Monthly Archives: January 2015

Tre danske spil der fortjener en ekstra chance

Der udkommer hvert år rigtig mange spil til både tablet og smartphone.

En del af disse spil er produceret af en dansk spilbranche, der har vokset sig stor og rent ud sagt sprudler af kreativitet.

Men der skal ikke meget til, før de gode ideer drukner i det store udbud af spil, og spiludviklerne dermed ikke får den opmærksomhed deres spil fortjener.

Så i stedet for at følge den nådesløse tendens med konstant at se frem mod nye spil og udgivelser, har vi valgt at kaste et blik tilbage på tre danske spiludgivelser, som fortjener en ekstra chance.



Mens opfinderen i Chronology kan rejse i tiden, så kan hans tidssnegl selvfølgelig helt stoppe den.

Chronology: Time Changes Everything
Nutiden er forvandlet til en ødemark af en katastrofe, der fandt sted i fortiden – en katastrofe spilleren gerne skal forhindre ved netop at manipulere tiden.

Den fez-klædte opfinder har evnen til at springe frem og tilbage mellem fortid og nutid, hvilket er nødvendigt for at bevæge sig omkring i spillets platformsdesign.

Således kan vejen videre i nutiden for eksempel været spæret af en port, hvor opfinder må til fortiden for at aktivere åbningsmekanismen, for så igen at vende tilbage til nutiden, hvor vildtvoksende planter gør det muligt at hoppe til an afsats der ikke kan nås i fortiden.

Chronology leger fint med tidselementet og udfordrer spilleren, uden at det nogensinde bliver alt for komplekst. Grafikken er virkelig tiltalende, og gameplay-makanismerne balancerer og virker gennemarbejdede.

I versionerne til iOS og Windows Phone er første episode gratis at spille, mens episode to kan tilkøbes.

Spiludvikleren Osao Games arbejder stadig på tredje episode, men fokus er lige nu på at få gjort en version af spillet klar til Android inden for de næste par måneder.

Steam, iOS App Store og Windows Phone 



Udviklerne bag Blendimals har hentet meget inspiration i spilklassikeren Lemmings.

Annonce:


Blendimals
Hvad får du, hvis du putter en kanin og et næsehorn i en blender?

Det lyder som indledningen til en vittighed, der kræver promiller i blodet at more sig over.

Men er i virkeligheden det grundlæggende og meget charmerende koncept i Blendimals.

Et spil der i sin enkelhed går ud på at blende forskellige dyr og dermed deres egenskaber, så det bliver muligt at hoppe, smadre eller grave sig forbi en række forhindringer for til sidst at sætte sig til rette i et katapultsædet og sætte kurs mod månen.

Blendimals voksede ud af den danske spiluddannelse DADIU, og blev senere gjort udgivelsesklart sideløbende med udviklernes fuldtidsjobs eller studier.

Rent visuelt stikker spillet lidt i flere retninger og gameplay-mekanikkerne er noget grove i kanterne – der mangler den helt stramme finish. Men Blendimals er fornøjeligt og underholdende.

iOs App Store



Make my Head Grow er meget simpelt bade i streg og gameplay – men ogsÃ¥ mægtig underholdende pÃ¥ den dumme made.

Make my Head Grow

Et spil som Make my Head Grow er på en og samme tid utroligt simpelt og utroligt dumt.

To tændstikmænd i hver sin kasse knalder på blodig vis hovedet i gulvet, så det svulmer op og dermed giver figuren den fornødne tyngde til at puffe til sin kasse.

MÃ¥let er at vippe modstanderen af banen.

Make my Head Grow blev oprindeligt til i en Flash-version under et såkaldt Gamejam på blot 48 timer, og blev så over fire år finpudset og strammet op, så det i sidste ende var udgivelsesklart.

Mens det er muligt at spille mod en computerstyret modstander, sÃ¥ findes morskaben i Make my Head Grow primært i kampen mod vennerne – det er nemlig muligt at spille mod hinanden pÃ¥ samme skærm.

Tændstikmænd, smadre hoved ned i gulvet, vokse, puffe til kasse hver befinder sig i for til sidst at skubbe modstander af banen

iOS App Store 

Læs ogsÃ¥: Anmeldelse: Jeg en gÃ¥rd mig bygge vil …

Posted in computer.

Bliv bedre til Excel del 3: Lav ugeplaner uden weekend og tre brugbare Excel-tips du skal kende

Excel kan være svært at finde rundt i. Derfor har Computerworld i samarbejde med Ernst Lohse, Mastercertificeret i Office-pakken, lavet en artikelserie på fire artikler omkring enkle Excel-tips, som du bare skal kende. 

Bliv bedre til Excel: Her har du fire gode tricks som du (sikkert) ikke kender

Bliv Bedre til Excel: Vis alle celler med formler – og tre andre uundværlige tips

Excel-serie. Excel er en af de største tidsrøvere, som du finder på kontoret i dag, fordi man ofte skal gøre mange ting manuelt, som Excel egentlig kan klare dig dig.
 

Men Excel behøver slet ikke være en tidsrøver.

IDG Kurser har en vifte af kurser i Excel pÃ¥ forskellige niveauer, hvor Excel-guruen Ernst Lohse viser dig alle de tips og tricks, som du har manglet i Excel. Lyden af “Ah, sÃ¥ du gør sÃ¥dan,” lyder ofte fra kursus-lokalerne. 

