Daily Archives: January 14, 2015

Hvilket er det bedste CRM-system – Salesforce.com eller Microsoft?

Annonce:


“Hvad er bedst – Salesforce.com eller Microsoft?”

NÃ¥r jeg som ekspert bliver stillet dette spørgsmÃ¥let af en virksomhed, bliver jeg nervøs pÃ¥ virksomhedens vegne – kort sagt ‘blinker alle mine alarmer’.

SpørgsmÃ¥let afslører nemlig, at virksomheden slet ikke er parat til at vælge. Det, som virksomheden reelt spørger om, er jo i virkeligheden “Skal vi vælge pest eller kolera?”.

Virksomheden er ikke parat til at vælge, fordi den ikke har den nødvendige viden om effekt og effektivitet af valget.

Typiske symptomer er, at CRM-projektet ikke er forankret i organisationen, og at der ikke er opstillet en business-case. Kort fortalt, virksomheden mangler en strategi for dens kunder og den gensidige værdiskabelse mellem kunde og virksomhed, som netop er drivkraften bag CRM.

Det er dømt til at mislykkedes. Derfor er mit råd enkelt: Vælg den billigste løsning. Så taber man færrest penge.

Gør det nu ordentligt – det handler virksomhedens vigtigste ressource – kunderne
Hvis forarbejdet var gjort grundigt, ville virksomheden nemlig slet ikke være i tvivl om, hvad der skulle vælges.

For at kunne besvare spørgsmålet, bør man begynde med at danne sig et overblik over virksomhedens kundeindsigt, definitioner samt kvalitet af data (og manglende data).

Herfra kan man formulerer en kundestrategi, der skal forankres i hele virksomheden. Først da kan man begynde at arbejde med det absolut vigtigste element i en CRM-udrulning – People & Culture.

Udgangspunktet er at se på, hvad der gør en forskel for medarbejderne, når de møder kunden i de forskellige grænseflader, der er med virksomheden.

Hvis ikke den forankring og involvering er på plads, kommer der næppe nogen værdiskabende forandring med CRM-softwaren.


Virksomheden skal begejstre og bejle til kunderne
Næste skridt er at få styr på processerne i forhold til den gensidige værdiskabelse mellem kunde og virksomhed.

Det skaber ikke værdi at implementere gamle processer i ny software.

De vigtigste processer skal danne grundlaget for at vurdere, hvilke softwareløsninger der er relevante til at understøtte strategien.

Formlen OO (Old Organization) + New Technology (NT) = EOO (Expensive Old Organization) er bevist gentagne gange. Der er ingen grund til at gøre dette igen.

Dernæst er det tid til at se på, hvilke forretningsmæssige effekter dette kan have. Der skal opstilles en businesscase ud fra investeringen. Dette danner beslutningsgrundlaget.

  • Hvilken værdi kan vi skabe for virksomheden i forbindelse med værdiskabelse for kunden? 
  • Hvad er potentialet? 

På denne måde sætter vi en ramme for projektet, og samtidig identificeres målepunkter for succes.

Sidst men ikke mindst, får man et realistisk bud på effekten, og derfor er det altså ikke bare nogle tal der præsenteres af en sælger om en given software.

Hvordan vælger vi så?
Først nu er virksomheden ved at være parat til at se pÃ¥, hvilken software der vil være den rigtige – baseret pÃ¥ behov og business case.

Der kan være op til 34 forskellige parametre, som kan påvirke valget.

Baseret på medarbejdernes input og business-case, kan de 3-5 væsentligste processer beskrives og danne grundlaget for en leverandørbriefing.

Baseret på denne briefing kan der opstilles en endelig shortlist med to-fire leverandør, der så bliver bedt om præsentere, hvordan disse processer vil kunne løses med deres software.

Disse processer kan syretestes hos brugerne, og de kan så komme med deres feedback.

Hertil kommer en valgkriterie-algoritme, så de forskellige systemers performance-score undersøges og vurderes, hvilket danner grundlag for et valg.

Er dette arbejde gennemført, vil der næppe være tvivl om valget.

Husk altid at se omkostningerne i et minimum treårigt perspektiv, ligesom eventuelle features med løsningen kan substituere andre softwareløsninger og dermed optimere driften og omkostningerne.

Fornuft eller følelser? Det er ikke softwaren der skaber resultatet – Der er forarbejdet.
Dette tager naturligvis lidt tid i begyndelsen Рmen det forsinker ikke det samlede projekt, fordi forankringen i organisationen er p̴ plads ved implementeringen.

Samtidig sikrer man, at valget er baseret på et seriøst forarbejde og ikke en hurtig og følelsesmæssig beslutning fra ledelsen.

Sandsynligheden for at man når sine mål med investeringen er markant højere, når forarbejdet er grundigt og solidt.

Glem alt om softwaresælgernes “Build it in a day” og implementering pÃ¥ tre-fire uger.

Det sker ikke på virksomhedens, men på sælgernes præmisser, og det ender alt for ofte med at blive en investering, der ikke giver det forventede afkast.

Ofte skal der startes forfra efter få år, da man må erkende, at effekten er udeblevet.

Et stort CBS-forskningsprojekt fra 2014, hvor jeg var projektleder, viste netop, at det ikke er softwaren, der afgørende for succesen.

