Daily Archives: April 25, 2014

Efter planen rejser et nyt, stort biogasanlæg sig til sommer ved landsbyen Vrå i Hjørring Kommune.

Torsdag stemte et flertal i kommunalbestyrelsen i Hjørring nemlig ja til plangrundlaget for projektet, som med behandling af 300.000 ton biomasse bliver blandt landets største. Anlægget kommer til at koste et trecifret antal millioner – dog ikke over 250 af slagsen.

Bag projektet, som har været under udvikling siden 2009, står selskabet GrønGas Partner, som drives af E.ON Danmark og svineproducent Jens Peter Lunden. Selskabet ejer også biogasanlægget GrønGas Hjørring, som Jens Peter Lunden har drevet siden 2001.

Alt er på plads

Jens Peter Lunden er meget tilfreds med afgørelsen fra kommunen, som han roser for et godt samarbejde:

»Vi har alt på plads nu, men lige nu bliver vi nødt til at vente på de politiske forhandlinger om energiforliget. Selvom biogassen mig bekendt ikke er i farezonen, så betyder den politiske usikkerhed, at vi ikke kan finansiere projektet lige nu,« siger han og tror på, at det dog kun er et spørgsmål om få måneder.

Biogasanlægget i Vrå skal hovedsagelig producere gas på gylle fra de mange landbrug i området og på dybstrøelse, som er relativt nyt i biogassammenhæng. Konkret regner man med at 88 pct.af inputtet udgøres af disse to komponenter, men de sidste 12 pct. vil være organisk industriaffald og biomasse som majs-, græs- og roeensilage.

»Brug af dybstrøelse i biogasanlæg kræver en særlig forbehandling, og der eksisterer to forskellige metoder. Vi har dog ikke bestemt os til, hvilken metode vi vælger,« siger Jens Peter Lunden.

Biogasgasproduktion fra anlægget skal opgraderes til naturgaskvalitet og sendes ud på naturgasnettet. Ifølge business manager Michael Dalby fra E.ON vil anlægget kunne producere 9 mio. kbm methan om året.

Placering af anlægget er valgt af statens biogas-rejsehold og er altså nu godkendt af alle relevante myndigheder. Anlægget ligger i landzone i et område med mange landbrug. Samtidig ligger det tæt på hovedfærdselsvejene af hensyn til gylletransporten, ligesom anlægget kan kobles direkte på det danske naturgasnet.

Hvad angår gylle-leverancer er der endnu ikke lavet bindende aftaler med leverandører, mens Jens Peter Lunden regner ikke med, at det bliver et problem at skaffe gylle:

»Vi vil helst have gylle fra køer og fra slagtesvin på grund af et højere tørstofindhold,« siger han.

GrønGas Vrå har fået 30 mio. kroner i anlægstilskud fra staten.

Arbejdet med at færdiggøre to stibroer over de københavnske kanaler kommer nu i gang efter mere end et halvt års stilstand.

I august sidste år gik entreprenøren Pihl, der havde entreprisen på at bygge broerne over Christianshavns Kanal/Trangraven og Proviantmagasingraven, konkurs. Kort tid efter måtte Pihls underleverandør, VSB Industri- og Stålmontage A/S, som producerede brofagene, også gå den tunge vej mod skifteretten. Det satte det i forvejen forsinkede projekt på hold.

Men nu har Københavns Kommune indgået en aftale med HSM Industri fra Grenaa om at granske og optimere Pihls projekt med udgangspunkt i de brofag, som VSB Industri- og Stålmontage A/S ikke nåede at færdiggøre, før pengene slap op.

»Vi har i løbet af de seneste måneder haft en glimrende dialog om færdiggørelse af Kanalbroerne med flere mulige leverandører. Vi har stor tiltro til det samarbejde, som vi nu har indgået aftale med HSM Industri A/S om,« fortæller Jens Zøfting, centerchef i Københavns Kommune, i en pressemeddelelse.

