Daily Archives: April 14, 2014

Din indbakke har nok modtaget advarsler fra en stribe webtjenester, som beder dig skifte password, fordi en meget kritisk sårbarhed i OpenSSL-protokollen gennem to år kunne bruges af hackere til at få fortrolige data ud.

Og nu blander USA’s ministerium for Homeland Security sig i koret og sender en generel advarsel til befolkningen om Heartbleed-hullet, med en opfordring til at skifte password alle de steder, der er risiko for kompromittering. Det skriver britiske BBC.

I advarslen skriver myndighederne, at der endnu ikke er konstateret angreb, som udnytter Heartbleed-sårbarheden, men at det stadig er ganske sandsynligt, at hackere nu vil gå efter de tjenester, som endnu ikke har fået lukket hullet.

Det er derfor vigtigt at holde øje med, om de forskellige websteder er blevet sikre, før man skifter password – ellers vil man kunne forære sit nye password til eventuelle hackere, så længe hullet stadig står åbent.

I Danmark kom der også fredag en melding fra Digitaliseringsstyrelsen med en opdatering om Heartbleed-problemerne og en forsikring om, at de store offentlige web-tjenester ikke var ramt. Beskeden kom kort efter en Version2-artikel med kritik af manglende udmeldinger til befolkningen.

Sårbarheden i OpenSSL-protokollen gør det muligt for hackere at få tilsendt en del af dataene i serverens hukommelse og dermed få fingre i for eksempel passwords og certifikater. Problemet har ramt alt fra webmail-tjenester til IP-telefoni og firewalls.

Dog skriver BBC, at routere til hjemmebrug ikke er så udsatte, som det ellers har været meldt ud. De færreste har nemlig kryptering, der kræver certifikater, i brug på deres hjemmeudstyr.

Opdateret: Melding fra Digitaliseringsstyrelsen tilføjet

Det færøske lagting har enstemmigt vedtaget at bygge to undersøiske tunneler til en samlet pris på over 1,9 milliarder kroner. Etableringen af tunnelerne er det største offentlige anlægsprojekt i Færøernes historie.

Den ene tunnel skal løbe mellem Eysturoy og Streymoy og vil blive kaldt Eysturoyartunnelen, mens den anden tunnel skal løbe mellem Streymoy og Sandoy og vil blive kaldt Sandoyartunnelen. De to tunneler vil koste henholdsvis 1.050 og 860 millioner kroner.

Tunnelerne skal finansieres med brugerbetaling. Man forventer mest trafik i Eystoyartunnelen, der dermed skal være med til at finansiere Sandoyartunnelen.

Byggeri og drift af de to tunneler vil blive udført af et offentligt selskab. Landsstyret indskyder 400 millioner kroner i selskabet frem til 2024.

Streymoy er den største og folkerigeste ø på Færøerne, og det er her, hovedstaden, Tórshavn, ligger. Det er altså denne ø, der forbindes til Eysturoy og Sandoy, der henholdsvis er færøernes næststørste og femtestørste ø.

Klokken 22.58 i aften sendes rumskibet SpaceX Dragon mod den internationale rumstation med forsyninger. Ombord vil være seks millioner aggressive kræftceller, som forskere fra Aarhus Universitet skal bruge til forskning i rummets påvirkning på kræftceller.

»Cellernes ophold i rummet skal hjælpe os til at forstå den mekanisme, som aktiverer celledøden ved vægtløshed. Vi ved, at den udløses af proteiner, men vi mangler viden om hvilke. Kan vi finde frem til det, kan det bruges til udvikling af nye lægemidler til kræftbehandling,« udtaler Daniela Grimm, professor i rummedicin fra Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.

Formålet med opsendingen af kræftcellerne, der kommer fra en patient med aggressiv kræft i skjoldbruskkirtlen, er at undersøge cellers reaktioner på vægtløshed. Celler opfører sig nemlig anderledes i vægtløshed, end når de er påvirket af tyngdekraften.

Kræftceller har nemlig evnen til at dele sig selv, hvor almindelige celler er naturligt programmeret til at slå sig selv ihjel. Det betyder, at kræften spreder sig i kroppen. Men under vægtløshed dør 30 procent flere kræftceller end normalt, viser tidligere forskning.

Samtidig danner cellerne spontant tredimensionelle strukturer, der minder om kroppens naturlige vækstmønster, når de er i vægtløs tilstand. Det giver forskerne mulighed for at studere cellerne mere grundigt og giver dermed mulighed for at opnå mere valide forskningsresultater.