Glem alt om “Build it in a day”
Et CRM projekt kan ikke implementeres på kort tid med succes. People & Culture-delen, som er 50 procent af en implementering, kan ikke forankres og forandres inden for 30 dage. Ligesom man kan frygte, at der ikke er styr på data og datakvalitet.

En virksomhed i almindelig drift har ikke ressourcerne til dette, og løsningen er ikke at importere en masse konsulenter til at løse opgaven på kort tid.

Det giver forandring, men ikke forankring. “Ting tager tid”, som Piet Hein sagde.

Blev det så Salesforce.com, Microsoft CRM, måske Sugar CRM, Workbooks.com eller hel anden løsning?

Ja, det kan jeg ikke svare på uden at have gennemført analysen.

Ellers er det bare et valg mellem “pest eller kolera”. SÃ¥ tag enten den billigste løsning, eller gør det rigtigt fra begyndelsen.

Annonce:


Posted in computer.

Microsoft raser: Google er til fare for it-sikkerheden

Der opdages til stadighed sikkerhedsfejl i den software, som vi anvender.

Nu er der dukket en stridighed op blandt to af de største it-aktører i forbindelse med den praksis, der er omkring offentliggørelse af sårbarheder.

Microsoft har rettet en skarp kritik af konkurrenten Google for at have offentliggjort en sårbarhed i Windows uden, at Microsoft var klar med en rettelse.

Microsoft argumenterer for, at offentliggørelse er udtryk for en alt for stivnakket holdning hos Google og, at det er til skade for it-sikkerheden.

Google siger omvendt, at Microsoft har kendt betingelserne til offentliggørelsen af sårbarheden i tre måneder.

Google fortæller om 0-dag
Google har valgt at frigive detaljerede oplysninger om en 0-dags sårbarhed, som optræder i Windows 8.1, bare to dage før rettelsen var klar til download.

Der er tale om en sårbarhed, som potentielt kan misbruges til rettighedseskalering, eller til at opnå uautoriseret adgang til følsomme data under Windows 8.1.

Offentliggørelsen sker 90 dage efter, at Google har varslet Microsoft om problemet, og det er netop denne tidsfrist, der er anledning til skænderiet mellem de to kæmper.

Normal Google-praksis er, at 90 dage efter en varsling om et sikkerhedsproblem, fortæller søgegiganten åbent om opdagelsen. Uanset om der er en rettelse eller ej.

Google skriver om Microsofts sikkerhedsproblemer i dette blogindlæg

Den offentliggørelse er Microsoft blevet godt og grundig sur over, og firmaet svarer igen på denne blog.

Microsoft har nemlig rettet fejlen i den tirsdagsopdatering, der er kommet den 13. januar, men allerede den 11. januar fremlagde Google altså de tekniske detaljer.

Annonce:


Til fare for brugerne
I blog-indlægget skriver Microsoft, at Googles opførsel sætter brugerne i en faresituation, fordi eventuelle hackere får anledning til at udnytte sikkerhedshullet, før der er en patch.

Mere specifikt mener Microsoft, at Google har overtrådt den såkaldte Coordinated Vulnerability Disclosure-praksis som mange it-selskaber har tilsluttet sig.

Aftalen angiver i korte træk at sikkerhedsforskere, der opdager sårbarheder, skal koordinere med produktleverandøren for at varetage sikkerheden til brugernes bedste.

Samtidig har Google sin egen praksis, der indebærer, at alle selskaber får 90 dage til at lappe et hul, der er opdaget af Googles folk.

Google har iværksat den praksis i forbindelse med det såkaldte Project Zero, hvor en gruppe forskere afdækker sårbarheder.

90-dagesreglen er implementeret for at lægge pres på selskaberne, så sikkerhedsfejl bliver rettet hurtigt.

Windows 8.1-hullet blev opdaget den 13. november 2014, og ifølge Googles beskrivelse fik Microsoft en frist til den 11. januar til at lukke hullet.

Så Microsoft stod altså i en situation, hvor man enten skulle udsende en opdatering uden for cyklus eller se til, mens Google ville fortæller om sårbarheden.

Til trods for at Microsoft udmærket har været bekendt med denne tidsfrist, er Redmond-selskabet langt fra tilfreds med søgegigantens opførsel i denne sag.

“Det, der er rigtigt for Google, er ikke altid rigtigt for brugerne. Vi opfordrer Google til at gøre beskyttelse af brugerne til en kollektiv opgave,” skriver Microsoft.

Ekspert: Der kommer flere drillerier fra Google
Faktisk har Microsoft tidligere fortalt til Google, at hullet først ville blive lukket til februar, men da Microsoft fik et svar fra Google om, at 90-dages fristen ligger fast for alle, ændrede Microsoft sin udgivelse af lappen til januar.

På den måde har Googles pres på producenterne, for at få hurtige løsninger, vist sig effektiv.

Men de to dage, der skiller offentliggørelsen og patchen, kan virke som en ufleksibel holdning, der har til formål at drille Microsoft og skræmme Windows-brugerne, lyder det fra en ekspert.

“Google har udmærket været klar over, at Microsoft var pÃ¥ vej med en patch. Det er ikke særlig god stil, at firmaet fortæller om en 0-dagssÃ¥rbarhed, der er pÃ¥ vej til at blive lukket. Det skaber usikkerhed blandt brugerne, og giver hackerne en Ã¥bning,” siger Peter Kruse, der er sikkerhedsekspert i firmate CSIS.

