Daily Archives: April 20, 2014

Et nyt studie fra forskere på Syddansk Universitet giver helt ny indsigt i skizofrenis påvirkning på rottehjerner.

Omkring 20.000 mennesker lider i Danmark af skizofreni, men på trods af at forskere i mere end 100 år har forsøgt at forstå sygdommen, ved man fortsat ikke, hvordan sygdommen opstår eller hvilke fysiologiske ændringer, den forsager i kroppen.

Ifølge forskerne er det vanskeligt at studere hjerneaktiviteten hos skizofrene mennesker, og derfor har man forsket i rotters hjerner. Rotterne har fået det stærkt hallucinerende stof phencyclidin (PCP), også kaldet angel’s dust, der giver symptomer, der minder om skizofreni.

»Når mennesker tager dette stof, oplever de mange af de samme reaktioner og symptomer som skizofrene mennesker, og derfor er det værdifuldt at studere, hvordan rotter og rottehjerner reagerer, når de får PCP«, forklarer Ole Nørregaard Jensen, professor og leder af institut for Biokemi og Molekylær Biologi, i en pressemeddelelse.

»Allerede efter 15 minutter kunne vi se ændringer i proteinerne i hjernen, og efter 240 minutter var det meste overstået,« siger Ole Nørregaard Jensen.

Samlet fandt forskerne 2.604 proteiner i hjernen ved hjælp af såkaldte massespektometre. Ud af disse var 352 proteiner tilsyneladende forbundet til skizofreni. På baggrund af resultaterne vil det være oplagt at studere, om disse proteiner også er påvirkede hos mennesker med skizofreni. Det vil nemlig give forskerne noget at gå efter, hvorefter de vil kunne se, om de kan begrænse eller bremse ændringen i proteinerne.

Proteinerne reagerede straks, da rotterne blev udsat for PCP. Reaktionen satte en kæde af forstyrrelser i netværket omkring proteinerne i gang – bl.a. ændringer i stofskiftet og i calcium-balancen.

»Det er altså disse 352 proteiner, der er involverede i de ændringer i hjernens receptorer og signalmoduler, som får rotterne til at ændre adfærd – og som formentlig er sammenlignelige med de ødelæggende ændringer, der sker i en skizofren hjerne«, forklarer Ole Nørregaard Jensen.

Studiet er offentliggjort i Journal of Proteome Research.

Historien har altid været rig på revolutioner, men en grundlæggende antagelser har været, at jo større og talstærk du var, desto bedre var du stillet.

Nu udfordrer eksponentielt accelererende teknologier inden for kunstig intelligens, biotek, neurovidenskab og informationsteknologi denne – og andre – basale antagelser og ideer.

Den teknologiske udvikling signalerer et skifte, der vil sende de fleste store virksomheder i graven sammen med strategiske femårsplaner. Det er et skifte, der vil betyde, at små, omstillingsparate virksomheder og græsrodsorganisationer fremover vil være de primære drivkræfter for innovation og forandringer på globalt plan.

»Tidligere økonomier har alle været produkt- og videnbaserede, men vi er ved at skifte til ​​en informationsøkonomi. Til en vis grad var det arabiske forår et godt eksempel på, hvordan den frie spredning af information og brug af nye medier kan føre til ændringer og bogstavelig talt revolutioner, der var utænkelige for fem til ti år siden,« siger Salim Ismail, Global ambassadør og stiftende direktør for Singularity University.

Universitetet er en tænketank, der blev grundlagt af blandt andet Googles øverste ingeniør, Ray Kurzweil. Singularity University ser på de store udfordringer, menneskeheden står overfor, og hvordan teknologi kan hjælpe med at løse dem. Salim Ismail var med til at grundlægge Singularity University i 2008, efter lanceringen af hans seneste startup, Angstro (Google købte firmaet i 2010).

3D -printere viser skriften på væggen

Salim Ismail peger ofte på 3D-printere som et eksempel på, hvilke ændringer nye teknologier kan medføre. Printerne illustrerer både de umiddelbare, samfundsmæssige virkninger, men også nogle af de mange følgevirkninger, der kan forplante sig som ringe i vandet.

“Prisen på 3D-print bliver ved med at falde, og på et tidspunkt vil det være mere omkostningseffektivt for både enkeltpersoner og virksomheder at stå for deres egen produktion ved hjælp af deres egen 3D-printer eller ved hjælp af en lokal 3D-printerforretning. Det truer i realiteten store dele af den kinesiske fremstillingsindustri, som er dybest er optimeret til at producere billige plastikdele”, forklarer han, og fortsætter.

»Det har en umiddelbar virkning på arbejderne i de kinesiske fabrikker, hvor mange millioner risikerer at pludselig stå uden arbejde, men det vil også have en massiv effekt på rederier som eksempelvis Mærsk, der vil have færre ting at transportere rundt i verden. Der er tale om forandringer, der vil påvirke eksistensgrundlaget for flere hundrede af millioner af mennesker – og vi taler ikke om den fjerne fremtid. Det er forandringer, vi vil begynde at se i løbet af de næste fem år.«

Død over femårsplanerne

Den accelererende udvikling af ny teknologi betyder, at virksomheder og organisationer vil have et stigende behov for at være i stand til at ændre retning og fokus ofte og hurtigt. Resultatet vil være en fundamental ændring af, hvordan de interagerer med verden omkring dem.

