldspilsturningerne, der blev set som et spil mellem denne verden og underverdenen. Holdkaptajnen på det tabende hold blev efter kampen halshugget og ofret til guderne. Det må formodes, at boldspillerne kæmpede til sidste blodsdråbe.

Til andre religiøse ceremonier brugte shamanerne eller præsterne masker, der repræsenterede dyr, for at komme i kontakt med ånderne – særligt jaguaren blev set som et mytisk dyr, som nattens sjæl. De udstillede brændte lermasker er fantastiske og sirligt tegnet på med fine streger. Nogle masker er dekoreret med jade, andre er malet og farvet.

Mayakulturen er så rig, at man næppe kommer omkring den på det lille museum. Arkitekturen og bygningskunsten er et kapitel for sig og kun berørt let. Det samme er astronomien, skriftsproget og den matematik, mayaerne udviklede. Men som et hastigt indblik i kulturen er Museo Maya de Cancún et besøg værd.

Museo Maya de Cancún, inah.gob.mx. Der findes ikke direkte rutefly fra København til Cancún, men Air Berlin har en nem og prisvenlig forbindelse.

Skybrud og urenset spildevand har hidtil været en giftig blanding for alt liv i Kalveboderne rundt regnet 30 gange årligt. For kloakkerne, der skulle lede spildevandet til renseanlæg, er underdimensionet til de kraftige regnskyl, der er klimaændringernes følgesvend.

Så når det regner kraftigt, løber ufortyndet spildevand fra Hvidovre og hele vejen langs Damhusåen direkte ud i Københavns Havn, ligesom stinkende kloakvand stuves op i husene langs Vigerslevparken.

Men med boringen af en 3,4 kilometer lang tunnel med en diameter på tre meter er det i 2017 slut. Det, der bliver Danmarks største afløbstunnel, skal reducere de 30 årlige nødoverløb fra kloakken til et enkelt.

Afløbstunnelen får en kapacitet til at aflede vand under skybrud på 15 m3 /sek, en bassinvolumen på 24.000 m3, et skyllesystem med 1.500 m3 reservoir opstrøms i systemet og en tømmepumpestation nedstrøms i systemet. Alle tilslutninger kan afspærres, og de store nedgange får tør nedgang til ledningens bund.

Mazda er på en mission – den japanske bilproducent vil nemlig gerne overbevise fremtidens bilkøbere om, at en bil udstyret med en forbrændingsmotor kan være lige så miljøvenlig som en plugin-hybridbil eller sågar en ren elbil – og samtidig væsenligt billigere.

Løsningen kalder de ‘Skyactive’, og med de kommende versioner 2 og 3 skal målet nås.

Men udviklingsingeniørerne i bilproducentens hovedkvarter tæt på Hiroshima har travlt. Status er nemlig, at Mazda lige nu kan konkurrere, når det gælder emissionskrav på det europæiske marked. Den seneste model af deres 1,5-liters benzinmotor kan i en Mazda 3, som netop er blevet sat til salg i Danmark, nøjes med at sende 119 gram CO2 ud per kørt kilometer. Det er et stykke under det kommende flådekrav fra EU på 130 g/km i 2015.

Løsningerne har først og fremmest været højere kompression, lettere motor og mindre friktions- og pumpetab. Men der mangler stadig et godt stykke for at nå næste grænse på bare 95 g/km i 2021.

En helt anden retning

Men hvorfor har Mazda valgt at gå i en helt anden retning end de fleste af de øvrige bilproducenter, hvor el og downsizing i forskellige former er blevet standard?

Det kan skyldes to ting: For det første gælder det om at skille sig ud. Mazda er en af de små globale bilproducenter, og det giver ikke meget opmærksomhed at gøre det, alle de andre gør. Derfor er der en idé i at gå i en anden retning og fortælle en historie om, at man både kan få vredet ekstra mange kilometer ud af de værdifulde benzindråber, samtidig med at rækkevidden ikke forringes, og bilen forbliver rimelig ukompliceret (billig) sammenlignet med en plugin-hybrid.

