Daily Archives: April 23, 2014

Fire selskaber vil byde på Danmarks næste havmøllepark

Med hele fire selskaber, der har søgt om prækvalifikation til at byde på landets næste 400 MW store havmøllepark, ser det indtil videre ud til, at der kan komme en reel konkurrence om at bygge parken.

Dermed er første skridt taget til at undgå en gentagelse af skræmmeeksemplet Anholt Havmøllepark, hvor der som bekendt kun var én byder, og hvor den garanterede pris endte på 1,05 kroner pr kWh for de første producerede 20 TWh.

»Vi har gjort et stort arbejde for at tilrettelægge udbuddet, så der bliver størst mulig konkurrence om at bygge Horns Rev 3. Derfor er det glædeligt, at fire selskaber har søgt om at blive prækvalificeret til at give et bud. Det vil skærpe konkurrencen og sikre, at vi får havvindmølleparken til den lavest mulige pris,« siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen i en pressemeddelelse.

Direktør i Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg kalder derimod situationen grotesk, fordi ansøgerne om prækvalifikation befinder sig i en situation, hvor de ikke aner om den park, de bliver prækvalificerede til, bliver bygget eller ej:

»De politiske udmeldinger fra oppositionen om genåbning af forliget gør, at ingen tør regne med, at parkerne bliver bygget. Hvis tilliden skal genskabes blandt selskaber og investorer, må politikerne snarest ud og bekræfte tidsplanen og forligets beståen,« siger han.

Han tilføjer, at brancheforeningen forgæves har søgt at få et klart svar fra politikerne på, om havmølleparkerne reelt er taget af plakaten eller om de stadig er der.

Energistyrelsen vil nu behandle ansøgningerne og forventer inden for en uge at kunne offentliggøre navnene på de prækvalificerede tilbudsgivere.

Havmølleparken Horns Rev 3 skal være færdig i 2020 og først senere på året kommer det endelige og langt mere detaljerede udbudsmateriale ud.

I forhold til Anholt-udbuddet har myndighederne med de to nye havmølleparker valgt en ny udbudsmodel, ‘udbud efter forhandling og forudgående dialog’ og efterkommer dermed et ønske fra branchen, der gerne så mere dialog mellem myndigheder og byderne.

Og det ser altså ud til at denne model har været en succes i forhold til at sikre flere bydere til havmølleparken.

Prækvalifikation til udbuddet af Kriegers Flak-havmølleparken på 600 MW forventes afholdt omkring årsskiftet.

Samlet skal Horns Rev 3 og Kriegers Flak, der ifølge energiaftalen kan blive nettilsluttet fra 1. januar 2018, bidrage med 1.000 MW til det danske energisystem, svarende til ca. 1.000.000 husstandes forbrug eller ca. 10 pct. af det danske elforbrug. 15-20.000 job forventes at blive skabt i forbindelse med etableringen af de to store havmølleparker.

Posted in computer.

Se Christian von Koenigsegg forklare brugen af 3D-print

Posted in computer.

Svensk superbil bygges med 3D-print

De tider, hvor bildesignere stod og skrabede på lermodeller er måske snart slut. I dag er 3D-printede dele integreret både i designprocessen og til en vis grad også i selve produktionen af superbiler.

Det viser svenske Christian von Koenigsegg, som både er ejer og grundlægger af bilproducenten, som bærer hans efternavn. Flere dele af hans nyeste bil Agera One:1 er fremstillet ved hjælp af 3D-scannere og 3D-print. Det spare både omkostninger og gør det muligt, at fremstille komplekse strukturer, som kan reducere vægten.

Designerne har blandt andet scannet en model af sædet for derefter at forbedre den i computeren. Fra sædet blev opbygget fysisk, prøvesiddet, forbedret, scannet og gjort klar til den første bil, gik der ifølge Christian von Koenigsegg bare fire uger.


For at skabe en af verdens hurtigste serieproducerede biler, har svenske Koenigsegg kastet sig over 3D-print og scannere i både udviklings- og produktionsprocessen. Det sparer penge og vægt.

I den færdige bil er der blandt andet brugt 3D-print til at fremstille udstødningen i titanium og til turbo-indkapslingen, som er en meget kompliceret form, der er svær at støbe.

