Daily Archives: January 7, 2015

Intels mini-computer bliver nu opdateret med deres egne Broadwell-processorer, som netop er blevet lanceret til CES-messen i Las Vegas.

Kender du ikke NUC-computerne fra Intel, så bør du give dem et kig, hvis du står og mangler en miniature-computer, som stadig giver en god brugeroplevelse, og som fylder næsten intet.

Vi testede dem sidste år og roste den lille maskine til skyerne. Det kan du læse mere om her.

To af de første modeller er NUC5i3RYH og NUC5i3RYK, som begge har en Intel Core i3-5010U kerne med det tilsvarende nye HD 5500 Graphic, Mini Displayport og både Bluetooth (4.0) og 802.11ac WiFi. Der er desuden plads til 16GB RAM.

Den eneste forskel på de to enheder er, at den ene, RYH-modellen, har plads til en 2,5 tommer lagerdisk, imens RYK-modellen kun har plads til en M.2 SSD.

Den sidstnævnte er dog så tilsvarende mindre i sin fysiske størrelse, hvilket nok kan være friskende for folk, som vil have så lille en computer som mulig.

Tilsvarende kommer Intel også med to modeller med de nye Broadwell i5-processorer og HD 6000 Graphics.

Du kan læse mere om de nye Intel Core Broadwell-processorer her.

Du kan se lidt om enhederne herunder i en video (på engelsk) fra vores kollegaer fra Computerworld.com.

Intel er dog langt fra de eneste, som laver smÃ¥ mini-computere. OgsÃ¥ HP kom med en mini-computer i deres budgetserie “Stream” (indtil videre kun solgt i USA), og Gigabyte har ogsÃ¥ haft succes med deres BRIX-modeller, som vi ogsÃ¥ tidligere har anmeldt.Â

Du kan også læse om It-chefen for en grønlandsk kommune, som valgte at udskifte alle deres computere til NUC-enheder. 

Læs også: CES 2015: Her de vigtigste emner på verdens største teknologi-messe lige nu

Sådan ser mailen ud. Holder du musen over linket, kan du se, at linket på ingen måde fører over til Jyske Bank. Foto: Morten Sahl Madsen

En mail er i øjeblikket i omløb, som opfordrer Jyske Bank-kunder til at “synkronisere” deres nøglekort med bankens server.

Men det er noget vås og ikke udsendt fra Jyske Bank selv. Mailen er endnu en af de utallige phishingmails, som bankerne månedligt udsættes for.

“Det er langt fra første gang, at sÃ¥danne mails er derude, og det bliver heller ikke sidste gang – desværre,” forklarer afdelingschef for IT-sikkerhed i Jyske Bank, Torben Anholm, til Computerworld.

Klikker man på linket i mailen, bliver man ført over til en tro kopi af Jyske Banks hjemmeside, hvor man så skal indtaste sin NemID.

Derefter bliver du bedt om at indsende et billede af dit nøglekort. Det kort, som sammen med din kode – som du netop har tastet ind – giver adgang til alle dine private oplysninger pÃ¥ NetBank, SKAT, Borger.dk og sÃ¥ videre.

Informationer som de kriminelle udnytter.

Derfor skal du IKKE klikke på linket og på ingen måde indsende et billede af dit nøglekort.

Efter du har skrevet dine NemID-oplysninger ind (selv hvis man skriver forkert, sender den en videre.), så bliver du bedt om at sende en kopi af dit nøglekort ind. Dette vil bankerne aldrig bede dig om. Foto: Morten Sahl Madsen

“Vi ville aldrig bede om nøglekort”
Jyske Banks IT-sikkerhedsafdeling er allerede bevidste om fishingmailen, som de fik nys om i morges, og er allerede godt i gang med at få siden spærret, så ingen bliver ramt af fup-forsøget.

“I samarbejde med sikkerhedsfirmaer fÃ¥r vi lukket den slags sites, og tager efterfølgende kontakt til de kunder, som vi kan se, har besøgt siden. Ved lige præcis denne phishingmail er der endnu ingen, som ser ud til at være blevet snydt, men formoder man, at man er blevet ramt af sÃ¥dan et trick, sÃ¥ skal man tage kontakt til banken,” siger Torben Anholm.

Torben Anholm kommer her med et par gode råd om, hvordan du kan spotte en fishingmail.

1. Er det godt dansk
“Ofte vil phishingmails være skrevet i et dÃ¥rligere dansk – ja ofte har de kriminelle bare brugt Google Translate. Det er ofte et tydeligt tegn pÃ¥, om det er en phishingmail eller ej,” siger Torben Anholm.

2. Hvad bliver du bedt om?
“Giver det mening det, du bliver bedt om? Jyske Bank – eller andre banker for den sags skyld – ville aldrig bede dig om at sende et billede ind af dit nøglekort eller lignende. SÃ¥ er du i tvivl, sÃ¥ tænkt lige over, hvad det er, som du skal gøre,” siger Torben Anholm.