Kræftcellerne skal opholde sig på den internationale rumstation i en måneds tid, indtil cellerne sendes retur i en kapsel, der skal ende i Stillehavet ud for Californiens kyst. Herefter kan forskerne undersøge cellerne for ændringer.

Forskerne forventer at have resultaterne fra studiet klar om et år, og du kan følge med i projektet på bloggen Cells in Space.

Husk, at du kan se opsendelsen af SpaceX Dragon fra kl. 21.45 dansk tid på Nasa’s hjemmeside

Telia, Tele2, 3 og den lokale internetudbyder Bahnhof er stoppet med at logge svenskernes internetfærden, stik imod den svenske lovgivning. Det skriver ZDNet.

Det sker, efter at EU-Domstolen dømte, at direktivet om telelogning af EU’s borgere strider mod borgernes grundlæggende rettigheder.

»Vi stoppede dataindsamlingen allerede timer efter EU-dommen torsdag den 8. april. Vi har også permanent slettet alle tidligere indsamlede data,« siger Bahnhof CEO Jon Karlung til ZDNet.

Bahnhof opfører sig altså i overensstemmelse med EU’s dom over logningsbekendtgørelsen. Selvsamme EU-domstol gav dog Sverige en bøde så sent som sidste år for ikke at have fulgt det EU-direktiv, som domstolen nu finder ulovligt.

Siden maj 2012 har det været lovpligtigt for Sveriges internetudbydere at logge kundernes data. Det indbefatter ifølge ZDNet kundernes lokationsdata fra mobilen, internettjenester, e-mails og internet-telefoni seks måneder tilbage i tiden.

Selvom Sveriges lokale lovgivning ikke har ændret sig, så har de svenske telemyndigheder meldt ud, at de ikke har tænkt sig at håndhæve logningsloven på grund af EU-Domstolens afgørelse.

Når medarbejderne i det rådgivende ingeniørfirma Niras kommer på virksomhedens egne basiskurser i projektledelse, er det samtidig en dannelsesrejse, som fører medarbejderen ind i virksomhedens særlige projektkultur.

Derfor giver det rigtig god mening, at underviserne er erfarne medarbejdere, der kender projektkulturen indefra, forklarer Henrik Kærgaard, udviklingschef på tværs i Niras.

Står din karriere i stampe? Sæt den i gang med et cv på Jobfinder.

Niras har i alt en håndfuld interne basiskurser i projektledelse, som varer mellem en halv og to dage. Det længste på to dage hedder Procesledelseskurset, fordi projektledelse ifølge udviklingschefen netop i høj grad drejer sig om at lede en proces – og så vidt muligt er det altid garvede Niras-folk, der lærer fra sig, forklarer Henrik Kærgaard:

»Projektledelse er vores kernekompetence, for vi laver ikke andet end projekter. Det er også årsagen til, at vi helst selv vil stå for kurserne. Af samme grund har vi overladt driften af vores kantine til Gastronetten, fordi den slags driftsopgaver ikke er vores spidskompetencer.«

Derfor duer eksterne kurser ikke

Udbuddet af standard projektlederkurser matcher slet ikke det behov, Niras har. De er nemlig målrettet service- og produktionsvirksomheder, der primært beskæftiger sig med driftsopgaver, vurderer Henrik Kærgaard:

»Standardkurserne er oftest for dem, der har projekter som en bi- ting, men for os er det vores hovedbeskæftigelse, og vi opfatter os lidt som eliten inden for projekter.«

Ifølge Henrik Kærgaard er der tre væsentlige grunde til, at de åbne standardkurser ikke dækker Niras’ behov, når det gælder projektledelse.

For det første har de normalt primært fokus på samarbejdet i selve projektorganisationen, mens Niras’ erfaringer viser, at det som regel er kunderne, kundernes kunder og det omkringliggende samfund, der er sværest at håndtere:

»Så snart et projekt har en vis størrelse, fylder det meget, f.eks. påvirker et byggeri i en kommune hele byen. Som projektleder er man derfor nødt til at vide, hvem kunden refererer til, hvem interessenterne er, og hvordan man kan tage højde for det, så folk føler, at der bliver lyttet til dem. Det er sindssygt vigtigt, men det er der sjældent ret meget om på standardkurserne,« siger han.