Læs også: Ingeniørstuderende optimerer 1.100 hk-sportsvogn

Når prisen for en Agera One:1 efter al sandsynlighed kommer til at ligge på omkring ti millioner kroner før danske afgifter, er det selvfølgelig svært at se, hvor stor betydning det har for slutprisen at bruge 3D-print. Men når det gælder vægtbesparelser kan det være helt afgørende, forsikrer Christian von Koenigsegg i en video til Youtubekanalen /Drive.

Hvis lav vægt er vigtig for hverdagsbiler, så har det ekstrem betydning for supersportsbiler som Koenigsegg. Og når det lige netop gælder Agera One:1 er der en ekstra krølle på halen: Det er nemlig ideen, som navnet også indikerer, at bilen skal have et kg til hk-forhold på 1:1. Det vil sige, at motoren er i stand til at yde 1.340 hk (hvilket også svarer til én MW) og bilen derfor ikke må veje mere end 1.340 kg.

Mellem 3.000 og 8.000 omdrejninger i minuttet er den 5 liter store V8-motor i stand til at levere 1.000 Nm med et maks på 1.371 Nm. 0-400 km/h skulle kunne nås på 20 sekunder og nedbremsningen fra 400-0 på bare 10 sekunder.

Tophastigheden er simuleret til 440 km/h, og hvis det også vil være muligt på testbanen, så vil den slå den nuværende indehaver af verdensrekorden for produktionsbiler, der er en Bugatti Veyron Super Sport, som har kørt 431 km/h.

Posted in computer.

Er du omstillingsparat? Vi er europamestre i organisationsændringer

Sidder du med en lidt mat fornemmelse af, at du lige har nået at vænne dig til den nye organisation, når din ledelse begejstret annoncerer, at der er organisatoriske ændringer på vej? I givet fald er det ikke så underligt. Danske virksomheder er nemlig europamestre i organisationsændringer.

Mens 32 procent af arbejdspladserne i EU samlet set har gennemgået organisatoriske ændringer siden 2010, gør det samme sig gældende for hele 60 procent af de danske arbejdspladser. Det fremgår af en undersøgelse som Gallup har foretaget for Eurofound, skriver Arbejdsmiljoviden.dk

Står din karriere i stampe? Sæt den i gang med et cv på Jobfinder.

På andenpladsen ligger Sverige, hvor 56 procent af virksomhederne har ændret organisationen. Græske, finske og østrigske virksomheder deler tredjepladsen med 46 procent.

I bunden af liste ligger Ungarn og Slovakiet, hvor kun hver femte virksomhed har pillet ved organisationen siden 2010.

Frans Bevort, adjunkt på Institut for Organisation ved CBS, siger til Arbejdsmiljoviden.dk, at der er to hovedårsager til, at så mange danske virksomheder og institutioner har haft organisatoriske forandringer:

For det første er de meget eksportorienterede:

»Finanskrisen har medført et stort pres på danske virksomheder, da vi er ekstremt eksportudsatte. Og når man går igennem en kriseperiode, så bliver der ofte reorganiseret og forsøgt at lægge produktionen om til at blive mere effektiv og til nye områder, hvor man regner med at kunne tjene flere penge,« siger han til Arbejdsmiljoviden.dk.

Læs også: Strategiekspert: Topchefer har teknologiske skyklapper på

Netop fordi vi er afhængige af eksportmarkederne er danske virksomheder traditionelt meget omstillingsparate, fremhæver han.

For det andet spiller den danske arbejdsmarkedsmodel en vigtig rolle. Den gør det nemt at hyre og fyre – og at sikre en relativ god arbejdsløshedsunderstøttelse.

»Det meget fleksible danske arbejdsmarked faciliterer forandringer og omstruktureringer ved at lette afskedigelser,« siger Frans Bevort.

Læs også: Sådan undgår du at blive fyret

De omstillingsparate virksomheder er godt for handelsbalancen, men kan til gengæld være problematisk for de ansatte, påpeger han over for til Arbejdsmiljoviden.dk.