3. Er du i tvivl? Ring til banken  
“Hvis du bare er det mindste i tvivl, sÃ¥ tag og ring til din bankansvarlige. De vil altid kunne fortælle dig, om det reelt er noget, som banken har sendt ud. Og er det endelig noget, som banken har sendt ud, kan det ofte ogsÃ¥ løses over telefonen,” siger Torben Anholm.

4. Tjek URL’en
Et ekstra bonus-råd til de lidt mere computerkyndige. I phishingmails er der ofte links, som skal følges, samt en afsendermail. Tjek begge dele. phishingmails er ofte meget lange mails eller lange links, som intet har med din bank at gøre. Du kan ved at lade din musemarkør svæve over et link se den underliggende web-adresse.

Læs også: 
Afslørende opgørelse: Sådan rammer phishing danskerne

Bo Carlsson er software-udvikler i ingeniørvirksomheden Niras.

Det handler om at ramme en fællesnævner, så software giver mening for alle.

Sådan er god software opbygget, forklarer Bo Carlsson, der er udvikler i ingeniørvirksomheden Niras.

“Hvis du vil have brugeren engageret og motiveret til at anvende et program, sÃ¥ er kodeordet feedback,” lyder hans korte vurdering af vejen til god bruger-software.

“Hvis du tænker pÃ¥ et computerspil, bliver folk fuldstændig opslugt af spillet, fordi det giver feedback øjeblikkeligt. Samtidig er der ofte ikke behov for at tænke. Du skal i stedet handle. Det kan man lære meget af som software-udvikler.”

Den filosofi ligger til grund for den næste udgave af et program, der hedder DRIVE (en forkortelse for drift og vedligehold), som er målrettet forsyningsselskaberne til vand, fjernvarme og afløb. Et program, der har eksisteret gennem mange år.

Målgruppen er således langt fra it-eksperter, men i stedet eksperter i fjernvarme og vandforsyning.

“Vi mÃ¥ erkende, at de tidligere versioner af DRIVE ikke har været brugervenlige nok, og derfor har vi rystet træet godt og grundigt. Tidligere har vi benyttet en vandfaldsmodel, hvor alt bare er blevet bygget pÃ¥, men det er ikke den mest hensigtsmæssige vej.”

Satte en teknoantropolog på sagen
Niras har således brugt det seneste år på at kigge dybt på data genereret fra programmet.

Hvad bliver brugt mest? Hvilken rækkefølge gør brugeren typisk tingene i? Er der funktionalitet, der bliver brugt forkert? Er der funktionalitet, der slet ikke bliver brugt?

Det er nogle af de spørgsmål, der er blevet stillet i udviklingsafdelingen.

“Vi har ogsÃ¥ haft en teknoantropolog ude hos kunderne for at undersøge, hvordan de bruger programmet,” fortæller Bo Carlsson.

Det har blandt andet givet en erkendelse af, at programmet indeholdt alt for mange funktioner, og at brugerne derfor løb sur i hvilke funktioner, de skulle bruge.

Tre trin til bedre software
DRIVE-programmet har eksisteret siden 2009, men i det sidste års tid er der blevet set på koden fra nye vinkler.

Der er blevet foretaget brugertest baseret på opgaveløsning, programmets database og logfiler er blevet støvsuget for informationer om, hvordan programmet rent faktisk bliver brugt.

Og så har firmaet som nævnt haft en teknologi-antropolog været ude og følge brugerne i felten.

“Antropologens konklusion var blandt andet, at brugerne syntes, det var svært at bruge programmet, og at det gav en fornemmelse af at være ‘lavet af ingeniører til ingeniører’ og ikke til driftsfolk,” siger Bo Carlsson og fortsætter:

“Der har ikke været tradition for bruger-feedback i enterprise-software. I dette segment har man ikke rettet pÃ¥ software-programmet, i stedet har man sendt brugerne pÃ¥ kursus.”
Enterprise-softwaren har traditionelt stÃ¥et i kontrast til de programmer, medarbejderen kender fra sin private telefon og pc, hvor det er afgørende at fange interessen med det samme.”

Filosofien er, at det skal være lige sÃ¥ nemt at komme i gang med DRIVE som at spille Farmville – for det dur ikke kun at kigge pÃ¥ chefens behov, nÃ¥r det er medarbejderen, der skal bruge softwaren.

“Software skal være sÃ¥ nem at anvende, at der ikke er behov for en manual.”

Byg, mål, lær
Ved at analysere databaserne i DRIVE kan udviklingsfolkene få en oversigt over hvilke funktioner, der bliver brugt.

“Hvis der ikke er data fra et felt i programmet, sÃ¥ bliver det ikke benyttet. Det betyder i grove træk, at det kan slettes, eller at brugernes vej til feltet skal gøres lettere.”

Niras har ligeledes koblet et analyse-lag på programmet, så udviklerne kan samle informationer om, hvordan programmet bruges i praksis.

Det gør man ud fra en tese om, at software-udvikling handler om hele tiden at tilpasse programmet.

I praksis sendes en ‘rÃ¥’ udgave ud. Herefter mÃ¥les pÃ¥ resultaterne, og programmet tilpasses. Ved at gentage denne proces bliver kanterne hele tiden slebet til.

