Daily Archives: April 11, 2014

Teknikerne i Københavns Kommune er netop nu ved at lægge linjeføringen for de store rørledninger, som skal føre vand fra de oversvømmelsesplagede dele af hovedstaden og ud i havnen.

Rørledningerne er en del af kommunens skybrudsplan – men faktisk får rørledningen fra Østerbro og ned til Århusgade den konsekvens, at terrænet i en del af Nordhavnen skal hæves tre meter over daglig vande for ikke at blive oversvømmet af vand fra et helt andet sted i byen.

Nødvendigheden af at beskytte beboelser og kritisk infrastruktur mod oversvømmelser har allerede ramt planlægningen af nedgangen til metroens kommende Nordhavn Station, der bliver hævet til kote 3,05.

Metroselskabets planlæggere arbejder nu sammen med By & Havns byudviklingsprojekt, hvor byplanlæggerne går med de samme overvejelser om at hæve dele af Nordhavnen.

»Nu laver Københavns Kommune et kæmpearbejde i forhold til at håndtere skybrud. Og hvis de afleder vandet fra Østerbro til Århusgade/Strandboulevarden, går det ud over Nordhavn Station. Derfor har vi været nødt til at beholde den i 3,05, for at være sikker,« siger Lillah Lucie Emmik Sørensen.

Vandet bliver sammenstuvet

I virkeligheden handler det om, at byens naturlige vandveje ned mod Øresund i tidens løb er reguleret væk. Åbne vandløb er lagt i rør, og boliger, erhverv, jernbaner og motorveje er lagt ud som barrierer, der stuver eksempelvis vandet fra Emdrup sø, Utterslev Mose, Lersøgrøften og Vilhelmsdalsløbet sammen på bl.a. Lyngbymotorvejen.

Dén uhensigtsmæssige sammenstuvning har Københavns Kommune med sin skybrudsplan sat sig for at løse. Planlæggerne har nu sendt planerne for syv vandoplande i offentlig høring, fortæller Lykke Leonhardsen, enhedschef i Byens Udvikling i Københavns Kommune. Planerne skitserer principperne, men er hverken detailprojekteret eller vedtaget:

»Politikerne har sagt god for princippet om at få vandet væk, men ikke præcist til linjeføringen af rørledningerne. Vi er ved at lave en implementeringsplan for alle skybrudsprojekterne, som indebærer, at politikerne i år skal diskustere prioriteringen,« fortæller Lykke Leonhardsen.

Senest er en stor rørledning omkring Vesterbro, fra Sankt Jørgens Sø til Kalvebod Brygge, sendt i offentlig høring.

Når alle syv vandoplande er endelig behandlet, beder forvaltningen teknik- og miljø, økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om at tage stilling til rækkefølgen for at realisere. Og så kan de enkelte projekter sættes i gang i en ruf, nogle muligvis forsinket af behovet for VVM-redegørelser og lokalplaner.

I alt 20 år regner teknik- og miljøforvaltningen med, at det vil tage at gennemføre skybrudsplanerne for hele byen.

Brand i medicinalfabrik på Amager: gå indendøre. Svindel med danskernes betalingskort i Sydamerika: vær opmærksom på dine kontoudtog. Vi kender alle meddelelserne fra radio og tv om, hvordan vi bør forholde os i den slags situationer.

I skærende kontrast står de officielle udmeldinger, eller rettere mangel på samme, i forhold til den såkaldte Heartbleed-sårbarhed, der har påvirket adskillige servere på internettet, uundgåeligt også i Danmark. Og som i princippet har gjort det muligt for enhver at fiske fortrolige oplysninger ud af serveres hukommelse om brugernavne, passwords, mail-indhold og så fremdeles. Nærmest kun fantasien sætter grænser.

Sårbarheden har eksisteret i det udbredte OpenSSL-bibliotek siden 2012, som ellers netop skulle sikre kommunikationen med servere, men reelt har bevirket det modsatte.

Mens Heartbleed har fået folk med forstand på it-sikkerhed verden over helt op at ringe, har der ingen officielle udmeldinger været fra danske myndigheder – såvidt Version2 har kunnet finde frem til – om, hvordan almindelige borgere bør forholde sig i forhold til Heartbleed-sikkerhedshullet. Ligesom der tilsyneladende heller ingen meldinger har været om, hvilke offentlige digitale tjenester, der eventuelt har været berørt af sårbarheden – som dermed også vil have berørt de borgere, der har været i kontakt med tjenesterne.