»Det virker meget stærkt på medarbejderne, når der for eksempel er afskedigelser. Efter fyringer kan de tilbageværende have en form for sorgreaktion og undre sig over, hvorfor det ikke var dem, der blev ramt. Det kan være frustrerende, hvis de ikke forstår årsagerne til forandringerne,« forklarer Frans Bevort.

Han råder derfor virksomhederne til tydeligt at forklare medarbejderne, hvad der er årsagen til de organisatoriske ændringer, da det kan være med til at dæmpe frustrationerne.

Posted in computer.

Australien bestiller 58 F-35 fly

Efter to års moratorium vil den australske regering i dag endeligt bekræfte købet af 58 F-35 fly fra den amerikanske producent Lockheed Martin. Det skriver flere medier – heriblandt Flightglobal.com.


Efter to års ventetid vil den australske regering nu gå videre med købet af 58 F-35 A-fly.

Se Ingeniørens fokus om kampfly

F-35 flyet er også kandidat til afløse de danske F-16-fly. Men ligesom i Danmark stoppede de australske politikere for nogle år siden købsprocessen. På det tidspunkt havde de allerede bestilt 14 F-35A-fly, men det planlagte køb af yderligere 58 eksemplarer blev lagt på is. Selv efter der kom en ny regering til i september sidste år, har politikerne ikke villet genoptage købsprocessen. Det ser imidlertid ud til at ændre sig i dag.

Australien, der ligesom Danmark er partner i JSF-projektet, har desuden option på at købe 28 fly mere. Beslutningen om at udvide købet blev også stoppet i 2012, og Australien forventes nu først at tage en endelig beslutning om eventuelle flere fly efter 2020.

Læs også: Svar på 950 spørgsmål om kampfly afgør nu Danmarks typevalg

Posted in computer.

Blendet grafit og opvaskemiddel giver billig grafen

Verdens tyndeste og stærkeste materiale kan fremstilles i køkkenet. Man skal nemlig blot blende grafit sammen med vand og opvaskemiddel, så får man grafen – kulstofatomer arrangeret i atomtynde lag.

Det fremgår af en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Materials, hvor irske og britiske forskere præsenterer resultatet af et forsøg på at fremstille grafen på en billig og skalerbar måde.

Siden grafen blev opdaget for ti år siden, har forskerne forsøgt at finde ud af, hvordan materialet kan masseproduceres på en nem måde. Grafen har nemlig en række spændende egenskaber. I forhold til tykkelsen er grafen verdens suverænt stærkeste materiale, og desuden er det elektrisk ledende og gennemsigtigt.

Derfor kan det blandt andet bruges som gennemsigtig elektrode i displays og solceller, og det kan tilsættes andre materialer – ikke mindste polymerer – og gøre dem langt stærkere.

Læs også: Er grafen det nye mirakelmateriale?


Forskerne brugte første en laboratorieblender til fremstillingen af grafen, men bagefter prøvede de med en almindelig køkkenblender. (Foto:CRANN)

Grafen kan fremstilles med udgangspunkt i grafit, som er det materiale, der findes i almindelige blyanter. Grafit er nemlig blot mange lag grafen holdt sammen af van der Waals-kræfter, så hvis man med en blyant tegner en streg så tynd som overhovedet muligt, efterlader man faktisk et lag grafen på papiret.

Det store spørgsmål har været, hvordan man lettest får de mange lag grafen i grafit til at slippe hinanden. Nu ser det altså ud til, at en blender kan klare dette arbejde.

I laboratoriet brugte forskerne først en industriel blender og særlige opløsningsmidler til at fremstille fem gram grafen i høj kvalitet i timen – omkring ti gange så meget, som det ellers har været muligt med andre fremstillingsmetoder. Grafitten kom fra en spand med 2,5 kg grafit i flager – sådan en koster 535 kroner.

Læs også: Gennembrud for brugbare grafen-transistorer

Bagefter gik forskerne ud og købte en helt almindelig køkkenblender, og så prøvede de, om det også var muligt at fremstille grafen i sådan en blender. De hældte en halv liter vand i blenderen, tilsatte et par centiliter almindeligt opvaskemiddel (Fairy Liquid) og nogle skefulde grafit, og så lod de blenderen køre i op til en halv time. Resultatet var masser af fine mikrometerstore grafen-flager bestående af fire-fem lag kulstofatomer.