Se Ingeniørens fokus om Pihl & Søns konkurs

Den netop indgåede granskningskontrakt skal efterfølges af en entreprisekontrakt om færdiggørelse af broerne. Københavns Kommune forventer, at entreprisekontrakten kan indgås inden for to ugers tid.

Samme aftalemodel har kommunen benyttet på Inderhavnsbroen – et andet projekt, der blev ramt af Pihls konkurs. Der har kommunen i februar indgået en aftale med DSSM A/S om en granskningsperiode, projektoptimering, udarbejdelse af 3D-model og arbejdstegninger for stålproduktion.

Nyheder om broer i din indbakke – tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Københavns Kommune har nemlig ikke villet modtage de brofag, der er blevet produceret af Pihls spanske underleverandør. Kommunen mener, at der er alvorlige kvalitetsproblemer med brofagene. Derfor skal der produceres helt nye brofag. Jens Zøfting forventer at de nye brofag skal produceres hos Vistal Gdynia i Polen.

Kanalbroerne skal ifølge kommunen være færdige ved udgangen af i år. På samme tidspunkt som Inderhavnsbroen forventes klar.

Den atlantiske sejlfisk er skrap til at fange mindre fisk som sardiner, som får slag af fiskens lange, sværdformede underkæbe. Sardinerne kan simpelthen ikke nå at slippe væk, når sejlfisken svinger sværdet, der kommer farende med op til 125 km/t. Enten bliver de ramt, eller også bliver de slået ud af stimen, så de lettere kan fanges.

Det fremgår af de videooptagelser, som en international gruppe af forskere har brugt til at analysere sejlfiskens jagtmetode. Blandt forskerne er professor John Fleng Steffensen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.

»Optagelserne har givet os hel ny viden om sejlfiskenes fangstteknikker – og ikke mindst deres ekstreme hurtighed,« fortæller han i en pressemeddelelse fra instituttet.

‘Denne bevægelse er sandsynligvis den hurtigste bevægelse nogensinde observeret blandt akvatiske dyr,’ skriver universitetet i pressemeddelelsen.

Forskerne havde særlige undervandskameraer med, da de snorklede blandt sejlfiskene ud for den mexicanske kyst. Kameraerne kan optage 240 billeder i sekundet, så efter svømmeturen kunne fiskenes bevægelser følges i detaljer.

Det viste sig, at sejlfiskene fanger sardinerne ved at snige sværdet ind i en stime af fiskene og så slå dreje hovedet lynhurtigt, så sværdet rammer og sårer nogle af sardinerne. Andre bliver slået ud af kurs, så de ryger ud af stimen og bliver et lettere bytte.

Sejlfisken tilhører familien af sværdfisk, og den kan blive op til tre meget lang og svømme med en imponerende hastighed på op til 100 km/t.

Forskernes resultater er publiceret i tidsskriftet Proceedings of Royal Society B (pdf). De vil nu fortsætte arbejdet med at undersøge sejlfisk, som blandt andet skal udstyres med avanceret elektronik. Målinger fra accelerometre, gyroskoper og GPS skal gøre forskerne klogere på, præcis hvor hurtigt fiskene egentlig kan svømme, og hvor langt omkring de bevæger sig.

Sammenkoblingen af to IC4-togsæt røg midt på Fyn torsdag, efter at toget klokken 16.22 forlod Hovedbanegården og satte kurs mod Aarhus.

Toget brød sammen mellem Nyborg og Odense. DSB forsøgte at skille de to togsæt ad og køre videre med det ene sæt og i det mindste få de 130 passagerer til nærmeste station. Det lykkedes imidlertid ikke.

Derfor måtte passagererne vente i to timer i toget, inden de blev evakueret og samlet op af et andet tog.

Toget var allerede forsinket fra Københavns Hovedbanegård, men DSB siger, at dette ikke havde noget med koblingsfejlen at gøre.