Version2-blogger med forstand på it-sikkerhed Henrik Kramshøj fra Solido Networks var tidligt ude med et blogindlæg om Heartbleed. Og han har efterfølgende slået til lyd for, at folk – over en bred kam – bør skifte deres kodeord, da sandsynligheden taler for, at mange har været i berøring med kompromitterede servere.

Og han undrer sig over, at det er folk som ham, der skal råbe vagt i gevær, mens der ingen officielle udmeldinger har været fra myndigheder:

»Nogen burde være ude og fortælle om det. En af årsagerne til, at de ikke gør det, kan være, de er bange for, at det vil skabe utryghed. Men man kan ikke stikke hovedet i busken altid. Vi skal have det ud så bredt som muligt, det er vi nødt til,« siger Henrik Kramshøj.

Meldingen bakkes op af Ulf Munkedal, direktør i it-konsulent-virksomheden FortConsult. Han peger på, at det kan være uafklaret, hvilket myndighed der har ansvaret for at komme med en generelt udmelding i en situation som den nuværende.

»Jeg undrer mig også over, at der er helt tavst. Jeg går ud fra, det er fordi, man er igang med at finde ud af, hvad konsekvenserne er, og hvad man kan gøre ved det,« siger han.

Ulf Munkedal påpeger, at hvis tavsheden skyldes, at der mangler en ansvarsplacering for den slags udmeldinger, så skal det naturligvis også løses. Helst så ansvaret ligger hos en af de eksisterende myndigheder.

»Der er nok af dem. Det er ikke fordi, der mangler myndigheder, der arbejder med it-sikkerhed.«

Peter Kruse fra virksomheden CSIS efterlyser også en borgerrettet udmelding fra de danske myndigheder. Og i den forbindelse mener han, der i vores nabolande har været et langt større pressemæssigt fokus på problemstillingen blandt mainstream-medierne, end det foreløbigt har været tilfældet i Danmark.

»I Danmark tror jeg ikke, man har forstået, hvad det egentlig går ud på,« siger han.

Og når eksempelvis en myndighed som Digitaliseringsstyrelsen ikke har meldt generelt ud, gætter Peter Kruse på, at det kan skyldes, at de og andre myndigheder i første omgang har haft så travlt med at få afdækket og lukket sårbarheden i egne systemer, at borgerrettede udmeldinger simpelthen er kommet i anden række.

»Det er det offentlige Danmarks forbandede pligt at sørge for at gøre det her læsbart og forståeligt for borgerne og for pressen. Så folk kan forstå, hvad det er,« siger Peter Kruse og henviser til, at den manglende gennemslagskraft i forhold til Heartbleed-sårbarheden hænger sammen med, at den går hånd i hånd med ord som OpenSSL og private nøgler.

Varslingsorganisationen DK-CERT var tidligt ude med en melding omkring Heartbleed-sårbarheden. Men der er tale om en generel, kort meddelelse, der ikke er videre let at afkode for ikke-it-kyndige personer. Siden – i går og i dag – har der været to andre korte meddelelser med informationer, der tidligere har været fremme i udenlandske medier. Heller ikke her, er der tale om tekst, der må formodes at give meget mening for den almindelige borger, som ej næppe heller finder frem til skrivelserne.

Version2 har kontaktet DK-CERT telefonisk og via mail for en uddybning af virksomhedens rolle i forhold til den slags varslinger. Men organisationen har ikke givet svar.

Desuden har Version2 været i kontakt med Center for Cybersikkerhed for at høre, om organisationen har tænkt sig at komme med en officiel udmelding – dette var i går, den 10. april, altså tre dage efter sårbarheden blev bredt kendt.

Efterfølgende, det vil sige i dag, har Center for Cybersikkerhed offentliggjort en ganske kort meddelelse om sårbarheden på organisationens hjemmeside, der ikke kan siges at være hverken videre informativ eller borgerrettet. Sidst Center for Cybersikkerhed offentliggjorde en nyhed på hjemmesiden var iøvrigt 27. marts.