»Traditionelt har regeringer og store organisationer som eksempelvis multinationale selskaber specialiseret sig i at sidde på, eller skjule oplysninger. Det er næsten umuligt i dag, men mange store organisationer og virksomheder er ikke villige til at indse det. For eksempel bruger mange store Tech virksomheder i dag flere penge på patentsager end på forskning og produktudvikling. De bruger med andre ord flere ressourcer på at sagsøge andre for at krænke deres ideer end at udvikle nye. På regeringsniveau har Edward Snowden illustreret, hvordan de er ved at miste kontrollen over viden og informationer, de forsøger at holde hemmelige,« siger Salim Ismail, og fortsætter:

»Ændringerne vil betyde enden for mange store virksomheder, der ikke kan give slip på forældede ideer som eksempelvis strategiske femårsplaner. Vi befinder os i en overgangsperiode til en ny økonomi, hvor størrelse generelt vil være en hindring i stedet for en fordel. Det gælder både for virksomheder og lande, og i toppen af begge finder vi mennesker, der er dårligt rustet til at håndtere den slags ændringer.«

Han forudser, at store virksomheders evne til at overleve vil afhænge af deres evne til at spotte accelererende og banebrydende teknologier – de såkaldte ’disruptive technologies’.

»Nøglen vil være en analytisk skabelon, der giver dig et indblik i, hvad der sker, og gør dig i stand til at spotte de eksponentielle teknologier. Problemet med eksponentielle teknologier er dog, at de ser lineære ud meget længe, indtil de rammer kurven og for alvor sætter fart på.«

»Det store virksomheder bør gøre er at gennemsøge det ’disruptive’ landskab for innovative start-ups og så indgå samarbejdsaftaler med dem. Deloitte gennemførte for nylig en undersøgelse, der viste, at det kan lade sig gøre at identificere disse startups, hvis du er villig til at bruge analytikere på overvågningen af ​​udviklingen i disse industrier.«

At bukke under for accelererende succes

Det handler med andre ord om at kunne spotte de gæs, der lægger guldæg. Men det er kun en del af udfordringen. Den anden del er at vide, hvornår den accelererende udvikling betyder, at en tilsyneladende god og stærk forretningsidé med et tilhørende moderne produkt allerede kan være forældet.

»Den gamle grundidé for onlineindustrien var, at du har gemte oplysninger og derefter delte dem. Det er mere eller mindre det, du gør med facebook. Den nye trend kommunikation synes at fokusere på deling og derefter hurtig sletning. Det er for eksempel det, SnapChat gør,« siger Salim Ismail .

Den gennemsnitlige tid det tager en virksomhed at nå til milliard-dollar-mærket for omsætning plejede at være 40 til 50 år. I dag er det 15 år. Det er en indikation af, hvordan teknologien udvikler sig hurtigere, og hvordan nye teknologier og forretningsidéer er i stand til at sprede sig globalt meget hurtigt.

»Ulempen for virksomheder og organisationer er, at teknologi og brugernes krav ændrer sig så hurtigt, at – når du når milliard-dollar-mærket -, allerede er i overhængende fare for at være forældet. Det er en del af grunden til en succesfuld virksomhed som Facebook pludselig er under pres. Det samme gælder modeller for reklame- og abonnementsaftaler indenfor markering og PR-industrien, der først for nylig har omstillet sig til et fokus på den nuværende generation af onlinevirksomheder, og nu er nødt til at forberede sig på en ny omstilling,« siger Salim Ismail, og fortsætter:

»Hvis du som en større virksomhed ønsker at overleve omstillingen, skal en central del af din forretningsplan være en lancering af din egen platform for ’disruptive technologies’, hvor du danner fundamentet for en række mindre, stort set uafhængige selskaber. Det er noget, der gælder for stort set alle industrier.«

»At overhale forandringer og den skandinaviske fordel«
Mens de globale ændringer giver problemer for nogle, giver de nye muligheder for andre. For eksempel kan mange Ulande gå direkte til en tele-infrastruktur, der bygger på brug af mobiltelefoner, i stedet for at spilde penge på at grave telefonkabler ned i jorden. På nogle områder har udviklingslandene allerede overhalet den vestlige verden. For eksempel var Kenya et af de første lande til at indføre mobil valuta. I dag foregår mere end 40% af landets økonomiske transaktioner gennem den virtuelle, telefoniske M-Pesa valuta.

Salim Ismail mener, at de skandinaviske lande og selskaber har en klar fordel i forhold til deres større naboer, når det gælder den nye økonomi.