Ingeniøren har forsøgt at få DSB til at præcisere, hvori koblingsfejlen bestod og dermed opklare, hvilke af dele af kommunikationen og kontrollen mellem togsættene, som stod af, men DSB kan på nuværende tidspunkt ikke uddybe fejlen yderligere.

Se Ingeniørens fokus om IC4

Toget er kørt på værksted i Aarhus, hvor DSB’s teknikere undersøger, hvorfor fejlen opstod og hvordan, den kan rettes.

Det stillestående tog skabte forsinkelser på strækningen, indtil det kunne køres væk. Først omkring kl. 20.30 var togdriften over Fyn igen normal.

Følg IC4-skandalen i din indbakke – abonner på Ingeniørens nyhedsbrev

34-årige civilingeniør Brith Erichsen er leder for 150 mand på en Grundfos-fabrik i den himmerlandske by Aalestrup. Og så er hun i øvrigt netop kåret som et af årets 100 største, unge talenter i Berlingske Business’ specialnummer ‘Talent 100’.

Vi fanger Brith Erichsen, da hun sidder i en taxa på vej mod Herlev. Her skal hun sammen med de 99 andre udvalgte talenter til Berlingske Business’ årlige talentkonference.

Klar til et karriereskift? Opret et cv – og lad din næste arbejdsgiver finde dig.

Nok er der ikke højt til loftet i en taxa, men Brith Erichsens armbevægelser kan næppe blive mindre, da vi beder hende komme med nogle bud på, hvorfor Grundfos indstillede hende til talentkonkurrencen.

Jeg giver ikke mig selv lov til at dvæle ved, at det er hårdt. Jeg klemmer bare ballerne sammen, og gør det.
Brith Erichsen om at tage en uddannelse og samtidig være leder for 150 mand.

»Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg blev indstillet,« siger hun: »Men det hænger nok sammen med, at jeg er ung, og har et stort ansvar.«

Brith Erichsen har været ansat i Grundfos, siden hun på sit 9. semester kom til virksomheden i praktik. Efterfølgende blev hun fastansat, og efter et par år fulgte ansvaret. I 2008 begyndte hun at læse HD i Organisation og Ledelse, og et år senere blev hun ansat som produktionsleder.

Jeg klemmer ballerne samme, og gør det

Selv mener Brith Erichsen ikke, at hendes talent er noget særligt:

»Selvfølgelig er jeg beæret og ser det som et skulderklap, men jeg sætter jo bare pris på at gøre mit arbejde og tage ansvar.«

Men noget må du have gjort rigtigt, siden du er nået hertil. Har det ikke været hårdt arbejde f.eks. at læse en lederuddannelse og samtidig varetage en stilling som chef for 150 mand?

»Jo. Men jeg giver ikke mig selv lov til at dvæle ved, at det er hårdt. Jeg klemmer bare ballerne sammen, og gør det, «siger Brith Erichsen og indrømmer, at hun ikke er typen, der sætter sig ned og gennemtærsker lærebøgerne. Hun vil hellere arbejde konkret med tingene, og sådan er hun også i lederrollen.

»Jeg er typen, du finder ude på produktionsgulvet. Jeg kender fabrikken, og jeg kender medarbejderne. Her taler vi alle ærligt sammen om tingene, og de kan altid komme til mig,« siger hun.

Samtidig er hun ikke typen, der fortæller medarbejderne, hvad de skal. Hun udstikker rammerne og forventer, at de selv klarer resten.

»Det giver dem bemyndigelse og lyst til at udføre godt arbejde,« siger hun.

Taxaen er næsten fremme, da vi igen forsøger at få Brith Erichsen til at forholde sig til kåringen.

Det er svært at rose sig selv, men hvis du nu skal gøre det, hvorfor tror du så, at du er et af årets 100 største talenter?

