De fleste målmænd på allerhøjeste fodboldplan begår en klassisk gambling-fejl i nervepirrende straffesparkskonkurrencer.
Forskere fra University College London har analyseret sparkene i samtlige VM- og EM-slutrunder fra 1976 til 2012. Den seneste slutrunde fra Brasilien er altså ikke med i analysen.
De fandt, at skytterne uden noget fast mønster placerer straffesparkene i henholdsvis højre og venstre side af målet. Analyserne viser også, at den side af målet, som målmændene kaster sig til, ikke har noget at gøre med, hvor skytten rent faktisk placerer sparket. Det viser, at målmændene på forhånd besluttet sig til, i hvilken retning de skal bevæge sig.
I sådan et scenarie er absolut tilfældighed den bedste strategi. Men sådan opfører målmændene sig ikke, hvis flere skytter i rap placerer bolden i samme side af målet. Efter tre spark i den ene side af målet, vælger 69 procent af målmændene at kaste sig til modsatte side.
Dermed begår målmændene en klassisk gambler-fejl, som forskerne forklarer med en henvisning til et spil plat og krone. Hvis mønten gentagne gange er landet på krone, er uerfarne gamblere mere tilbøjelige til at vælge plat, selv om sandsynligheden for plat stadig er de samme 50 procent.
»Da målmændene begår den gambler-fejl, kan skytten forudse, i hvilken retning målmanden sandsynligvis kaster sig ved næste spark. Det vil selvfølgelig give spilleren en fordel – de kan simpelt hen skyde i modsatte side af målet,« fortæller Erman Misirlisoy fra University College London i en pressemeddelelse.
Han er førsteforfatter på den videnskabelige artikel, som er offentliggjort i tidsskriftet Current Biology.
»Overraskende nok fandt vi ud af, at skytterne ikke udnytter den fordel,« tilføjer han.
»Ofte kan man kan vinde i elitesport ved at udnytte små svagheder i modstanderens strategi,« supplerer medforfatter, professor Patrick Haggard, i pressemeddelelsen.
Han fremhæver, at straffesparkskonkurrencer er relativt sjældne, men har også en psykologisk forklaring:
»Én målmand står over for mange forskellige spillere. Skytterne er under enormt pres, fokuserede på det øjeblik, de selv skal sparke. Skytterne er måske ikke tilstrækkeligt opmærksomme på de foregående spark til at forudse, hvad målmanden vil foretage sig næste gang.«
Forskerne giver desværre ingen eksempler på, hvilke målmænd der har begået gambler-fejlen i hvilke straffesparkskonkurrencer, så læsere med god hukommelse er mere end velkomne til at supplere i debatten under denne artikel.
Forskningen er blandt andet støttet af European Research Council.
Leave a Reply