Du kan læse mere om IDG’s Excel-kurser her. 

Derfor har vi lavet en lille artikelserie på fire artikler omkring Excel-tips. De der små tips, som kan gøre en kæmpe forskel i hverdagen. Dette er den fjerde artikel. 

Vi har spurgt Ernst Lohse, hvilke små tricks som du bare må kende.

De følgende tips og genveje virker til Excel 2010, men burde langt hen ad vejen ogsÃ¥ virke til Excel 2013 (Office 365). Det har resulteret i en række artikler, som vil indeholde tips samt en gif eller billede til at illustrere tippet.Â

1. Skriv dagsdato med en enkel kode

 I stedet for at skrive datoen ind på den bestemte Excel-måde, så den ikke læser det som et data-tal, så skriv i stedet Ctrl+shift+; Det giver dig dags dato. Skriver du Ctrl+Shift+: så får du klokkeslettet ned til sekundet.



Tip 1.

2. Excel kan selv tænke: laver ugedage og måneder efter ét ord

I stedet for at skrive januar, februar, marts og så videre i hver sin celle, så skriv januar i den første, og tag derefter fat i plustegnet i hjørnet og træk. Du kan nu se, at Excel selv skriver de efterfølgende måneder, og kommer du til december, så starter den bare forfra.

Det samme kan den gøre med ugedage, og du kan ogsÃ¥ skrive “vare 1″ og trække. SÃ¥ vil de efterfølgende felter komme til at hedde “vare 2″, “vare 3″ og sÃ¥ videre.



Tip 2.

3. Lav skema over ugedage uden weekend

Skal du lave en oversigt over ugedagene uden weekender, kan det godt blive et værre pilarbejde.

Det du kan gøre er at skrive Ctrl+Shift+; (dagsdato), og derefter trække i fyldhåndtaget ved markøren med din højre musetast. Når du slipper igen, vælger du ugedage, og så viser den kun ugedage uden weekender.



Tip 3.

4. Liste over ark

Hvis du er power-user i Excel, så arbejder du nok i mange ark på én gang. I stedet for at bladre igennem dem med de to pile for neden, så kan du i stedet højreklikke på én af pilene og få en oversigt over alle ark.



Tip 4.

Læs ogsÃ¥: Microsofts nye Office-apps: Masser af touch, mobil og cloud – men ogsÃ¥ tastatur og mus

Excel kan være svært at finde rundt i. Derfor har Computerworld i samarbejde med Ernst Lohse, Mastercertificeret i Office-pakken, lavet en artikelserie på fire artikler omkring enkle Excel-tips, som du bare skal kende. 

[b]Bliv bedre til Excel: Her har du fire gode tricks som du (sikkert) ikke kender

Bliv Bedre til Excel: Vis alle celler med formler – og tre andre uundværlige tips[/b]

Posted in computer.

Digital post-kukkuk: Hospital vil ikke have mail – send dine fortrolige oplysninger med snailmail

Selvom Digital Post i 2014 blev trukket ned om ørerne på alle danskere over 15 år, er det langt fra alle offentlige institutioner, der kan modtage digital post.

Det måtte en Computerworld-læser sande, da han ville sende fortrolige patientinformationer til Herlev Hospital nord for København.

Han fik via hospitalets hjemmeside oplyst, at mails med persondata, personfølsomme oplysninger og fortrolige oplysninger skal sendes til hospitalet og besvares af hospitalet via en sÃ¥kaldt ‘sikker forbindelse’.

Samtidig kunne han dog på hjemmesiden læse:

“De fleste af hospitalets e-mail-adresser er ikke koblet op til en ‘sikker forbindelse’. Det betyder, at vi ikke kan besvare mails fra disse postkasser, hvis mailen indeholder personfølsomme data og fortrolige personoplysninger. Hvis hospitalets gør det, overtræder vi Persondataloven (§ 7, stk. 1).”

Derfor anbefaler hospitalet, at folk med fortrolige oplysninger til hospitalet enten ringer eller sender et godt, gammeldaws papirbrev med disse informationer.

En plat vittighed
Læseren ønsker ikke stå frem med sit navn og identitet, der imidlertid er Computerworld-redaktionen bekendt.

Han undrer sig over, at der med indførelsen af digital post ikke er muligheder for at kontakte offentlige myndigheder på en sikker måde, og at postgangen således er ensrettet ud mod borgerne.

Det har fået ham i blækhuset og forfattet et brev til Digitaliseringsstyrelsen med følgende ordlyd:

“Undertegnede fuldt digitaliserede ældrebyrde mÃ¥ber over, at man i 2015 ikke er i stand til at sikre sikker e-mail til en af regionens vigtige hospitaler. Ta’ venligst telefonen, eller spadser til det nærmeste nedlagte posthus med papirbreve, hvis personfølsomme oplysninger skal deles med det offentlige,” lyder indledningen.

“Jeg er i den uheldige situation, at jeg skal kontakte hospitalet med angivelse af mit CPR-nr. som er i forvejen en forstening sikkerhedsmæssigt. Finansministerens drømme om megabesparelser gennem digitalisering er en plat vittighed,” runder han af.

Annonce:


Svaret fra Digitaliseringsstyrelsen bliver indledt med, at ‘der er ikke noget lovkrav om, at hospitalerne skal kunne kontaktes af borgerne via Digital Post’.