»Center for Cybersikkerhed har siden 7. april 2014 fulgt situationen tæt og har varslet centerets kunder. De seneste dage er en nyopdaget sårbarhed i krypteringsprotokollen OpenSSL blevet dækket af danske og internationale medier. Center for Cybersikkerhed har siden 7. april 2014 fulgt situationen tæt og har varslet centerets kunder. Centeret har på nuværende tidspunkt viden om et fåtal af forsøg på udnyttelse af sårbarheden, men fortsætter med at følge situationen nøje,« står der på hjemmesiden..

Center for Cybersikkerheds pressefunktion oplyser, at ansvaret for at varsko borgere i den slags situationer ligger hos Digitaliseringsstyrelsen, myndigheden hvor blandt andet NemId hører under.

Digitaliseringsstyrelsen har tidligere fortalt til Version2, at situationen bliver taget alvorligt. Styrelsen er dog ikke vendt tilbage på en henvendelse om, hvorvidt der kommer en officiel melding fra myndigheden på tidspunkt. Eksempelvis i forhold til, hvordan borgere bør forholde sig.

Om Heartbleed

Heartbleed-sårbarheden relaterer sig til det udbredte OpenSSL-bibliotek, der skal skabe en sikker forbindelse til en server. Heartbleed blev offentligt kendt i april i år, men har eksisteret i OpenSSL til produktionsmiljøer siden 2012.

Sårbarheden gør det kort fortalt muligt for vilkårlige besøgende at sende en særlig datapakke til en server, hvorefter serveren returnerer dele af indholdet i sin hukommelse. Det kan i princippet være serverens private nøgler, andre besøgendes brugernavn og kodeord samt indholdet af eksempelvis e-mails, chat-beskeder etc.

Altså et eklatant it-sikkerhedshul, som har fået den anerkendte og nøgterne it-sikkerhedsmand Bruce Schneier til at kalde Heartbleed for katastrofal samt give sårbarheden 11 på en skala fra 1 til 10 målt på, hvad der må formodes at være alvorlighed.

Omkring 25 procent af analyserne på Rigshospitalets Molekylærgenetiske Laboratorium er flyttet fra traditionel sangersekventering til Next Generation Sequencing (NGS).

Sangersekventering af f.eks. et til to gener tager groft sagt to til fire dage at udføre. NGS kan gøres på samme tid og til samme pris, men forskellen er, at det er uden betydning, om man kun sekventerer et gen eller flere hundrede. Udfordringen ved NGS er derimod at udpege genetiske variationer, som man regner med har en klinisk betydning.

»Forskellen mellem sangersekventering og NGS er som forskellen mellem at købe en lille og en stor bog til samme pris. Der står mere i den store bog, men det tager også længere tid at læse den og ikke mindst at finde alle stavefejlene,« siger Morten Dunø, der er laboratorieleder på Molekylærgenetisk Laboratorium.

Ifølge Morten Dunø ændrer NGS på lægernes metoder. Nu ser de ikke længere på ét gen ad gangen, men kigger i stedet på ‘den kliniske boldgade’, som han udtrykker det.

»F.eks. kan arvelig døvhed skyldes mutationer i over 50 kendte gener, og nu kan vi kigge på dem alle,« siger Morten Dunø.

Derfor udvikler lægerne såkaldte genpakker, og det betyder bl.a., at de i dag ser på 11 gener som mulige årsager til bindevævssygdomme i stedet for på de to gener, som var en del af sangersekventeringen.

Genpakkerne er lægernes måde at undgå et for stort analysearbejde på, men hvis pakkerne ikke giver svar, vælger lægerne i nogle tilfælde at foretage en såkaldt exom-sekventering. Det er en sekventering af alle de kodende regioner af genet (omkring to procent af det totale humane genom),og den giver lægerne tusindvis af varianter.

På Klinisk Genetisk Klinik på Rigshospitalet er man netop begyndt at bruge exom-sekventering i særlige tilfælde, men det er tidskrævende. Lægerne skal nemlig arbejde sig gennem et hav af ubrugelige data for at ende med en stribe kandidatgener, der mistænkes for eksempelvis at give kræft.

