Daily Archives: April 16, 2014

På tirsdag kan passagererne igen tage fjerntoget fra Nørreport Station. Og mens de står og venter på toget, kan de trække vejret tryggere end før. Fjerntogsperronen på landets travleste station har nemlig langt om længe fået et højst tiltrængt nyt ventilationsanlæg.

Men hvilke konsekvenser det konkret får for det høje NOx- og partikelniveau på perronen, kan civilingeniør Mikael Bredsdorff, der er seniorprojektleder på Ny Nørreport-projektet, ikke oplyse.

»Vi udskifter nu en næsten dobbelt så stor luftmængde som tidligere, dvs. 44.000 m3 luft i timen. Det giver en 75 procent øget luftmængde. Og selve luftskiftestrategien er bedre,« fortæller han:

»Nu tager vi luften ud direkte over forureningskilden, dvs. over sporet, i modsætning til tidligere, hvor den forurenede luft blevet taget ud helt henne ved væggen. Tilsvarende kommer den nye luft ind over perronen og ned i hovedet på de rejsende,« tilføjer Mikael Bredsdorff.

»Vi har med velberåd hu gjort de 11 ventilationsrør – fem til indblæsning og seks til udsugning – 8½ meter høje efter at have undersøgt niveauerne og fundet frem til, hvor det er bedst at hive luften ind fra, dvs. hvor højt man skal op over for at få en mærkbar forbedring af luftkvaliteten,« forklarer Mikael Bredsdorff.

Stempeleffekten

Den grænse, der blev fastsat, blev accepteret af Banedanmark, men DSB fandt den for restriktiv og ankede ud fra en betragtning om, at der ikke eksisterer valide erfaringstal at lægge grænserne ud fra.

»Så i stedet for at have en grænse, som skal overholdes, er målet at gøre det bedst muligt. Man har så aftalt, at der skal måles i to år efter færdiggørelsen, og det skal dokumenteres, at det er blevet så godt som muligt,« forklarer Mikael Bredsdorff.

Op til gennemførelsen af projektet målte Banedanmark på forureningsniveauet, siger Mikael Bredsdorff:

»Men vi kender ikke det nøjagtige tal. Vi startede med at ville beregne det, men det blev frarådet af alle, fordi det ville gå galt. Når toget kører igennem, skaber det så stor en stempeleffekt, at alle beregningsmodeller bliver smadret.«

«Samlet set er der 1,5 kilometer tunnel, 17 åbninger hen over tunnelrørene i hver ende, fire trappehuller ned til perronen, ventilationshullerne plus den tunge ventilation. Så det var noget af en beregning, og ingen turde tage ansvar for at lave den,« forklarer Mikael Bredsdorff.

Milliarder af partikler

Derfor er de eneste tal, som Ingeniøren er i besiddelse af, resultatet af vores egen måling. Da Ingeniøren i 2008 gennemførte målinger af ultrafine partikler ni steder i København, viste koncentrationen på Nørreport Station sig så høj, at ét minuts vejrtrækning ville føre op til flere milliarder partikler ned i lungerne. Det rekordhøje niveau er, ifølge eksperter, den rimelig sikre vej til kronisk bronkitis, nedsat fostervægt og lungekræft samt skade på arvematerialet.

Selvom Københavns Kommune længe har haft et kritisk fokus på DSB’s forurening, har problemet været, at den manglede et lovmæssigt grundlag. Derimod bestemte staten, dvs. Miljøstyrelsen, hvad man måtte i miljøzonen omkring København, og forsynede sit eget foretagende, DSB, med dispensation til frit at svine på Nørreport Station, mens trafikken på vejene blev underlagt strenge miljøkrav.

Derfor fik dieseldrevne tog med forældet motorteknologi i årevis lov at køre ind i hjertet af København, som ellers har ambitioner om at være verdens miljømetropol.

Otte måneder nat og dag

Men efter otte måneders gennemgribende renoveringsarbejde dag og især nat kommer passagerne på landets travleste station ud over bedre luft til at møde en lys og venlig fjerntogsperron med perrontag, belægning, lys og infoskærme.

