Daily Archives: January 20, 2015

Danske teleselskaber klar med nye slagtilbud: Hård kamp om erhvervskunderne

ComputerViews: Indtil for få år siden var roaming et ord, der klingede herligt af indtjening hos teleoperatørerne.

Det var en glimrende forretning, når telekunderne rejste udenlands og brugte deres mobiltelefoner i bedste Anker Boye-stil.

Det gælder langt hen ad vejen stadig, når kunderne rejser uden for EU’s grænser, hvor roaming-taksterne er præget af en pæn portion griskhed med takster, der kan sende mobilregningerne helt derop, hvor de havner på forsiden af Ekstra Bladet.

Helt anderledes ser det dog ud, hvis man som dansk tele-kunde holder sig indenfor EU’s grænser.

Særligt i forhold til erhvervskunderne har teleselskaberne i det seneste halve års tid kastet sig ind i en decideret pris-krig, der efterhånden har bombet tidligere tiders lukrative roaming-indtjening i sænk (naturligvis godt hjulpet på vej af EU’s roaming-lofter).

Erhvervskunderne er ganske eftertragtede hos operatørerne, der derfor er mere end villige til at forsøge at kapre nye kunder – også selvom man måske frivilligt giver afkast på traditionelle indtjeningsmuligheder.

Telenor klar med ny pakke
Så sent som i denne uge lancerede Telenor et nyt tilbud til erhvervskunderne, så man nu kan få fri tale i hele EU samt 500 MB mobildata i EU for 349 kroner om måneden.

Samtidig har Telenor allerede i nogen tid tilbudt to års abonnement til Microsofts Office 365 til erhvervskunderne – og det er inkluderet i den almindelige abonnementspris på eksempelvis 349 kroner.

Det er objektivt set ganske meget, man får for de 349 kroner. Det svarer til prisen på fem store fesne fadøl i Nyhavn i København.

Og det er langt fra kun Telenor, der forsøger at kapre erhvervskunder med nye tilbud.

Her er selskabernes tilbud 
For et halvt år siden smed TDC lidt af en pris-bombe på erhvervsmarkedet, da selskabet indførte indførte fri tale, sms og mms i Danmark og i hele Europa.

Det betød, at man som virksomhed for eksempelvis 249 kroner per bruger kan få fri tale ved kald og sms til alle danske numre, uanset hvilket EU-land modtager eller afsender opholder sig i.

“Nu går vi forrest med det her og kommer med et klart budskab til markedet – og det håber vi, at vi får nogle kunder på,” forklarede koncerndirektør Jens Munch-Hansen, TDC Erhverv, til Computerworld.

Aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank beskrev situationen således:

“TDC kæmper med at fastholde kunder. Konkurrencen, som har været benhård i privatmarkedet, er desværre for TDC smittet af på erhvervsmarkedet – og ikke mindst hos små og mellemstore virksomheder … De er tvunget til at gøre et eller andet for at stoppe tabet af erhvervskunder.”

Der gik da også kun ganske kort tid, før Telia fulgte op med et direkte modsvar til TDC’s tilbud.

Dermed kan man hos Telia for eksempelvis 299 kroner om måneden give en medarbejder fri fri telefoni både til og fra udlandet til både danske og udenlandske numre.

Samtidig har også teleselskabet 3 i nogen tid haft lignende tilbud til erhvervskunderne på hylderne, så de uden ekstra betaling kan bruge smartphonen i en lang række lande i Europa.

Annonce:


En gave til it-chefen: Nye kontrakter skal i hus
Som vi skrev for nylig i en større analyse af udviklingen i telebranchen, er teleselskaberne i øjeblikket i fuld gang med at ruste sig til fremtidens marked, hvor gamle indtjeningskilder – eksempelvis roaming-taksterne – skal erstattes med nye.

Ifølge Erhvervsstyrelsen er den danske telebranches samlede omsætning under et voldsomt pres.

Tager man branchens samlede omsætning fra fastnettelefoni, mobiltelefoni, mobilt bredbånd, internet, kabel-tv, udlejning af infrastruktur og de øvrige aktiviteter, så var den i 2011 på 39,5 milliarder kroner.

I 2013 var omsætningen faldet til 34,8 milliarder kroner, og alene fra 2012 til 2013 var der tale om et fald i den samlede omsætning på 6,7 procent.