Er det et generelt problem i sikkerhedsbranchen?

“Nej, det er det ikke. Der er generelt en god forstÃ¥else mellem konkurrenterne, der kan give plads til at fÃ¥ lukket sÃ¥rbarheder pÃ¥ en fornuftig mÃ¥de. Det er faktisk kun Google, der har bestemt sig for, at de vil gøre det pÃ¥ denne mÃ¥de.”

“De har allerede drillet Apple i en lignende episode, og der vil komme flere. Det er dÃ¥rligt for it-sikkerheden som helhed,” siger den danske sikkerhedsekspert. 

Læs også:
IBM-folk afslører: Microsoft lukker kritisk Windows-fejl efter 19 år

Posted in computer.

Her er årets først sikkerheds-pakker: Disse opdateringer skal du hente nu

Microsoft har frigivet sin første runde sikkerhedslapper i 2015 i forbindelse med virksomhedens månedlige opdateringscyklus til firmaets softwareprodukter.

Den første rettelsespakke adskiller sig blandt andet ved ikke at indeholde en opdatering til Microsofts Internet Explorer.

I 2014 blev der ellers produceret hele 240 rettelser til browseren, lyder det i en ny analyse fra sikkerhedsfirmaet Eset, der har kigget på alle de sårbarheder i Microsoft-software, der er blevet patchet i årets løb.

Der bliver denne gang lagt blidt fra land med opdateringspakken.

Den først samling består således af otte sikkerhedsbulletiner, hvoraf kun en enkelt er kategoriseret som kritisk.

Den kritiske rettelse lukker en svaghed i Telnet.

Selv om det er månedens vigtigste rettelse, er den berørte service ikke slået til som standard, undtagen på ældre Windows 2003-maskiner.

De øvrige rettelser har fÃ¥et stemplet ‘vigtige’.

Google sladrer om Microsoft-sårbarhed
Microsoft lukkede ogsÃ¥ for den sÃ¥rbarhed, som konkurrenten Google tidligere pÃ¥ mÃ¥neden afslørede – uden Microsoft var klar med rettelsen.

Det har betydet en række spændinger mellem de to it-giganter.

I et længere blogindlæg skrive Microsofts Chris Betz, at det er vigtigt, at man arbejder sammen om sikkerhed og ikke udstiller hinanden med manglende lapper til sårbarheder.

Google siger til sit forsvar, at selskabet har informeret Microsoft helt tilbage i oktober, og derfor ligger problemet hos Microsoft, der ikke har udnyttet tiden til at lukke sårbarheden.

Adobe kommer i samme omgang med rettelser til firmaets Flash-afspiller til alle platforme.

Den næste rettelsespakke fra Microsoft kommer den 10. februar.

Læs også:
Sådan gør du medarbejderne mere bevidste om mobilsikkerhed

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Hackere kidnapper tilfældige routere – og bruger dem til angreb mod Sony og Microsoft

Posted in computer.

Seks facts om brugerne af Computerworld – kan du genkende dig selv?

Det gÃ¥r rigtigt hurtigt inden for it: Jobkategorier opstÃ¥r og forsvinder pÃ¥ fÃ¥ Ã¥r – og gÃ¥rsdagens konge er allerede glemt sammen med Nokia, Betamax og alle de andre, der troede, at de gode tid aldrig sluttede. Â

Derfor er det ofte ekstra underholdende at se tilbage og se hvad der egentligt er sket pÃ¥ bare et Ã¥r – og specielt hvad der er sket for Computerworld-læserne.

Og der sker en del – blandt andet flytter læserne sig fra desktop-computere til….ikke telefoner, men en anden enhed som vokser sig stor pÃ¥ bekostningen af desktoppen. 

Samme hurtige udvikling har vi ogs̴ set blandt browsere, hvor den dominerende browser endeligt blev sl̴et i april 2014 Рog en gammel kending har st̴et stille i hele 2014.

Det er interessante tal, som på helt lokalt plan i vores logfiler viser lidt om, hvad der skete i 2014 inden for it.

Derfor har vi samlet seks fakta om Computerworld-læsernes brug af siden – kan du genkende dig selv?



Vi droppede de lokkende overskrifter. Læserne blev gladere. Det gjorde 2014 meget bedre.

Annonce:


1. Som Computerworld-læserne blev du meget gladere i 2014
I maj og juni 2014 lavede vi på Computerworld en læserundersøgelse som viste at læserne var trætte af poppede overskrifter og artikler opdelt over flere sider.

Det arbejdede vi benhÃ¥rdt pÃ¥ over sommeren pÃ¥ at ændre – og kunne i september 2014 lancere en ny og mere sober linje kombineret med flere længere artikler i et nyt format.

En læserundersøgelse i november-december viste med al ønskelig tydelighed at vi var på rette spor:

Læsertilfredsheden sprang i vejret blandt alle typer af læsere – ogsÃ¥ nÃ¥r der blev sammenlignet med andre danske erhvervs- og it-medier.

Den kvittering er vi pÃ¥ redaktionen rigtigt glade for – og vi lover at blive endnu bedre i løbet af 2015.



I 2014 kom iPhone endelig i en større model – og smartphones var (og er) noget Computerworlds læsere gerne vil læse om.