Supportmedarbejderen udtrykker samtidig forst̴else for, at man som borger kan have den forventning og oplyser, at de fleste af landets hospitaler i dag kan kontaktes via digital post Рdog ikke i Region H.

I sidste ende henvises Computerworld-læseren til Region H for at få svar på, hvorfor der ikke kan sendes sikker digital post til Herlev Hospital.

Kommer i løbet af februar
Som sagt s̴ gjort, og Region H vendte torsdag tilbage med nyheden om, at den digitale kommunikation med regionens hospitaler er mulig ganske snart Рalts̴ godt tre m̴neders tid efter, at borgerne er blevet tvunget p̴ digital post.

“I løbet af februar fÃ¥r man som borger mulighed for at skrive til hospitalerne via Borger.dk pÃ¥ samme mÃ¥de, som man i dag kan skrive til Region Hovedstadens administrative enheder,” lyder svaret fra Region H til Computerworld-læseren.

Svaret glæder Computerworld-læseren, men afføder naturligvis spørgsmål om, hvor mange myndigheder der findes i alt, som ikke er i stand til at modtage digital post fra det offentlige.

Ikke forpligtede til digital post
Kontorchef Louise Palludan fra Digitaliseringsstyrelsen forklarer til Computerworld, at styrelsen gerne så, at flere myndigheder var det gode eksempel og tilgængelige på digital post.

“Det er dog op til den enkelte myndighed, hvordan den vil implementere digital post. I Region H har man nu valgt, at ogsÃ¥ Herlev Hospital allerede fra næste mÃ¥ned kan modtage digital post, og det er jo glædeligt,” siger hun.

Du siger ‘allerede’. Danske virksomheder har været tvunget til ordningen i over et Ã¥r. Var det ikke pÃ¥ tide, at offentlige myndigheder og institutioner ogsÃ¥ kom i gang, eller har de søgt om fritagelse?

“Man kan som myndighed ikke blive fritaget, ligesom det gælder for borgerne. Der er ingen hjemmel i lovgivningen for, at myndigheder skal være pÃ¥ digital post, men der er indgÃ¥et en fællesoffentlig aftale, hvor statslige myndigheder, regioner og kommuner er blevet enige om, at de skal være kontaktbare i digital post.”

“Det er imidlertid den enkelte myndighed, som har kompetence til at vurdere, hvordan de ønsker at være kontaktbare. Det betyder at nogle myndigheder har valgt at oprette en eller flere kontaktpostkasser i digital post. Ligesom Region H har besluttet, at Herlev Hospital skal være kontaktbar nu. ”

Annonce:


Hvad med børnehaven? 
Så der kan altså stadig være mange myndigheder og institutioner, som endnu ikke kan modtage digital post fra borgerne, men vi bliver nødt til at ringe eller sende et brev i stedet?

“Vi har 270 myndigheder pÃ¥ digital post, og det er rigtig mange. Jeg skal ikke udelukke, at der i kommuner eksempelvis ogsÃ¥ er børnehaver, man ikke kan sende digital post til.”

Hvis borgerne gerne vil skrive til den institution, hvor deres børn bliver passet, ville det så ikke være naturligt, at de kan gøre det nu, hvor digital post er indført?

“Borgere, der har modtaget digital post fra en myndighed, kan altid ogsÃ¥ skrive til den pÃ¥gældende myndighed. Det er som sagt op til den enkelte myndighed at beslutte, hvilke institutioner pÃ¥ omrÃ¥det, der skal tilsluttes digital post.” 

“Lige nu kan vi se, at trafikken gÃ¥r fra myndighederne og ud til borgerne,” lyder svaret fra Digitaliseringsstyrelsens kontorchef Louise Palludan. 

Hun nævner, at borgere og virksomheder i deres digital post kan se en adresseliste over, hvem de kan skrive til. 

Borgere og virksomheder kan på Digitaliseringsstyrelsens egen hjemmeside se, hvor store deres afsendt digital post-meddelelser må være.

Læs også:
Pia Kjærsgaard: Frygter digital post bliver næste store it-skandale

Posted in computer.

"Vi kunne se, at regionens læger mailede de sikre patientjournaler til deres private mail-adresser"


For et par Ã¥r siden tilbød vi i CheckPoint [et it-sikkerhedsfirma. Red] at levere en sikkerhedsanalyse – vores sÃ¥kaldte Security Check Up – til en dansk region.

Her placerer vi en boks på kundens netværk, og boksen lytter så på og analyserer ind- og udgående trafik fra internettet.

Regionen mente, at det var unødvendigt og sagde nej. Meldingen var, at man var helt sikker på, at der ikke var it-sikkerhedsmæssige udfordringer, fordi regionen kørte Citrix over hele linien.

Det betyder jo, at alt er centraliseret, og at alle kører med remote virtuelle pc’er. Dermed skulle eksempelvis læger, der ville arbejde hjemmefra, logge ind pÃ¥ en virtuel arbejdsplads, der ligger centralt inden for perimeteren.

Det regnes normalt for en sikker løsning.

Vi fik nu overbevist regionen om, at det måske godt kunne være interessant at kigge lidt på trafikken alligevel, og det gik den med til. Så vi placerede boksen og lod den køre i en uges tid, hvorefter vi tog den hjem og genererede en rapport, som viste, hvad der havde været af forskellige hændelser.

Der var selvfølgelig lidt malware, hvilket vi ser næsten alle steder, men det var ikke det værste.