Den anden årsag må være, fordi Mazda simpelthen tror på det. Ingeniøren var i forrige uge inviteret til præsentation af de kommende udviklingstrin i Skyactive-serien, og her kunne Joachim Kunz, der er ansvarlig for test af powertrain i Maz­das europæiske afdeling, fortælle, at Mazda nok skal nå 95 g/CO2 per kilometer i 2021. De teknologiske løsninger er kendte, men i modsætning til mange af de andre bilproducenter, som også har eksperimenteret med dem, har Mazda faktisk valgt at betræde det spor.

En af grundteknologierne, som skal i spil, hedder HCCI (Homogenous Charge Compression Ignition) og betyder kort fortalt, at en traditionel benzinmotor ved meget høj kompression og et højt lambda-tal (blandingforholdet mellem luft og benzin) kan fungere som en dieselmotor. Det vil sige, at brændstoffet selvantænder og forbrænder meget homogent. Det kan spare op mod 30 procent i rent varmetab. HCCI fungerer dog kun inden for et begrænset omdrejningsområde, og der er stadig brug for tændrør ved lave omdrejninger.

Svært at slå elbilen

Joachim Kunz blev da også lidt mere vævende, da spørgsmålet faldt på, hvornår Mazda er klar med HCCI. For selvom teknologien er kendt, og resultaterne attraktive, så er løsningerne vanskelige. Mazda mener, at de med deres erfaring fra Wankel-motorer har en fordel, når det gælder om at få kompressionen højt nok op. Aligevel vil Joachim Kunz ikke love HCCI, før ‘inden næste modelplatform kommer på markedet’, hvilket i praksis vil sige omkring 2020.

Mazdas egne beregninger viser, at hvis CO2-emissionen fra kilden til hjulet regnes ind i elbilernes udledning, så vil Skyactive version 2 og 3 kunne konkurrere på miljø­fronten med plugin-hybridbiler og endog rene elbiler. Det er dog en yderst usikker beregning, da el – i takt med et større og større indhold af vedvarende energi – bliver mindre og mindre miljøbelastende. I Danmark har vi sandsynligvis for længst passeret det punkt, hvor en benzinmotor vil tabe til en elbil, når det gælder CO2-udledning – uanset hvor effektiv den bliver.

Så hvis EU’s miljøkrav lander på bare 65 g CO2/km i 2025, så har Mazda ikke ret mange teknologiske kort tilbage at spille, og Joachim Kunz erkender, at det nok ikke kan klares uden en form for hybridteknologi. Og det vil sætte Mazdas heste tilbage i samme fold som konkurrenternes.

Edward Snowdens afsløringer af NSA’s omfattende overvågningsprogram har gjort det til et interessant spørgsmål, om det er muligt at beskytte sine hemmeligheder over for en teknologisk supermagt.

To eksperter i kvanteteknologi og teoretisk fysik forklarer i en ny artikel, hvordan det principielt er muligt for to personer at udveksle hemmeligheder under, hvad de selv kalder overraskende svage forudsætninger.

Selv hvis de to er udsat for manipulerende kræfter, der betyder, at deres handlinger i et vist omfang er styret af andre, og selvom de står over for en fjende med ubegrænset teknologisk formåen, er alt, hvad de behøver for at kunne kommunikere med hinanden uden at kunne aflyttes, en lille smule fri vilje.

‘Den frie vilje er vores mest værdifulde aktiv,’ skriver Artur Ekert fra University of Oxford og National University of Singapore og Renato Renner fra ETH – det tekniske universitet i Zürich – i artiklen ‘The ultimate physical limits of privacy’ i Nature.

Og de tilføjer, at uden fri vilje er det jo også meningsløst at ville holde noget hemmeligt.

Brug fjendens udstyr uden problem

Lad det med det samme være slået fast, at der er en lang række tekniske udfordringer ved at udnytte den fuldstændigt sikre og ubrydelige kommunikationsprotokol, de to forskere har fundet frem til.

Mange vil dog sikkert finde det rart at vide, at det helt fundamentalt er muligt at holde på en hemmelighed, selvom teknologien endnu ikke er klar.

Der gik også lang tid, fra Bohr og Einstein i 1930’erne havde principielle diskussioner omkring entanglement til princippet i dag udnyttes i kommercielle systemer til kvantekryptering.