Med andre ord er der brug for nye tiltag, der kan bringe væksten tilbage.

Men samtidig ved selskaberne også godt, at regel nummer et i telebranchen er, at man skal have en tilstrækkelig stor kundebase for at kunne være en sund forretning.

Det gælder i høj grad også i forhold til erhvervskunderne.

Mange it-chefer er i fuld gang med at gennemgå budget-udgifterne med tættekam, og her er kontrakterne med teleselskaberne et væsentligt element.

Med de nye tiltag fra de danske teleselskaber har mulighederne for at forhandle en god aftale på plads sjældent været bedre.

Læs også:

TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

TDC smider pris-bombe: Ubegrænset mobiltelefoni i 31 lande

Telia svarer igen på TDC’s prisbombe

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Posted in computer.

Danske ansatte drukner i it-projekter: Vi har alt for mange it-projekter i gang samtidig

Mange danske virksomheder er ved at kløjs i de mange it-projekter, der hele tiden er i gang i organisationen.

Mere end hver anden virksomhed har nemlig hele tiden gang i mere end 20 samtidige it-projekter, skriver Børsen på baggrund af en undersøgelse fra Dansk IT.

Det store antal it-projekter har en væsentlig slagside, nemlig at det gør det meget vanskeligt at få organisationen til at absorbere de løbende forandringer.

Medarbejderne stejler kort og godt over for alt det nye, der hele tiden kommer strømmende og mener ikke, at de kan nå at blive gode nok til at udnytte de nye muligheder, så virksomheden rent faktisk får en forrretning ud af det.

“Der er grænser for, hvor meget en organisation kan bære. Selv om et it-projekt rent faktisk kører på skinner, så er der jo også nogle medarbejdere, der skal vænne sig til de ny løsninger og lære at bruge dem,” siger Lisbet Andersen fra Dansk IT til Børsen.

Mangler implementeringsplaner
Ifølge undersøgelsen indeholder kun 45 procent af it-projekter planer for, hvordan de nye systemer faktisk skal implementeres i organisationen.

Under hver femte virksomhed følger op på, om de nye it-systemer nu også rent faktisk udløser de forventede gevinster.

Dansk IT anbefaler ifølge Børsen, at virksomhederne bliver bedre til at udvælge de rigtige it-projekter.

Ligeledes mener organisationen, at virksomhederne skal blive bedre til at evaulere de pågældende projekter med fokus på de realiserede gevinster.

Posted in computer.

Avis: Teleselskabet 3 anvender skattely – har endnu ikke betalt skat i Danmark

Teleselskabet 3 har siden 2000 været spiller på  det danske mobilmarked, men dårlig indtjening og en fordelagtig lånemodel hos moderselskabet i Luxembourg har betydet, at der ikke bliver betalt skat i Danmark.

Læs også: Sådan gik 3 fra blodrøde regnskaber til kæmpe-overskud

Det viser en lækket rapport fra revisionsselskabet Pricewaterhouse Coopers, som Politiken, blandt 30 andre internationale medier, er kommet i besiddelse af.

Til trods for, at selskabet endnu ikke har betalt skat i Danmark og under den nuværende model næppe kommer til det foreløbigt, er der ikke noget ulovligt i modellen.

Store lån til lave renter
Det kinesiske teleselskab hører under det enorme konglomerat Hutchison Whampoa, som blandt andet driver skibs,- havne,- detail- og industrivirksomhed – men i 2000 også ville ind på det europæiske telemarked.

3 blev oprettet i Luxembourg på grund af de fordelagtige skatteforhold.

Læs også: Dit teleselskab har svært ved at tjene nok penge på dig

Det kinesiske konglomerat lånte 114 milliarder kroner i startmidler til det luxembourgske moderselskab, som herfra udlånte til blandt andet det danske datterselskab, som altså startede forretning dybt forgældet.


Årsregnskab

HI3G Denmark ApS



Læs mere om HI3G Denmark ApS i Brancheguiden



Kilde

Dansk RegnskabsAnalyse

Fordelen er, at i Luxembourg kunne moderselskabet, som sidder med lånet, nøjes med at betale 0,0156 procent i skat af selskabets lån og datterselskaberne ville ikke se overskud i mange år, og kunne derfor fungere mere eller mindre skattefrit.

Små spillere uden en chance
Små virksomheder har ikke de samme muligheder for at oprette hovedsæder i de mest fordelagtige europæiske lande og udlåne penge til lokale driftsselskaber.