For værre var det, at vi kunne se, at lægerne åbenbart fandt Citrix-systemet så tungt at arbejde med, at de havde fundet en smart metode, der kunne gøre arbejdet lidt enklere.

De mailede nemlig patientjournalerne Рder alts̴ l̴ virtuelt inden for perimeteren Рtil deres private mail-adresser, s̴ de kunne sidde derhjemme og arbejde med journalerne i ro og fred p̴ deres egne maskiner.

Vi kunne også se på loggen, at der i mange tilfælde var blevet sendt data og journaler til Dropbox og Google Drive. Det gjorde det jo endnu nemmere lige at dele det hele med en kollega eller gemme det til senere brug.

Læren er, at man altid løbende bør analysere pÃ¥ trafikken til og fra sine systemer – ogsÃ¥ selv om man tror, at de er helt sikre. For et system er jo kun sikkert, hvis det bliver brugt helt efter hensigten. SÃ¥ det er man nødt til at sikre er tilfældet.

Posted in computer.

Fungerer stadig ikke: Mac-computere plages fortsat af Wifi-problemer trods stor opdatering

Apples forsøg på for anden gang at løse problemerne med Wifi-forbindelserne i Mac-computere har ikke været nogen ubetinget succes.

I hvert melder Mac-brugere, der har opgraderet til den splinternye iOS 8, fortsat om knas i Wifi-forbindelserne.

Et af hovedemnerne i iOS 8 var ellers at udbrede en løsning på Wifi-problemerne, der har ramt mange Mac-computerne med installeringen af styresystemet OS X Yosemite, som Apple lancerede i oktober.

Det kan du læse mere om her: Frustrerede Mac-brugere: Nyt Mac OS X Yosemite får Wifi-forbindelsen til at crashe

Apple har aldrig formelt anerkendt, at OS X Yosemite forårsager problemer med Wifi-forbindelserne i Mac-computerne.

Dog skrev Apple øverst pÃ¥ listen over forbedringer i den nyeste opdatering, at ændringerne skulle løse ‘et problem, der kan Wifi-forbindelsen til at stÃ¥ af.[/url].

Læs også: Apple opdaterer Yosemite igen: Forsøger at løse Wifi-problemer på din Mac igen.

Hertil kommer, at Apple i november frigav en såkaldt beta-build af Yosemite til udviklerne, hvor selskabet bad om, at der især blev fokuseret på blandt andet Wifi.

Det førte til opdateringen 10.10.1, der imidlertid heller ikke løste Wifi-problemerne. Det kan du læse mere om her:

Den nyeste opdatering, 10.10.2, der blev frigivet tirsdag, ser imidlertid heller ikke ud til at løse Wifi-problemerne – i hvert fald ikke for alle brugerne.

I hvert strømmer det ind med klager fra frustrerede brugere i Apples eget support-forum, der har været samlingspunkt for mange Mac-brugere, der har søgt hjælp fra andre til at løse problemet.

Her bliver der berettet om ‘absolut nul forbedringer,’ ligesom der bliver berettet om, at opdateringen faktisk har fÃ¥et Wifi-forbindelsen til at virke indtil brugeren tændte for computerens Bluetooth-forbindelse. SÃ¥ var det slut igen.

Også en del iPhone- og iPad-brugere er blevet ramt af Wifi-problemer efter de har opgraderet til iOS 8, der blev udsendt i september.

Det viser en lang debat-tråd med knap 1.700 indlæg i Apples support-forum, som du kan se her.

Apple har netop frigivet en opdatering til iOS, men har intet nævnt om at løse Wifi-problemer i denne forbindelse.

Læs også:

Apple opdaterer Yosemite igen: Forsøger at løse Wifi-problemer på din Mac igen.

Buldrer afsted: OS X Yosemite er hurtigst voksende Mac OS nogensinde.

Apple endelig klar med opdatering til problemramt OS X Yosemite: Men Wifi-problem er ikke løst.

Sikkerhedsselskab: Alvorlig sårbarhed i OS X Yosemite.

Total stilhed fra Apple trods klage-storm over Wifi-problemer i Yosemite.

Frustrerede Mac-brugere: Nyt Mac OS X Yosemite får Wifi-forbindelsen til at crashe.

Posted in computer.

Banker store konkurrenter af banen: Dansk it-darling skal bygge ny stor kommunal it-løsning

Det kommunale it-fællesskab Kombit har i dag afgjort, at det bliver Netcompany, som skal stå for at udvikle et nyt sagssystem (SAPA) til landets 98 kommuner.

Det nye it-system kommer til at koste godt 100 millioner er kroner, og det skal efterplanen tages i brug i første halvdel af 2016.

Netcompany løber med sejren foran en række udenlandsk ejede giganter på det offentlige it-marked som CSC, IBM, CGI og ikke mindst KMD, som i mange år har haft monopol på at levere et tilsvarende system, som har været kendt under navnet KMD Sag.

Det er dog langt fra første gang, at Netcompany gør sin entre på det kommunale it-marked. Firmaet leverer i dag blandt andet portalløsninger til en række kommuner. Men SAPA-systemet er formentlig den største skalp, som Netcompany hidtil har hentet hjem på det kommunale område.

“Hvis du for to Ã¥r siden havde spurgt folk i branchen, om vi i Netcompany kunne vinde en ordre pÃ¥ det her system, som skal ud til alle kommunerne med noget i retning af 50-100.000 brugere, sÃ¥ ville de fleste have sagt nej. Men der er brug for nogle, der kan bryde lidt op i det fast mønster, sÃ¥ jeg er rigtig stolt over at vi har vundet,” siger Netcompanys administrerende direktør Andre Rogaczewski i en kommentar.