“PÃ¥ den mÃ¥de reducerer vi kompleksiteten gradvist ved eksempelvis at barbere de felter, der ikke anvendes, væk. Eller ved at fremhæve det næste, logiske skridt i arbejdsflowet. PÃ¥ den mÃ¥de bruger vi logfilerne aktivt i udviklingsarbejdet. Det er en live-test hver dag.”

Brugerne gjorde ikke som vi forventede
Udviklingsfolkene har også hevet brugerne ind til konkrete opgaveløsninger.

“Vi stillede en række specifikke opgaver, og vi havde en forventning til, hvordan de ville gribe opgaverne an.”

Gjorde brugerne som I forventede?

Nej, det gjorde de ikke. Derfor brugte vi ogsÃ¥ resultaterne fra testen til at rette programmets funktioner til, sÃ¥ de passede til de praktiske arbejdsgange.”

En konkret funktion, der blev rettet til, var adressefelterne, som tidligere var opdelt i en hel stribe tekstbokse med vejnavn, nummer, sal og så videre.

Det viste sig at være lettere med et enkelt felt til de oplysninger.

“Man kan sagtens stille lidt større krav til brugerne, der jo er tænkende væsner, og ikke bare ‘kvæg’, der skal klikke i en masse felter med en enkelt information.”

Udviklerne har ikke ændret radikalt på den bagvedliggende programstruktur, men har ændret meget på brugerfladen.

“SÃ¥ mÃ¥ vi i stedet hente de nødvendige informationer til eksempelvis statistik pÃ¥ en ny mÃ¥de,” siger Bo Carlsson.

Er flere brugere begyndt at benytte programmet, efter I har ændret arbejdsgange i udviklerafdelingen?

“Ja, det er der. Der er højere login-rate til programmet og gennemsnitstiden, som programmet anvendes i, er ogsÃ¥ blevet højere. Men vi er stadig i udviklingsfasen med den nye version. Nu lægger vi kræfterne helt ude ved driftsfolkene, og det hÃ¥ber vi naturligvis giver pote med hensyn til, at programmet vil blive brugt bedre og mere,” siger Bo Carlsson.

Selve udviklingen af den nyeste version af DRIVE er i fuld gang med forventet release i første kvartal 2015.

Læs også:
Derfor er agil software-udvikling meget mere end løbende afleveringer

Styrelse dropper kravspecikationer: Satser på agil udvikling

SÃ¥dan udarbejder du den perfekte krav-specifikation

Tidligere koncernchef i Atea, Claus hougesen, har sammen med tre gamle kollegere startet sin egen it-forhandler, 3A-it.

Tidligere chef for Atea i Danmark, Peter Trans, er også med i det nye firma.
Med på vognener også de to tidlgiere salgsdirektører i Atea, Kim Holtum Schouw og Carsten Ritzau.

Computerviews: Nyheden om, at den tidligere koncernchef i Atea, Claus Hougesen, nu starter en ny it-forhandler i eget regi er godt nyt for alle i den danske it-branche.

Sammen med Ateas storaktionær Ib Kunøe er Claus Hougesen manden, der har stået bag opbygningen af Atea-koncern.

Under de to har Atea de seneste 10 til 15 år udviklet sig til Nordens absolut største it-firma med en samlet omsætning, der har rundet 20 milliarder kroner.

Og bedømt på tidligere bedrifter er der i branchen bred enighed om, at Claus Hougesen med sit nye firma 3A-it er manden, der kan skabe en seriøs udfordrer til Ateas dominans.

Alt taler for at Hougesen og hans tre gamle Atea-kolleger Peter Trans, Kim Holtum Schouw og Carsten Ritzau går efter at genbruge opskriften fra Ateas succes, når de nu kaster sig ud i det nye eventyr.

Vil lette presset på hele branchen
Atea har hele vejen satset på at slå konkurrenterne på pris og har på den måde været den spiller, der har sat dagsordenen for alle andre.

Kunder, producenter og distributører har i flere år nærmest hjælpeløst set til, mens Atea bare blev ved med at vokse. Ikke mindst it-producenter og distributører har ofte klaget deres nød over det nærmest hysteriske prisfokus. Men omvendt har de ladet sig lokke af de store volumener, som Atea kunne afsætte til slutkunderne.

Det voldsomme fokus pÃ¥ lav pris, har nemlig ikke bare presset Ateas direkte konkurrenter. BÃ¥de producenter og distributører har i flere Ã¥r – udenfor citat – talt om Atea, som et monster, de selv har været med til at skabe.

Monsteret Atea har i kraft at sin størrelse ædt markedsandele ved at gennemtrumfe rabatordninger, som har banket producenter og distributørers indtjening i bund.

Med udsigten til en seriøs udfordrer til Ateas dominans kan det pres måske blive lettet.

Lykkes det for Claus Hougesen at nå sit mål om en milliardomsætning indenfor de næste tre til fem år, vil det naturligvis skærpe konkurrencen. Men paradoksalt nok vil det samtidig lette presset på både producenter og distributører, alene fordi der kommer endnu hest at spille på.