Men det er ikke til at vide, om disse kvantekrypteringssystemer allerede er forsynet med bagdøre, eller om der i fremtiden vil blive udviklet kvantecomputere, der kan knække krypteringen.

Skal man holde på sine hemmeligheder – selv med udstyr, man køber hos sin ‘fjende’ – skal man kunne lave og udveksle nye krypteringsnøgler efter behov og uden, at andre kan få adgang til samme krypteringsnøgle.

En krypteringsnøgle er i princippet et tilfældigt tal bestående af nuller og ettaller, som kun de to kommunikationsparter kender.

Lad magien råde

Hemmeligheden bag sådanne krypteringsnøgler er en form for såkaldt magiske eller rettere næsten-magiske korrelationer inden for kvantemekanikken, som er forbundet med egenskaber hos kvantepartikler med sammenfiltrede eller ‘entanglede’ kvantetilstande.

Det gør det muligt for Alice og Bob, som befinder sig fjernt fra hinanden, at lave en krypteringsnøgle, som aflytteren Eva ikke kan have kendskab til. Selv ikke hvis hun kan overvåge den information, Alice og Bob sender til hinanden for at skabe krypteringsnøglen.

Derved kan hun heller ikke efterfølgende afkode en besked, som er krypteret med denne nøgle.

Før hele kvantemekanikken rulles ud, forklarer Ekert og Renner i første omgang metoden ud fra et rent klassisk og noget simplificeret synspunkt, hvor Alice og Bob hver er udstyret med to mønter, henholdsvis A1 og A2 samt B1 og B2.

Disse er magisk forbundet, så hvis Alice kaster A1, og Bob kaster B1, så vil udfaldet – enten plat eller krone – være identisk, dvs. A1 = B1.

På tilsvarende vis gælder også B1 = A2, A2 = B2 og B2 =/A1. Den sidste betingelse dækker, over, at hvis Alice kaster A1 og Bob B2, vil den ene være plat og den anden krone.

Den opmærksomme læser vil bemærke, at der er en modstrid i disse betingelser, men det er faktisk helt afgørende.

For det første er det værd at notere, at hvis Alice og Bob kun kaster én mønt ad gangen, så kan de ikke undersøge alle fire betingelser på samme tid – og de ser derfor ikke nogen modstrid.

Hvis Alice kaster både A1 og A2 på samme tid, har Bob dog kun ét valg – nemlig at kaste B1, hvis A1 = A2, eller at kaste B2, hvis A1 =/ A2. Bob har altså mistet sin frie vilje til at vælge, hvilken mønt han vil kaste.

Dette betyder også, hvis Eva skulle have mønten Z, som er en kopi af A1, kan hun ikke kaste den samtidig med A2, uden at det også som konsekvens frarøver Bob hans frie vilje. Omvendt gælder det også, at hvis både Alice og Bob har fri vilje, vil det ikke være muligt for Eva at have en kopi – og dermed kan hun ikke have samme information som Alice og Bob.

Hvis vi i første omgang glemmer alt om de praktiske problemer, så laver Alice og Bob en krypteringsnøgle bestående af en tilfældig sekvens af 0 og 1 på følgende måde:

De vælger at kaste en tilfældig af deres to mønter. De offentliggør begge, hvilken mønt de hver især har valgt, men ikke udfaldet af møntkastet.

Da mønterne ikke kan kopieres, er udfaldet hemmeligt, og det er identisk, da mønterne er magisk forbundet (undtaget hvis A1 og B2 kastes samtidigt, så enten Alice eller Bob i dette tilfælde skal vende deres mønt rundt).

Kalder vi plat for 0 og krone for 1, deler Alice og Bob nu en hemmelig bit. De gentager processen, til en krypteringsnøgle af den ønskede længde er fundet.

Forstærkning af tilfældigheder

Alt i alt er der kun ét problem tilbage – der findes ingen fysiske processer, der giver anledning til sådanne magiske korrelationer. Mønterne kan ikke fremstilles.

Men håbet er ikke ude. Inden for kvanteverdenen kan man opnå en form for næsten-magiske korrelationer. I stedet for at kaste mønter måler Alice og Bob polarisationsegenskaberne for par af entanglede fotoner. Gøres det på den rigtige måde, kan man opnå en form for næsten-magiske korrelationer, forklarer Ekert og Renner i deres artikel.