Før man foretager eksperimentet derhjemme skal man lige overveje, hvordan man adskiller grafenen fra opløsningen. Det kræver nemlig centrifuger og andet udstyr, de færreste har stående i køkkenet. Desuden er det præcise forhold mellem vand, grafen og opløsningsmiddel en hemmelighed indtil videre.

Ifølge Nature blev forskningen finansieret af firmaet Thomas Swan, der har patenteret metoden og nu vil bygge et forsøgsanlæg, der inden årets udgang skal producere et kilogram grafen om dagen.

Posted in computer.

Motorproducent kan selv stå bag strejkende helikoptermotorer

De problemer, der nu har ramt forsvarets Merlin-helikopter (EH-101), hænger, ifølge en redegørelse fra forsvarsminister Nicolai Wammen (S), sammen med en modifikation af RTM332-motorerne hos motorproducenten selv.

Motorleverandøren Turbomecas foreløbige undersøgelser tyder på, at problemerne, ifølge Beredskabsinfo, er opstået som følge af en modifikation af motorerne, som er foretaget af producenten selv.

‘Modifikationen medfører tilsyneladende risiko for, at motorerne går i stå under flyvning,’ oplyser ministeren, ifølge Beredskabsinfo, om fejlen, der har betydet, at Forsvaret har måttet tage seks helikoptere ud af den operative drift.

Læs også: Grounded: Seks af forsvarets EH-101-helikoptere har motorbøvl

Det er ikke endnu ikke lykkedes Ingeniøren at få en forklaring fra generalløjtnant Per Pugholm Olsen, der er chef for Forsvarets Materieltjeneste. Han har imidlertid tidligere oplyst, at han venter en afklaring af problemernes omfang og mulighederne for at løse dem i denne uge.

Bedre motorer i Norge

I Norge, der pt. overvejer at anskaffe AW-101, som merlinhelikopterne i mellemtiden er blevet omdøbt til, lover Agusta Westland nye og bedre motorer:

»Hvis eller når Norge vælger at anskaffe AW-101, vil man kunne nyde godt af de år, hvor Danmark, Storbritannien og Canada har opereret deres helikoptere, og hvor teknologiudviklingen er sket,« siger Steve Powell, Nordeuropa-direktør i Agusta Westland, til Teknisk Ukeblad.

Powell kalder de mange problemer med motorerne for børnesygdomme, men lover alligevel to væsentlige ændringer i forhold til den helikopter dansk forsvar fik leveret i 2009: Ny halerotor og GE C T7-8-motorer.

»Det vil give væsentligt lavere driftsudgifter og mere robust drift,« siger Powell til Teknisk Ukeblad.

For to år siden fandt Forsvarets Materiel Tjeneste under et ordinært vedligeholdelseseftersyn revner i ‘diffuser vane’, afskalning af ‘impeller shroud coating, tilstoppede kølehuller og revner i forbrændingskamret på 11 motorer til EH-101 helikopterne.

Posted in computer.

Russerne vil bygge verdens største teleskop på De Kanariske Øer

Rektor for statsuniversitetet i Moskva, Victor Sadovnichy, har på vegne af den russiske regering indgået en aftale med Spanien om at bygge eller i det mindste undersøge mulighederne for at etablere et 60 meter optisk teleskop på De Kanariske Øer.

Det skriver flere spanske medier og det britiske tidsskrift Physics World.

Hvis teleskopet bliver til virkelighed, vil det overgå alle nuværende og planlagte optiske teleskoper, herunder European Extremely Large Telescope (E-ELT) med en diameter på 39 meter.


E-ELT vil, når det står færdig i 2022, være verdens største optiske teleskop. (Ill: ESO)

E-ELT skal bygges af European Southern Observatory (ESO) med dansk støtte og involvering af flere danske firmaer i Chile. Det vil koste godt otte milliarder kroner og skal stå færdig i 2022.

Læs også: Danmark bevilger 63 millioner kr. til verdens største teleskop

Der har tidligere været planer om endnu større optiske teleskoper med en diameter op til 100 meter, men det er foreløbig blevet ved tankerne herom.