Annonce:


2. Tre mest læste artikler?
Computerworlds artikler bliver læst af over 210.000 unikke brugere hver måned.

Men hvert Ã¥r er der nogle artikler som stikker særligt ud. I 2014 var interessen fokuseret pÃ¥ telefoner og tablets – og sÃ¥ den kommende version 10 af Windows.

Dermed er de mest læste artikler på Computerworld i 2014:

a) Test af 6 mini-tablets: Sådan vælger du den rigtige

b) Stor guide: Her er de bedste smartphones på markedet

c) Galleri af Windows fra Windows 1 til 10

Den mest læste artikel nogensinde, med over 500.000 læsere, er i øvrigt fra 2013 og er en test af Netflix, HBO, YouBio og ViaPlay. Læs den her.

3. Den mobile revolution: Bruger du desktop, mobil eller tablet?
Alle taler om mobile – uanset om det er forretningssystemer eller den seneste iPhone.

Det samme gælder på Computerworld hvor blot 68 procent af de besøgende i 2014 kom fra en desktop-computer.

Til gengæld kom 19 procent procent fra en mobiltelefon og 13 procent fra en tablet.

Måske lidt overraskende var andelen af besøg fra mobiltelefoner er stabilt over året, mens tablets voksede og stjal trafik fra desktoppen.

Statistikken viser i øvrigt, at tablet-computere primært bruges om morgenen og aftenen, mens mobiltelefoner fordeler sig jævnt over hele dagen.

Blandt de mobile enheder, som besøgte Computerworld, er Apple i øvrigt kongen. 34 procent af den mobile trafik kom fra iPhone og 31 procent kom fra en iPad. Resten er stort set Android.

Dog finder vi, noget længere ned af listen, Microsofts mobile produkter med fire-fem  procent af den samlede mobile trafik.

Det er en vækst fra de foregående år. Men der er et stykke vej endnu.


Annonce:


4. Mest populære browsere (incl mobile enheder)
Chrome har længe været i haserne på Internet Explorer på Computerworld.

Men i april 2014 overhalede Chrome endeligt Explorer.

Fordelingen over året er derfor at Chrome bruges af 32 procent af brugerne, mens Internet Explorer bruges af 28 procent.

Ser man på udviklingen over hele året er Explorers rutchetur dog endnu ikke slut og andelen ryger nok under 25 procent inden længe.

Ikke langt derefter finder du i øvrigt Safari, som bruges af 23 procent af brugerne – helt sikkert godt hjulpet af Apples mobile enheder, som anvender Safari.

Gode gamle Firefox ligger i øvrigt stablet på Firefox 10,5 procent over næsten hele året. Og hvis du leder efter Opera, så bruger blot 0,6 procent af Computerworlds læsere den.




Computerworld er stadig Windows-land, mens Mac / OS X står lidt i stampe.

5. Operativsystem – det er stadig Windows-land
Der er ikke noget som kan hidse folk op i kommentarfeltet, som når vi sammenligner styresystemer.

Men Computerworlds læsere er primært Windows-brugere. Hele 59 procent bruger en version af Windows, mens blot 8,1 procent anvender en Mac.

Linux mangler fortsat sit folkelige gennembrud og ligger p̴ Linux 1,6 procent af brugernes computere Рmen det er dog en del mere end de blot 0,06 procent af brugerne, som har set lyset i ChromeOS.



Alle producenter taler om 4K Рmen med blot 0,02% af brugerne p̴ Computerworld s̴ er der lidt vej endnu.

Annonce:


6. Skærmopløsning – hvor er 4K?
Der er 10.523 forskellige opløsninger som har besøgt Computerworld.

Det siger lidt om hvor svært det er som udvikler at målrette noget som helst til en bestemt skærmopløsning.

2014 varslede dog undergangen for den kendte og elskede opløsning pÃ¥ 1.024 x 768 pixels som mange af os nærmest er vokset op med – næsten halvdelen af brugere med den opløsning fik (omsider) nyt grej i 2014.

Den mest poplære opløsning blandt brugere over hele Ã¥ret er dog 1.920 x 1.080 – ogsÃ¥ kendt som FullHD.

Og 4K er helt sikkert på vej, men i 2014 udgjorde 4K-skærme med opløsninger som 3.840 og 4096 pixels i bredden til sammen i alt blot 0,02 procent af Computerworlds besøg.

Skal vi ikke bare sige, at det er et marked med et vist vækstpotentiale…

Posted in computer.

Apple pønser pÃ¥ GoPro-konkurrent – fÃ¥r patent pÃ¥ nyt smart system



Sådan har Apple afbilledet det nye Apple action-cam i patentansøgningen.

Der er bekymrede miner på direktionsgangen hos GoPro, der står bag det lille og meget populære action-kamera, hvis seneste model du kan læse mere om her: Test: Fede små GoPro 4-kameraer kan komme med overalt

Apple har nemlig netop fået godkendt et patent på et nyt mini-kamera, som det store selskab kan have planer om at begynde at producere.

Det nu patenterede Apple-kamera minder meget om de mini-kameraer, som GoPro har bygget hele sin succes på.

Apple lægger da i patent-ansøgningen heller ikke skjul pÃ¥, at det er GoPro, der især er i sigtekornet som den rival, der skal jordes – hvis altsÃ¥ Apple overhovedet nogensinde sætter kameraet i produktion.

