Indsmurt i indvolde fra zombier lykkes det Clementine at undslippe en større flok levende døde.
For godt to år siden kunne spiludviklerne fra Telltale Games sætte punktum for første sæson af deres spilfortolkning af tegneserien The Walking Dead. En lang rejse fandt sin slutning for den undvegne straffefange Lee Everett, som måtte se verden omkring ham synke i knæ under vægten af en zombie-infektion, der gjorde kål på såvel etablerede samfundsstrukturer som ren og skær medmenneskelighed.
Ikke desto mindre havde Lee Everett taget et faderligt ansvar for den unge pige Clementine på en tur gennem det opløste USA. En tur der uundgåeligt måtte ende med, at Clementine satte en pistol mod hans pande for at befri ham fra den altopslugende infektion, som et zombie-bid havde påført ham
Spillerens sympati, indlevelse og følelsesmæssige investering i spillet måtte derfor finde et nyt sted at næres, og i anden sæson af The Walking Dead er det således Clementine, der har overtaget hovedrollen. Det sidste af i alt fem kapitler, udgivet løbende hen over det sidste halve år, er netop lanceret, og det er som at se en god tv-serie finde en foreløbig slutning.
Zombierne er ikke de farligste
I The Walking Dead har det aldrig været zombierne, der har udgjort den største trussel. De er forudsigelige, relativt langsomme og selv Clementine kan med sin beskedne størrelse nedlægge en zombie med varsomhed, et solidt spark i knæet og en issyl. Nej – det er andre mennesker som er livsfarlige.
Der er få men til gengæld meget effektive actionsekvenser i The Walking Dead.
Mennesker der er presset ud af samtlige vante rammer, og som ikke har set omridset af deres comfort zone i årevis. De skal begå sig i en verden, som er faldet fra hinanden – hvor mad, medicin og ammunition er en mangelvare på linje med tillid og tryghed.
Det er dette nervøse menneskelige felt, spilleren i rollen som Clementine skal navigere i. Hendes rejse gennem USA fortsætter i selskab med en ny gruppe af overlevende, hvor interne uoverensstemmelser og fortielser river og flår i et skrøbeligt sammenhold. Spilleren og Clementine er konstant under pres, for hvem skal der lyves for, hvem skal have en halv sandhed og hvem skal der siges fra overfor.
En interaktiv fortælling med en smule action
Spiludviklerne fra Telltale Games ambition er at skabe en interaktiv fortælling, som ikke falder for at dyrke blodsprøjt, rådne tarme og alt det andet, som er så nemt at forbinde med zombier.
Spillet har sine actionsekvenser, som til tider kan være skræmmende, men The Walking Dead handler i langt højere grad om at træffe valg og leve sig ind i dem.
Det er langt fra zombierne, der er den største fare i den postapokalyptiske verden
For at fortællingen fungerer er spilleren nødt til at leve sig ind i Clementine, føle med hende og dermed mærke vægten af de etiske og moralske beslutninger, som den unge pige er tvunget til at træffe. Desværre har Telletale Games’ forfattere svært ved at skabe en fokuseret retning i fortællingen og samtidig så travlt med at aflive figurer undervejs, at hun og spilleren mod slutningen mangler ankerpunkter til at fæste de etiske valg.
Historien om Clementine og hendes uundgåelige forråelse mister ganske enkelt styrke undervejs, når det bliver alt for nemt at træffe egoistiske valg, fordi der er ikke længere andre mennesker, hun bekymrer sig om eller vil ofre sig for.
Det til trods er The Walking Dead – Sæson 2 en spiloplevelse, der er værd at investere sig selv i, når det er fortællingen, der skal have lov at fylde skærmen.
Leave a Reply