Arbejdsskadestyrelsen gjorde flittigt brug af konsulenter gennem hele projektet med at indkøbe og udvikle det nu skrottede sagsbehandlingssystem Proask. Og de konsulenter bærer et medansvar for, at projektet fik lov til at fortsætte så længe i stedet for at blive stoppet i tide, mener Erik Bonnerup, som stod i spidsen for det udvalg, der i 2001 skrev en rapport om problemerne i de store offentlige it-projekter.
»Konsulenterne, der åbenbart har været med i hele forløbet, har også et stort ansvar for, at det er gået så galt,« siger Erik Bonnerup til Version2.
Konsulentfirmaet PA Consulting blev i 2007 hyret til at lave forundersøgelse og efterfølgende skrive kravspecifikationen. Firmaet stod også for at vælge leverandøren og den efterfølgende systemafklaring og for at kontrollere kvaliteten af leverandørens delleverancer.
Sammenlagt udskrev PA Consulting fakturaer for 35,4 millioner kroner inklusive moms til Arbejdsskadestyrelsen for arbejdet med Proask. Men så langt burde man altså ikke været kommet ifølge Erik Bonnerup.
»De største fejl er efter min opfattelse sket, inden man overhovedet kom i gang med udviklingen af projektet. Eksempelvis i form af et meget ambitiøst projekt med en altomfattende kravspecifikation uden at tænke på, at så stort et projekt er et udviklingsprojekt, hvor man bliver klogere under arbejdet. Både de konsulenter, der har deltaget i det meste af forløbet, og de senere konsulentfirmaer burde have sagt fra på et langt tidligere tidspunkt,« siger Erik Bonnerup.
Arbejdsskadestyrelsen har ellers taget visse af rådene fra rapporten fra 2001 til sig. PA Consulting brugte således de samme konsulenter gennem det meste af forløbet, og ifølge kontrakterne var det også Arbejdsskadestyrelsen, der havde det overordnede ansvar for kvalificeret styring af projektet. Begge dele er blandt rådene i rapporten.
Proask mislykkedes imidlertid, og det tyder på, at Arbejdsskadestyrelsen alligevel ikke har haft tilstrækkeligt indblik i projektet til at se faresignalerne. Styrelsen pressede således på for at få forhøjet budgettet, efter at projektet var blevet forsinket og stod til at blive 28 millioner kroner dyrere.
På daværende tidspunkt havde styrelsen mulighed for at trække sig ud af projektet, hvilket ville have medført et samlet tab på mellem 25 og 30 millioner kroner.
»Det er naturligvis i sidste ende ledelsen af Arbejdsskadestyrelsen, der har ansvaret for fadæsen, men da man flere gange har søgt ekstrabevillinger og fået dem, mener jeg også, at departementet eller ministeriet har betydeligt ansvar for, at man fortsat er med til at ‘smide gode penge efter dårlige’,« siger Erik Bonnerup.
I rapporten fra 2001 påpeges det blandt andet, at køberen i de undersøgte projekter ofte skød eksterne konsulenter ind mellem sig selv og leverandøren. Det betød, at den ansvarlige ledelse reelt afholdt sig fra selv at følge og vurdere projektets udvikling.
LÆS OGSÅ: Derfor bliver dårlige it-projekter ikke stoppet i tide
LÆS OGSÅ: For få it-projekter i staten
Leave a Reply