Aktiekurs dykker med 12 procent
At bekymringen hos GoPro stikker dybt understreges af, at selskabets aktiekurs styrtdykkede med 12 procent alene på nyheden om, at Apple har fået det nye patent.

Det viser, at GoPro’s forretning kan være decideret truet, hvis Apple beslutter sig for at sætte det pÃ¥gældende action-kamera i produktion.

GoPro blev børsnoteret i sommer under en del ståhej. Allerede på selve dagen for noteringen drønede aktiekursen i vejret med en stigning på 30 procent.

Det kan du læse mere om her: Kendt kamera-firma går på børsen: Kursen tordner i vejret

Patent-ansøgningen viser, at Apple arbejder på et vandtæt kamera, der snildt kan monteres på hjelme, dykkermasker, motorcykler, surfbrætter og lignende.

I patentansøgningen kritiserer Apple kameraerne fra GoPro. Det gælder blandt andet HD Hero2, hvis udformning Apple mener skaber alt for meget vindmodstand, ligesom designet øger risikoen for, at noget knækker af kameraet.

Apple vil i stedet bygge et kamera, der kan anvendes som både klassisk håndholdt kamera og som monteret på en lang række forskellige flader.

Patentet dækker billed-sensor, optisk system samt et energibesparende system til fjernkontrol.

Patent-ansøgningen viser faktisk en model, hvor kameraet kan fjernkontrolleres via et ur, hvilket indikerer, at Apple vil parre Appe Watch med det lille action-kamera.

Du kan læse mere om Apple Watch her: Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

Websitet PatentlyApple har fået fingre i patentansøgningen fra Apple. Den kan du se her.

Posted in computer.

IBM klar med ny mainframe-computer – z13 bliver et monster

Selv om IBM fornylig har fejret mainframe-computerens 50 års jubilæum, er det ikke slut for selskabets udvikling på området.

I hvert fald er IBM klar med en helt ny mainframe-computer med navnet z13, som kommer pÃ¥ gaden tre Ã¥r efter IBM’s seneste nyhed pÃ¥ omrÃ¥det.

Den nye mainframe-computer bliver udstyret med helt nyt processor-design og hurtigere I/O, ligesom den vil kunne håndtere op mod 10 terabyte data. Det er tre gange så meget som forgængeren.

Z13 vil kunne køre op mod 8.000 virtuelle servere og vil kunne rumme 141 processorer i et enkelt system.

Datakrævende kunder
IBM’s mainframe-forretning bygger stort set udelukkende pÃ¥ data-tunge kunder med stort behov for oppetid – eksempelvis flyselskaber, medicinalfirmaer og banker.

Mainframe-området bliver i disse år alvorligt udfordret af nye teknologier og andre spillere, men IBM har bedyret, at selskabet vil tage kampen og fortsætte med at udvikle mainframe-computeren til nutidens krav, selv om salget af mainframe-computere falder støt.

Du kan læse mere om IBM’s tanker pÃ¥ omrÃ¥det her: IBM: Disse ting skal sikre mainframens fremtid

Disse krav er i dag eksempelvis bedre mulighed for at opdage svindel og hackere i realtid samt bedre mulighed for at trawle gennem enorme mængder data og transaktioner og håndtere store mængder mobile data.

Læs ogsÃ¥: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Selv peger IBM p̴, at z13 er udviklet til at h̴ndtere de klassiske workloads Рblandt andet s̴kaldt OLTP (online transaction processing).

“Men vi har ogsÃ¥ designet den til at hÃ¥ndtere den eksplosive vækst inden for mobil,” lyder det fra Ross Mauri, der er chef for IBM’s mainframe-afdeling.

Bygget til buldrende mobilt marked
Kravet til teknologierne har nemlig udviklet sig kraftigt inden for blandt andet mobile betalingsløsninger.

Hver gang en kunde trykker pÃ¥ ‘køb’ i en smartphone-app udløser det nemlig en bølge af transaktioner i it-systemerne, hvor kreditkortet skal godkendes, lageret tjekkest, regningen sendes og bogføres og sÃ¥ videre.

Ifølge IBM kan z13 processere 2,5 milliarder transaktioner om dagen.

Den nye mainframe er samtidig udviklet til at kunne analysere hver eneste transaktion i noget nær realtid. Det skal gøre det muligt at opdage forsøg på svindel meget hurtigt.

Når det gælder clockspeed er z13 med sine maksimalt fem gigahertz langsommere end forgængeren, z12, men IBM oplyser, at de øvrige forbedringer klart kompenserer for den manglende tophastighed.

IBM oplyser ikke pris for den nye z13-mainframe, men det vurderes, at prisen vil ligge p̴ omkring 100.000 dollar Рgodt en halv million kroner.

IBM er i disse dage i gang med at implementere den nye model hos en række særligt udvalgte kunder. Den bliver formelt sat til salg senere på måneden.

Læs også:

Derfor bliver IBM’s mainframe vraget af CPR

Efter CPR-hack: Er mainframes overhovedet sikre?

Mainframe bag stort nedbrud hos dansk netbetalings-løsning

Ups: Dansk myndigheds mainframe er på offentlig liste over usikre maskiner

Topdanmarks mainframe flytter hjemmefra efter 15 år

Posted in computer.