Læs også: Nye kæmpeteleskoper på vej

Ifølge det spanske webiste ThinkSpain vil der blive fremlagt detaljer omkring det nye russiske projekt i forbindelse med Starmus-festivalen for astronomi, kultur og musik, der afholdes på Tenerife i september.

Alternativ til russisk medlemskab af ESO

Physics World kan dog berette, at ikke alle russiske eksperter mener, det hverken er fornuftigt eller muligt at bygge et sådant kæmpe teleskop.

»Det vil koste mindst to-tre milliarder euro at bygge, og vi har hverken den nødvendige teknologi, ingeniørkundskaber eller penge til at sådant projekt,« siger Juri Balega fra det russiske videnskabsakademi.

Når russerne alligevel overvejer at bygge 60 meter teleskopet i samarbejde med Spanien og muligvis med Schweiz og Tyskland som partnere er det fordi, man i visse kredse ser det som et godt alternativ til, at Rusland melder sig ind i ESO og derved får adgang til ESO’s højkvalitetsteleskoper i Chile.

Rusland skal betale omkring en milliard kroner i indmeldelsesgebyr og dernæst omkring 100 millioner kroner i årligt medlemsbidrag til ESO.

Vladimir Lipunov fra statsuniversitet i Moskva mener, det kan være fornuftigt i stedet for Rusland at etablere sit eget kæmpe teleskop.


Gran Telescopio Canarias er med et spejl på 10,4 meter verdens største nuværende teleskop.

Valget af De Kanariske Øer som hjemsted er ikke overraskende.

Her findes i forvejen en lang række teleskoper, bl.a. verdens største nuværende optiske spejlteleskop Gran Telescopio Canarias med en diameter på 10,4 meter på øen La Palma.

Læs også: Spanien indvier verdens største teleskop

Posted in computer.

EU-patent: ‘Computer-implementerede opfindelser’ er det, vi andre kalder software

Jeg kan sim­pelt­hen ikke finde ud af det. Kan man tage patent på software eller ej? Spørgs­må­let er cen­tralt ift. diskussionen om softwa­re­pa­ten­ter op til fol­ke­af­stem­nin­gen d. 25. maj, hvor Dan­mark skal stemme om at være med i den fæl­les euro­pæ­i­ske patent­dom­stol. Adskil­lige paten­tad­vo­ka­ter del­ta­ger ivrigt i dis­kus­sio­nen på Twit­ter, så jeg spurgte en af dem, (Jan Simonsen partner i firmaet Inspicos) hvor græn­sen for software går.

For en god ordens skyld: Afstem­nin­gen hand­ler ikke om, hvad der kan paten­te­res, men om det skal være nem­mere for paten­tan­sø­gere at ansøge om patent på tværs af de lande, der er med i den fæl­les patentdomstol.

Lad mig starte med at slå en ting fast: Jeg mener, at når det kom­mer til software, er Open Source vejen frem, fordi patent og der­med køb af licens er:

  • Spild af penge, når pen­gene kan bru­ges på at skræd­dersy til det, man reelt har brug for

  • For­hin­dring af innova­tion, fordi nye øjne kan for­bedre det, vi selv er nået frem til, men enten ikke kan eller har haft behov for at komme videre fra

  • Arro­gant, fordi man bør være ydmyg nok til at erkende, at man hver­ken er fejl­fri eller kan se samt­lige poten­ti­a­ler i det, man har mel­lem hæn­derne, mens man har det

  • Men der­for kan det jo godt være, at patent­dom­sto­len ikke ændrer på, om man kan tage patent på software i Danmark.

Hvor­når er software kun software?

Paten­tad­vo­ka­terne og ja-siden, bl.a. Dansk Indu­stri m.fl. frem­fø­rer igen og igen, at man ikke kan tage patent på software. I ste­det frem­står defi­ni­tio­nen ‘com­pu­te­rim­ple­men­te­rede opfin­del­ser’ som cen­tral for for­stå­el­sen af, hvad der kan patenteres.

