Sådan vil DSB undgå endnu en IC4-skandale

Elektrificeringen af det danske jernbanenet nærmer sig. Med fire år til målet for strækningerne København-Ringsted og Køge-Næstved og seks år for hovedstrækningerne i togfonden offentliggjorde DSB tirsdag et beslutningsoplæg med et bud på en indkøbsproces for de nye eltog.

DSB vurderer i oplægget, at dansk jernbanetrafik frem til 2030 får brug for 275 nye togsæt fordelt på to til tre forskellige togtyper, som i alt kommer til at koste mellem 20 og 22 milliarder kroner. For at undgå den samme række af problemer, som IC4-indkøbet har skabt, har DSB i de seneste år gransket processen og udpeget de væsentligste fejltrin.

Ny indkøbsstrategi

Da Valdemar Troelsø, materielchef for DSB, sidste år holdt et oplæg ved Banebranchens årlige konference, havde han på sit talepapir fem overordnede punkter om, hvordan man ved fremtidige togindkøb undgår de samme fejl i selve indkøbsstrategien, som prægede anskaffelsen af IC4-indkøbet.

Punkt nummer ét var, at man må vælge tog, der i forvejen er på markedet, frem for specialudviklede tog. Regeringen fastslog med trafikaftalen fra juni 2012, at ‘Fremtidens Tog’ skal være et færdigudviklet tog, som er i drift. Således vender DSB også i det nye beslutningsoplæg løbende tilbage til den pointe, men påpeger også, at indkøb af deciderede hyldevarer ikke er en mulighed:

‘Udfordringen er dog, at der ikke findes velafprøvede og allerede idriftsatte tog, som umiddelbart kan anskaffes og indsættes uden nogen grad af tilpasning til særlige danske forhold vedrørende infrastruktur og andre nationale rammebetingelser,’ skriver DSB.

I dag udgør færdigudviklede tog kun 20 procent af DSB’s flåde. De øvrige 80 procent er specialudviklede tog, herunder IC3, IR4, IC4/2 og S-toget.

Materielchefens punkt nummer to var således, at DSB nu må lade sig nøje med tog, ‘som andre har fastlagt’, frem for løsninger, ‘som vi vil have dem’.


V250 fra Ansaldobreda møder ifølge Atkins’ undersøgelse for DSB egnethedskriterierne. Alligevel må toget nok betegnes som et usandsynligt valg, idet udenlandske erfaringer med Ansaldobreda korrelerer med de danske. V250 er udviklet til banerne i Holland og Belgien. Her var et lille antal eksemplarer i drift i 39 dage, indtil de belgiske statsbaners kontrolagentur inddrog togets køretilladelse på grund af sikkerhedsproblemer. De nationale hollandske og belgiske togselskaber har efterfølgende annulleret deres fælles ordre på de resterende V250-tog. En uafhængig teknisk analyse af toget har fundet 2.019 potentielt driftsforstyrrende fejl, hvor selskabet havde defineret 10 fejl som det maksimalt acceptable. (Foto: Wikipedia)

Som tredje punkt nævnte Valdemar Troelsø ved banekonferencen, at DSB skal benytte eksterne partnere til indkøbet frem for at oprette en intern indkøbsorganisation, som tilfældet var med indkøbene af IC4 og IC2. Dette tiltag er sidenhen i nogen udstrækning blevet påtvunget DSB af transportminister Magnus Heunicke (S), der har besluttet, at revisionsfirmaet Deloitte skulle kobles på eltog-indkøbet.

DSB’s nye beslutningsoplæg er også udarbejdet i samarbejde med konsulentfirmaerne PA Consulting Group og Interfleet Technology. Boston Consulting Group har medvirket til udarbejdelsen af materielplanen, og advokatfirmaet Kromann Reumert er juridisk rådgiver.

Leverandør vedligeholder

Punkt fire i materielchefens skitsering af en forbedret indkøbsstrategi er, at togleverandøren og ikke DSB skal stå for vedligehold. Her er der inspiration at hente i udlandet. I Storbritannien har man over de seneste to år underskrevet kontrakter med Hitachi på i alt 866 højhastighedstog til de britiske jernbaner, som inkluderer vedligeholdelse i 27,5 år fra det overvejende Hita­chi-ejede Agility Trains.

‘Det betyder, at Agility Trains får betaling, når et rent, sikkert, fuldt funktionelt tog bliver leveret til daglig drift. Skulle togene ikke opfylde de strenge krav om pålidelighed, bliver Agility Trains og Hitachi pålagt bøder,’ forklarer Hitachis europæiske kommunikationschef, Daniela Karthaus, i en e-mail til Ingeniøren.

I Sverige har Västtrafik siden 2000 indkøbt en række Bombardier Regina-tog med en klausul, hvori Bombardier garanterer en tilgængelighed på 99 procent af togene i daglig drift.

»Ordningen har fungeret godt. Bombardier har formået at holde tilgængeligheden på 99 procent,« siger Jarl Samuelsson, toghef i Västtrafik.

Åbenhed

Valdemar Troelsø nævnte som et sidste punkt for indkøbsstrategien en ‘åben proces’ frem for en ‘mere lukket proces i forhold til borgerne’. Materielchefen foreslår en model, hvor DSB i forberedelsesfasen til indkøbene taler offentligt om præferencer og vægtning af kriterier; derpå radiotavshed i specifikations-, udbuds- og kontraktfasen og til sidst åbenhed om den bedste løsning i design-, test- og godkendelsesfasen. Valdemar Troelsø har ikke selv ønsket at kommentere sit oplæg fra 2013. DSB motiverer imidlertid åbenhedsambitionerne i det nye beslutningsoplæg.

‘Over en årrække har DSB’s økonomiske situation samt en række sager påvirket DSB’s omdømme negativt. Især forløbet med IC4 har påvirket tilliden til DSB som togindkøber. DSB skal derfor gøre sig fortjent til danskernes tillid ved at handle fornuftigt og udvise pålidelighed både i driften, i trafik­informationen, i kundeservicen, i ledelsen, ved indkøb osv. Set i dette perspektiv er det opgaven at demonstrere, at DSB handler fornuftigt og udviser pålidelighed i det forestående togindkøb,’ skriver DSB.

Beslutningsoplægget skal nu kvalitetssikres af revisionsfirmaet Deloitte, før transportministeren indkalder Folketingets partier til forhandlingerne om den nye kontrakt med DSB, som skal træde i kraft efter nytår.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>