»Altså. Vi skaber nogle gode resultater på fabrikken, og vi når altid vores mål. Og så vil jeg da gerne tage ansvar for, at vi har et godt team, som er rigtig gode til at samarbejde.«

Berlingske Business sætter hvert år fokus på 100 unge talenter i specialnummeret ‘Talent 100′. Alle kan indstille et talent, men Berlingske vælger mellem de nominerede ud fra kriterier om konkrete resultater, faglige/uddannelsesmæssige kompetencer, ledelsevner, anbefaling fra nærmeste chef og en max alder på 35.

Fire selskaber meddelte i onsdags de danske energimyndigheder, at de vil deltage i kampen om at få lov at bygge havmølleparken Horns Rev 3 nordvest for Blåvands Huk. Den 400 MW store park skal stå færdig i starten af 2020.

De fire ansøgninger om prækvalifikation er første skridt i retning af at sikre mere konkurrence om prisen på den tredje havmøllepark på Horns Rev end på skræmme­eksemplet Anholt Havmøllepark, hvor der kun var én byder, og hvor den garanterede pris endte på 1,05 kroner pr. kWh for de første producerede 20 TWh.

Metoden har været en ny udbudsmodel – ‘udbud efter forhandling og forudgående dialog’ – og den efterkommer et ønske fra branchen, som har bedt om mere dialog mellem myndigheder og bydere.

Men ifølge samme branche udgør de seneste politiske udmeldinger fra Venstre og Dansk Folkeparti om at genåbne energiforliget og dermed grundlaget for havmølleparkerne den rene gift for den igangværende udbudsproces.

I processen har Energistyrelsens folk – for at sikre konkurrencen – brugt mange kræfter på at opsøge selskaber i ind- og udland. Ligesom man har fortalt om projekterne på diverse vindkraftkonferencer for at gøre så mange selskaber og investorer som muligt interesserede i at byde på både Horns Rev og Kriegers Flak-havmølleparken.

Direktør for brancheforeningen Vindmølleindustrien Jan Hylleberg siger, at hans udenlandske kolleger finder den nyskabte usikkerhed om havmølleparkerne både uforklarlig og useriøs:

»Først bliver de bedt om at bruge penge og tid på at prækvalificere sig til et udbud, og derefter kan de ikke få klar besked om, hvorvidt havmølleparkerne stadig skal bygges,« siger han.

»Ingen kan lige nu med disse udmeldinger sige med sikkerhed, at parkerne realiseres. Hvis tilliden til udbuddet skal genoprettes, bør politikerne snarest offentligt genbekræfte tidsplanen,« siger han og tilføjer, at ingen seriøs investor vil fortsætte uden sådan en udmelding.

Ros til ny udbudsmodel

Der er ellers ros fra branchen til den nye, åbne udbudsmodel og den igangværende udbudsproces, fordi den giver god gennemsigtighed for byderne, ligesom man er glad for dialogen med udbyderen omkring specifikke emner.

»Det er vores vurdering, at man også prøver at sikre, at der er så få fordyrende bindinger på udbuddet som muligt – for eksempel hvad angår stramme tidsbegrænsninger,« siger Jan Hylleberg.

På udbuddets velspækkede engelsksprogede hjemmeside kan man ligeledes finde resultater af disse dialogmøder og Q&A’s om alt fra finansielle krav til byderne til forhold omkring nettilslutning, miljøforhold, negative elpriser, og hvordan fundamentet testes i forhold til påsejling.

Følg udbygningen af vindenergi i Danmark – abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev

Specialkonsulent i Energistyrelsen Peter Mandix Sehested vil ikke sætte navne på de fire ansøgninger, som styrelsen har modtaget. Men af referaterne på hjemmesiden fremgår det, at selskaber som Siemens, ABB, Vattenfall, E.on, Statoil, Dong Energy, Vestas, Scottish Power Renewables og et tysk selskab ved navn EnBW Erneuerbare und Konventionelle Erzeugung AG har deltaget i møder med styrelsen.