Com­pu­te­rim­ple­men­te­rede opfin­del­ser eller frem­gangs­må­der, der er imple­men­te­ret i en com­pu­ter, kan godt paten­te­res, hvis opfin­del­sen eller frem­gangs­må­den ‘løser et tek­nisk pro­blem’. Ja-siden og patentjuri­ster beder os skep­ti­kere slå koldt vand i blo­det, for som de siger, software skal for­tol­kes meget snævert:

Sagen er bare, at mange com­pu­te­rim­ple­men­te­rede opfin­del­ser i sagens natur afvik­les i en bestemt kon­tekst, software. Alle­rede her gri­ber de to altså ind i hin­an­den, og det ændrer en frem­gangs­måde altså ikke på. Men for at lade ret være ret, så kan man ikke paten­tere kil­de­kode, som software er udgjort af. Der kræ­ves altså en frem­gangs­måde, som skal kob­les med softwa­rens kil­de­kode, før vi har at gøre med en com­pu­te­rim­ple­men­te­ret opfin­delse, ifølge Jan Simonsen:

Hvad er en frem­gangs­gmåde? En frem­gangs­måde er en tek­nisk løs­ning på et pro­blem. Fx at en hand­ling, man fore­ta­ger sig i løbet af et besøg på et web­s­ite, skal gem­mes til senere brug for web­s­i­tets funk­tio­na­li­tet. Det er usik­kert og ikke sær­ligt klogt at lade bru­gere gemme direkte i kil­de­ko­den, så vi har altså brug for en anden form for frem­gangs­gmåde, der tager udgangs­punkt i bru­ge­ren, for at fx bru­ge­rens hand­lin­ger kan gem­mes til senere brug. Der­for har vi cookies.

Man bru­ger cook­ies til mange ting og for en god ordens skyld: Cook­ies er ikke pr. defin­tion onde. Det er når det bli­ver ugen­nem­sig­tigt, hvilke data cook­ien gem­mer om dig, og hvem disse data deles med, at det bli­ver problematisk.

Mange webs­hops bru­ger cook­ies til at for­bedre bru­gero­p­le­vel­sen, så man fx ikke skal lægge ind­hol­det i kur­ven igen og igen, hver gang man for­la­der kur­ven for at kigge videre på sitet, før man ende­ligt beslut­ter sig for, hvad man køber. Men kan man vir­ke­lig paten­tere en webshop-løsning, bare fordi den benyt­ter den slags alle­rede bredt anvendte teknologi?

Hvis nogen paten­te­rer denne webshop-løsning (der fin­des i dag flere Open Source webshop-løsninger), hvor ind­hol­det i min kurv gem­mes i en cookie, er det en frem­gangs­måde til løs­ning af et pro­blem: bru­ge­ren får mulig­hed for at shoppe videre uden at få kur­ven ryddet.

Selvom webs­hop­pen er ren kil­de­kode, er frem­gangs­må­den, brug af cook­ien, en spe­ci­fik løs­ning på min webshop-løsnings problem. Software+fremgangsmåde (webshop-kode+cookie) er nu i teo­rien en com­pu­te­rim­ple­men­te­ret opfin­delse til trods for, at det hele sta­dig er software i prak­sis. Men nu kan webshop-løsningen patenteres.

Skal paten­ter kunne gøre software ubrugelig?

Cook­ies er en udbredt frem­gangs­måde, som i kom­bi­na­tion med software bru­ges til rig­tigt mange ting: web­s­ta­ti­stik, login, histo­rik på web­s­i­tes og per­so­na­li­se­ret ind­hold, bare for at nævne et par styk­ker. Men cook­ies er bare et eksem­pel. Google blev fx i 2010 sagsøgt for at bruge dob­belt­klik på bl.a. ipads.

Hvis software, der benyt­ter vidt udbredte frem­gangs­må­der (som cook­ies) til at løse gene­relle tek­ni­ske pro­ble­mer (ind­købs­kurve, web­s­ta­ti­stik, login etc), kan være com­pu­te­rim­ple­men­te­rede opfin­del­ser, risi­ke­rer vi at spænde ben for den digi­tale udvik­ling. Vi kan nem­lig ikke kan være sikre på, at patent­ha­verne har res­sour­cer eller inter­es­ser i at vide­re­ud­vikle eller endda bruge (læs: patent­trolde) den frem­gangs­måde (webshop+brug af cook­ies), de har patenteret.