Det skal der dæmmes op for, blandt andet gennem regeringens skattely-pakke, som blev introduceret i december, og som kræver, at skatteforhold indgår som et parameter i vurderingen under offentlige udbud.

Læs også:

To telegiganter slår pjalterne sammen mod 3 og TDC

Fem vigtige ting: Det satser dit teleselskab på i 2014

Posted in computer.

En ny magtstruktur er på vej ind i din verden

Det er 2015, og forandringens vinde er ubønhørligt taget til.

Stød af omvæltning er godt på vej i hverdagen, og de fleste fornemmer, at en kaotisk orkan trækker op i vores samfund.

I næste uge fra den 21. til 24. januar mødes verdens magthavere – både de folkevalgte og markedsvalgte – til det årlige über-kaffemøde i den schweiziske by Davos-Klosters.

Mødets overskrift er “The New Global Context,” og dagsordenen er en lang opremsning af de tiltagende tegn på kaos som for eksempel:

Nye geopolitiske trusler
- Renternes udvikling.

- Manglende tiltro til offentlige organisationer og virksomheder
Konsekvenser af klimaforandringer.

- Betydning af et globalt generationsskifte fra samfund med ens værdigrundlag til samfund drevet af enkeltsager, som medfører sekterisme, populisme og nationalisme.

- Videnskabens og teknologiens muligheder for at katalysere forandringer.

Central måde
I vores lille, velstående og relativt harmoniske kongerige langt mod nord er udnyttelsen af informationsteknologiens muligheder allerede blevet en central måde at håndtere nogle af de økonomiske, demografiske og fysiske forandringer, der river og rusker i planeten lige nu.

Vi prøver benhårdt at effektivisere og innovere lidt mere end de andre lande, så vi kan forbedre og bevare konkurrenceevnen og dermed vores samfund “intakt”.

Digitaliseringen er blevet et nationalt forandringsprojekt, hvor mobile teknologier, cloud-løsninger, big data og social teknologi bliver købt, implementeret og brugt til at skabe forandringer. Men samtidig – og ganske uden at være en del af intentionen – ændrer forandringsprojektet magtbalancen i organisationer og samfund, hvilket alt andet lige former fremtidens digitale ledelse.

Old Power vs. New Power
I december skrev de digitale tænkere Jeremy Heimans og Henry Tims artiklen “Understanding New Power” i Harvard Business Review.

I hele træskolængder beskriver de to kampen mellem Old Power – en isoleret, fastholdende og jalousi-skabende magt for de få – og New Power – en åben, udviklende og samarbejdsskabende magt for de mange.

Det er modpolerne i en udvikling, hvor selv de mest skeptiske kan se, at begreber som videndeling, åbne standarder, open source, sociale medier, deleøkonomi og så videre langsomt, men sikkert vokser ud af New Power.

I min optik forklarer det også meget bedre, hvorfor de gamle magtstrukturer i parlamenter og på direktionsgangene oftere ser ud til at resultere i beslutninger, der virker hovedløse og uden forbindelse til de borgere og markeder, som de var tiltænkt at tjene.

Heimans og Tims’ artikel beskriver en deltagelses-skala for New Power med fem punkter. Fra godt gammeldags forbrug over at dele, forme, finansiere (både økonomisk og “likes”) til at producere og medeje værdier som i for eksempel Wikipedia.

Stjernerne i New Power findes ikke overraskende i digitale fænomener som Facebook, Wikipedia og LinkedIn.

Men også i en af digitaliseringens mest succesfulde mediehistorier, The Huffington Post, og i så forskellige amerikanske politiske bevægelser som Tea Party-bevægelsen, Præsident Obamas valgkampagne og Occupy-bevægelsen.

Tre bevægelser præget af græsrødder, deltagelse og videndeling.

Et eksempel i artiklen på en bevægelse fra Old Power til New Power er et andet digitalt fænomen: TED Talks.

TED, som står for Technology, Entertainment, Design, var oprindeligt en Old Power-deling af udvalgt viden.

Men med modellen TEDx-bliver denne videndeling nu organiseret lokalt i en New Power-ånd.

Åbenhed, videndeling og inddragelse er allerede gode dyder i den nordiske ledelsesånd.

Men i digitaliseringen fyrer New Power lige nu op under forandringernes bål i hele verden.