For det andet understreger Henrik Kærgaard, at kurserne skal formidle den særlige ånd, der hersker i firmaet:

»Det skal være interne undervisere, når det handler om værdigrundlag og kultur, for ellers virker det utroværdigt, hvis de skal svare på spørgsmål fra deltagerne,« forklarer han.

Pølsesnak om udviklingsfasen

Den tredje og sidste grund er, at Niras’ projektmodel ikke passer ind i den færdige skabelon, som åbne kurser oftest er bygget op om:

»Vi har udviklet en projektmodel, som er meget enkel. Den består af to faser: en, hvor man finder ud af, hvad man skal lave, og en, hvor man realiserer det. Det handler al projektledelse om – og ofte tager den første fase længst tid,« fastslår han.

Et faktum, der hverken fylder meget på åbne kurser eller i lærebøger, mener han:

»Kigger du i en bog med 200 sider, er der måske halvanden sides pølsesnak om udviklingsfasen, som i realiteten er den vigtigste, fordi det er der, du skaber projektets værdi – resten handler om realiseringsfasen,« siger han.

Salgsledelse kræver ekstern hjælp

Når det gælder andre discipliner, allierer Niras sig gerne med eksterne kursusudbydere for at få skræddersyede kurser, f.eks. som det var tilfældet med et kursus i salgsledelse. Her blev kurset afsluttet med en skriftlig opgave og efterfølgende mundtlig eksamen og 10 ECTS-point.

»Inden for salgsledelse er vi ikke top of the pops, så der hyrede vi konsulenter fra Mercuri Urval, som kunne levere det nødvendige niveau, men skræddersyet vores særlige behov,« forklarer han.

Virksomheden afholder også korte interne kurser i alt fra jura over økonimistyring til aktiv lytning og kommunikation. Her henter de folk ind udefra, hvis der ikke er folk i huset, der kan undervise:

»Vi bruger kun vores egne medarbejdere, når de er på tilstrækkeligt højt niveau og samtidig kan undervise,« understreger Henrik Kærgaard.

Den australske leder af eftersøgningen af MH370, Angus Houston, oplyser nu ifølge BBC, at man anser pingeren i det forsvundne fly for død.

Derfor sættes en undervandsdrone snart i søen, som skal forsøge at lokalisere flyet, der menes at befinde sig på 4,5 kilometers dybde i Det Indiske Ocean ud for den australske by Perth.

»Analyser af de fire signaler har tilladt den foreløbige definition af et reduceret og håndterbart område på havbunden. Eksperter har derfor besluttet, at Ocean Shield senere i dag vil stoppe med at lede med den slæbte pinger og i stedet indsætte undervandsfartøjet Bluefin-21 så hurtigt som muligt,« siger Angus Houston. Eftersøgning på havbunden er afgrænset til et område på størrelse med Los Angeles.

Batterier i pingere holder som regel 30 dages tid, og derfor har det kun været et spørgsmål om tid, før den ville gå ud, fordi den grænse snart er overskredet med to uger.

Det er fra pingeren, at australske eftersøgningsfartøjer opfangede fire forskellige signaler, som efter alt at dømme er afsendt fra de sorte bokse på MH370.

Der er dog ikke blevet modtaget nogen nye signaler i snart en uge, selvom man har indkredset eftersøgningen til den relativt lille zone på 600 kvadratkilometer, hvor efterforskerne er sikre på, at flyet befinder sig.

At det ikke længere er muligt at modtage akustiske signaler fra selve det sted, flyet befinder sig, gør det selvsagt en del mere besværligt at lokalisere det, når det ligger på godt 4,5 kilometers dybde. Derfor er det netop blevet besluttet her til morgen dansk tid, at man nedsætter den ubemandede drone Bluefin-21, der skal lede efter vragdele.

Undervandsdronen er både udstyret med kameraer og med en side-scan-sonar og kan på den måde gennemsøge zonen.

Til trods for at eftersøgningszonen altså er blevet reduceret markant og udgør et relativt lille område på 600 kvadratkilometer, advarer chefen for operationen ifølge BBC stadig om, at det fortsat kan tage måneder, før man når frem til MH370.

Dna-molekyler kan bøjes og foldes på mange forskellige måder, og derfor kan de bruges til at konstruere robotter i nanostørrelse. Nanorobotterne kan medbringe små doser medicin, som først bliver frigjort, når robotterne støder på en syg celle.