For fuldstændigt magiske korrelationer gælder det eksempelvis, at udfaldet B1 = 0 (Bob vælger at kaste B1, som ender med plat) vil hænge sammen med A1 = 0 i halvdelen af tilfældene eller A2 = 0 i den anden halvdel af tilfældene.

For de næsten-magiske kvantekorrelationer bliver sandsynligheden for A1 = 0 og A2 = 0 ikke 50 pct., men ‘kun’ 42,7 pct, mens sandsynlighederne for A1 = 1 og A2 = 1 begge er 7,3 pct.

Denne tilbageværende korrelation viser sig dog at være rigelig til at lave en krypteringsnøgle, som kun Alice og Bob kan have kendskab til. Det er heller ikke noget problem, hvis Alice og Bob er manipuleret til at foretage bestemte valg. Blot en minimal rest af fri vilje er nok.

Mere præcist benytter Ekert og Renner en teknik, som Renner har været med til at udvikle for nylig, der kaldes random amplification, hvor en række næsten tilfældige tal kan gøres fuldstændigt tilfældige.

De to forskere afslutter deres artikel med bemærkningen om, at den tid, hvor vi ikke skal bekymre os om upålidelige eller inkompetente leverandører af krypteringstjenester, ikke behøver at være langt borte.

Kilde: Nature 27. marts 2014

Det sociale intranet har længe været udråbt som det uundgåelige næste skridt i intranet-evolutionen, med mindre intranettet skal forblive en statisk vidensportal. I teorien er det sociale intranet da også svaret på en række udfordringer i mange organisationer.
Det sociale intranet støtter samarbejde og videndeling på tværs af organisationen ved at gøre kommunikationen mere åben og gør det muligt at stille spørgsmål til kolleger i hele organisationen.
Det sociale intranet kan derfor spare tid og ressourcer ved at informationer deles på intranettet i stedet for, at man deltager i tidskrævende afdelingsmøder.

Microsoft har købt Yammer som platform for det sociale intranet og fokuserer nu udviklingen af sociale funktioner her i stedet for på SharePoint.

Uafhængigt af platform rejser det i mange danske organisationer dog spørgsmålet om, hvordan man udnytter det sociale intranet. Her er 5 spørgsmål, du bør stille til din organisation inden du går i gang:
1. Hvilke behov skal det sociale intranet dække i organisationen? Er der behov for online videndeling og debat? Det er ikke særligt hensigtsmæssigt at bruge forsiden til en aktivitetsstrøm, hvis der ingen indlæg er. I forvejen lider mange intranet under døde blogs og støvede debatfora med gamle kommentarer
2. Har I en åben organisationskultur, hvor medarbejderne har lyst til at dele viden og stille spørgsmål? Selvom danske organisationer er kendetegnet ved et fladt hierarki, er der stadig mange organisationer, hvor man ikke deler viden eller har lyst til at udstille sin manglende viden. Hvis organisationskulturen generelt ikke er åben og dialogbaseret, så er der meget lille sandsynlighed for, at det sociale intranet vil blive anvendt.
3. Har I ildsjæle der vil drive det sociale intranet? Cases med succesfulde intranet har det til fælles, at der har været engagerede medarbejdere, der drev udviklingen. Læs for eksempel mere om hvordan man gjorde hos i Hørsholm kommune:

4. Har I ledelsens opbakning til at vente på at fordelene ved det sociale intranet slår igennem? Nielsen/Norman Groups undersøgelser viser, at det tager 3-5 år at få fordele af de sociale funktioner.

Ledelsen betragter ofte intranettet som en nyhedskanal, men ser sjældent de muligheder det giver for at få informationer den anden vej.
5. Kan den eksisterende intranetplatform rumme de sociale features? Det bliver hurtigt problematisk at holde sig orienteret og deltage aktivt, hvis der er to forskellige platforme.
Hvis du kan svare positivt på ovenstående 5 spørgsmål og er klar til at implementere det sociale intranet i din organisation, så kommer her en række gode råd.