»Jeg har været i Skandinavien før, og en af ​​de ting, jeg har hørt er, at det er er svært at konkurrere med mastodonter som dem, der findes i for eksempel Tyskland. Hvis man ser på de sidste 10 år, så har Skandinavien skabt Skype, torrent fildeling sitet Pirate Bay og Spotify, der alle kan beskrives som ’disruptive technologies’. I den samme periode er der ikke sket meget på den front i Tyskland. En af fordelene der findes her er, at de mindre virksomheder og politiske systemer betyder, at omkostningerne ved at afprøve nye ideer og teknologier er mindre,« siger Salim Ismail.

En informations -baseret økonomi har brug for ny infrastruktur til at tage sig af de øgede mængder af information. Ifølge Salim Ismail, er der netop her flere gode eksempler på, hvordan de behov repræsenterer begyndelsen på en bevægelse fra en verden, hvor top-down, hierarkiske strukturer dominerer, til en bottom-up internet-drevet open source verden .

»Telekommunikation ville normalt blive betragtet som en industri domineret af store virksomheder, hvor udvikling og nytænkning er en langsom, besværlig og dyr proces. En tidligere elev hos Singularity University, kaldet Emiliano Kargieman, lancerede for nylig sin første nano-satellit. Den er omtrent på størrelse med en skotøjsæske, og kan bruges til blandt andet at udføre videnskabelig forskning, at tage billeder af jorden og kommunikation. Den aktuelle pris for en af hans satellitter er 40.000 dollars, mens omkostningerne forbundet med at få den ud i rummet er omtrent det dobbelte af det. Det betyder, at ikke blot mindre lande, men virksomheder eller videnskabelige organisationer har gode muligheder for at investere i deres egne satellitter. I betragtning af den teknologiske udvikling, vil det være blot vare et par år, før de vil være i stand til at lancere deres egne, uafhængige kommunikationsnetværk,« siger han.

Inden længe kan det trådløse netværk i stuen overføre filer hurtigere, end hvis du forbinder to computere direkte med et netværkskabel. Firmaet Quantenna, der udvikler wifi-chipsets, vil sende et nyt produkt på markedet i 2015, der kan opnå hastigheder på op til 10 Gbit/s. Det skriver PC World.

Til sammenligning yder de hurtigste routere på markedet i dag op mod 1,7 Gbit/s. Den lovede hastighed er altså knap seks gange hurtigere end de hurtigste kommercielt tilgængelige wifi chipsets tillader i dag. Mange almindelige fysiske ethernet-kabler kan overføre med 1 Gbit/s.

Flere af de hurtigste trådløse routere på markedet er baseret på et såkaldt 4*4 MIMO-chipset (Mulitple input and multiple output). MIMO-teknologien fungerer ved at datastrømme fordeles over fire antenner, der sender signaler simultant afsted mod en modtager, der ligeledes tager imod med fire antenner, og stykker de indkomne signaler sammen til en sammenhængende datastrøm.

De samtidige signaler sendes oven i købet på samme frekvens, men hvert signal indeholder forskellige bidder af data. Takket være særlig digital signalbehandling interfererer signalerne ikke, og dataene når helskindet frem til modtageren. Teknologien sikrer en større båndbredde og anvendes blandt andet til at styrke LTE-teknologiens hastigheder i smartphones.

Det nye chipset, som Quantenna netop har annonceret vil være baseret på en såkaldt 8*8 MU-MIMO arkitektur (Multi-User MIMO). Ikke alene er antallet af antenner fordoblet fra fire til otte, men MU-MIMO gør oven i det brug af såkaldt ‘beamforming’ der er en optimering af signalets vej til modtageren, så faseforskydning begrænses. Dette øger yderligere overførselshastigheden.

Det nye chipset vil være kompatibelt med den populære wifi-standard 802.11ac, der sender i 5 GHz-båndet, og firmaet bag forventer selv, at det nye chipset vil kunne bruges både af professionelle internetudbydere såvel som almindelige pc-brugere.

Quantenna forventer dog ikke, at det nye chipset vil komme til at sidde i mobile enheder såsom tablets og smartphones, men er målrettet mere kraftfulde enheder såsom bærbare og desktop computere samt routere.

Forskere fra University of California, Berkeley, har udviklet verdens første elektrostatiske grafenhøjttaler, der nemt vil kunne konkurrere med kommercielt tilgængelige høretelefoner. Det skriver amerikanske Technology Review.

Højttalerens membran er lavet af få lag grafen. Et lag grafen er et ét-atomigt kulstoflag i et hønsenetsagtigt gitter, som både kan lede elektricitet og varme og som er 200 gange stærkere end stål.

Grafenmembranen er placeret mellem et par elektroder, der skaber et magnetisk felt. Når feltet oscillerer, eller med andre ord vibrerer, vibrerer grafenen også, og dermed skabes lyden.

Ifølge forskerne er ydeevnen meget bedre end traditionelle højttalere. For uden akustisk design skulle den nye højttalertype kunne sammenlignes med lydkvaliteten i kommercielt tilgængelige høretelefoner af høj kvalitet.

Du kan læse hele resultatet af forskernes undersøgelser her