Af hele Nørreport-projektets entreprisekontrakt på 400 millioner har ventilationen, ifølge Mikael Bredsdorff, kostet lidt under halvdelen.

Den del af Nørreport-projektet, der befinder sig over jorden, står færdig til december.

Marianne Andersen har i dag et bredere perspektiv i sit arbejdsliv og tør træffe flere upopulære beslutninger end for fem år siden. Og hun tvivler ikke på, at det skyldes den Executive MBA, som hun blev færdig med i 2009:

»Kernen i det, jeg har lært, er at udfordre status quo. At turde stille spørgsmål hele tiden ved det, vi gør, og måden, vi gør det på. Er det optimalt for virksomheden? Eller skulle vi hellere gøre noget andet?« forklarer Marianne Andersen, som i dag er ansvarlig for BK Medicals kirurgiportefølje, herunder strategiudviklingen på området.

Opret et cv på Jobfinder – den lige vej til en ny karriere.

Modet til at udfordre vedtagne normer, strategier og virksomhedens selvforståelse bunder i, at undervisningen på studiet tog udgangspunkt i cases fra rigtig mange forskellige typer virksomheder og brancher:

Kernen i det, jeg har lært, er at udfordre status quo. At turde stille spørgsmål hele tiden ved det, vi gør, og måden, vi gør det på.
Marianne Andersen,BK Medicals, om sit executive MBA-studium

»Jeg har selv mest erfaring fra medikobranchen, men her fik jeg inspiration fra andre brancher, f.eks. tøj-, benzin-, mobiltelefon- og bilbranchen. Det var meget lærerigt – både at høre om dem, der fandt alternative løsninger, og dem, som fejlede, fordi de glemte at tænke hele organisationen med i afgørende strategiske beslutninger,« forklarer Marianne Andersen.

Historien om den tidligere chef for General Electric, Jack Welch, som ryddede grundigt op i den amerikanske virksomhed ved blandt andet at fyre dygtige medarbejdere, fordi de ikke passede ind i virksomhedskulturen, er blandt de cases, der har inspireret Marianne Andersen:

»Af og til skal der tages beslutninger, som ikke er sjove på kort sigt, men som er nødvendige, hvis du vil skabe en vindende og motiveret organisation på længere sigt,« fastslår hun.

Som at komme hjem

Under studiet og lige efter arbejdede hun hos Convatec, men da firmaet flyttede til Schweiz, blev hun i Danmark og fik job hos amerikanske Merit Medical. Blot halvandet år senere flyttede virksomheden imidlertid til Holland, og hun søgte sit nuværende job hos BK Medical.

I dag er det to år siden, at Marianne Andersen startede i virksomheden, og – indtil videre – sluttede en ring i sit arbejdsliv. Det var nemlig her, det hele begyndte, da den nu 50-årige svagstrømsingeniør fik sit allerførste job.

Dengang arbejdede hun med ultralyd, og det er også en del af hendes ansvarsområde i dag, selv om hendes opgave nu ligger på det overordnede niveau i virksomheden:

»Det føles som at komme hjem igen, fordi jeg her har mulighed for at arbejde i en højteknologisk, ingeniørtung virksomhed med software, hardware, design og mekanik,« forklarer hun.

Jobbet betyder, at Marianne Andersen er kommet tæt på det strategiske arbejde med teknologi og innovation, og dermed kombinerer hun sin ingeniørbaggrund med det brede forretnings- og ledelseskendskab, hun har opnået gennem sin erhvervserfaring og MBA.

Tæt kontakt med forskere

Ifølge jobbeskrivelsen skal hun holde øje med nye tendenser, vurdere produktidéer og spotte forretningsmuligheder. Det betyder, at hun er i tæt kontakt med universiteter, forskere og nystartede virksomheder over det meste af verden for at skaffe det nødvendige overblik. Samtidig sidder hun med ved bordet, når de overordnede strategiske beslutninger skal træffes inden for hendes område:

»Gennem min Executive MBA har jeg lært at komme op i helikopteren og kan på den måde være med til at forbedre de løsninger, vi har i dag. Jeg påvirker strategien og er med på det niveau, hvor beslutningerne træffes – både de sjove og de knap så sjove,« siger Marianne Andersen.