Vil skaffe tre millioner via Kickstarter: Skal redde slagtet DR-orkester

Violinerne spillede på sidste vers, da DR Underholdningsorkesteret blev en del af sparerunden i efteråret.

Der var ellers mange, som forsøgte at holde det i live, og selvom demonstrationer, politikere og debatter forsøgte at holde liv i orkestret, så slog kulturminister Marianne Jelved fast, at sådan måtte det nu være.

Men Mozarts Rekviem har endnu ikke lydt.

Foreningen for Underholdningsorkesteret forsøger i hvert fald at trække de mange tusinde danskere, som var oprørte over, at orkestret skulle lukkes, til at hjælpe med at starte det op igen.

“Vi skal samle tre millioner kroner til at etablere orkestret som sit eget igen via Kickstarter. Det er mange penge, men de skal bruges til bÃ¥de at bygge orkestret op til en lidt anden hverdag, og til at fÃ¥ orkestret ud til koncerter landet over, sÃ¥ vi selv kan komme i gang og tjene vores egne penge,” siger Stine Nissen, som er kommunikationskonsulent og en del af arbejdsgruppen bag Foreningen Underholdningsorkesteret.

Langt fra Like til penge
Over 52.000 har markeret “Synes godt om” pÃ¥ Facebook-siden “Bevar DR Underholdningsorkesteret”, som foreningen ogsÃ¥ stÃ¥r bag, og det er en meget blandet skare, som vil beholde det over 75 Ã¥r gamle orkester.

“Ud over de mange fans af den klassiske musik, sÃ¥ har orkesteret ogsÃ¥ spillet sammen med Nik & Jay, Oh Land og Outlandish, sÃ¥ der er ogsÃ¥ unge fans. Derfor ville vi forsøge at sætte en Kickstarter-kampagne op, sÃ¥ mange kunne give bare en lille smule og pÃ¥ den mÃ¥de fÃ¥ finansieret orkesteret,” siger Stine Nissen.

PÃ¥ Kickstarter kan man betale alt fra 10 kroner, 100 kroner, 500 kroner eller helt op til 10.000 kroner, som vil give et 20 Ã¥rs langt medlemskab til samtlige koncerter, men selvom der var en massiv støtte under debatten i efterÃ¥ret, sÃ¥ er det ikke lige sÃ¥ let at omdanne de mange “likes” til pengestøtte.

“Der er en stor opbakning pÃ¥ Facebook, og vi fÃ¥r stadig løbende nye fans, som er enige med os. Men der er langt fra likes til, at folk gÃ¥r ind og rent faktisk giver de 100 kroner, som det kræver for at orkesteret kan overleve. Det er nemt at fÃ¥ folk til at dele, like og engagere sig, men det er svært at fÃ¥ dem til at gÃ¥ det sidste skridt, ” siger Stine Nissen

Dog er der ikke nogen grund til at give op endnu. Foreningen har indtil nu samlet over 915.000 kroner ud af de tre millioner kroner, og der er endnu 17 dage til, at pengene skal være samlet. Når foreningen kun at samle 2.999.999 kroner, så får alle backerne deres penge tilbage ifølge Kickstarters regelsæt.

Flere danske musikere har allerede udtryk deres støtte til kickstarter-kampagnen. Blandt andet har Dario Campeotto, Mads Langer og Birthe Kjær givet deres støtte.

Kampagnen slutter den 30 januar.

Læs ogsÃ¥: SÃ¥dan kommer du i gang med Kickstarter pÃ¥ dansk – og fÃ¥r crowdfundet dit gode it-projekt

Posted in computer.

It-firmaer satser millioner på kommunalt kæmpeudbud

Spændingen stiger blandt chefer og medarbejdere i en række af landets største it-firmaer.

Senere i denne uge kårer kommunernes it-selskab Kombit nemlig vinderen af det første af tre kæmpeudbud af nye it-systemer, som tilsammen kan løbe op i næsten en milliard kroner.

De tre udbud – Kommunernes Ydelsessystem (KY), Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) og Sagsoverblik/Partkontakt (SAPA) – er samtidig første store klods i det brud med KMD’s monopol pÃ¥ en række sags- og administrationssystemer, som gennem flere Ã¥r har været pÃ¥ vej i kommunerne.

De tre systemer erstatter KMD Aktiv, KMD Dagpenge og KMD Sag.

Med de tre nye it-systemer fÃ¥r kommunerne helt nye værktøjer til at administrere eksempelvis udbetaling af kontanthjælp, sygedagpenge – plus at der skal udvikles et nyt sagssystem, som sagsbehandlere kan bruge til at fÃ¥ overblik over de sager og udbetalinger, som er oprettet pÃ¥ de enkelte borgere.

Første slag i krigen om de tre store kommunale ordrer bliver ifølge Computerworlds oplysninger afgjort i dag, onsdag, hvor en styregruppe udpeger vinderen af udbuddet af det nye ydelsessystem.

Læs mere her:
Kommuner indgår historisk aftale med KMD: It for milliarder i udbud

Senest mandag i næste uge bliver der sat navn på leverandøren af sygedagpengesystemet, mens afgørelsen om det nye sagssystem skal være på plads inden månedsskiftet.