»Sidste år fik jeg to nye medarbejdere med hjem fra messen. I år forventer jeg flere.«

Administrerende direktør i det rådgivende ingeniørfirma Balslev, Bo Memhave, har ét tydeligt mål for øje på dette års DSE-erhvervsmesse for studerende på DTU: Han vil vinde deres gunst – og han er langtfra den eneste.

Er du synlig for arbejdsgiverne? Læg dit CV på Jobfinder

Konsulentvirksomheden Valcon har ligeledes sendt et par repræsentanter til messen. Konsulent Michael Gerner er en af dem, og han har fået tjansen med at profilere virksomheden fra den store scene.

Til arrangementet ‘Company Buzz’ er fire virksomheder samlet på en scene for at sælge sig selv og svare på spørgsmål fra de studerende. I denne omgang er det Valcon, Balslev, MT Højgaard og den rådgivende ingeniørvirksomhed Orbicon

»Vi skal bruge seks dimittender til vores graduate program fra september,« siger Michael Gerner fra Valcon.

Et graduate program er et to-årigt forløb i en virksomhed, som er målrettet de dygtigste nyuddannede kandidater.

HR-direktør i MT Højgaard, Helle Bro Krogen, vil ikke sætte tal på sine forventninger. I stedet vil hun hellere fokusere på, at virksomheden »altid har brug for nye, unge kloge hoveder.«

Der bliver plads til flere dimittender

Orbicons udsendte medarbejder er kommet på messen for at slå et slag for virksomhedens vækststrategi. Han taler om alt fra at bygge solceller på taget af FN-bygninger til at undersøge forurenet jord på fremtidige Carlsberg-byggepladser. Den slags kræver masser af ingeniører.

»Vi har planer om at ansætte 500-1000 nye medarbejdere inden for en håndfuld år. De fleste i Danmark,« siger han.

Virksomheden har i dag omkring 500 ansatte.

Men betyder det, at Orbicon er på jagt efter dimittender?

»Ja, det kan du tro,« siger Orbicons administrerende direktør, Jesper Nybo Andersen.

Sidste år var 20 procent af de nyansatte i virksomheden dimittender.

»Og i fremtiden bliver der plads til flere af dem,« siger Jesper Nybo Andersen.

Allerede nu mangler Orbicon ingeniører af forskellig slags.

»Vi mangler både dem, der er dygtige til konstruktion og ved en masse om den digitale fremtid. Og vi mangler især dem, som har specialiseret sig i miljø, natur og klima,« siger Jesper Nybo Andersen.

Han ved, at der er rift om ingeniørerne derude. Derfor er det vigtigt for ham, at Orbicon sælger sig selv på bedst mulig vis på messen.

Tilbage på scenen får Orbicon og de øvrige virksomheder et minut til at levere en sidste salgstale. Budskabet er klart: Vi har mulighederne, så kom og tal med os. Vi er altid på jagt efter dygtige dimittender.

»Og de bedste kommer jo fra DTU, ved vi,« bemærker Bo Memhave fra Balslev.

Intelligens har aldrig været et emne, der har optaget civilingeniør Jacob Rasmussen synderligt. IQ-test var for medlemmer af Mensa, men ikke noget, han forbandt med sin egen karriereudvikling.

Derfor skænkede han det heller ikke mange tanker, da han sidste år blev bedt om at gennemføre en IQ-test som en af de indledende øvelser på sit MBA-studium på Henley Business School, hvor MBA-studerende får testet deres IQ. Resultatet vakte imidlertid hans øjeblikkelige interesse.

Opret et cv på Jobfinder, hvis du er klar til en ny karriere.

»Jeg blev meget overrasket over at finde ud af, at jeg lå blandt de 2,5 procent mest intelligente. Jeg har aldrig opfattet mig selv som specielt intelligent og har aldrig været typen, der kom ud med de højeste karakterer,« fortæller Jacob Rasmussen, afdelingsleder i medicinalvarevirksomheden Xellia.

Jeg har aldrig opfattet mig selv som specielt intelligent og har aldrig været typen, der kom ud med de højeste karakterer.
Jacob Rasmussen, afdelingschef, Xellia og MBA-studerende

Testen skulle vise sig at få stor betydning for hans personlige udvikling som leder. Med en IQ på 129 stod det klart for ham, at han lå pænt over gennemsnittet, og det fik ham til at reflektere over egne evner, men også over mangel på samme.