Sat på helt kort form er der derfor fem gode grunde til at Claus Hougesen og hans væbnere har gode muligheder for at få succes med deres aktuelle projekt.

1. Stærke navne
Ledelseskvartetten i 3A-it repræsenterer tilsammen tæt pÃ¥ 100 Ã¥rs erfaring fra branchen. De har et helt exceptionelt netværk – bÃ¥de blandt kunder, men ogsÃ¥ blandt de nøglepersoner hos producenter og distributører, som kan fÃ¥ sat skred i tingene, nÃ¥r tunge beslutningsgange truer med at forsinke en leverance til en kunde.

2. Hougesen kan tiltrække de bedste folk
Gennem tiden har Claus Hougesen bevist, at han kan skabe en succes. Mange i branchen peger på hans helt uovertrufne evne til at motivere og begejstre en gruppe sælgere til at arbejde som små heste og sprænge deres budgetter.

Mange vil give deres højre arm for at være med på vognen. Og de første Atea-medarbejdere er allerede begyndt at sive over til den nye konkurrent.

En kilde i branchen udtrykker det på denne måde:

“Planen om at skabe en milliardomsætning er bÃ¥de optimistisk og aggressiv, men Claus Hougesen er manden, der kan fÃ¥ hvad som helst til at ske. Og sÃ¥ har Claus har en fabelagtig evne til at være hjælpsom og ægte engageret i sine medarbejderes opgaver. SÃ¥ jeg tror, de har gode chancer.”

3. Hougesen kender Ateas styrker – og svagheder
Gennem de seneste par år har Atea haft svært ved at holde fast i de offentlige kunder. Ateas nylige opkøb af netværks-forhandleren Axcess er et eksempel på, hvordan storaktionær Ib Kunøe så sig tvunget til at købe en konkurrent, som bare et år forinden havde banket Atea af banen på en stor statslig netværksaftale.

De offentlige indkøbsaftaler har i det hele taget været en vigtig brik i Ateas forretning.

Og det bliver givetvis også en vigtig slagmark mellem Atea og 3A-it.

Og her har Claus Hougesen stærke kort på hånden, når de offentlige aftaler kommer i udbud

4. Branchen sukker efter et alternativ til Atea
Ateas dominerende position i markedet er som tidligere nævnt blevet til en møllesten om halsen på resten af branchen.

Det store fokus på pris har banket indtjeningsmarginalerne i bund.

Med et stærkt 3A-it på markedet kan Atea for første gang nogensinde blive tvunget til at slås for at beholde sine markedsandele.

Og en åben krig om kunderne med 3A-it kan på den måde indirekte lette presset på den store gruppe af mindre forhandlere, som i mange år har været presset af et selvsikkert Atea.

Også producenter og distributører ønsker en situation, hvor der er flere heste at spille på.

“Kan man blive lidt mindre afhængig af en stor spiller som Atea, vil det være meget velkomment for bÃ¥de producenter og distributører,” som en central kilde udtrykker det.

5. Penge bliver ikke noget problem
Likviditet er en stor udfordring for alle i it-branchen. Lave indtjeningsmarginaler gør ikke den udfordring mindre.

I første omgang har Claus Hougesen sammen med sine tre partnere skudt omkring 20 millioner kroner ind i 3A-it.

Men med deres baggrund bør det ikke blive noget problem at få en bank til at lukke op for kassen for at hjælpe til med at finansiere de store planer.

Det forudsætter dog, at man har en realistisk plan for, hvornår firmaet begynder at tjene penge.

På den led er 3A-it i kapløb med tiden. Men med en egenkapital på 20 millioner kroner og en tilsvarende kassekredit bør der være penge i kassen til at bære firmaet et godt stykke frem mod målet om en milliardomsætning.

Læs også:

Atea-veteraner vil på storhugst blandt Ateas kunder

Atea i kæmpe omstrukturering: Ny topchef indsætter ny ledelse

Hougesen: Derfor forlader jeg Atea

Danske Bang & Olufsen har ved CES-messen præsenteret et lidt anderledes musiksystem – i hvert fald pÃ¥ designdelen.

Ud over et design, som er sÃ¥ B&O’sk, som noget kan være, sker interaktionen pÃ¥ overfladen pÃ¥ et stykke egetræ, som er trykfølsomt.

Læs lige den sætning igen: Trykfølsomt træ.

Træpladen skal give en enkel oplevelse af Moment, som skulle være nem at tilslutte med enheder til afspilning af streaming-tjenester.

Men der er mere end bare trykfølsomt træ.

Træpladen kan tages ud af dockingstationen, og pÃ¥ “bagsiden” er der en langt mere avanceret touchskærm sammen med et berøringsfølsomt hjul.

Vælger musikken for dig
Hver side af BeoSound Moment har hver sin styrke.

Siden med skærmen er klar til at vælge, hvilke tjenester som du gerne vil lytte til musik fra, eller hvilke specifikke sange.

Men den handling vil B&O gerne tage fra dig, og klare for dig.

Software i Moment skal med tiden lære dine musikfavoritter at kende, og vil efterfølgende kunne afspille den helt rigtige musik pÃ¥ de helt rigtige tidspunkter – helt af sig selv.