Venter store fordele for kommunerne
Han hæfter sig ved, at det kommende SAPA-system udover at binde en række kommunale fagsystemer sammen, på en helt ny måde skal gøre brugen af it til en del af den kommunale sagsbehandling. Det stiller store krav til både nytænkning og kvalitet i udviklingen af det nye it-system.

“Det her er et omrÃ¥de, hvor man virkelig kan fÃ¥ store fordele med anderledes og mere effektive processer, sÃ¥ det er ikke kun it, det drejer sig om. SÃ¥ det er ogsÃ¥ en kreativ og nytænkende opgave, der kræver, at man kan nyudvikle i den rigtige kvalitet, gøre det til tiden og indenfor budgettet. Det tager jeg som en anerkendelse af, at vi tidligere har vist, at det er noget vi kan,” siger Andre Rogaczewski.

Udbuddet af SAPA er blot det seneste i en række store udbud, hvor kommunerne for første gang sender en stribe opgaver ud i fri konkurrence. Tidligere har systemerne været leveret af KMD, som reelt har haf monopol på opgaverne.

Det er som nævnt det kommunale it-fællesskab Kombit, der har stået for udbuddene, og her lægger man ikke skjul på, at man er tilfreds med, at de hidtidige monopolsystemer nu er kommet ud i fri konkurrence.

“De mange tilbud vi har fÃ¥et pÃ¥ de fire systemer vidner om en meget stor interesse for det kommunale it-marked – det er vi naturligvis meget tilfredse med. Derfor vil vi gerne takke alle leverandører som har budt ind – det har været meget professionelt og niveauet har været højt,” siger Mikkel Tang Hedegaard, kommunikationschef i Kombit.

Læs også:

Ingen vej tilbage: Nu har konkurrenterne slÃ¥et det første hul i KMD’s monopol

It-firmaer satser millioner på kommunalt kæmpeudbud

Posted in computer.

Dansk sikkerhedsfirma udsat for hævnangreb: Fik 400.000 mails fra hackere



Grundet forskellige antispam-filtre valgte masser af mailservere pÃ¥ grund af afsender-adressen “csis.dik” (bemærk: .dik), at returnere mailen, da domænet ikke findes. Resultatet er, at “Return-Receipt-To” som er en funktion, der anvendes til at bekræfte at mailen ogsÃ¥ kommer igennem, bouncer en fejlmeddelelse tilbage til “kontakt@csis.dk”. Kilde: CSIS.

Fik I mange mails i går?

“Ha, ha. Det tror jeg roligt, at man kan sige,” lyder det fra Peter Kruse, der er teknisk direktør i it-sikkerhedsselskabet CSIS.

Torsdag 30. januar blev der nemlig sendt 400.000 mails til det danske sikkerhedsfirmas mailserver.

De mange mails blev sendt som en lille hilsen til CSIS for selskabets arbejde med at ødelægge et botnet.

“De it-kriminelle, som stÃ¥r bag netbanktyven Dyreza og et tilhørende botnet, valgte at svare tilbage pÃ¥ en operation, som CSIS i gÃ¥r gennemførte, og som havde indflydelse pÃ¥ driften af deres botnet,” fortæller Peter Kruse.

“Vores operation var en sÃ¥kaldt ‘probe’, hvor vi løbende vurderer, hvor modstandsdygtigt et botnet er overfor forskellige former for ‘takedowns’ fra vores side. Vi lagde deres botnet ned i et par timer, og det fik altsÃ¥ konsekvenser for os pÃ¥ mail-fronten,” fortæller han.

Som et direkte svar på den aktion, valgte Dyreza nemlig at svare igen ved at indsætte CSIS som afsender i et massivt spamrun.

Blev udsat for et Joe Job
Denne type angreb går under betegnelsen et Joe Job, og målet med en sådan manøvre er at overbelaste mailservere ved at indsætte en valid adresse i en spoofet mailheader.

“Det kan sammenlignes med et DDoS-angreb, men rettet mod mailservere.”

Ifølge CSIS havde Dyreza bemærket, at den ødelæggende aktion mod deres botnet stammede fra et dansk IP-adresserum.

“Der er ikke sÃ¥ mange i Danmark, der foretager denne type ‘takedowns’ mod botnet, sÃ¥ det har ikke været sÃ¥ svært at regne ud, at det var vores virksomhed, der stod bag. Det er altsÃ¥ en straffeaktion fra de kriminelle. Vi ved, hvordan vi skal lægge deres botnet ned, og det betyder Ã¥benbart krig,” fortæller Peter Kruse.

Læs også: Sådan går det, når hackerne selv bliver hacket



Man kan sammenligne det med et DDoS-angreb mod en mailserver.

Annonce:


Hvordan blev dette angreb effektivt?

“Selvom vi naturligvis beskytter vores mailservere med blandt andet SPF (Sender Policy Framework) og DMARC (Domain-based Message Authentication Reporting and Conformance), sÃ¥ løfter problemet sig, fordi mange andre mailservere ikke anvender teknologierne. Det gør det sÃ¥ ikke bedre, at afsenderdomænet ikke eksisterer (sendt som csis.dik).