»På den ene side var det rart at få at vide, at den indre motor er i orden. Men samtidig begyndte jeg at spekulere over fordommen om, at høj IQ ofte følges af manglende sociale kompetencer. Var der områder, jeg skulle være ekstra opmærksom på, netop fordi jeg havde en høj IQ?«

God til fakta, men dominerende

Overordnet set betragtede han sig selv som værende en forholdsvis blød leder, men dog med en tendens til at blive utålmodig i samarbejdsrelationer. Kunne det hænge sammen med evnen til at analysere og gennemskue data hurtigere end andre?

I samtaler med sin personlige coach på Henley Business School blev testresultaterne gennemdiskuteret, og det førte til en længere samtale om styrker og svagheder. Hvordan kunne han som leder få maksimalt ud af sine logiske evner, og hvor skulle han passe på? For at blive klogere på sig selv bad han desuden om feedback fra lederkolleger på Xellia. Svarene bekræftede hans antagelser. ‘Faktaorienteret’ og ‘kritisk’ var nogle af de ord, kollegerne hæftede på ham:

»Jeg fik at vide, at jeg var god til at få klarlagt de blinde vinkler, men også, at jeg kunne være meget dominerende og indimellem presse ting igennem. Det havde jeg ikke været opmærksom på tidligere, og det er noget, jeg gerne vil ændre. Det nytter ikke, hvis jeg skubber folk fra mig, bare fordi jeg vil videre til næste punkt,« konstaterer Jacob Rasmussen.

IQ kan ikke stå alene

I dag har han alliereret sig med en kollega, som diskret gør ham opmærksom på det, hvis han ‘er ved at gå i flæsket på folk’, som han selv formulerer det. Desuden er han blevet bedre til at uddelegere de opgaver, hvor han ved, at der er risiko for, at han mister tålmodigheden.

På den måde har IQ-testen været med til at klarlægge og forbedre nogle adfærdsmønstre, som har stor betydning for hans evner som leder.
Testen har dog ikke kunnet stå alene, understreger Jacob Rasmussen. Det var først, da resultatet blev kombineret med adfærds- og personlighedstest, at det for alvor kunne bruges i karrieresammenhænge.

»IQ er bare et tal. Det skal sammenholdes med en mere nuanceret persontest, for at jeg kan bruge det i min udvikling som leder,« påpeger Jacob Rasmussen.

Studieforløbet har da også lært ham, at høj IQ ikke nødvendigvis følges proportionelt med evnerne som leder.

»Jeg har medstuderende med lavere IQ, der klarer sig bedre på uddannelsen end mig. Måske er de socialt mere kompetente, eller også arbejder de hårdere. Faktum er i hvert fald, at IQ ikke gør det alene,« konstaterer Jacob Rasmussen.

Hvis den russiske præsident Vladimir Putin beslutter sig til at lukke helt af for naturgasforsyningerne gennem Ukraine til Europa, kan Europa samlet set klare sig mindst 3-4 uger uden at lukningen kan mærkes af gasforbrugerne.

Det vurderer markedsdirektør for naturgas hos Energinet.dk, Jeppe Danø oven på Putins brev til 18 europæiske ledere. Her truer han ifølge dr.dk med at lukke for forsyningen til i første omgang Ukraine, hvis landet ikke betaler deres gasregning til Rusland.

»De europæiske gaslagre er usædvanlig fyldte på grund af en mild vinter og samtidig går vi mod forår, hvor naturgasforbruget falder. Endelig er det europæiske gassystem bedre klædt på til, at landene kan hjælpe hinanden,« forklarer Jeppe Danø.

Samlet set er de europæiske naturgaslagre 50 pct. fyldte på grund af en mild vinter, hvor de sidste år på samme tidspunkt var nede på 20 pct. Dels på grund af en hård vinter og dels fordi man normalt fylder lagrene op hen over sommeren, når gasforbruget er lavt.

I Danmark er lagerfyldningsgraden nu på 60 pct., hvilket giver gas nok til det danske forbrug i to en halv måned.