Så ledere i det lille kongerige højt mod nord skal arbejde målrettet med New Power for at undgå, at alle de kendte strukturer brænder ned til grunden.

Omvendt åbner udviklingen også et nyt globalt vindue for erfarne digitale danske ledere.

Posted in computer.

Kriseramte Samsung ansætter ny topdesigner med nær tilknytning til Apples topdesigner, Jony Ive

Kriseramte Samsung kæmper for at komme ud af den nedtur, som selskabet har ramt af i de seneste fem kvartaler, hvor sydkoreanerne støt har tabt omsætning.

Som led i bestræbelserne på igen at kommer til at bygge ikke mindst smartphones, der appellerer til brugerne, ansætter selskabet nu topdesigneren Lee Don-tae.

Han skal forsøge at puste nyt liv og nye ideer ind i Samsungs smartphones, i det han bliver sa ti spidsen for at forny hele Samsungs produkt-portefølje.

Det interessante er, at Lee Don-tae tidligere har været topchef i det britiske designfirma Tangerine, som i sin tid blev etableret af den verdensberømte Jony Ive, der står bag Apples stilrene design-linie.

Apple er som bekendt hoved-rival til Samsung.

Det sydkoreanske selskab håber da også, at ansættelsen af Lee Don-tae kan være med til at løfte Samsungs fremtidige produkter på designsiden, så de kommer til at appellere langt mere til forbrugerne – på samme måde, som Jony Ive har formået at skabe et genkendeligt Apple-design med stor gennemslagskraft.

Lee Don-tae har tidligere arbejdet med design for blandt andre LG, Toyota og også Samsung.

Selskabets såkaldte Design Management Center beskæftiger mere end 1.000 ansatte.

Samsung er i årevis blevet mødt med kritik for selskabets plastic-prægede smartphones, hvilket dog ikke har forhindret selskabet i at blive verdens største smartphone-producent.

Samsungs krise er blevet forstærket af, at dets nyeste topmodel, Galaxy S5, langt fra har solgt som forventet. Det kan du læse mere om her: Samsung i krise: Indtjening styrtdykker – kan billige telefoner redde selskabet?

Angiveligt har Lee Don-tae været med til at designe det kommende skud på stammen, Galaxy S6, som Samsung håber kan vende tendensen med faldende salg.

Læs også:

Samsung skærer drastisk ned: Du kan forvente langt færre Samsung-modeller i fremtiden

Jorden brænder under Samsung: Salg af Galaxy S5 er slået fejl – er der en plan?

Kampen om erhvervskunderne: Sådan vil Samsung og Apple banke alle de andre

Posted in computer.

KMD slår kontra: Vinder kommunal kæmpeordre

Det fælleskommunale it-selskab Kombit har udpeget KMD som leverandør af et nyt it-system, som skal bruges til at administrere kommunernes udbetalinger af sygedagpenge (KSD).

Det nye og mere tidssvarende system afløser det nuværende “KMD Dagpenge”, som blev lanceret i i sin første version tilbage i 1983.

Det kommer ifølge udbudsmaterialet til at koste omkring 250 millioner kroner, og det er blot det seneste i en række af såkaldte monopolsystemer, som hidtil alene har været leveret af netop KMD.

Forud for den aktuelle tildeling af KSD-ordren har KMD været i konkurrencen med markante it-firmaer som Netcompany, EG, NNIT og CSC, men i sidste ende lykkedes det altså KMD at fastholde opgaven på egne hænder.

Hos KMD har man svært ved at skjule sin begejstring over, at kommunerne har valgt at holde fast ved den veltjente it-leverandør.

En god dag for KMD
“Det er en rigtig god dag for KMD. Vi er meget glade og stolte over at have vundet opgaven med at udvikle det nye sygedagpengesystem til kommunerne. Det er en vigtig opgave for KMD at få i hus,” lyder det fra Morten Binderup, områdechef for KMDs afdeling for salg til kommunale område.

Med de åbne udbud af en stribe nye kommunale it-systemer, som altså hidtil har ligget hos KMD, er kommunerne i gang med at sende en lang række udviklings-og driftsopgaver ud i helt fri konkurrence. Tilbudsgiverne har brugt store ressourcer på at udforme deres tilbud, og udfaldet af de enkelte udbud følges derfor tæt i branchen.