Som jeg ser det, ska­ber det langt flere pro­ble­mer, end det løser. Både for dem der lever af at udvikle software og dem, der har brug for at købe software-løsninger. For hvis vi ikke må stå på skul­drene af hin­an­den, skal vi opfinde den dybe tal­ler­ken, hver gang vi vil bygge de simp­le­ste ting. Og så risi­ke­rer vi at bygge unød­ven­digt dyre løs­nin­ger, der oven i købet risi­ke­rer at begå de samme fejl igen og igen, fordi vi ikke hjæl­per hin­an­den med at udrydde fejl­ene, as we go along.

Tør vi?

Det kræ­ver mod at arbejde med Open Source. Men der er ikke noget godt alter­na­tiv. Vi kan vel alle sam­men huske NemID og Rejsekortet.

Val­get mel­lem ja eller nej til patent­dom­sto­len hand­ler ikke om redu­ce­ring af bureau­krati og omkost­nin­ger for dem, der skal ansøge om et patent. Det er et mere grund­læg­gende valg om, hvor­vidt vi tør være ydmyge nok til at erkende, at vi alle sam­men laver fejl og ikke kan for­udse alle fald­gru­ber og poten­ti­a­ler, hver­ken fra begyn­del­sen eller når vi selv er nået der­hen, vi vil. Det er et grund­læg­gende valg om, at vi tør være åbne for at hjælpe hin­an­den uden nød­ven­dig­vis at vide, hvor hjæl­pen kom­mer fra og, hvad den ender med at opfinde.

Der­for er det bydende nød­ven­digt at se igen­nem de juri­di­ske defi­ni­tio­ner, der skel­ner mel­lem software og com­pu­te­rim­ple­men­te­rede opfin­del­ser. For dem, der udvik­ler og imple­men­te­rer koden i prak­sis, er denne skel­nen lige­gyl­dig, fordi fra­væ­ret af det ene kan gøre det andet ubrugeligt.

Hvis hver­ken dem der har brug for software eller dem, der udvik­ler det, får noget ud af patentju­ra­ens defi­ni­tio­ner, hvem er det så, vi gør det nem­mere for?

Ind­læg­get blev først publiceret på Den­Fri og er en del af sitets tema Patent­dom­sto­len.

Kom til debatmøde om afstemningen om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig EU’s patentdomstol - læs mere og tilmeld dig her.

Posted in computer.

Android-brugere lokkes med porno: Sms-trojaner rammer Danmark

Danske Android-brugere skal tænke sig om en ekstra gang, hvis en app tilbyder dem porno. Det kan nemlig være en ny sms-trojaner, der har rettet sit skyts mod et større antal lande – herunder Danmark.

Tilbage i februar 2013 opdagede det russiske sikkerhedsfirma Kaspersky Lab sms-trojaneren, der går under navnet Trojan-SMS.AndroidOS.FakeInst.ef, eller blot FakeInst.

Da den blev opdaget, virkede den kun med russiske telefonnumre. Men siden er trojaneren blevet udgivet i 14 forskellige versioner, og virker i dag i 66 forskellige lande, der foruden Danmark blandt andet også tæller Tyskland, Spanien, Frankring og for første gang også USA. Det meddelelser Roman Unuchek, der er sikkerhedsekspert hos Kaspersky Lab.

Ifølge Roman Unuchek fungerer FakeInst ved, at den forklæder sig som en app, der lokker brugeren med adgang til at se pornovideoer. For at få adgang til det pikante indhold, skal brugeren blot give applikationen lov til at sende en sms som betaling.

Trojaneren vil derefter præsentere brugeren for en free-access hjemmeside og i samme ombæring udpakke en konfigurationsfil i baggrunden med en større række telefonnumre

Disse numre, som trojaneren nu vil begynde at sende beskeder til, kan ifølge Kaspersky i USA eksempelvis koste brugeren omkring 2 dollars per sendt sms.

Men derudover vil trojaneren samtidig også kontakte sin C&C-server (command and control), hvortil den kan sende og modtage alt fra data til kommandoer fra bagmændenes server. Kaspersky fortæller, at trojaneren eksempelvis både vil kunne opsnappe beskeder, slette dem og besvare dem.

Læs mere om trojaneren her.

Posted in computer.