MBA’en har givet indsigt i de mange forskellige discipliner såsom salg, marketing, finans, logistik og innovation og dermed en helhedsforståelse, som er vigtig, når strategien skal lægges med blik for organisation, kunder, konkurrenter, marked osv., påpeger hun.

Lærer af andre brancher

Særligt i forhold til innovationsarbejdet har hun ladet sig inspirere af studiet, ikke mindst når det gælder såkaldt ‘disruptive technology’ (radikalt anderledes teknologi, red.), som kan vende op og ned på et ellers sikkert marked:

»Jeg blev utrolig inspireret og spidsede virkelig ører, da vi hørte om virksomheder, der uden selv at opdage det blev overhalet indenom af helt ny og anderledes teknologi, som dengang de digitale kameraer overtog markedet, eller da cd’er blev erstattet af downloading på internettet,« fortæller Marianne Andersen.

Den indsigt bruger hun i dag til aldrig at tage noget for givet samt at holde øjne og ører åbne. Hun er inspireret af Henry Ford, der grundlagde Ford Motor Company i 1903, og som mente, at kunderne ville have svaret ‘hurtigere heste’ – og ikke biler, hvis han havde spurgt, hvad de havde brug for.

»Som Ford skal vi være helt open minded, når det drejer sig om redskaber til hjernekirurgi. Det handler om at kigge bredere, for måske kommer der en MR-scanner i morgen, der fylder det samme som en lommeregner, eller en helt revolutionerende løsning, så man slet ikke skal bruge ultralydsscanning mere,« eksemplificerer hun.

Prøver at forstå kunderne

Derfor prøver hun altid at pejle sig ind på kundernes behov:

»Jeg forsøger at forstå deres ’pains’ – de udfordringer og problemer, de har – og helst dem, som konkurrenterne eller brugerne ikke selv har opdaget, fremfor at spørge dem direkte om deres ønsker,« forklarer hun.

Selv om MBA-studiet bød på to hårde år, hvor det sociale liv var sat på pause, ser Marianne Andersen tilbage på forløbet som en meget frugtbar tid:

»Det har været enormt givende. Jeg har altid kunnet lide at lære nyt, så selv om jeg er nysproglig student, valgte jeg at blive ingeniør. Jeg vil ikke gå i stå og går nok snart i gang med noget andet nyt og spændende,« fastslår Marianne Andersen.

Forskere har udviklet et fungerende spiserør baseret på stamceller. Indtil videre er det dog kun lykkedes i rotteforsøg, men metoden kan få bred anvendelse og i fremtiden hjælpe patienter med spiserørskræft.

Patienter med spiserørskræft kan få fjernet en del af spiserøret og erstattet det med en del fra tyndtarmen eller maven, skriver Scientific American, der understreger, at den slags bestemt ikke er uden komplikationer. Derudover har mange patienter svært ved at synke mad efter operationen.

Proteinskelet muliggjorde nyudviklet spiserør

Forskerne fjernede 15 mm af rotternes spiserør. Dernæst fjernede de cellerne, hvorefter et skelet bestående af proteiner forblev tilbage. Det er, ifølge Scientific American, nu en helt normal teknik, når man skal sikre, at man har en struktur, celler vil kunne sidde fast på.

Proteinskelettet blev testet for at sikre, at det kunne holde til gentagne cykler af udvidelse og sammentrækning, og derfor blev der i tests pumpet luft ind i det 10.000 gange.

Herefter benyttede forskerne stamceller kaldet allogene mesenkymale stromaceller, der ikke forårsager en immunreaktion, når de implanteres i væv. Ved at placere cellerne i proteinskelettet kunne delen af spiserøret vokse i tre uger.

Herefter kunne stamcelle-spiserøret implanteres i rotten og dermed erstatte op til en femtedel af spiserøret med det kunstigt udviklede spiserør.

I alt ti rotter var en del af forsøget, og efter implantationen fik de flydende kost i en uge efterfulgt af blød kost i endnu en uge. Ifølge forskerne havde rotterne ingen problemer og levede ligefrem længere end en kontrolgruppe, der fik en placebooperation.

