Daily Archives: April 21, 2014

En talsmand fra den japanske bilgigant Toyota hævder over for the Engineer, at firmaet har udviklet en ny mekanisk sorteringsproces, der kan udskille brugbart kobber fra brugte biler.

Ifølge talsmanden producerede firmaet i 2013 200.000 biler med genbrugt kobber og processen er allerede anvendelig i 15 forskellige biltyper. Kobberledningerne i biler har hidtil været en udfordring at genanvende i stor skala ved hjælp af mekaniske processer.

I samarbejde med otte demonteringsfirmaer gik bilfirmaet i 2010 i gang med at udvikle en mekanisk proces, der kunne sikre, at kobberhøsten fra brugte biler ikke blev forurenet med små urenheder, som ville gøre kobberet uanvendeligt.

Takket være strenge krav til kvaliteten af forarbejdningen under demonteringen er det lykkes samarbejdspartnerne at opnå en stabil renhed af kobberet på 99,96 procent uden at skulle raffinere metallet igen.

Det er sparsomt med tekniske detaljer omkring selve metoden, men ifølge talsmanden bruger processen ikke meget strøm sammenlignet med forarbejdningen af udgravet kobber, der sker ved elektrolyse.

Toyota anslår selv, at den nye metode alene vil kunne ‘producere’ 1.000 ton kobber årligt. I en rapport fra det japanske olie-, gas- og metal-institut fra 2013 anslås det, at den globale minerbare kobbermængde vil være opbrugt om 40 år ved det nuværende forbrug.

Det kan være udmattende at rejse på tværs af tidszoner, og ofte strækker det medfølgende jetlag sig i længere perioder end rejsens længde. En app udviklet af amerikanske forskere gør det dog overskueligt, hvornår du skal søge mørke og lys for hurtigst muligt at tilpasse din døgnrytme. Det skriver New Scientist

Døgnrytmen styres nemlig af udsættelsen for lys, der påvirker den såkaldte cirkadiske rytme. Rytmen er fintunet til at passe med de lokale skift mellem dag og nat, og bliver derfor smidt ud af kurs, når du pludselig befinder dig i en ny tidszone.

Den circadiske rytme tilpasser sig automatisk de nye lysforhold, men processen kan være langstrakt og udmattende. Med minutiøs kontrolleret eksponering af lys og mørke er det dog muligt at snyde kroppen til blandt andet at producere søvnhormonet melatonin, så du undgår at ligge søvnløs, når det er nat i din nye tidszone.

Matematiske modeller, med anbefalede lyscyklusser, er ikke nogen ny ting, men de nye modeller giver bedre resultater, end hidtil set. En rejse gennem tolv tidszoner skulle således kunne genoprettes på fire dage, hvor det tidligere ville tage seks.

Modellerne, der trækker på en gren af matematikken kaldet optimal kontrolteori, blev allerede udviklet tilbage i 1999, af Daniel Forger fra University of Michigan, der nu sammen med Kirill Serkh fra Yale University, har udregnet mere end 1000 scenarier, der beviseligt er bedre end alternative metoder, skriver New Scientist.

Den nye app, Entrain (Findes endnu kun til iPhone), skal blot informeres om hvilke lysforhold, du forventer at opleve under dit ophold, og dernæst fremlægger den overskueligt en plan for, hvornår du skal søge mørke og omvendt.

Resultatet præsenteres i en overskuelig kaldenderform, der ned til den enkelte time kan fortælle dig, om du burde være i mørke eller lys. Som en anden vejrprognose kan du swipe dig frem til, hvornår du kan forvente at være synkroniseret med den nye tidszone.

App’en viser dog ikke meget hensyn til praktiske forhold såsom at skulle søge total mørke i adskillige timer ved højlys dag, og af samme årsag er det muligt løbende at fodre app’en med information om, hvorvidt det lykkes dig at overholde planen, så skemaet hele tiden er optimeret.

Det kan være udmattende at rejse på tværs af tidszoner, og ofte strækker det medfølgende jetlag sig i længere perioder end rejsens længde. En app udviklet af amerikanske forskere gør det dog overskueligt, hvornår du skal søge mørke og lys for hurtigst muligt at tilpasse din døgnrytme. Det skriver New Scientist

Døgnrytmen styres nemlig af udsættelsen for lys, der påvirker den såkaldte cirkadiske rytme. Rytmen er fintunet til at passe med de lokale skift mellem dag og nat, og bliver derfor smidt ud af kurs, når du pludselig befinder dig i en ny tidszone.

Den circadiske rytme tilpasser sig automatisk de nye lysforhold, men processen kan være langstrakt og udmattende. Med minutiøs kontrolleret eksponering af lys og mørke er det dog muligt at snyde kroppen til blandt andet at producere søvnhormonet melatonin, så du undgår at ligge søvnløs, når det er nat i din nye tidszone.