Markedsdirektør Jeppe Danø hæfter sig også ved, at gasbørserne indtil videre ikke viser tegn på prisstigninger. Tværtimod er gaspriserne på de Nordvesteuropæiske gasbørser faldet og er på det laveste niveau siden 2010.

Hvis markedet forventede en mangelsituation, ville priserne været steget:

»Som ansvarlig for forsyningssikkerheden med naturgas kikker vi i Energinet.dk både på den fysiske situation og på bevægelser i markedet. Og bortset fra ganske svage stigninger i går ser vi ikke noget, der indikerer en mangelsituation,« siger han.

Han tilføjer, at hvis man vurderede, at der var risiko for en mangelsituation, så skal man gå ud og advare markedet med en såkaldt ’early warning’.

Hvis lukningen af gas-forsyningen gennem Ukraine – som udgør 12 pct. af det samlede europæiske naturgasforbrug – bliver langvarig, så vil nabolande som Bulgarien og Rumænien først få vanskeligheder, mens Danmark ikke umiddelbart vil opleve problemer, da vi er selvforsynende med naturgas og derfor ikke aktuelt får gas fra Rusland.

Men da Europa har en såkaldt nødforsyningsordning, hvor alle lande har lovet at hjælpe, hvis nogen lider af alvorlig mangel på naturgas. I en sådan situation skal alle landene mødes i en såkaldt Gas Coordination Group og diskutere, hvordan man bedst kan hjælpe:

»Men det er svært at sige, om og hvordan det eventuelt vil kunne berøre den danske gasforsyningssikkerhed,« siger Jeppe Danøe.

Han forklarer, at det europæiske gassystemet rent teknisk er blevet forbedret, således at gassen i flere lande nu kan løbe begge veje, hvilket giver bedre muligheder for at landene kan hjælpe hinanden med gasforsyninger.

Kampen mod danskernes mest frygtede sygdom, kræft, styrkes i disse år med såkaldt Next Generation Sequencing (NGS), der giver hurtigere diagnostik og bedre behandling.

For to år siden var NGS-maskiner stort set ukendte på hospitalerne. I dag er de almindeligt brugt i kræftbehandlingen flere steder, og tidspunktet for, hvornår en patient får taget en blodprøve, der bliver sekventeret, rykker længere og længere frem i udredningsforløbet.

Men flere læger opfordrer til, at sekventeringen sker langt tidligere, f.eks. ved fødslen eller som en del af almindelige lægeundersøgelser, så kræft kan forebygges i stedet for at behandles.

»Hvis vi screener alle kvinder, når de bliver 25 år, øger vi chancerne markant for at forebygge f.eks. brystkræft. Det er unødvendigt, at vi venter, til de viser tegn på kræft. Da kan det være for sent at gøre noget,« siger professor Nils Brünner fra Københavns Universitet.

Han henviser blandt andet til forskning fra Københavns Universitet, der viser, at det er muligt at finde og behandle raske personer, der har høj risiko for at udvikle kræft. For eksempel har interna­tionale studier vist, at kvinder med øget risiko for at udvikle brystkræft kan findes med NGS og tilbydes en anti-østrogenbehandling kaldet Tamoxifen, der halverer deres risiko for at få brystkræft. Endelig peger Nils Brünner på, at almindelige hovedpinepiller med acetylsalicylsyre (Aspirin) markant nedsætter risikoen for tyktarms- og endetarmskræft hos personer med særlige gensammensætninger.

Professor: Vi ved for lidt

På Klinisk Genetisk Klinik på Juliane Marie Centret ved Rigshospitalet forsker professor Anne-Marie Gerdes i arvelige sygdomme, og hun er enig i, at NGS bør bruges tidligere i udredningsforløbet for at målrette eksempelvis kemoterapibehandlingen hurtigere. Men hun mener ikke, at lægernes viden om genmutationer er tilstrækkelig til at retfærdiggøre en sekventering af raske mennesker over en bred kam.

»Det er jo et drømmescenarie at give folk en hovedpinepille eller vaccinere dem bredt mod kræft, som vi allerede ser det med liv­moderkræft i dag. Men vi kender ikke de nøjagtige bivirkninger eller den præcise dosis af Aspirin. Og selvom f.eks. mennesker med mutationer på et BRCA-gen har øget risiko for brystkræft, gælder det ikke nødvendigvis for nyfødte. Her kan en mutation være udtryk for en meget lille øget risiko,« siger Anne-Marie Gerdes, der selv har deltaget i forskningen, der viser, at Asprin kan nedsætte kræftrisikoen.