Så sent som sidste vandt KMD-konkurrenten EG udbuddet af et nyt ydelsessystem (KY) i konkurrencen mad blandt andet KMD. Men i denne uge tager KMD altså revanche.

“Vi anser tildelingen af opgaven som en understregning af, at KMD er en yderst konkurrencedygtig aktør i markedet med en unik indsigt i og forståelse for kommunal ydelse- og sags-administration. Der er mange store strategiske udbud i øjeblikket, og det er tilfredsstillende at konstatere, at vi gennem viden og gode tilbud både kan forsvare vores position i markedet og tiltrække nye opgaver,” lyder det fra Morten Binderup fra KMD.

Læs også:

Nu har konkurrenterne slået det første hul i KMD’s monopol

It-firmaer satser millioner på kommunalt kæmpeudbud

Posted in computer.

Nyt superkabel leverer 8K-indhold – og mere



MHL-kablet gør ikke det store væsen af sig; hvilket er at foretrække for et kabel.

MHL er endnu ikke den mest udbredte standard til video-overførsel, men det kan muligvis ændre sig med deres nye Super MHL.

Den nye ledning mellem eksempelvis din telefon, computer og fjernsyn kan afspille 8K video i 120 frames per second, leverer op til 48 bit farvespektrum, kan vise HDR, understøtter op til otte skærme i samme kabel samt understøtter lyd i den nye Dolby Atmos-version.



QR-koden kan fortælle dig, om din mobil understøtter MHL-standarden. Screenschot: www.mhlconsortium.org

Samtidigt løser den problemet med, at videoafspilning dræner mobile enheder for strøm hurtigt, ved gennem kablet at kunne lade op til 40 watt, hvilket er rigeligt til selv store tablets og i teorien mindre bærbare computere.

MHL er nyt men har tung støtte i industrien
MHL konsortiet er en sammenslutning af blandt andre Sony, Samsung og Nokia, som udvikler på dette alternativ til det gængse HDMI-stik.

En lang række enheder understøtter derfor allerede MHL-standarden; du kan se, om din enhed er MHL-klar på www.mhlconsortium.org.

Og firmaet lover, at selvom kabling kan virke gammeldags og besværligt i en trådløs tid, så er der stadig god grund til det. Opdateringshastighed, ladning og de store mængder data som 8K vil kræve, kan ikke leveres tilfredsstillende trådløst.

Siden det første MHL-kabel kom på markedet i 2010 har MHL langsomt forsøgt at vinde udbredelse med nogen succes, til dels fordi det er port-agnostiske.

Med adaptere fungerer et MHL-kabel i blandt andre USB 2, 3 eller micro USB samt HDMI.

Super MHL kan næsten for meget
Der er altså mange fordele ved det nye MHL-kabel, men det kommer til at lide lidt under sin egen succes.

Forbrugere skal nemlig på noget meget opsøgende arbejde, før de kan finde 8K indhold nogen steder.

Samtidigt er de første 8K-skærme først blevet fremvist på den amerikanske teknologimesse CES for en uge siden.



Det nye Super MHL-kabel bugner af muligheder for medie-entusiaster – men endnu er det for tidligt at tage mange af dem i brug. Screenshot: www.mhlconsortium.org

Posted in computer.

Microsoft stopper support på gammel Windows-version: Kæmpe-opgradering venter forude

Mens emner som sikkerhed, mobility, cloud og sociale medier det sidste års tid har stået højt på it-afdelingernes dagsorden, er et relativt banalt, men ikke mindre alvorligt problem ved at snige sig ind på tusindvis af virksomheder.

Til sommer – nærmere bestemt 14. juli 2015 – stopper Microsoft med at udsende opdateringer til 2003-versionen af styresystemet Windows Server. Efter den dag er det slut med at lukke sikkerhedshuller og fixe fejl ved systemet.

Hos Microsoft Danmark anslår produktchef for Windows Server, Ken Hyld, at der i dag er mere end 60.000 danske serverinstallationer, som kører på det mere end ti år gamle styresystem.

Det er så mange, at Microsoft allerede har erkendt, at en stor del af de forældede server kommer til at køre videre, selvom kunderne ideelt set brude opgradere eller helt udskifte deres servere til en nyere version som for eksempel 2012-versionen.