I en (http://www.nature.com/ncomms/2014/140415/ncomms4562/extref/ncomms4562-s1.avi) kan man se tre rotter, efter at de har fået det kunstigt udviklede stamcellebaserede spiserør implanteret. Forskerne bemærker, at dyrene er mobile, kan stå på to ben og spiser den bløde kost uden problemer. Samtidig kan man se, at to af rotterne pudser sig selv. Noget, der efter sigende skulle være et godt sundhedstegn.

Kan hjælpe kræftpatienter

Forskerne håber at kunne bruge den nye viden til at kunne hjælpe kræftpatienter i fremtiden. Men der er visse forskelle mellem et spiserør hos en rotte og et menneske – blandt andet er der forskelle i muskulatur og struktur. Og så er det heller ikke sikkert, at forsøget kan opskaleres til den nødvendige størrelse.

Derfor vil forskerne nu fortsætte forsøgene i større dyr samt med andre organer. Sidstnævnte vil kunne vise, om konceptet og metoden vil kunne fungere i andre sammenhænge.

Det er et internationalt hold af forskere, der har arbejdet på Kuban State Medical University i Rusland, der står bag studiet. Forskerne blev ledt af Paolo Macchiarini fra Karolinska Instituttet i Stockholm. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.

Hvis man skal have Silicon Valley til at investere mere end 100 millioner kroner i sit nye produkt, så skal det i reglen være enten det første af sin slags eller markant anderledes end de andre.

En app til mobilbetaling falder måske ikke lige umiddelbart i nogen af de to kategorier, men ikke desto mindre har projektet Clinkle over det seneste år trukket rekordstore investeringer, på trods af at det er de færreste, der har haft direkte adgang til produktet. Det fortæller Business Insider i en grundig afdækning af virksomheden Clinkle.

Manden bag Clinkle er den 23-årige Lucas Duplan, der har haft held med at få blandt andet virksomhedsentreprenøren Richard Branson og flere professorer fra Stanford University til at investere i betalings-appen Clinkle.

Clinkle skal være en betalings-applikation, der flytter penge konto til konto via smartphones. Men i stedet for NFC eller andre af de teknologier, man normalt forbinder med mobil betaling, så skal Clinkle udveksle betalinger via højfrekvens-lydsignaler mellem to telefoner.

Lucas Duplan begyndte arbejdet med Clinkle i 2011, da han stadig studerede på Stanford, og han fik flere undervisere interesserede i ideen – heriblandt Diane Greene, der er medstifter af VMware.

To år senere havde Duplan mønstret mere end 135 millioner kroner i investeringer, og Clinkle lignede den klassiske Silicon Valley-succes med et hemmelighedsfuldt produkt og en ung medarbejderstab, der holdt ekstravagante fester.

Men det var de færreste, der egentlig havde set applikationen køre. Investorerne blev præsenteret for en demonstrations-video, der på godt amerikansk blev beskrevet som ”mindblowing.” Men den meget overbevisende demo var blot en tom skal. Der var ingen live-demonstrationer, og folk begyndte med tiden at mistænke demoen for ikke at afspejle det egentlige produkt.

I sommeren 2013 dikterede Lucas Duplan, at ingen yderligere måtte se det endelige produkt – ikke engang alle ansatte måtte se det. Resten af året var en hæsblæsende omgang. En fjerdedel af de ansatte blev fyret, en tidligere CFO fra Netflix blev hyret og sagde op, og en nyansat VP of Engineering sagde op kun et døgn efter sin ansættelse.

De ansatte fortalte anonymt om, hvordan helt centrale dele af produktet slet ikke er brugbart endnu – for eksempel kan den særlige kommunikationskanal med højfrekvente lyde blive afsporet af noget så udbredt som en blender i en juice-bar. Og vigtige partnerskaber til banker og betalingsformidlere blev negligeret og var i flere år ikke på plads.

Efter tre år og investeringer for 135 millioner kroner er Clinkle stadig ikke kommet på markedet, efter at have overskredet alle de deadlines, som Lucas Duplan undervejs har meldt ud.