Angrebet fra Dyreza kan teknisk sammenlignes med et DDoS-reflektionsangreb idet mailservere, som modtager den uønskede post, vil returnere en fejlmeddelelse. Det sker fordi csis.dk optræder i headeren “Return-Receipt-To”. Alle autosvar vil sendes via en legitim MX record og dermed godkendes af SPF.

Der sker altså det, at der bouncer en fejlmeddelelse tilbage til kontakt@csis.dk, der er den konto, som kunder og brugere normalt anvender til kontakt med firmaet.

DMARC er også uden effekt da, der anvendes et ikke-eksisterende domæne (csis.dik) som afsender.

“Dette angreb er effektivt, fordi mange mailservere ikke er konfigureret forsvarligt, og det reflekterer direkte tilbage til vores mailserver,” siger han.


Angrebet mange gange
Derfor blev CSIS altså bombet med henved 400.000 mails i løbet af ganske kort tid.

“Mange af beskederne blev dog filteret fra i vores mail firewall, men der slap cirka 15.000 mails igennem, før vi fik lukket helt ned, sÃ¥ der har været lidt oprydning her til morgen,” fortæller han grinende.

Men der er ikke sket nogen skade efter angrebet, fortsætter han.

“NÃ¥r man piller ved de it-kriminelles økonomi, bliver de vrede. CSIS har tidligere været udsat for denne og andre typer modangreb fra it-kriminelle, og det er ikke utænkeligt, at det vil ske igen. I mellemtiden vil vi fortsætte vores bestræbelser pÃ¥ at nedskyde botnet og opspore it-kriminelle, sÃ¥ de kan retsforfølges for deres ugerninger,” siger Peter Kruse.

Kun en enkelt gang har firmaets webside været i knæ.

“I dag har vi flere separate linjer, sÃ¥ vi kan trykke pÃ¥ en knap og skifte, hvis der er belastning pÃ¥ en linje. I 2004 var vi dog ramt af et massivt DDoS-angreb, hvor vi gik ned. Der kom millioner af forespørgsler pÃ¥ en gang, og det kunne vi ikke hÃ¥ndtere pÃ¥ det tidspunkt. Der mÃ¥tte vi ned.”

Læs også:
Sådan går det, når hackerne selv bliver hacket

Farlige hacker-fif: Her er hackernes hemmelige metoder

Politisk magtspil om hacker-lov: Venstre vil sikre flertal uden om regeringen

Dansk firma: Fik hacket Apple ID og modtog for 650.000 kroner iPhone 6

Posted in computer.

Forbyd kryptering, del al information og lad os sammen overv̴ge hinanden Рs̴ vinder vi

Jeg er en af dem, der gerne vil have et privatliv. Jeg vil gerne have mine hemmeligheder i fred. SÃ¥ da helten Snowden, æret være hans navn, afslørede, at NSA ved det hele, blev jeg forarget over NSA’s snagen.

Det gjorde NSA ogsÃ¥, altsÃ¥ blev forarget – over at deres hemmelighed blev afsløret. Og mere skete der sÃ¥ ikke ved det.

Regeringer over hele verden trak på skuldrene, og livet gik videre som før -lige bortset fra Snowdens, æret være hans navn, som siden da har levet i skjul og kryptering.

Men da så de franske jihadist-tumper henrettede en hel redaktion i Paris, virkede det så alligevel som en god idé, at nogen holder øje med vildfarne sjæles kommunikation.

Og da belgisk politi ugen efter standsede et omhyggeligt planlagt terrorangreb, forekom det mig, at det der overvågning måske alligevel ikke var så tosset.

Envejsproblemet
Problemet med overvågning af hele befolkninger er, at overvågningen er envejs.

Hvad kan den information ikke bruges til, hvis den falder i de forkerte hænder, hvis ejermænd ikke kan forstå betydningen af ytringsfrihed?

Det findes også herhjemme, hvor en medborger blev anklaget for på Facebook at udtrykke sympati for terrorangrebet på Charlie Hebdo. 

Folk, der forstår en smule om it, synes at være enige om, at gode borgere bør kryptere sig fra top til tå for at bekæmpe overvågningen af almindelige mennesker.

Nogle få gør det også.

De fleste deler imidlertid rask væk det allermest intime på Facebook, e-mails, sms og alle mulige andre kanaler, som alle kan få adgang til uden større anstrengelse.

Det virker oprigtigt talt ikke, som om ret mange mennesker er særligt optageded af at beskytte informationer om deres liv og tanker.

På den anden side er de fleste enige om, at det er bedst at standse forvildede sjæle i at gøre ondt, før de rent faktisk gør det.

Og overvågning er nu engang en god metode til at lykkes med det projekt.

Både terrorister og andre forbrydere har bemærket, at nogle forsøger at læse med, og derfor er de endnu bedre krypteret end de få af os andre, som rent faktisk forsøger at håndhæve et digitalt privatliv.

Derfor beder denne verdens PET’er og NSA’er løbende om endnu flere bevillinger for at kunne bryde krypteringen. Og dem skal de da nok fÃ¥. Krypteringen bliver omvendt endnu bedre, og sÃ¥ skal de selvfølgelig have endnu flere penge og sÃ¥ videre.


Forbyd kryptering
Jeg foreslår en anden tilgang: Forbyd kryptering og gør al kommunikation offentlig.

Sms, Snapchat, e-mail, telefonsamtaler, billeder, video, Google Drev – det hele. Lad os Ã¥bne NSA’s gigantiske databaser og gøre dem søgbare for enhver.