Det lyder som ren fremtidsmusik, men måske er medicinske nanorobotter ikke så langt væk. I hvert fald har israelske forskere eksperimenteret med flere forskellige typer af dna-robotter, som de har sprøjtet ind i blodbanen på levende kakerlakker.

I en artikel i Nature Nanotechnology beskriver forskerne, hvordan robotterne vekselvirker inde i kakerlakkerne og faktisk udfører simple beregninger. Robotterne kan bringes til at arbejde sammen om at blive aktiveret på den rette måde, når målet er nået. I dette tilfælde blev insekternes hæmocytter, der svarer til de hvide blodceller hos mennesker, brugt som mål for nanorobotterne.

Forskerne skriver, at der i princippet ikke er noget til hinder for at sende nanorobotterne ind i mennesker, hvor de vil være lige så effektive som i kakerlakker.

Her vil de kunne hjælpe med at løse det problem med meget medicin, at den ikke kun virker på syge celler, men også på de raske – medicinen har bivirkninger. Med nanorobotter kan medicinen blive langt mere målrettet, fordi den først frigives, når robotten reagerer på en syg celle, der typisk genkendes på et særligt protein.

Flere forskellige robotter som dem, forskerne sprøjtede ind i kakerlakkerne, kan gøre medicineringen endnu mere sofistikeret, fordi de sammen kan udføre simple logiske beregninger. De kan fungere på samme måde som simple elektroniske kredsløb – gates – som de kendes fra computere.

I stedet for at medicinen frigives, når en robot møder et specielt protein, kan man for eksempel sørge for, at den kun frigives, hvis en anden robot først har registreret et andet protein. Den intelligente medicin er inden for rækkevidde.

Om ti år bliver fartbump stort set overflødige. Med mindre kommunerne begynder at bruge flere penge på at fylde huller og udskifte slidlag, vil omkring en tredjedel af det kommunale vejnet nemlig være i så dårlig stand, at bilisterne automatisk bliver tvunget ned i hastighed. Det viser en ny opgørelse fra det rådgivende ingeniørfirma Grontmij.

I 2014 vil de danske kommuner bruge 0,9 mia. kr. på at vedligeholde de 70.500 km kommunale veje. Men mange års besparelser betyder, at der ifølge Grontmij allerede er et efterslæb på 3,5 mia. kr. på vedligeholdelseskontoen.

»Det er det skadebillede, der er lige nu. Og hvis man ikke øger budgetterne nu, vil efterslæbet bare vokse,« siger markedschef Bjarne Bylov Jensen fra Grontmij Pavement Consultants.

Beløbet er beregnet ved hjælp af data fra Grontmijs system til administration af vejvedligehold, Rosy, som omkring 40 kommuner bruger. Grontmij har udvalgt 11 kommuner, som med hensyn til vejtyper, vejnettets længde og geografi udgør et repræsentativt udsnit af de danske kommuner. Konsulenterne har med kommunernes data beregnet nøgletal for efterslæb, antal kilometer ‘lavstandardveje’ og vejkapital.

Lavstandardveje – også kaldet ‘veje under acceptabelt niveau’ – er veje, der er i så dårlig stand, at det er sidste chance for at reparere dem og eventuelt udskifte asfalten, før det bliver uforholdsmæssigt dyrt.

En vej bliver nemlig meget dyrere at reparere, når der først er sket skader i de bærende lag. Sker det, skal vejen graves op og reetableres. Ifølge et whitepaper, som Cowi præsenterede sidste år, er prisen for at renovere en vej 765-1.105 kr. per m2. Prisen stiger, jo mere trafikeret vejen er. Til sammenligning koster det 30-70 kr. per m2 at lægge nyt slidlag på vejen.

Fortsætter kommunerne med at underinvestere i vejene – ved at bibeholde det nuværende niveau på 0,9 mia. kr./år – vil der i 2024 være 23.000 km lavstandardveje, svarende til knap en tredjedel af det kommunale vejnet. Selv hvis kommunerne øger budgetterne med 30 procent, vil der komme flere kilometer lavstandardvej end i dag – hele 16.000 km.

Skal efterslæbet helt væk, kræver det en anderledes drastisk indsats. Så skal vedligeholdelsesbudgettet nemlig fordobles til 1,8 mia. kr/år. Hos Grontmij forsøger Bjarne Bylov Jensen at afdramatisere beløbet.