Når det ikke
“Jeg tror ikke, vi får dem væk inden supportens udløb, men vores mål er, at kunderne skal være klar over, at der er et problem, når supporten udløber, og at de servere, der kører videre på en eller anden måde skal være beskyttet,” siger han.

Risikoen for kunderne er ifølge Ken Hyld, at de gamle systemer uden opdateringer har større chance for at blive ramt af virus eller trojanere, og at man så må slukke sine servere.

“Er de applikationer forretningskritiske, så bliver det alvorligt,” siger han.

37 opdateringer i fjor
Når sårbarheder dukker op, stiger risikoen altså for at virus eller anden malware vil bane sig vej ind i styresystemet og i værste fald få de gamle servere til at gå i sort.

Dertil kommer bugs og andre fejl, som kan opstå, når de gamle serverinstallationer, skal kommunikere med andre systemer, der kører på nyere teknologi.

Nu kunne man tro, at antallet af sårbarheder og fejl et styresystem, der er mere end 10 år gammelt ville være forholdsvis beskedent.

Men sådan er det ikke nødvendigvis.

Annonce:


Ken Hyld peger på, at Microsoft alene i 2014 udsendte 37 kritiske opdateringer til Windows Server 2003.

Og selv om man ikke ud fra det tal kan spå om, hvor mange nye svagheder, der vil dukke op i fremtiden, giver det et fingerpeg om, hvor mange problemer, der potentielt kan ligge og lure på den anden side af udløbsdatoen.

De største problemer findes der, hvor kunderne bruger deres 2003-servere til at afvikle løsninger, som ikke umiddelbart kan migreres til nyere versioner af Windows Server.

“Mange kunder ved godt, at de burde migrere til nyere versioner. Men deres problem er, at de har applikationer, som ikke længere er supporteret, eller hvor den oprindelige leverandør slet ikke findes længere. Så de vil typisk efterlade nogle af de her 2003′ere. Virksomhederne vil så pakke serverne ind i forskellige sikkerhedsløsninger. Gør man det ikke, ville jeg være nervøs,” siger Ken Hyld.

Op til virksomhederne selv
Microsoft Danmark har gennem et stykke tid har afholdt særlige “end of support”-seminarer og -webinarer for kunder og forhandlere, hvor man diskuterer, hvordan udfordringerne kan håndteres.

Men i sidste ende er det op til virksomhederne selv at søge hjælp enten fra Microsoft selv eller fra en af softwaregigantens partnere, som kan migrere de gamle servere til nyere versioner – eller som alternativ kan pakke de gamle servere ind i en sikkerhedsløsning.

Ken Hyld siger, at det er hans indtryk, at især mindre virksomheder har en udfordring, fordi de enten ikke har en selvstændig it-afdeling eller bare ikke har budgetter og mandskab til at gå i gang med at migrere deres server-miljøer.

“Blandt de store kunder er de fleste med. Men blandt mindre kunder er det ikke alle, der har ressourcer til at gøre det,” siger Ken Hyld.

Læs også:

Kæmperegning på vej til danske Microsoft-kunder

Microsoft lukker gammel Windows-version

Posted in computer.

"Jeg har 145 apps på min telefon… men det er kun disse 12, som jeg gider bruge"

Vi lever i app’ens tidsalder.

Apps som Snapchat og Uber bliver vurderet til astronomiske milliardbeløb, og nye apps bliver ofte hypet som det næste store, hvorefter de kort tid efter falmer, når nyhedens interesse forsvinder.

I løbet af 2014 har vi her i spalterne omtalt apps som Yo og Secret, der var ‘talk of the town’ i en periode. Men her i starten af 2015 er de nærmest glemt.

Ikke bare et party-trick
Til gengæld er der også de apps, der bare bliver ved med at give.

Den tid er forbi, hvor apps bare var gimmicks og underholdende party-tricks. I dag er apps en essentiel del af dagligdagen for mange mennesker.

En tendens, der ser ud til at fortsætte. Det Yahoo-ejede firma Flurry, der tilbyder virksomheder statistikker og analyser af mobilbrugernes vaner, har for nylig offentliggjort tal, der viser, at mobil-brugernes app-aktivitet steg med 76 procent i 2014.

App-aktivitet defineres ifølge Flurry ved, at en bruger åbner en app og bruger den i et givent stykke tid. Ifølge Flurry var det især shopping-apps, produktivitets-apps og besked-apps, der oplevede stigende aktivitet i løbet af 2014

Mine favorit-apps
Jeg er selv en dedikeret app-bruger. Nogle vil måske ligefrem kalde mig en app-addict.