Moment virker ved lanceringen med TuneIn og Deezer, men endnu ikke med populære danske tjenester som Wimp og Spotify. 

B&O er ikke det eneste firma, som præsenterer specielle produkter.

Lenovo præsenterede tirsdag en 13-tommer bærbar på kun 780 gram.

Læs også: CES 2015: Her de vigtigste emner på verdens største teknologi-messe lige nu

Lars Clausen kommer derimod til IBM Danmark fra en stilling som global chef og CEO for Gazprom Retail i London.

Før den stilling var han hos Dong Energy som administrerende direktør for salg og distribution, og før der havde han en række lederstillinger i Shell-gruppen.

ComputerViews: Når den ene Lars afløser den anden Lars som administrerende direktør IBM Danmark i næste måned, sender det flere klare signaler til omverdenen.

For selvom det ikke kommer som den store overraskelse, at der før eller siden skulle findes en afløser til den mangeårige direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, så er valget af den nye Lars, Lars Erik Clausen, ganske overraskende.

Manden, der nu skal stå i spidsen for en af Danmarks største it-virksomheder, har i sin hidtidige karriere som topchef nemlig ikke været i it-selskaber.

Lars Clausen kommer derimod til IBM Danmark fra en stilling som global chef og CEO for Gazprom Retail i London.

Før den stilling var han hos Dong Energy som administrerende direktør for salg og distribution, og før der havde han en række lederstillinger i Shell-gruppen.

Med andre ord ville han umiddelbart have været et mere oplagt bud som CEO i et stort energiselskab end i et stort it-selskab.

Derfor giver den nye CEO god mening
Men valget giver samtidig rigtig god mening for IBM Danmark Рog selvom Lars Clausen bliver hentet ind til Big Blue udefra, er valget af netop ham m̴ske alligevel ikke s̴ overraskende, n̴r det kommer til stykket.

Eksempelvis har IBM over de seneste år satset massivt på hele smarter city-området, hvor it skal understøtte mere energieffektivt og intelligente bysamfund. Her er det nemt at se koblingen til Lars Clausens baggrund fra selskaber som Gazprom, Dong Energy og Shell.

Samtidig er han oprindeligt uddannet Master of Science fra DTU, før han var en tur forbi Copenhagen Business School.

Han må således formodes at have en god idé om, hvad en mainframe er og en forståelse for de perspektiver, der eksempelvis ligger i en IBM-løsning som Watson, som selskabet satser så meget på i disse år.

CEO’ens DNA anno 2015
Men uanset hvad er det ikke derfor, at han er udvalgt som den nye topchef i IBM Danmark.

IBM har først og fremmest været pÃ¥ udkig efter en moderne topchef, der mestrer de mange strategiske ledelsesdiscipliner, der er sÃ¥ afgørende, nÃ¥r man skal stÃ¥ i spidsen for et stort selskab med et globalt bagland – og hvor transformation er et ganske væsentligt nøgleord.

Men vigtigst af alt er evnen til at optimere salget, kapre nye og skabe vækst, hvilket IBM Danmark har brug for. 

Den slags kompetencer er bestemt ikke svære at få øje på i Lars Clausens CV.

Det afgør valget af ny direktør
Samtidig stemmer valget af den nye CEO fint overens med en generel tendens i it-branchen: At man skal have en agil og trimmet organisation, og at det helt grundlæggende mantra er, at it skal skabe værdi for kunderne.

Dette skal CEO’en være med til at italesætte og sikre i det strategiske arbejde.

En moderne CEO skal i det hele taget have mange forskellige kompetencer, heriblandt en strategisk forretningsforståelse, evnen til at opnå vækst, et internationalt udsyn, en forståelse for vigtigheden af partnerskaber.

Og en vis portion kynisme, så man træffer de rigtige beslutninger, også selvom det gør ondt på medarbejderne. 

Denne slags kompetencer er nødvendige, uanset om man er direktør i et it-selskab, et olie-selskab, hos en bil-producent eller i shipping-industrien.

Det er i høj grad de kompetencer, der var afgørende, da TDC’s daværende topchef Henrik Poulsen skiftede til Dong Energy, da Eva Berneke skiftede TDC ud med KMD, eller da Satya Nadella overtog Microsoft fra Steve Ballmer.

Hvad skal der nu ske med IBM Danmark?
IBM Danmark har allerede trimmet organisationen over en årrække, men selskabet er fortsat under pres, så arbejdet med at effektivisere, optimere og innovere er ikke slut.

Der ligger pÃ¥ sin vis ogsÃ¥ et signal i, at IBM Danmark fÃ¥r en ny administrerende direktør, der kommer udefra – og ikke i stedet forfremmer en intern kandidat.

MÃ¥ske fordi den rette interne kandidat bare ikke var der, mÃ¥ske fordi selskabet grundlæggende erkender, at det aldrig skader at fÃ¥ nye øjne til at se pÃ¥ forretningen – ikke mindst i en omskiftelig branche som it-branchen, hvor sÃ¥ meget forandres i disse Ã¥r.