Lad os sammen overvåge hinanden, så forbrydere og terrorister kan blive opdaget, og diktatoriske regeringer ikke bare kan eliminere kritikere, uden at alle vi andre straks kan dele alt det, kritikerne har kommunikeret.  

Ã…ben slÃ¥r lukket til hver en tid. Ã…ben er at dele – ogsÃ¥ informationen om hvem, der har set hvad.

Kigger den ene forretning den anden over skulderen, må det koste bøder.

Spionerer man i eks’ens fotoalbum med den nye kæreste, er der ballade.

Natuligvis kan der opstilles etiske regler, som sikrer anstændig adfærd.

Det er skam alvorligt ment. Sagen er jo, at cyberspionagen foregår døgnet rundt.

Du aner ikke, hvem der læser med i din virksomheds kommunikation.

Du aner ikke, hvem der læser med på din pc.

Du ved til gengæld ret sikkert, at det meste af din kommunikation ligger pÃ¥ NSA’s harddiske – og sikkert en del andre steder ogsÃ¥.

Så NOGEN læser altså med, uanset hvad du gør.

De kan være konkurrenter, ekskærester og arbejdsgivere. Samtidigt gemmer ANDRE deres information om deres frygtelige forbrydelser, og det koster menneskeliv.

S̴ fuck nu det privatliv. Vi deler alligevel det hele med andre Рb̴de med og uden vores viden.

Lad os i stedet dele det hele med hinanden og med Ã¥ben pande. Det bliver den højeste oplysning og gennemsigtighed om alt og alle – til alle.

Tilføj et solidt log-system, der afslører alt det misbrug, som sker i det skjulte i dag – og lad os sÃ¥ finde nogle enkle regler for, hvad der er OK, og hvad der ikke er.

Annonce:


Posted in computer.

Ny email-løsning til virksomheder: It-giganten Amazon melder sig ind i kampen

Den amerikanske it-gigant Amazon, der alene i 2014 ansatte 6.000 nye fuldtidsmedarbejdere i EU, fortsætter med at udvide forretningen.

Nu har Amazon netop lanceret en cloud-baseret mail-tjeneste rettet mod virksomhederne.

Det skriver Jeff Barr fra Amazon Web Services i et blogindlæg, hvor han forklarer, at Amazon Workmail på ægte cloud-maner skal fjerne bøvlet for it-administratorerne i virksomhedene og samtidig give brugerne alle de mail-funktioner, de forventes i dag.

Med andre ord er Workmail fra Amazon altsÃ¥ et direkte angreb pÃ¥ Microsofts uhyre populære Office 365/Outlook og de tilsvarende cloud-mail-løsninger fra Google og IBM – læs mere om de løsninger her.

Indtil videre er der kun tale om en preview-version fra Amazon, men konceptet er ikke til at tage fejl af:

“Denne email- og kalender-løsning kører i skyen. Den tilbyder et unikt sæt af sikkerheds-kontroller og fungerer sammen med dine eksisterende desktop- og mobil-klienter (der er ogsÃ¥ et browser-baseret interface),” lyder det fra Amazon.

Klar med migrerings-værktøj
Amazon forsøger tydeligvis at gøre skiftet til en ny mail-tjeneste og -leverandør så let at overskue som muligt for de mange virksomheder, der allerede har Microsofts løsninger i brug.

“Workmail blev designet til at fungere med dine eksisterende pc- og Mac-baserede Outlook-klienter, inklusiv forudinstallerede ‘click-to-run’-versioner.”

“Den virker ogsÃ¥ sammen med mobile klienter, der bruger Exchange ActiveSync-protokollen,” skriver Amazon, der samtidig ogsÃ¥ har frigivet et migreringsværktøj, der skal gøre det let at flytte data til den nye cloud-løsning.


Det får man med Workmail
Det er muligt at prøve en trialversion af Amazon Workmail i 30 dage, hvor man fÃ¥r 50 gigabyte storage til op til 25 medarbejdere, skriver Amazon, der dog samtidig oplyser, at preview-versionen indtil videre kun kan bruges i Irland her i Europa.Â

Hvad planerne er for resten af Europa oplyses ikke af Amazon, der dog ellers fortæller en masse om de konkrete funktioner i Workmail. 

“Som en Workmail-bruger har du adgang til alle de almindelige email-funktioner, eksempelvis kalender, kalenderdeling, opgaver, kontaktlister, distributionslister, ressource-booking, offentlige mapper og out-of-office-beskeder.”

Samtidig skriver Jeff Barr fra Amazon Web Services, at browser-versionen også understøtter alle funktionerne og i øvrigt fungerer i både Firefox, Chrome, Safari og Internet Explorer.

Prisen for Amazon Workmail bliver fire dollars om måneden for de amerikanske brugere, hvilket inkluderer 50 gigabyte storage. Hvad en eventuel dansk pris bliver, er dog endnu for tidligt at spå om. 

Han bruger også en del kræfter på at beskrive de mange sikkerhedsfunktioner i Amazon Workmail.


Annonce:



Microsoft på mail-tronen
Der er dog nok ingen tvivl om, at Amazon – til trods for sin markante tilstedeværelse pÃ¥ cloud-markedet – fÃ¥r svært ved at fÃ¥ de mange og trofaste Microsoft-kunder til at vælge en ny mailleverandør.