Ved årskiftet fandt jeg min telefon frem og talte, hvor mange apps jeg havde installeret. 145 apps lå der på min iPhone 6. Mange af dem bruger jeg stort set aldrig. Andre bruger jeg lejlighedsvis, og så er der den lille udvalgte gruppe af apps, som jeg bruger ofte. Dem, der nærmest er uundværlige. 

På listen herunder er de sidstnævne apps. Udvælgelsen beror naturligvis udelukkende på en personlig vurdering. Det er ikke et forsøg på at lave en objektiv liste men blot en gennemgang af de apps, som jeg har brugt mest i 2014. 

I må meget gerne byde ind med jeres egne bud i kommentarfeltet.


E-mail:
Mailbox:
Som iPhone-bruger kan du ikke slette Apples eget mail-program, Mail. Men det står naturligvis iPhone-brugerne frit at downloade et alternativt program.

Jeg er en af mange iPhone-brugere, der har valgt at benytte mig af denne mulighed. Gennem de seneste år har jeg brugt den Dropbox-ejede mail-app Mailbox, som vi flere gange har omtalt her i spalterne. 

Mulighederne for at snooze mails og arkivere dem med et fingerstrøg gør det let for mig at holde indbakken i bund.

I 2014 kom Mailbox også i en desktop-udgave til Mac, og jeg har nu glæde af Mailbox på alle mine enheder. 

Men 2014 blev også året, hvor Google lancerede sin nye mail-app, Inbox, der er søgegigantens bud på fremtidens mail-app. I første omgang understøtter Inbox dog kun Gmail og ikke Google Apps, hvilket har afskåret mig fra at bruge app’en. 

Men Google har lovet, at Google Apps-understøttelse er på vej, og i så fald kan Inbox meget vel gå hen og blive denne skribents foretrukne e-mail-app i 2015. 

Mailbox er gratis og findes som app til både iOS og Android.


Transport:
Drivr: 
Tidligere bestilte vi en taxa ved at ringe til en taxacentral eller praje en vogn på gaden. Men den tid er ved at være forbi.

I steder finder flere og flere deres smartphone og bruger en app, når de har brug for en vogn.

Denne type løsninger er som regel så bekvemme og gnidningsfrie, at jeg er blevet mindre tilbøjelig til at bestille en taxa.

I 2014 var den københavnske app Drivr min foretrukne taxa-app.

Men 2014 blev også året, hvor Drivr fik konkurrence fra amerikanske Uber, der blev lanceret i Danmark.

Uber og Drivr tilbyder mere eller mindre de samme funktioner. Du kan bestille en vogn med et tryk på skærmen, du betaler automatisk for turen gennem app’en, og du kan følge din vogn på et kort, når den er på vej for at hente dig.

Indtil videre er Uber i Danmark dog hæmmet af, at tjenesten har relativt få biler på gaden i Danmark.

Ved lanceringen fik danskerne stillet såkaldte Uber Black-limousiner i udsigt. Men indtil videre har Uber kun kunnet levere sin discount-tjeneste Uber Pop, hvor prisen er billigere end en taxa, men til gengæld er standarden på bilerne også betydeligt lavere. Eksempelvis blev jeg samlet af en chauffør i en nyere Renault Captur samt en lidt ældre Volksvagen Polo på mine to ture med Uber Pop. 

Men med Drivr kan du til gengæld både bestille traditionelle taxa’er og lidt dyrere og mere luksuriøs limousine-lignende biler.

Drivr findes til iOS og Android. Appen er gratis, men det er taxaturene naturligvis ikke.


Læsestof:
Pocket: 
Jeg har tidligere brugt spalteplads på at erklære mine kærlighed til read it later-tjenester som Readability, Instapaper og Pocket.

Gennem tiden har jeg skiftet en del mellem de tre tjenester, men på det seneste har Pocket været den foretrukne.

Alle tre tjenester gør det muligt at gemme artikler til senere læsning, og du får mulighed for at læse artiklerne i et ofte mere læsevenligt format. 

Tidligere har jeg stort set kun brugt Pocket på min iPad, men den større skærm på iPhone 6 betyder, at jeg i 2014 også begyndte at læse flere lange artikler på min telefon.