Du kan læse hele historien hos Businessinsider. Hermed en varm læseanbefaling til påskedagene.

Siden det gabende sikkerhedshul Heartbleed blev afsløret for en uge siden, har der været travlt med at finde løsninger og patche servere og software.

Nu er der for første gang sat tal på, hvor udbredt problemet er i Danmark, efter at datalog Anders Skovsgaard har scannet samtlige danske domæner.

Landsresultatet blev 612 usikre webservere, ud af de 10.257 danske webservere, som bruger SSL-kryptering, svarende til seks procent. De usikre servere rummer 3.343 forskellige domæner.

»Jeg synes ikke, det ser så slemt ud. Det er ikke slemt med seks procent, og jeg har kigget på listen over sårbare domæner, og der er ingen store firmaer iblandt,« siger Anders Skovsgaard til Version2.

Han har også for eksempel søgt efter banker blandt de 612 usikre websider, uden at finde nogen, og generelt er det mindre netbutikker, som mangler at få opgraderet sikkerheden og stoppet hullet, vurderer han.

Testen blev kørt tirsdag og er et øjebliksbillede, så Anders Skovsgaard vil forsøge en scanning igen senere og se, om antallet af usikre sider løbende falder.

Scanningen blev gennemført med Python-scriptet Heartbleed Mass Test, som ligger tilgængeligt på Github. For en sikkerheds skyld tjekkede Anders Skovsgaard også selv koden bag værktøjet for at se, om det var til at stole på. Og selve scanningen af de knap én million danske domæner var nem og tog kun tre minutter.

Til gengæld tog forarbejdet flere dage. Anders Skovsgaard fandt en fire år gammel liste over danske domæner og ville først omsætte dem til IP-adresser.

»Det tog mig to dage at få resolvet alle domænerne til IP-adresser. Og så viste det sig, at der kun var 46.000 unikke IP-adresser i alt, så mange bliver hosted samme sted. Det overraskede mig lidt,« siger han.

Scanningen viste, at 3.343 danske domæner mapper til en server, der er ramt af sårbarheden. Men det betyder ikke automatisk, at alle disse domæner er usikre at besøge. Det kan også bare skyldes, at de deler server hos hosting-leverandøren, vurderer Anders Skovsgaard.

Hvilke 612 danske webservere, som kører en usikker SSL-kryptering med Heartbleed-sårbarheden, vil Anders Skovsgaard ikke offentliggøre af sikkerhedshensyn.

NSA, netneutralitet, Bitcoin. Tre ord, der hyppigt indgår i diskussioner om teknologi og politik. Men det er også tre sikre måder, at få slettet et indlæg på tjenesten Reddit.

Ifølge Dailydot.com er der nemlig en bot på undergruppen r/technology, der sletter alle overskrifter, der indeholder omkring 30 såkaldt »kontroversielle« ord. Blandt andet NSA, netneutralitet og bitcoin, men også Snowden, Obama, SOPA og GCHQ.

En bruger har udfærdiget en fuld liste over ord, der er mistænkeligt fraværende på r/technology, selvom man skulle tro, at de var aktuelle at diskutere for de teknologi-interesserede. En gennemgang af ordenes frekvens på Reddit viser også, at de forsvandt fra sitet fra den ene dag til den anden.

En Reddit-moderator, der går under navnet Agentlame, bekræfter over for Dailydot, at man benytter en bot til automatisk at slette indlæg, der på forskellig vis bryder reglerne, inden de når forsiden.

»Vi har ikke nok aktive moderatorer, og en artikel, der bryder vores regler, kan nå forsiden på mindre end en time. Derfor bruger vi en bot,« skriver Reddit-moderatoren.

R/technology-gruppen har mere end fem millioner abonnenter.

Ikke alene er det tilsyneladende kun trafikselskabet Movias busser, der er ramt af det mystiske nedbrud i rejsekort-systemet, der i dag plager passagerer på Sjælland. Det er også kun et bestemt linjeinterval, der er ramt af fejlen. Nemlig fra og med linje 21 til og med linje 191.

»Tidligere rejsekort-fejl har ramt alle selskaberne mere eller mindre. Det er mærkeligt, at det lige er os, det rammer denne gang. Det er en gåde,« siger markedschef i Movia Søren Englund.