»Jeg tror bestemt, at vores indsats og den nye udbudsform har fået tiltrukket nogle nye spillere, som ellers ikke ville være blevet interesseret i danske projekter,« siger Peter Mandix Sehested fra Energistyrelsen.

Kort tidsramme skræmte

Som nævnt er den valgte nye udbudsform resultat af et ønske fra branchen, der blev formuleret i en diger rapport af konsulentfirmaet Deloitte.

Rapporten blev udarbejdet for Klima- og Energiministeriet og skulle belyse, hvordan man kan fremme konkurrencen ved etablering af store havmølleparker – oven på et mislykket Anholt-udbud. I rapporten blev 13 energiselskaber og investorer interviewet i 2010-2011 om, hvorfor de ikke havde budt.

Men selskaberne holdt sig også væk på grund af en alt for kort tidsramme på Anholt-udbuddet, fremgik det af rapporten: Der var kun tre et halvt år, fra ordren blev givet, og til samtlige Anholt-vindmøller skulle være tilsluttet, hvilket altså var for hård en nød for selskaberne at knække.

Samtidig var der i betingelserne indbygget en meget stor bod for forsinkelser plus en bestemmelse om, at alle bydere var forpligtet af deres bud i seks måneder efter afgivelsen – også selvom de ikke vandt udbuddet.

Specialkonsulent Peter Mandix Sehested fra Energistyrelsen kan ikke sige noget konkret om de to forhold af hensyn til konkurrencesituationen for byderne, men peger på, at det alt sammen vil fremgå af det endelige udbudsmateriale, der snart bliver offentliggjort:

»Men jeg kan sige, at rapporten fra Deloitte og dens konklusioner har været grundlaget for vores arbejde«, siger han og tilføjer, at udbudsmaterialet skal godkendes politisk af forligskreds og minister før offentliggørelse.

Presset tidsplan på Kriegers Flak

Hvad angår det pressede tidsskema – så er planen på Horns Rev 3 indtil videre, at der er cirka fem år, fra udbuddet er afgjort i 2015, til hele parken skal være i drift primo 2020.

På Krigers Flak-mølleparken på 600 MW er tidsfristerne dog mere stramme, idet der er godt fire år fra ordregivning og til parken skal være i drift. Og kun godt halvandet år til at montere og nettilslutte parkens 100 vindmøller (hvis man vælger en møllestørrelse på 6 MW) eller 75 vindmøller (ved valg af 8 MW-møller).

Det skyldes, at nettilslutningen af parken – som blandt andet omfatter et 90 km langt 600 MW søkabel fra parken til et sted syd for København – først kan garanteres færdig i juli 2018.

»Vi har haft tidsrammerne for Kriegers Flak oppe at vende med selskaberne, men der er ikke endeligt taget stilling til dette tidsaspekt. Indtil videre holder vi fast ved planen om idriftsættelse i 2020, som jo er en politisk fastlagt dato,« siger Peter Sehested fra Energistyrelsen.

Holder slutpris på 78 øre pr. kWh?

Hvad havmølleparkerne, som hver for sig repræsenterer tocifrede milliardinvesteringer, i sidste ende kommer til at koste de danske elforbrugere, og om de bliver billigere end Anholt-parken – det afhænger af den lange række af faktorer, som indgår i den samlede business-case, som hvert selskab udformer.

Et eksempel på en sådan business-case for Kriegers Flak er udførligt beskrevet i Deloitte-rapporten fra 2011.

Ud over selve anlægsinvesteringen i hardware som vindmøllerne, fundamenter og montage vil byderne indkalkulere forventning til elprisen, mølleparkernes elproduktion og indtægterne herfra, driftsomkostninger på parken samt det valgte afkastkrav.

I afkastkravene er inkluderet de risici, som de pågældende investorer vurderer relevante – både i forhold til selve projektet og markedet generelt.