Der er dog ikke tale om, at IBM Danmark kommer til at skifte kurs eller ændre den grundlæggende strategi.

Har allerede været hos IBM i flere måneder
Det understreges ved, at Lars Clausen ifølge sin LinkeIN-profil allerede i november tiltrådte som vice president for transformation, hvor han således har kunnet bruge de seneste måneder på at tale med Lars Mikkelgaard-Jensen og blive klog på IBM Danmarks muligheder og udfordringer, før han selv overtager biksen.

At Lars Mikkelgaard-Jensen nu bliver bestyrelsesformand for IBM Danmark bekræfter også, at den strategi og transformation, selskabet allerede har været i gang med længe, også er den, Lars Clausen kommer til at forfølge.

Der er næppe mange uden for IBM Danmarks kontorer, der havde gættet på Lars Clausen som Lars Mikkelgaard-Jensens efterfølger.

Alligevel giver valget god mening – og sender et stærkt signal om, hvor IBM Danmark bevæger sig hen.

Bruger I tid nok på at vaske stamdata i din virksomhed? Og er der sammenhæng i dine stamdata på tværs af hele organisationen?

Stamdata er en disciplin, som ikke står øverst i de fleste virksomheder. Men det er centralt at forstå, hvordan datasammenhængene er i din virksomhed, og hvordan inkonsistente data undgås.

Især ved skift til nyt ERP eller opgradering af eksisterende er det vigtigt at forstÃ¥ datastrukturen, sÃ¥ stamdata indlæses korrekt, og der ryddes op efter “gamle lig”.

Storvask i de fire centrale tabeller
Der er typisk fire centrale tabeller i et ERP system, nemlig Kunder, Leverandører, Produkter og Lagre.

Når man foretager datavasken, er der en tendens til at glemme, hvordan tabelsammenhænge er. Det handler for eksempel om at finde ud af, hvilke undertabeller der er afhængig af for eksempel kundetabellen.

Det gør man på følgende måde:

Man starter med at få konsolideret, hvem der er vores aktive kunder, som vi skal have med over i en ny implementering eller en opgradering, samt at få oplistet alle relevante stamdata som for eksempel betalingsbetingelser, kontaktoplysninger og kreditgrænse.

Når alle vores aktive kunder er vasket, og der er opnået enighed om, hvem der er aktive, kan vi begynde arbejdet med at producere data til alle undertabeller.

Hvis vi fortsætter med kunder som central tabel, sÃ¥ validere man derefter alle relevante kundeundertabeller – for eksempel tabellen Betalingsbetingelser, Ã…bne salgsordrer og Kundeprislister – op mod den centrale kundetabel.

Det vigtige forarbejde
For at sikre struktur, skal man – før man pÃ¥begynder datavask – optegne, hvilke tabeller der er centrale, og hvilke tabeller der linker op mod disse.

Dette skal ske i et tæt samarbejde mellem it-afdelingen og de relevante afdelinger.

Man skal ikke påbegynde arbejdet med undertabeller, før man er sikker på, at værdierne i de centrale tabeller er 100 procent valide.

Fejlen, der typisk sker, er, at man ikke får valideret op mod den centrale tabel, og dataindlæsningen vil så fejle, fordi der opstår ukendte værdier, som betyder unødige reloads af data, og som skaber frustrationer i organisationen.

Eksempelvis kostede den slags unødige reloads en dansk virksomhed 400.000 kroner (svarende til en fuldtidsansat) samt 300 timers ekstraarbejde for salgs- og it-afdelingen, da der bagefter skulle foretages oprydning i inkonsistente data.

Men datavask er ikke en engangsforestilling.

Når først data er indlæst, og systemet kører, skal der jo også løbende udføres datavask. 

Alt for ofte opstår der nye værdier i forskellige tabeller, fordi man ikke har aftalt klare spillerregler.

For eksempel: Hvem må oprette en ny betalingsbetingelse med en ny rabatform, og hvilke kunder må i givet fald anvende den? 

Problemer, der opstår, er typisk: Hvad skal der ske med de åbne ordrer i systemet, der står til den gamle betalingsbetingelse? 

Problemerne kan blive værre, hvis man for eksempel vil slette en given betalingsbetingelse og ikke har afklaret, hvad der skal ske med de kunder, der netop bruger denne betalingsbetingelse, og de åbne ordrer, der er oprettet med betingelsen. 

Jeg kender til en virksomhed, som på grund af den slags rod i tabellerne måtte affinde sig med to ugers efterfølgende manuel oprydning i ERP-systemet.

Derfor er det ekstremt vigtigt, at man har styr på, hvor ofte datavasken skal foregå, og hvem der skal sikre, at det sker. 

Find de “forkerte data”
De bedste anbefalinger er at fÃ¥ udarbejdet oversigter og rapporter, der pÃ¥viser “forkerte data”, og at der er fokus pÃ¥ at fÃ¥ ryddet op løbende. 

Tag for eksempel stilling til, hvor lang tid en produktionsordre må være blokeret, før man tager stilling til, om råvarerne skal retur til hylden og produktionsordren slettes. Eller om produktionsordren kan genoptages senere, hvis råvarer skiftes ud.