Han har ikke noget bud på, hvad der har foranlediget fejlen, og ej heller, hvorfor det kun er et bestemt linjeinterval, der er berørt af den.

»Det relaterer sig til, at der er faldet nogle data ud. Der mangler nogle data i systemet,« er det eneste, Søren Englund konkret vil sige om fejlen på nuværende tidspunkt.

Fejlen bevirker, at rejsekort-standerne i de af Movias busser, der er ramt, slet ikke fungerer. De kan hverken bruges til check ind eller check ud.

Rejsekort-standere i busser fungerer offline. Det vil sige, at rejsekort-data fra busserne bliver synkroniseret med det bagvedliggende system, når busserne holder i garage – og altså ikke, mens de er på farten. Den fejl, der har ramt Movias busser, er tilsyneladende sket i forlængelse af den seneste synkronisering. Fejlen begyndte at vise sig, efterhånden som busserne forlod garagerne i morges.

Og Søren Englund forventer, at fejlen vil blive løst, efterhånden som busserne kører i garage og bliver synkroniseret igen. Men først klokken 15 i dag, når busserne begynder at køre i garage, er det muligt for Movia at sige med nogenlunde sikkerhed, hvorvidt det nuværende problem vil være løst torsdag morgen.

»Det er med bøjet hoved, at jeg beklager over for kunderne. Vi forventer, det kommer til at fungere igen fra i morgen,« siger Søren Englund.

Kan bevirke strafgebyr til passagerer

Han kan ikke umiddelbart oplyse, hvorvidt der er lys i de fejlramte standere eller ej – både hvad det store blå lys angår og i forhold til de mindre, digitale tekster om check ud og check ind. Søren Englund fortæller, at hvis en check ind-stander ikke virker, så fungerer check ud-standeren i bussen heller ikke.

Så umiddelbart er der ikke i den forbindelse fare for, at passagererne kan checke ind, men ikke ud – og dermed få et strafgebyr for manglende check ud. Men der kan dog godt opstå problemer med manglende check ud alligevel, fortæller Søren Englund. Nemlig hvis en passager rejser med eksempelvis S-tog og skifter til en bus, der er ramt af nedbruddet, og derefter forsøger at checke ud på bussens stander. Så vil check ud ikke blive registreret, og det er ikke sikkert, at passageren bliver opmærksom på, det ikke sker. For den fejlramte stander giver nemlig ingen lyd fra sig, selvom check ud fejler.

På rejsekortets hjemmeside oplyser Movia, at passagerer i de situationer skal henvende sig via en kontaktformular på siden.

De berørte linjer er:
21, 22, 26, 30, 32, 33 ,35, 36, 40, 42, 66, 68, 71, 72, 73, 74, 77, 78, 101A, 102A, 103, 104E, 106, 108, 109, 110R, 116, 117, 118, 119, 120, 123, 127, 128, 130, 132, 133, 134, 135, 137,139, 141, 142, 143, 145, 147, 149, 150S, 151, 152, 153E, 156, 157, 158, 159, 160, 161, 165, 166, 167, 168, 169, 170, 173E, 176, 179, 182, 183, 184, 185, 190, 191.

Sikkerhedshullet i OpenSSL, der går under navnet Heartbleed, har siden sidste uge sat internettet på den anden ende. Hundredetusinder af hjemmesider skal have skiftet sikkerhedscertifikater, og en række værktøjer, egnet til at tjekke, om man er ramt af sårbarheden, er blevet voldsomt populære.

Men ifølge The Guardian skal man ikke føle sig sikker, fordi man er blevet clearet af en af de mange ”Heartbleed-tjekkere”.

»Mange virksomheder kommer til at sige, at de har kørt værktøjet, og at de er sikre, selvom det ikke er tilfældet,« udtaler sikkerhedseksperten Edd Hardy fra konsulentvirksomheden Hut3, der har gået en række af de populære værktøjer efter i sømmene.

Ifølge Hut3 er omkring 95 procent af de tilgængelige værktøjer upålidelige. Det skyldes blandt andet, at værktøjerne har problemer med forskellige versioner af SSL.