Millioninvesteringer
Udover KMD selv har en perlerække af store offentlige it-leverandører kvalificeret sig til at være med i udbudsfinalen. Firmaer som CSC, Netcompany, EG, CGI, NNIT og IBM har kørt de helt store kanoner i stilling for at vinde slaget og få en bid af kagen.

Ifølge Computerworlds oplysninger har tilbudsgiverne hver især investeret millioner af kroner bare for at være med i finalerunden.

Opstilling af et tilbud koster i omegnen af to millioner kroner. Så med tre udbud med hver fem prækvalificerede tilbudsgivere løber alle bejlernes samlede investering op i omkring 30 millioner kroner.

Den samlede pris for udvikling og drift af de tre nye systemer vil ifølge udbudsmaterialet fra Kombit løbe op i mellem 650-950 millioner kroner.

Til sammenligning sender KMD hvert år en regning på 500 millioner kroner for driften af de tre nuværende systemer. Med det nye udbud er der derfor samlet set lagt op til en væsentlig kommunal besparelse.

Her har it-leverandørerne lagt billet ind på de nye kommunale it-systemer:

Læs også:

Nyt opkøb: Nu vil EG have fingre i KMD’s kernekunder

It-chefer: Nu vil vi bryde KMD’s monopol

Posted in computer.

Dansk it-afdeling indfører ny model: Sådan sikres både driften og innovationen

Den moderne it-organisation skal både mestre den klassiske it-drift og den fremadskuende digitale innovation.

Det får blandt andre rådgivningsfirmaerne McKinsey og Gartner til at anbefale, at man man genovervejer it-organisationens struktur.

“NÃ¥r it-organisationen bliver bedt om at levere nye digitale funktioner i en hurtigere udrulningscyklus, kræver det et nyt niveau af agilitet og koordination, der kan kræve substantielle, organisatoriske ændringer,” lød det for nyligt fra McKinsey.

It-chef: Her er vores udfordring
Organisatoriske ændringer er præcis, hvad man har gennemført hos fagforeningen og a-kassen Krifa.

“Vi er ofte i nogle lidt længerevarende udviklingsforløb, som lÃ¥ser kapaciteten i it-afdelingen.” 

“Samtidig er der krav om agilitet og hurtighed, specielt i forhold til det mere kundevendte og hele den digitale udvikling,” forklarer it-chef Jens Terkildsen om den grundlæggende udfordring.

Hos Krifa har man derfor valgt at etablere en ny rolle i form af en digital udviklingsleder, Henri Brorson.

“Baggrunden for den løsning, vi har valgt, er, at digitaliseringen stiller krav. Der er nogle høje forventninger hos vores kunder, som skal indfries hurtigere end tidligere. Og der er ogsÃ¥ nogle flere muligheder for os for at skabe værdi,” forklarer udviklingslederen til Computerworld.

“Vi havde ogsÃ¥ et ønske om at fÃ¥ skærpet vores innovationsprofil, og sÃ¥ skal vi ogsÃ¥ have skærpet vores implementeringskraft: Lidt mindre snak og lidt mere action,” forklarer Henri Brorson.

De to chefer peger på, at man traditionelt og grundlæggende har to muligheder, når man skal håndtere den udfordring, at både den klassiske drift og innovationen skal prioriteres:

1) At man opretter en afdeling til digital udvikling, der arbejder isoleret fra driften.

2) At man opretter en udviklingsafdeling med udgangspunkt i driften.



Henri Brorson (tv) er digital udviklingsleder i Krifa, mens Jens Terkildsen er it-chef.

Foto: Krifa

SÃ¥dan ser Krifas model ud
Hos Krifa valgte man dog en tredje løsning.

Sammen med rådgivningsfirmaet Innovation Lab kom Krifa frem til en model, der kunne fungere for fagforeningen.

“De foreslog en hybrid imellem de to løsninger. Hybriden gÃ¥r ud pÃ¥, at vi vælger folk fra driften og samler dem i et digitalt udviklings-forum, der har ansvaret for den digitale udvikling i Krifa og har budgettet til det.”

Det særlige ved modellen i Krifa er, at Henri Brorson – selvom han er digital udviklingsleder – ikke har nogen ansatte. I stedet trækker han pÃ¥ medarbejdere fra de forskellige afdelinger i Krifa – dem kalder de for digitale agenter.

Henri Brorson forklarer en af hovedidéerne med den model:

“En af pointerne i det er at udvikle sammen med nogen, der efterfølgende har ansvaret for at drifte det ogsÃ¥. Der er blevet udviklet masser af ting – og ogsÃ¥ i Krifa – som ikke nødvendigvis var det, der var brug for, og som ingen havde ejerskab over. Det er det, vi gerne vil imødegÃ¥ med den denne her mÃ¥de at hÃ¥ndtere det pÃ¥.”

Fakta om Krifa:

Der er 28 ansatte i it-afdelingen i Krifa.
Krifa er en fællesbetegnelse for Kristelig Fagforening og Kristelig A-kasse. Alt i alt har Krifa cirka 207.000 kunder.

Det er Danmarks fjerdestørste a-kasse og fagforening. 