Hvornår er risikoen høj nok?

Allerede i dag har Anne-Marie Gerdes og hendes kolleger etiske diskussioner om udfordringerne ved at sekventere kræftpatienternes genom. NGS kan nemlig svare hurtigt på, om en lang række kræftsygdomme nedarves i familien, og nogle kan lægerne forebygge og behandle, mens de står magtesløse over for andre.

»Det kan være enormt svært for patienten og hendes familie at forholde sig til de mange risikoscenarier, så spørgsmålet er, hvor meget vi skal undersøge for og fortælle patienten,« siger Anne-Marie Gerdes.

Samme problemstilling bliver diskuteret heftigt blandt læger i USA, hvor en sammenslutning af læger og genetikere samlet i organisationen ACMG har taget det kontroversielle skridt at udgive en række klare retningslinjer for, hvornår lægerne skal oplyse om en genetisk fejl. De har udpeget 56 genfejl, der er kendt for at give 24 forskellige sygdomme.

Men retningslinjerne kan stille lægen i en meget svær situation. I praksis risikerer en læge nemlig at ende i en situation, hvor han sekventerer for at målrette kræftbehandlingen til et døende barn, men samtidig falder over en genfejl, der giver risiko for en hjertefejl senere i livet. Ifølge ACMG’s retningslinjer skal han så oplyse moderen om denne risiko.

Et nyt lightprodukt fra tanktrailerproducenten VM Tarm kan blive en vægtig succes. Det sidste års tid har et udviklingshold fra VM Tarm sammen med specialister fra SSAB Svensk Stål A/S, SAF Danmark A/S og Volvo ved Autohuset Vestergaard snittet kilo efter kilo af VM Tarms tanktrailerkoncept.

Resultatet som præsenteres i dag, er en trailer, der der vejer 2.675 kg mindre end en standardtanktrailer. Det er en vægtreduktion på knap 28 procent, fortæller civilingeniør Thomas Markussen fra VM Tarm.

»Vægtreduktionen betyder rigtig meget her, fordi den kan omsættes direkte til øget lastekapacitet. Man vil kunne have cirka 6 procent mere i tanken, og det kan du omsætte direkte til 6 procent færre vogne.«

Miljøstyrelsen har støttet projektet med to mio. kroner og projektpartnerne har bidraget med hver deres ekspertiser. SAF Danmark A/S arbejder med akselaggregater og sættevognskoblinger, mens SSAB Svensk Stål A/S er eksperter i højstyrkestål. Det sidste har især spillet ind i redesignet af undervognen.

»Hidtil har vi stort set kun arbejdet med rustfrit stål og sort stål. Men nu er vi gået over til en konstruktion i højstyrkestål og sort stål. Der har Svensk Stål været rigtig gode at have inde over.«

En af udfordringerne ved at gå over til højstyrkestål er, at ifølge Thomas Markussen pladerne er meget tyndere end de rustfrie stålplader, som de hidtil har arbejdet med.

»Det stiller meget større krav til udførelsen af detaljerne, så vi skal være meget mere opmærksomme på de små detaljer og de enkelte svejsninger.«

En anden ændring i konstruktionen er, at VM Tarm har brugt kulfiber alle de steder, hvor det var muligt.

Men selv om materialerne er dyrere og kravet om omhyggelighed betyder, at der skal bruges mere tid i produktionen, er resultatet alligevel så let, at der er forretning i det for vognmændene, der køber tanktrailerne.

»Det er ikke som med andre projekter, hvor man har lavet lettere lastbiler eller andre detaljer, hvor man måske spare co2 og lidt brændstof. Her kan du umiddelbart se, at du kan tjene mere, fordi du kan læsse mere. Så det bliver ikke noget problem, at overbevise vognmændene,« mener Thomas Markussen.

Tidligere forsøg med lette trailere har været hæmmet af, at de lette materialer nemt gik i stykker og var dyre at reparere. Det mener Thomas Markussen imidlertid ikke vil være et problem med VM Tarms tanktrailer.