De fleste værktøjer tjekker nemlig kun versionen TLSv1.1, og hvis serveren ikke understøtter den version, vil værktøjet cutte forbindelsen eller foreslå en anden version. Men de fejlramte værktøjer tjekker ikke muligheden for andre versioner af SSL og konkluderer blot, at serveren ikke er sårbar.

Mcafee står bag et af de udbredte værktøjer, og virksomheden bekræfter, at der er en fejlrate på omkring 2,8 procent ved brug af deres værktøj, og oplyser, at man løbende forsøger at optimere koden.

Fra sidste år gjorde en tilføjelse i den almene eksamensbekendtgørelse det lovligt for gymnasielever at bruge internettet til skriftlige eksaminer. Men kun specifikke dele af internettet. Gymnasierne skal således stille det, der kaldes ”egne læremidler” til rådighed for eleverne.

Det kan være internetsider, der er blevet brugt i undervisningen – blandt ministeriets egne eksempler er Google eller en specifik side på Studieportalen. Men hvordan skal skolerne administrere, at give eleverne adgang til dele af internettet og samtidig udelukke dem fra at bruge andre dele af nettet til at snyde?

Det er ifølge gymnasielærer Peter Leineweber praktisk umuligt, og han har over for Version2 kaldt det en invitation til snyd og efterspurgt retningslinjer fra Undervisningsministeriet.

Men ifølge ministeriet må skolerne klare sig selv, og det er deres eget ansvar, at stille de krævede hjælpemidler til rådighed, samtidig med at de forhindrer snyd.

»Det er skolernes opgave at sikre, at prøverne afvikles under forhold, der er egnet til at udelukke, at eksaminanderne ikke kommunikerer utilsigtet eller gør andet, end det de må til prøven,« siger undervisningskonsulent Morten Aronsson Olsen til Version2.

Han understreger dog, at skolerne er velkomne til at afbryde internetforbindelsen, hvis de kan stille de pågældende hjælpemidler til rådighed uden internet inden prøven. Ministeriet kommer dog ikke nærmere ind på, hvad skolerne skal gøre, hvis de elektroniske hjælpemidler ikke er mulige at tilvejebringe i fysisk form.

»Det er op til skolerne, hvilke forholdsregler de vil tage – inden for reglerne – for at sikre, at der ikke snydes eller kommunikeres utilsigtet til eksamen. Hvis skolerne ikke vil give adgang til internettet under prøven, så må de stille de godkendte læremidler til rådighed på anden vis forud for prøven.«

Hvad skal skolerne gøre, hvis de ikke kan stille et ”eget læremiddel” – eksempelvis Google – til rådighed uden internetforbindelse?

»Det er en hypotetisk situation, som vi må forholde os til, hvis den kommer. Hvis situationen opstår, og skolerne spørger os, og så vil vi selvfølgelig vurdere den konkrete situation i forhold til, hvad skolerne vil kunne gøre,« siger Morten Aronsson Olsen til Version2.

Har du opbevaret bitcoins hos Mt. Gox og mistet dem alle, da tjenesten lukkede efter et hackerangreb, er chancerne for, at du får dit indestående igen, nu endegyldigt i bund.

Mt. Gox, der før kollapset var en af verdens største bitcoin-børser, har nemlig opgivet at komme på benene igen og har erklæret sig konkurs. Det skriver Wall Street Journal.

I februar gik firmaet i betalingsstandsning, efter at bitcoins for milliarder forsvandt under et hackerangreb – ifølge Mt. Gox selv. Siden har Mt. Gox prøvet at komme med realistiske bud på, hvordan firmaet kunne komme i gang igen, men det har altså vist sig umuligt.

Der var oprindeligt et minus på 2,4 milliarder kroner, efter at alle indeståender forsvandt, men siden er omkring 600 millioner kroner – 200.000 bitcoins – fundet i konkursboet i en gammel fil.

En sidste mulighed er dog stadig i spil for Mt. Gox-tjenesten, nemlig at hele konkursboet bliver købt og genstartet. Spørgsmålet er, om nogen har lyst til at overtage den slags gæld.