Her er fire gode råd om datavask: 

• Lav en liste over tabeller, der skal ryddes op i løbende – og med klare kriterier for, hvad der er tilladt og ikke tilladt for brugerne.
• Kortlæg, hvad der er de centrale tabeller i dine virksomhed, inden datavask med undertabeller pÃ¥begyndes.
• Tag stilling til frekvensen af disse kontroller, sÃ¥ det hele ikke samles op ved Ã¥rsafslutningen og der laves panikløsninger.
• Datavask har altid en kort økonomisk tilbagebetalingstid for de fleste virksomheder.

Denne klumme er nummer tre i serien om stamdata. De to første finder du her:

Der er penge i sunde stamdata – mange penge

Døde varer koster millioner: Få styr på stamdata i ERP-systemet

Hos den kinesiske it- og telegigant Huawei kan den nuværende administrerende direktør Ken Hu notere en rekord-omsætning på 284 milliarder kroner.

Omsætningen for 2014 er således en kraftig fremgang fra sidste år, og medgangen skyldes blandt andet et markant øget salg af selskabets smartphones.

Alligevel varer det ikke længe, før den nyudnævnte topboss Ken Hu må vige pladsen for en ny administrerende direktør.

Ny CEO hvert halve år
Det skyldes, at Huawei har et rotationsprincip blandt tre af medlemmerne i sin 17 folk store bestyrelse.

De tre personer skiftes til at sidde på direktørposten i et halvt år af gangen.

Det betyder, at Ken Hu fra Huaweis HR-afdeling med en baggrund i blandt salg, marketing og som præsident i den latinamerikanske region til marts må overlade styrpinden til vicebestyrelsesformand Guo Ping.

Han må så igen til september overlade styringen af Huawei til Eric Xu, som i marts 2016 overdrager ledelsesansvaret til Ken Hu igen.

“Rotationen er en del af vores corporate covernance-princip, hvor forskellige CEO’s skiftes til at tegne ansigtet ud af til. De har forskellige fokusomrÃ¥der, og derfor er det godt med forskellige talenter pÃ¥ ledelsesposten,” forklarer Signe Wagner, Huaweis danske pressechef.

Hun pointerer samtidig, at det ikke er sÃ¥dan, at de tre CEO’s kan hive selskabet i hver sin retning i det halve Ã¥r, hvor de sidder med hovedansvaret for virksomheden med omkring 150.000 medarbejdere.

“Vi har naturligvis en overordnet forretningsstrategi, som direktørerne følger,” lyder det fra Huawei.

Flere direktører på posten
Kongstanken om et rotationsprincip i øverste ledelseslag kendes blandt andet fra den politiske scene.

Eksempelvis går EU-formandskabet på skift mellem de 28 medlemslande hvert halve år, mens politikere i Enhedslisten ikke kan genopstille, hvis de har siddet syv år i Folketinget.

I Huawei-regi er den nye ledelse og ledelsesform kommet i stand, efter selskabets stifter og tidligere CEO, Ren Zhengfei, i dag sidder i en mere tilbagetrukket rolle i selskabet.

At it-selskaber har flere topdirektører er usædvanligt.

Det er dog ikke mere ekstraordinært end, at Europas største softwarevirksomhed SAP har kørt med et CEO-parløb i flere år.

Også Oracle introducerede for nyligt en CEO-duo, efter selskabets stifter Larry Ellison valgte at trække sig tilbage som selskabets direktør.

Læs også: 
It-giganter går sammen om fremtidens 5G-netværk

Lars Erik Clausen bliver ny direktør i IBM Danmark ved udgangen af februar 2015.

IBM Danmark får ny topchef. Selskabets administrerende direktør gennem 11 år, Lars Mikkelgaard-Jensen, fratræder stillingen.

Ind kommer i stedet Lars Erik Clausen, der kommer fra en stilling som topchef i Gazprom Retail i London.

Han har tidligere desuden været koncerndirektør i Dong Energy med ansvar for salg og distribution samt administrerende direktør for Dansk Shell.

Ny chef med kundefokus
IBM’s nordiske chef, Guido Bartels, siger i en udsendt meddelelse, at Lars Erik Clausen med ‘succes har stÃ¥et i spidsen for vigtige forandringer, hvor informations-teknologi har været et centralt element.’

“Han er kendt for at have en stærkt kundefokuseret indstilling, mange Ã¥rs ledererfaring og dyb indsigt i dansk erhvervsliv,” lyder det fra Guido Bartels.

Lars Mikkelgaard-Jensen træder med sin exit fra den danske toppost i IBM et skridt op i koncernen.

Han fortsætter ifølge selskabet nemlig i en ‘global executive lederrolle’ i IBM, hvor han vil rapportere direkte til selskabets globale ledelse.

Han bliver desuden bestyrelsesformand for IBM’s danske selskab.

‘PÃ¥ tide’ med nyt job
Han siger, at det er ‘pÃ¥ tide,’ at han fortsætter sin IBM-karriere i et nyt job.