»Vi forventer ingen reduktion af levetiden. Rust af æstetiske hensyn være en begrænsende faktor på nogle komponenter, men det vil være dele, som er lette at udskifte.«

Næste skridt er at teste demotraileren i normal drift. Derefter skal der laves en almindelig produktionsudgave, som måske bliver knap så let – men til gengæld billigere.

»Der er nogle af de detaljer, som vi har lavet, som måske vil være for bøvlede i almindelig produktion. Men selv hvis du dropper dem, kan du stadig opnå en stor vægtreduktion, som forsvarer ekstraomkostningerne,« forsikrer Thomas Markussen.

Læger fra USA og Mexico står bag et stykke biomedicinsk ingeniørkunst ud over det sædvanlige. De har nemlig implanteret skeder dyrket i et laboratorium ind i fire unge kvinder, der nu kan have et normalt sexliv.

Kvinderne var mellem 13 og 18 år, da de fik foretaget operationerne. De havde misdannede eller helt manglende skeder på grund af en sjælden medfødt lidelse ved navn Mayer-Rokitansky-Küster-Hauser-syndrom.

Lægerne tog udgangspunkt i vævsprøver fra kvindernes ydre kønsorganer. Celler derfra blev brugt til at dyrke muskelceller og slimhindeceller på et særligt bionedbrydeligt materiale. Efter syv dage kunne vævet sys sammen til skeder, som så kunne implanteres.

Kvindernes kroppe tog godt imod skederne, og der blev dannet nerver og blodkar som håbet.

Operationerne blev foretaget mellem 2005 og 2008, og her flere år efter er alle fire kvinder seksuelt aktive, de har ingen smerter og er tilfredse med deres sexliv. De laboratoriedyrkede skeder fungerer fuldstændig som normale skeder, fremgår det af en artikel i det lægemedicinske tidsskrift The Lancet.

I en anden artikel i samme nummer af The Lancet beskriver schweiziske læger, hvordan de på tilsvarende vis har dannet nye næsebor til fem patienter, der havde mistet næseborene på grund af hudkræft. Et år efter næserekonstruktionerne var alle fem tilfredse med næsernes udseende og funktion.

Lægerne forventer, at teknikken også kan bruges til at fremdyrke komplette næser, ører og øjenlåg. I forvejen kan lægerne implantere hud, blodkar, urinrør og blærevægge dyrket i laboratorier.

Nets har været i fuld gang med at undersøge, hvorvidt virksomhedens systemer, der blandt andet involverer dankort-infrastrukturen – også den til online-betalinger – og ikke mindst NemID, har været berørt af den såkaldte Heartbleed-sårbarhed. Og det lader, heldigvis, ikke til at være tilfældet.

»Vi (Nets) har nu foretaget en sikkerhedsmæssig vurdering af vores systemer både hos os selv og hos vores underleverandører. Vores klare vurdering er, at vi ikke er eksponeret, og vi har heller ikke været det, over for den kendte OpenSSL-sårbarhed,« oplyser pressechef i Nets Søren Winge i en e-mail til Version2.

Han meddeler desuden, at virksomheden ikke påtænker at gå i nærmere detaljer omkring, hvorfor Hearbleed er gået uden om Nets systemer. Hvilket Version2 naturligvis har forsøgt at spørge ind til.

Heartbleed-sårbarheden relaterer sig til det udbredte OpenSSL-bibliotek, der skal skabe en sikker forbindelse til en server. Heartbleed blev offentligt kendt i april i år, men har eksisteret i OpenSSL til produktionsmiljøer siden 2012.

Sårbarheden gør det kort fortalt muligt for vilkårlige besøgende at sende en særlig datapakke til en server, hvorefter serveren returnerer dele af indholdet i sin hukommelse. Det kan i princippet være serverens private nøgler, andre besøgendes brugernavn og kodeord samt indholdet af eksempelvis e-mails, chat-beskeder etc.

Altså et eklatant it-sikkerhedshul, som har fået den anerkendte og nøgterne it-sikkerhedsmand Bruce Schneier til at kalde Heartbleed for katastrofal samt give sårbarheden 11 på en skala fra 1 til 10 målt på, hvad der må formodes at være alvorlighed.