Matematiske modeller, med anbefalede lyscyklusser, er ikke nogen ny ting, men de nye modeller giver bedre resultater, end hidtil set. En rejse gennem tolv tidszoner skulle således kunne genoprettes på fire dage, hvor det tidligere ville tage seks.

Modellerne, der trækker på en gren af matematikken kaldet optimal kontrolteori, blev allerede udviklet tilbage i 1999, af Daniel Forger fra University of Michigan, der nu sammen med Kirill Serkh fra Yale University, har udregnet mere end 1000 scenarier, der beviseligt er bedre end alternative metoder, skriver New Scientist.

Den nye app, Entrain (Findes endnu kun til iPhone), skal blot informeres om hvilke lysforhold, du forventer at opleve under dit ophold, og dernæst fremlægger den overskueligt en plan for, hvornår du skal søge mørke og omvendt.

Resultatet præsenteres i en overskuelig kaldenderform, der ned til den enkelte time kan fortælle dig, om du burde være i mørke eller lys. Som en anden vejrprognose kan du swipe dig frem til, hvornår du kan forvente at være synkroniseret med den nye tidszone.

App’en viser dog ikke meget hensyn til praktiske forhold såsom at skulle søge total mørke i adskillige timer ved højlys dag, og af samme årsag er det muligt løbende at fodre app’en med information om, hvorvidt det lykkes dig at overholde planen, så skemaet hele tiden er optimeret.

Et tip til ferieunderholdningen her i påsken. Min familie og jeg har lige været en uge på Langeland. Rigtig hyggeligt, men der er ikke så mange udflugtssteder, der kan hamle på med podernes Minecraft-spil og World of Worcraft. Men vi fik alligevel en del hyggelige og kulturopleverelser på Langeland som vi aldrig ellers ville havde set – fordi vi begyndte med Geocaching. Stor succes for hele familien.

Ca. 2,7 millioner steder på jorden er der små gemte skatte, og Geocaching handler om at finde de skatte og samtidig lære lidt ekstra om natur, geologien eller måske … GISP… kultur.
Vi havde bl.a. en hyggelig tur til Tranekær slot, hvor den oplagte teenager-kommentar vil være “åååh hvaaad – gammelt og kedeligt”.

Men det blev en hyggelig tur – bl.a. fordi der var tre geocaches i området. Vi fik en dejlig travetur rundt i parken og fandt alle tre caches, bla. geocache nummer “GCXHJG“. På hjemmesiden http://www.geocaching.com kan man se hvor der er caches og vi havde stor hjælp af en Android-mobil app: c:geo, hvor vi kunne få pejling mod næste cache ned til et par meters nøjagtighed.

Ungerne synes, det var sjovt især de større caches, hvor der er en plastikkasse med smådimser, man kan bytte ud.

Selv disse “kunst-tårne” var en succes for alle.
(hint, de gamle transformerstationer på Langeland bliver nu brugt som kunstudstillinger).

Da vi kom hjem har vi fundet den nærmeste geocache, og datter Louise har klart en plan om at vi skal lave en ny geocache i vores område

/pto

Et tip til ferieunderholdningen her i påsken. Min familie og jeg har lige været en uge på Langeland. Rigtig hyggeligt, men der er ikke så mange udflugtssteder, der kan hamle på med podernes Minecraft-spil og World of Worcraft. Men vi fik alligevel en del hyggelige og kulturopleverelser på Langeland som vi aldrig ellers ville havde set – fordi vi begyndte med Geocaching. Stor succes for hele familien.

Ca. 2,7 millioner steder på jorden er der små gemte skatte, og Geocaching handler om at finde de skatte og samtidig lære lidt ekstra om natur, geologien eller måske … GISP… kultur.
Vi havde bl.a. en hyggelig tur til Tranekær slot, hvor den oplagte teenager-kommentar vil være “åååh hvaaad – gammelt og kedeligt”.

Men det blev en hyggelig tur – bl.a. fordi der var tre geocaches i området. Vi fik en dejlig travetur rundt i parken og fandt alle tre caches, bla. geocache nummer “GCXHJG“. På hjemmesiden http://www.geocaching.com kan man se hvor der er caches og vi havde stor hjælp af en Android-mobil app: c:geo, hvor vi kunne få pejling mod næste cache ned til et par meters nøjagtighed.

Ungerne synes, det var sjovt især de større caches, hvor der er en plastikkasse med smådimser, man kan bytte ud.

Selv disse “kunst-tårne” var en succes for alle.
(hint, de gamle transformerstationer på Langeland bliver nu brugt som kunstudstillinger).

Da vi kom hjem har vi fundet den nærmeste geocache, og datter Louise har klart en plan om at vi skal lave en ny geocache i vores område

/pto