Kilde: Krifa

Giver et tværfagligt fællesskab
Krifa har arbejdet med den nye model siden oktober. It-chef Jens Terkildsen beskriver erfaringerne således:

“De medarbejdere, der er pÃ¥ projekterne, synes det er vildt spændende. Den tværfaglighed, der kommer, fordi de her digitale agenter er fra forskellige omrÃ¥der, giver et meget mere spændende udviklingsmiljø at arbejde i.”

Henri Brorson nævner et konkret eksempel på et projekt, der er blevet styret med udgangspunkt i det nye setup:

“Krifa har knopskudt gevaldigt digitalt over de seneste mange Ã¥r. SÃ¥ behovet lige nu er ikke at finde pÃ¥ nye ting – det er at fÃ¥ skabt orden og rydde op i mange af de digitale ting, vi har, og at fÃ¥ skabt en harmonisk kunderejse igennem vores digitale platforme.”

“Det arbejder vi med – og det handler konkret om at gentænke Krifa.dk og selvbetjeningssittet fra bunden af.”

De digitale agenter i Krifa kan grundlæggende deles ind i to grupper. Der er dem, der i forvejen arbejder med digitale løsninger rundt omkring i organisationen – eksempelvis webmastere, udviklingskonsulenter, it-projektledere, webudviklere og e-commerce-koordinatorer.

“SÃ¥ er der en anden gruppe, som har føling med, hvad vores kunder efterspørger. Der sidder en fra a-kassen og det juridiske omrÃ¥de og fra kundecentret. De har ikke andre tekniske kompetencer, end at de interesserer sig for det – men de har forstand pÃ¥, hvad kunderne har brug for,” forklarer Henri Brorson.

“NÃ¥r man sÃ¥ sætter de mennesker sammen, opstÃ¥r der noget, der er rigtig godt.”

Annonce:


Som klubhold og landshold
It-chef Jens Terkildsen peger pÃ¥, at den klassiske it-drift kører videre som hidtil, selvom det nye setup er kommet pÃ¥ plads. Ligesom der ogsÃ¥ arbejdes med udviklingsopgaver til nye releases pÃ¥ systemer til forretningen.Â

“Det giver bare en anden prioritering af opgaverne, for vi skal jo sikre, at vi kan levere ind til Henri.”

Henri Brorson sammenligner den nye model med, når man i sportens verden har både klubhold og landshold.

“De mennesker, jeg trækker pÃ¥, spiller til daglig i deres klubber i de forskellige afdelinger i organisationen, og sÃ¥ samler jeg sÃ¥ et landshold. Der er en fast kerne pÃ¥ holdet, og sÃ¥ kan jeg trække nogle flere ind, hvis jeg har brug for det. Deres daglige løn og udvikling ligger ude i klubberne, men vi mødes sÃ¥ om nogle fælles opgaver.”

Er der ikke en indbygget konflikt i det system, for de andre afdelinger vil vel gerne have deres dygtige medarbejdere 100 procent af tiden?

“Det kan der være, men der sker en prioritering længere oppe i systemet: Vi har en mÃ¥de at prioritere projekter pÃ¥ i Krifa, hvor vi har en liste, og nÃ¥r noget stÃ¥r pÃ¥ den liste, har man forret til ressourcer.”

Han tilføjer dog, at man heller ikke skal gøre tingene mere rosenrøde, end de er:

“Selvfølgelig er der en dagligdag, der skal fungere, og lige nu, hvor vi er i vores vorden, er der ogsÃ¥ nogle snitflader, der skal afklares.”

“Det er der, det gode samarbejde kommer ind, for selvfølgelig er der en hverdag, der skal fungere,” tilføjer it-chef jens Terkildsen.

“Konstruktionen er et forsøg pÃ¥ at gøre op med silotænkning. Det kræver en rigtig god kommunikation og en rigtig god buy-in i hele organisationen – og det er der,” lyder det fra Henri Brorson.

Posted in computer.

Få Windows på din billige Chromebook: Sådan kommer du i gang

Chromebooks er både billige, hurtige og hjælper dig automatisk med sikre en backup, fordi næsten alt, du laver på en Chromebook, foregår i skyen.

Men hvis du er blevet træt af de begrænsninger, som det skrabede styresystem tilbyder, eller bare er mere eventyrlysten, så tilføjer Googles Chrome OS-udviklerne nu en let debugging-funktion, som blandt andet kan bruges til at køre alternative styresystemer på computeren via et usb-stick.

Læs også: Office og Photoshop: Fem kraftfulde ting du ikke vidste en Chromebook kan

Det bliver dermed relativt let at skifte mellem Chromium eller en udgave af Linux eller Windows ved blot at skifte USB-stick.

Det skriver den franske Chromium evangelist, François Beaufort på Google+.

Ikke uden risici
Selvom Google gør det lettere at eksperimentere med debugging-funktionen, så er det stadig ikke noget, som er helt ligetil for den almindelige bruger.

Computeren skal først sættes i udvikler-mode, og selve debugging-funktionen sænker hele enhedens sikkerhedsniveau, da det giver mulighed for at rode i operativsystemsfiler.

Hvis noget skulle gå galt, er man altså på egen hånd.

Derfor retter François Beaufort sit indlæg på Google+ mod sine entusiastiske medudviklere.

Der er dog hjælp at hente i Chromium-manualen, her.

Læs også:

Test: Uden internet er Acers Chromebook en tom skal i en flot indpakning

Millioner af Android-apps på vej til din Chromebook

Posted in computer.