En kommunes størrelse er absolut ingen garanti for, at eleverne får en lærer med tjek på fagligheden i deres natur/teknik-timer. Det fremgår af en særkørsel, som UniC har foretaget for IDA på baggrund af en opgørelse fra Undervisningsministeriet, der viser, i hvilket omfang folkeskolelærerne er klædt fagligt på til at undervise i de fag, der står på deres skema.
Opgørelsen fra ministeriet viser, at natur/teknik-faget har skolens dårligste kompetencedækning – kun undergået af kristendomskundskab. I snit bliver kun 51 procent af natur/teknik-timerne varetaget af en lærer, der er uddannet til det.
Vil du videre i karrieren? Se mulighederne på Jobfinder.
Særkørslen fra IDA afslører, at gennemsnitstallet for natur/teknik dækker over endog meget store forskelle mellem de 98 kommuner.
Hvis man ser bort fra to af landets mindste kommuner, Læsø og Samsø, befinder Høje Taastrup kommune sig nederst på listen. Her bliver kun 25 procent af natur/teknik-timerne varetaget af en lærer med faglig kompetence. Bedst ligger Stevns kommune, hvor læreren har de rette kvalifikationer i 85 procent af timerne.
Klik og se, hvordan natur/teknik-undervisningen varetages i din kommune.
Carsten Eckhart, formand for Forsknings- og uddannelsesudvalget i IDA, har svært ved at forstå tallene:
»Høje Taastrup er jo ikke et lille område, så det burde de kunne gøre bedre,« siger han.
Hos DI undrer Charlotte Rønhof sig over, at landets to største byer ligger dårligere end landsgennemsnittet på 51 procent. København har således en dækning på 44 procent, mens kun 30 procent af natur/teknik-timer i Aarhus bestyres af lærere med de rette kompetencer:
»I modsætning til de små kommuner kan de ikke sige, at de har svært ved at rekruttere, fordi lærerne ikke vil bo der. Der må være andre forklaringer, som peger på ledelsen. Det er rystende, at der i mange år har siddet forvaltninger og skoleledere, som ikke har prioriteret området. Havde de gjort det, ville det have set anderledes ud,« siger Charlotte Rønhof.
Undervisningsministeren kalder forskellene for ’tankevækkende’, men peger på kommunerne:
»Det er en kommunal prioritering, hvordan målet om fuld kompetencedækning indfries. Der er også et strategisk fokus for skoleledere i forhold til at arbejde med lærernes kapacitetsudvikling og sammensætte en medarbejderstab og teams ud fra, hvordan den enkelte lærers kompetencer og erfaringer bedst bringes i spil,« siger Christine Antorini.
Charlotte Rønhof henviser til, at DI allerede for en del år siden foreslog, at kommunerne deler kompetencerne mellem skolerne, hvis det kniber med kompetencer inden for et bestemt område:
»På den måde kunne flere skoler dele om natur/teknik-læreren. Forslaget blev totalt afvist dengang, men det var måske værd at overveje,« siger Charlotte Rønhof.
Carsten Eckhart mener, det er nødvendigt straks at videreuddanne natur/teknik-lærere lokalt for at dække behovet. Den bedste løsning er at skaffe flere lærere med undervisningskompetence i natur/teknik, men med en leveringstid på fire-fem år har det lange udsigter.
Ifølge opgørelsen er fysik/kemi det fag i folkeskolen, hvor der er størst chance for at møde en lærer med undervisningskompetence. I 94,5 procent af timerne står der er fysik/kemi-lærer bag katederet, når eleverne får fra 7. klasse får fysik/kemi.
Tallet glæder Charlotte Rønhof, men det er for sent at rette op på den mangelfulde undervisning i natur/teknik, mener hun:
»Selvfølgelig er det superdejligt, at der er god dækning i fysik, men jeg tror allerede, man har tabt mange af dem, fordi man ikke har fået sået et frø i de små klasser, og de først får fysik, når de kommer i puberteten,« siger hun.
I snit varetages 80 procent af timerne i folkeskolen af lærere med kompetence i de pågældende fag.
Leave a Reply