En 95.000 mand stor rådgivningskoncern blev skabt midt i juli, da den 45.000 mand store Aecom-koncern meddelte, at de vil købe den endnu større konkurrent URS, der har over 50.000 ansatte.
Gigantfusionen, der bliver verdens største ingeniørrådgiver, kommer samtidig med, at den 14.000 mand store amerikanske rådgivningsvirksomhed Parsons Brinckerhoff, der blandt andet arbejder på den nye letbane i Odense, er blevet sat til salg af sin ejer, den økonomisk pressede britiske entreprenørgigant Balfour Beatty.
Feltet af bydere tæller ifølge flere britiske medier bl.a. WSP og Atkins, der har 450 ansatte i Danmark. I sidste uge kastede den knap 3.000 mand store japanske rådgivningsvirksomhed Nippon Koei sig desuden ud i en budkrig om den 4.500 mand store britiske ingeniørrådgiver Hyder Corporation, som ellers stod til at blive overtaget af en af Europas største rådgivningskoncerner, hollandske Arcadis.
Begyndelsen på en ny bølge
Britiske kommentatorer forudser, at opkøbene kan sætte gang i en ny bølge af fusioner og overtagelser.
»Størrelse giver en følelse af sikkerhed, selv om det ikke altid leder til forbedrede præstationer,« sagde professor Bruce Tether fra Manchester Business School således til det engelske magasin New Civil Engineer, efter at Aecom havde købt URS.
Skvulpene kan muligvis også ramme store danske rådgivere som Rambøll og Cowi, der begge har ambitioner om at vokse kraftigt i de kommende år – ikke mindst i USA, hvor flere af de involverede rådgivervirksomheder har hjemme.
»Handlerne kan presse regionale markeder, hvor danske virksomheder enten står stærkt eller har ambitioner om at komme til det. Og det viser, at de, der gerne vil være store, skal til at ekspandere yderligere. Det kan presse virksomheder som Cowi og Rambøll til at accellerere deres opkøbsplaner,« vurderer adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) Henrik Garver.
Ifølge Henrik Garver er hovedårsagen til, at de store rådgivningsvirksomheder vil være endnu større, at det åbner et helt nyt marked for rådgiverne:
»Det interessante ved de allerstørste fusioner er, at de nye store rådgivere vil have rigtig meget kapital. Det betyder, at de kan påtage sig en anden type opgaver end de traditionelle rådgivere ved eksempelvis at kunne levere finansieringen til de projekter, de arbejder på,« siger han.
Og der er kunder til det, megavirksomhederne kan levere, vurderer Cowis COO, Rasmus Ødum.
»I de markeder, hvor man ser en meget stor investeringsintensitet, som i Mellemøsten, ser vi en efterspørgsel på rådgivere, der kan levere alle ydelser på et projekt. Og jeg tror også, at det vil blive et tema på det europæiske marked, hvor de offentlige finanser mange steder er under pres. Flere steder vil det blive private konsortier, der skal tage hånd om både opbygningen og vedligeholdelsen af ny infrastruktur.«
Finansieringsmarkedet trækker
Ønsket om at få del i finansieringsmarkedet er i hans øjne det eneste, der kan begrunde megaopkøbene.
»Hvis man bare vil fortsætte med de klassiske rådgivningsydelser, vil der være betydelige koordineringsomkostninger i en virksomhed, der bliver så stor. Så når de gør det, må det være, fordi de kan se andre økonomiske fordele af størrelsen.«
Interessen for at købe store og mellemstore rådgivere som Parsons Brinckerhoff og Hyder handler i Henrik Garvers og Rasmus Ødums optik både om, at de store rådgivere ikke vil falde alt for langt bagud i forhold til giganten Aecom-URS, og om traditionelle vækstambitioner:
»Jeg ser det som et udtryk for de klassiske konsolideringsambtioner, der længe har været i branchen,« siger Rasmus Ødum.
Cowi: Stadig et marked for specialister
Cowis egne ambitioner ser han ikke blive påvirket af opkøbene:
»Vi ser ingen tegn på, at markedet for specialistydelser vil forsvinde. Og på en måde kan fusioner og opkøb være en fordel for os, for der forsvinder jo nogle firmaer fra markedet. Og de nye store firmaer vil jo også have behov for at arbejde sammen med nogen, fordi det kan stille dem skarpere i udbud at have specialister med.«
Opkøbslystne rådgivergiganter kunne til gengæld godt finde på at se mod Danmark, men der er ikke nogen risiko for, at danske rådgivere vil blive overtaget mod deres vilje, forklarer Henrik Garver.
»I Danmark er mange rådgivere ejet af fonde eller medarbejdere, så de kan ikke bare opkøbes. Men det kan godt være, at nogle af dem vil kunne se fordele af at komme med i en større koncern – afhængigt af, hvad deres rolle kan blive. Eksemplet med Carl Bro, der blev opkøbt af Grontmij, viser, at det godt kan lade sig gøre at drive en succesfuld forretning i Danmark som del af en international koncern.«
Leave a Reply