Hvis nogen kan gøre det, er Amazon dog ikke noget helt dårligt bud, for selskabet har masser af muskler til at prøve at skubbe til Microsofts mail-dominans.

Sidste år omsatte Amazon for omkring 446 milliarder kroner og landede et overskud på 1,6 milliarder kroner.

Pengene kommer fra alt fra selskabets online-butikker, e-bøger, tablets og e-readere til de forskellige cloud-services, selskabet leverer til virksomheder.

Amazon blev stiftet i 1995 og har i dag omkring 132.600 ansatte.

Læs også:

Her er fremtidens email-løsninger fra Micvrosoft, IBM og Google

It-giganten Amazon: Vi har lige ansat 6.000 nye folk i EU – og det er ikke nok

Opgørelse: Så ofte går dine cloud-løsninger i sort

Posted in computer.

SÃ¥ hurtig er din mobile internetforbindelse

Nummer et i verden når det handler om hastighed på det mobile bredbånd.

Sådan placerer Danmark sig i en undersøgelse, der er foretaget af det finske universitet i Aalto.

Resultaterne er indsamlet via hastighedsmÃ¥ler-app’en Netrader igennem hele 2014.

I Danmark har finnerne målt en gennemsnitlig download-hastighed på 22 megabit per sekund (22.303 kilobit per sekund).

På andenpladsen dukker Schweiz op med en hastighed på cirka 16 megabit per sekund. Herefter følger vores nordiske brødre fra Norge og Sverige.

Du kan se hele listen her.



Gennemsnitshastigheder på mobilt bredbånd i følge det finske universitet i Aalto.

Annonce:


Meget godt men …
Den finske undersøgelse skal dog ses som en tendens og ikke som absolutte downlaod-hastigheder.

Man bliver nemlig nødt til at tage nogle forbehold i forbindelse med de finske tal.

For det første er antallet af mÃ¥linger med app’en meget forskellige fra land til land.

I Finland er der foretaget mere end en million målinger, mens der i Danmark er foretaget 5.300 målinger i hele 2014. På Island er der bare 66 målinger.

Ligeledes fremgår det ikke om målingerne er distribueret ud over hele landet med de forskellige dæknings-grader og hastigheder til følge.

Appen er næppe blevet anvendt af de mere ‘almindelige’ brugere men af folk med teknologisk indsigt og deraf følgende kraftige abonnementer.

Det har professor ved Institut for Elektroniske Systemer, Knud Erik Skoubo også tidligere understreget overfor Computerworld.

“Dem, der downloader sÃ¥dan en app, er typisk folk med en særlig interesse og som i forvejen er lidt nørdet. De vil allerede have rimeligt gode forbindelser og 4G-telefoner. Og pÃ¥ det punkt er Danmark meget godt med,” siger Knud Erik Skoubo.

Men uanset usikkerhederne er målingerne en pegepind om landets status på de mobile bredbåndsagtigheder.

“Med det 4G vi har etableret i Danmark, der rangerer vi os rigtig godt, som det ogsÃ¥ fremgÃ¥r. Selvom det er mere nørdede folk, der mÃ¥ler, sÃ¥ er det stadig et tegn pÃ¥ Danmark har en god 4G-dækning.”

Den solide bredbåndsdækning i kongeriget kommer også frem i en opgørelse fra analysefirmaet Akamai, der hedder: State of the Internet Report.

Her placerer Danmark sig som nummer tre på listen med en gennemsnitlig hastighed på det mobile bredbånd på lige knap otte megabit per sekund målt i tredje kvartal 2014.



Gennemsnitlig mobil bredbåndshastighed i EMEA i Q3 2014. Kilde: Akami.com



Gennemsnitlig bredbåndshastighed i Europa i Q3 2014. Kilde: Akami.com

Hvis man sammenligner med tallene fra alle opkoblinger til internettet, så får man en bredere indsigt i, hvor et land placerer sig hastighedsmæssigt.

En sådan statistik udarbejder Akami også hvert kvartal baseret på milliarder af målinger.

Plads til forbedringer
Ser man alene på de europæiske (EMEA) tal, så daler Danmark ned på en 11. plads med 11,2 megabit som den mest almindelige download-hastighed i tredje kvartal i 2014.

Til sammenligning er den globale gennemsnitshastighed på 4,5 megabit og Schweiz, der topper den liste, har et gennemsnit på 14,5 megabit.

Læs også: Nu er der 300 megabit til YouSee-kunder

Disse tal er naturligvis ikke direkte sammenlignelige med målingerne fra Aalto-universitetet, da de ikke viser ydelsen på mobilt bredbånd isoleret. Men de skal ses som en bred indikation på, hvor den samlede internethastighed ligger i Danmark sammenlignet med de øvrige europæiske lande.

Selvom mobil-undersøgelserne placerer os på toppen af listerne, så er der dog stadig plads til forbedringer.

“Vores gennemsnitslige mobildækning er fin i forhold til andre lande, men i takt med at fastnettelefonerne forsvinder og kommunikationen med det offentlige i stigende grad foregÃ¥r digitalt, sÃ¥ skal vi være endnu bedre end det nuværende niveau,” har Knud Erik Skoubo tidligere konkluderet.

Læs også:
Fuld fart frem: Danmark har verdens fjerde-hurtigste mobilbredbånd

Måling: Mobildækning er langt ringere end tele-firmaerne lover

Sådan opnår du bedre indendørs dækning

Posted in computer.