I den kommende tid vil Lars Mikkelgaard-Jensen og Lars Erik Clausen begge fokusere på en overgangsfase, hvor opgaverne gradvist skal overdrages til selskabets nye danske direktør frem til udgangen af februar.

IBM Danmark har i de senere år været igennem en omfattende ombygning, der blandt andet har betydet, at selskabet har fjernet 1.000 stillinger.

Det kan du læse mere om her: Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark

Den store slankekur bunder i en stor kursændring, som IBM i disse år gennemgår.

Det kan du læse mere om her: IBM Danmarks gigantiske slankekur – hvad er læren?

Computerworld mødte fornylig Lars Mikkelgaard-Jensen, der fortalte om selskabets nye kurs.

Det kan du læse mere om her: Lars Mikkelgaard-Jensen: Her er IBM Danmark på vej hen

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra Lars Mikkelgaard-Jensen og IBM Danmarks nye direktør, Lars Erik Clausen, men selskabet oplyser, at ingen af direktørerne vil stille op til interview om skiftet før overdragelsen af direktør-opgaverne er færdig i slutningen af februar.

Læs også:

Brat fald: IBM’s omsætning og indtjening dykker

Asiaterne kommer tromlende: Den nye verdensorden har ramt Danmark

Apple kan være pÃ¥ trapperne med en helt ny ultra-tynd bærbar, der bliver sÃ¥ tynd, at der ikke er plads til en traditionel usb-port.Â

Det skriver det amerikanske Apple-medie 9to5Mac, der har oplysningerne fra en række anonyme Apple-kilder, der gennem det seneste stykke tid har brugt en prototype af computeren. 

9to5Macs journalist Mark Gurman, der har skrevet historien, har gennem de seneste Ã¥r ‘breaket’ en række store Apple-nyheder.

Timingen af den seneste afsløring kan tyde på, at nyheden bevidst er lækket af Apple i håbet om at stjæle en del af den opmærksomhed, der i øjeblikket tilfalder den store gadget-messe, CES, som i øjeblikket løber af stablen i Las Vegas.

Kodenavn: Macbook Stealh
9to5Mac rapporterer, at den nye computer internt hos Apple gÃ¥r under navnet “Macbook Stealth.2

Det amerikanske medie mener ligeledes at vide, at den både bliver tyndere og smallere end Apples 11-tommer Macbook Air, der i øjeblikket er den californiske virksomheds mindste laptop. 

For at opnå den nye slanke profil har Apple været tvunget til at hakke en hæl og klippe en tå.

Derfor bliver afstanden mellem tasterne på tastaturet mindre, og samtidig forventes det, at Apple vælger at fjerne en lang række af de porte, der i dag opfattes som en selvfølge på en bærbar-computer.

Faktisk helt i tråd med, hvad vi her på Computerworld forudsagde for adskillige år siden. 

Med andre ord så tyder det på, at Apple fortsætter den kompromisløse linje som virksomheden udstak, da den tilbage i 1998 med lanceringen af iMac valgte at skrotte det populære floppy-drev.

Knap et årti senere fulgte Apple samme opskrift, da virksomheden lancerede Macbook Air, der var blandt de første computer uden optiske cd/dvd-drev.

Ny type USB-port
Ifølge 9to5mac er det helt konkret Thunderbolt-porten og det velkendte Magsafe-ladestik, som Apple vil skrotte på den nye computer.

Derudover bliver der heller ikke plads til hverken et SD-kort eller en traditionel USB-port.

I stedet vælger Apple angiveligt at udstyret computeren med en enkelt såkaldt USB Type C-port. Det er en helt ny USB-teknologi, der blev præsenteret på Intels udviklerkonference i San Francisco i efteråret.

De nye USB Type C-porte bliver mindre, men også hurtigere end de USB-porte, som de fleste computere i dag er udstyret med. USB Type C-porten vil ligeledes kunne bruges til at oplade computeren med.

Højere opløsning, ingen blæserDen kommende Macbook vil få en 12 tommer skærm med en opløsning, der ifølge 9toMac bliver højere end den, der i øjeblikket sidder på Apples Macbook Air-computere.

Det er dog værd at bemærke, at det ikke fremgår af historien om Apple vil udstyre skærmen med det såkaldte retina-prædikat, der bruges om Apple-enheder med særlig høj skærmopløsning.

Det formodes desuden, at den nye Macbook vil gøre bruge af Intels længeventede og mere energieffektive Broadwell-chip, og ifølge 9to5mac vil den nye Macbook ikke blive udstyret med blæsere.

9to5mac forventer, at den nye computer vil lanceret til sommer. Formodentligt i forbindelse med Apples årlige udviklerkonference, WWDC, i juni.

Apples konkurrenter på laptop-markedet ser dog ud til at være indstilllet på at give den californiske virksomhed kamp til stregen.

Til den igangværende CES-messe har kinesiske Lenovo netop løftet sløret for en super-let bærbar på 780 gram, og tidligere på året præsenterede Lenovo den seneste model i den slanke Yoga-serie.

Læs også:
Vild USB-opgradering gør (næsten) alle andre kabler overflødige

Her er verdens letteste bærbare computer – banker Macbook Air i gulvet