I business-casen på Kriegers Flak anvendes 100 stk. 6 MW møller og et afkastkrav på 7,9 pct., hvilket giver en garanteret afregningspris på 78,1 øre pr. kWh i 2010-priser.

Fordelt over 12 år giver det en samlet pris for elforbrugerne på maksimalt 2 mia. kroner. Men da prisen er en garantipris, er det realistiske tal for elforbrugerne 900 mio. om året, hvis el-spotprisen ligger på de 42 øre i 2020, som Energinet.dk opererer med i sin 2013-fremskrivning.

Ifølge Deloitte-rapporten vil et øget afkastkrav på bare 0,6 procentpoint – for eksempel afledt af en investors krav om at få afdækket en politisk usikkerhed – betyde en øget budpris på 3,8 øre/kWh.

Sinja Sveinsdottir var kemiingeniør fra DIA i Lyngby i 1962 og fik herefter ansættelse hos Arbejdstilsynet, men begyndte efter nogle år at skrive freelance for Ingeniør-Sammenslutningens daværende blad ’Ingeniør- & Bygningsvæsen’. På den måde gled hun over i journalistikken og fik i 1968 ansættelse som redaktør på Dansk Ingeniørforenings ’Ingeniørens Ugeblad’.

Journalistikken trak så meget, at hun i 1973 i et års tid gjorde en afstikker til Berlingskes redaktion, hvor hun efter eget udsagn lærte meget, men også opdagede, at hendes hjemmebane var de teknisk-naturvidenskabelige stofområder. Hun blev budt velkommen tilbage til Ingeniørens Ugeblad i 1974 og fortsatte i redaktionen, da de to konkurrerende ingeniørblade fusionerede til det nuværende Ingeniøren året efter.

Sinja udviklede sig til en af landets mest velskrivende og vidende videnskabsjournalister, som i over 30 år satte sit stærke faglige præg på vore blades behandling af det naturvidenskabelige stof.

Da Ingeniøren i 1982 begyndte at udkomme i to sektioner, udviklede hun konceptet til 1. sektions bagside ’Teknikkens Grænseland’, som hun bestyrede frem til sin pensionering i 2000. Hendes fremragende formidling af ofte kompliceret stof i små, underholdende og tankevækkende artikler gjorde hurtigt Grænselandet til en af bladets mest læste rubrikker og kørte efter samme koncept, frem til bladet igen måtte nøjes med at udkomme i én sektion i 2009.

Sinja blev udnævnt til redaktionschef i 1985 og havde i en årrække ansvaret for kontakten til bladets fagmedarbejdere. Hun huskes både som en uhyre flittig, benhård redaktør med knivskarp faglighed og desuden som et varmt og omsorgsfuldt menneske, der med omhu og tålmodighed tog sig af ’opdragelsen’ af nye redaktører og fagmedarbejdere.

Hendes efterkritik var kontant og konstruktiv, og det var en ære at få lov til at skrive et indlæg på ’Grænselandet’. For nogle lykkedes det aldrig, men de lærte meget af at gøre forsøget.

Sinjas overskud kom også til udtryk udenfor Ingeniøren. Hun var således fra 1975 til 1986 medlem af DR’s Lexiconredaktion og påtog sig desuden en række tillidshverv, herunder som formand for foreningen Danske Videnskabsjournalister i 1978-86, medlem af præsidiet for Experimentarium fra 1988, medlem af bestyrelsen for Dansk Ingeniørforenings Kemi-gruppe i 1972-76, medlem af DIF’s Kvindeudvalg i 1988-90 og medlem af DIF/I-’S fælles etikudvalg i 1988-90.

Både venner og kolleger ser med stor taknemmelighed til tilbage på samarbejdet og samværet med Sinja, som trods perioder med store problemer i privatlivet oplevedes som et altid smilende overskudsmenneske, der aldrig svigtede en aftale.

Æret være hendes minde.

Sinja Sveinsdottir
19.9.1937 – 23.4.2014