»Det betyder ikke, at man skal ud at hæve skatterne. Faktisk koster det ikke mere end 50 øre. pr. dansker pr. dag at gøre noget ved vejene. Gør vi ikke noget nu, øger vi til gengæld kommunernes fremtidige udgifter, fordi det bliver meget dyrere at reparere vejene.«

Hos KL erkender chefkonsulent Nikolaj Sveistrup, at kommunerne bruger for få penge på vejene.

»Vejnettet er nedslidt. Hullerne taler deres eget sprog, og det er derfor et område, der bør prioriteres, for vi ved, at god infrastruktur er vigtig for vækst, produktivitet og for at mindske trængslen. Men det er et område, der er i hård konkurrence med f.eks. ældrepleje og børneområdet, når kommunalpolitikerne skal prioritere pengene. Det vigtige er, at vi får debatten om, hvordan vi får bedre løsninger, og her må både offentlige og private i sektoren gå sammen for at få tænkt nye tanker, så det ikke kun handler om nye penge, men også om nye holdbare løsninger.«

Nogle kommuner er dog begyndt at investere langsigtet i vejene. I Gribskov Kommune udlovede kommunalpolitikerne 10 mio. kr. til det projekt, der kunne gavne kommunens økonomi mest på længere sigt. Vinderen blev en øget vedligeholdelsesindsats på vejene, fordi vejfolkene kunne vise, at de kunne reducere de fremtidige udgifter til vejvedligehold markant ved at investere 10 mio. kr. ekstra i 2014 og fem mio. kr. ekstra i de efterfølgende år.

I andre kommuner bliver funktionskontrakter, partnering eller flerårige asfaltudbud taget i brug for drive omkostningerne til vejvedligehold ned og mindske risikoen for, at kommunalpolitikerne skærer i vedligeholdelsesbudgettet, når der mangler penge andre steder. Men det er stadig alt for få kommuner, der går lige så drastisk til værks som Gribskov, mener sekretariatschef i Dansk Vejforening Søren Bülow.

»Investeringen i vejvedligehold er ikke gået op de senere år. Tværtimod er niveauet jævnt faldende, hvis du måler i faste priser og korrigerer for udviklingen i priserne for asfaltarbejder. En del af det skyldes, at man er blevet mere effektiv til at lave vedligehold, men det kan ikke forklare hele faldet.«

I hans øjne er der brug for, at staten stiller nogle midler til rådighed i en lånepulje.

»Nogle kommuner har faktisk råd til at investere mere i vejvedligehold. Men der er mange andre, der ikke lige vil være i stand til at hive 80-100 mio. kr. op af lommen til at indhente efterslæbet. Vi har brug for en ordning som kvalitetsreformen – bare for vejene.«

Det kostede i marts 2013 Microsoft 4,2 milliarder kroner i bøde at bryde den aftale, som var indgået med EU’s konkurrencemyndigheder om et browser-menukort, så Windows 7-brugerne kunne få frit valg mellem browsere, når de tændte deres nye computer for første gang.

Men balladen om browser-valgfrihed er ikke slut for Microsoft, for nu er firmaet blevet sagsøgt i USA af samme grund. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hele sagen begyndte i 2007, da browser-konkurrenten Opera anmeldte Microsoft for unfair konkurrence, når Internet Explorer var standardbrowser i Windows og blev mere og mere integreret i styresystemet. Sagen endte – efter mange krumspring, hvor Microsoft truede med at levere Windows helt uden browser i Europa – med et kompromis i 2009: Windows 7 skulle præsentere brugerne for et ’menukort’ over forskellige browsere, når systemet blev taget i brug første gang.

Men fra november 2010 til juli 2012 var browser-menukort forsvundet og blev slet ikke vist. Microsoft forklarede manglen som en ’teknisk fejl’, som altså ikke var blevet opdaget og rettet i løbet af de 20 måneder, det stod på.

I det nye søgsmål i USA bliver Microsofts bestyrelse og topledelse anklaget for ikke at have udvist rettidig omhu i sagen, der jo endte med at koste Microsoft en rekordstor bøde, som firmaet valgte ikke at anke.

Milliardbøden udløste en intern undersøgelse i Microsoft, hvor der ikke blev placeret noget ansvar, og den reaktion var for slap, mener altså Microsoft-aktionæren Kim Barovic, som står bag søgsmålet. Hun havde først bedt Microsoft om selv at retsforfølge sagen internt, men det afviste firmaet. Eneste kendte konsekvens af miseren er, at daværende topchef Steve Ballmer og daværende Windows-direktør Steven Sinofsky fik nedjusteret deres bonus i 2012.