I et samfund, hvor der satses massivt på digitalisering af offentlige og statslige services, og hvor efterhånden en betydelig del af arbejdsstyrken arbejder mobilt – i toget, i hjemmet og på farten – er internettet gået hen og blevet en lige så uundværlig og vigtig del af infrastrukturen som el, vand, varme og kloak. Men åbenbart ikke for de ansvarlige myndigheder.
Når kloakken bryder sammen på grund af manglende volumen ved klimaændringer, gøres der naturligvis noget ved sagen. Når varmeudgiften skal ned, tager lovgiverne hurtigt og effektivt fat med reglementer, støtteordninger og andre regulerende tiltag. Men når internettet er ulidelig langsomt og svingende i stabilitet, sker der intet.
Internet er nødvendig infrastruktur for samfundet, og det er for os at se besynderligt og uacceptabelt, at ingen tilsyneladende har villet tage opgaven for planlægning, udbygning og drift af en tidssvarende og landsdækkende infrastruktur på sig.
I disse år glider Danmark støt og roligt ned ad ranglisterne over udbredelsen af hurtige netforbindelser til borgerne i forhold til de lande, som vi konkurrerer med. Fokus har i flere år været på digitalisering af kommunale og statslige services, og behovet for udbygning med hurtige forbindelser til alle dele af landet er strategisk trådt i baggrunden.
I stedet for at sakke bagud i forhold til flere EU-lande, skal ambitionen være, at vi stiger op i den digitale Champions League. Ministeriet og industrien skal med på holdet, så kommunerne og deres borgere ikke længere sidder som tilskuere på udskiftningsbænken. Det samme gælder borgerne i det såkaldte udkantsdanmark, som har mindst lige så stort brug for hurtigt internet, som borgere andre steder.
I regeringens økonomiaftale med KL blev der afsat 30 millioner kroner i en lånepulje til kommuner, der er særlig ramt af dårlig netdækning til borgerne. De 30 millioner er i den sammenhæng blot en dråbe i havet og et helt utilstrækkeligt beløb, der overhovedet ikke løser det nationale behov. Der er brug for nationale investeringer og gunstige, dynamiske finansieringsmodeller, så hurtigt fiber dækker hele landet. På denne måde bør man bane vejen for at lade markedskræfterne råde og give plads til de kommercielle aktører på markedet.
Der er brug for en effektiv kickstart, når vi nu er kommet så langt bagud af dansen. Et statsligt initiativ med skattemæssige fradrag for dem, der lægger hurtigt net ind i deres bolig/virksomhed, kunne være en del af opfølgningen. Leverandørerne kan dermed supplere op med flyvefærdige produkter til attraktive priser.
Det er vores opfattelse, at markedskræfter og fri konkurrence er et nødvendigt virkemiddel som supplement til, at staten tager sin del af ansvaret for en ordentlig infrastruktur på dette vigtige område. Al erfaring viser, at markedskræfter og konkurrence er sundt og fører til gode løsninger, men ikke uden en statslig ambition og plan, når det handler om vital infrastruktur i samfundet.
Kig mod syd. I den tyske delstat Bayern er der truffet en principbeslutning om udrulning af højhastighedsnet til selv de mindste flækker. Netstrategien ‘Bayern Digital’ bygger på en fiberløsning med min. 50 Mbit/s download og en høj upload-kapacitet, hvor man tilmed kommer ud i alle afkroge med fiber. Bayern Digital bliver EU’s største satsning på hurtig fibernet og vel at mærke til alle 12,5 millioner indbyggere i delstaten.
EU har nikket ja til, at de bayerske kommuner frem til 2018 sammen med delstatsregeringen kan lave investeringer for 11,2 milliarder kroner og dermed løse denne vigtige opgave. I Bayern taler man bl.a. om, at de meget hurtige fiberforbindelser eksempelvis kan være med til at fastholde praktiserende læger i yderområderne, da der via de hurtige net kan arbejdes med video og billedoverførsler i særligt komplicerede sygetilfælde og dermed hentes fagprofessionel bistand i de større medicinske enheder.
I Danmark er vi halvt så mange indbyggere som i Bayern og må nøjes med sølle 30 mio. statslige lånekroner. Det er beskæmmende, når dugfriske undersøgelser viser, at der er behov for 30 milliarder kroner, blot for at komme med i førerfeltet. Eneste lyspunkt på området er, at elselskaberne tager opgaven seriøst og forsøger at katalysere udviklingen. Men det er ikke nok.
Det haster med at få skruet op for det nationale ambitionsniveau i Danmark! Erhvervsvirksomheder og borgere efterspørger hurtigt fibernet. For at fastholde erhverv og bosætning i yderdistrikterne, er det vigtigt, vi kommer i gang. Tyskerne har en minister for transport og digital infrastruktur, der skubber på udviklingen. Hvor er regeringens fokus i denne sag?
Når de kan i Tyskland, så kan vi også i Danmark. Og det haster. Lad os nu se at komme i gang!
Leave a Reply