Der var en gang, hvor folk kastede sig grådigt over bunken med aviser og tvivlsomme magasiner og blade, når de sad i et venteværelse. I dag overlader jeg den kamp til andre. Jeg åbner i stedet Pocket på min telefon og finder nogle af de artikler, som jeg har udvalgt og gemt gennem de seneste uger. 

Pocket findes til iOS og Android.

Lyd:
Podcast
2014 blev året, hvor podcasten fik sit store comeback, og det blev også året, hvor jeg for alvor tog podcasting til mig.

Her gik det for alvor op for mig, at det er en perfekt løsning, når jeg motionerer, sidder bag rattet i bilen eller står i køkkenet. 

Jeg har forsøgt mig med en række forskellige apps. Blandt andet Instacast og Overcast, men gennem de seneste måneder er jeg hoppet tilbage til Apples egen podcast-app. Den seneste udgave virker problemfrit for mig, selv om app’en gennem tiden har fået en del dårlige anmeldelser i App Store. 

Hvis du ikke allerede har Apples Podcast-app, så kan den hentes gratis i App Store.

Audible: 
Lydbøger er et glimrende alternativ til podcasts, og det er en perfekt måde at få konsumeret bøger på i en travlt hverdag, hvor der måske ikke altid er plads til at tage et par timer i sofaen med en bog. 

Lydbøgerne kan downloades fra et væld af forskellige kilder, men jeg foretrækker at bruge den Amazon-ejede tjeneste Audible. Audibles app er velfungerende og formodentligt en af de apps, som jeg har brugt mest i løbet af dette efterår. App’en byder på mange fine funktionaliter. Eksempelvis kan du downloade bøgerne i dele, så de optager mindst mulig plads, og samtidig får du naturligvis adgang til Audibles enormt store udvalg af lydbøger, som dog primært består af engelsk-sprogede udgivelser. 

Audible finde til iOS, Android og Windows Phone.  

Spotify:
Spotify er formodentligt verdens mest populære musikstreaming-tjeneste, og det er ligeledes min foretrukne musikstreamingtjeneste gennem de seneste år. 

Spørgsmålet er dog, om Spotify kan fastholde sin position. I 2014 opkøbte Apple nemlig hovedtelefon-producenten Beats. En væsentligt årsag til købet var angiveligt, at Apple gerne ville have fingre i Beats musikstreaming-app Beats Music.

Som Computerworld tidligere har skrevet, så går der rygter om, at Apple vil integrere Beats Music i iPhonens styresystem og samtidig relancere Beats Music til en væsentligt lavere pris. Dermed kan Spotify meget vel gå hen og få sig en seriøs konkurrent. 

Spotify findes til iPhone, Android og Windows Phone.


Mad og drikke:
Vivino:
Den danske vin-app Vivino har flere millioner brugere på verdensplan og har gennem de seneste år tilføjet flere og flere funktioner til sin app.

Jeg bruger Vivino til at holde styr på alle de gode vine, som jeg har drukket, og samtidig har Vivino netop tilføjet en helt ny funktion til sin app, der gør muligt at tage et billede af et vinkort på en restaurant og derefter få en oversigt over de bedste vine på kortet.

Vivino findes til iOS, Android og Windows Phone.


Sociale apps:
Tweetbot:
Min foretrukne twitter-klient er Tweetbot. Det var den bedste Twitter-klient, da jeg for nogle år siden begyndt at bruge Twitter mere intensivt. På daværende tidspunkt var den betydelig bedre end twitters egen app. Blandt andet, fordi den tilbød integration med tjenester som bit.ly, storify og read-later-tjenester som Pocket.

Om det har ændret sig, tør jeg ikke sige. Men indtil videre har jeg ikke fundet nogen anledning til at skifte. 

Tweetbot findes til iOS, men ikke til Android eller Windows Phone. 

Facebook:
Jeg skriver færre Facebook-opdateringer, end jeg gjorde for få år siden, men Facebook er stadig en uundværlig platform, der forbinder mig med nye og gamle venner.

Facebook lancerede sidste år den alternative og på mange måder fremragende app Facebook Paper, men den findes endnu ikke i den danske App Store, og samtidig må jeg erkende, at jeg godt kan lide Facebooks lidt kedelige, men også simple og overskuelige standard-app.

Facebooks app findes til iOS, Android og Windows Phone

Facebook Messenger
Facebook mødte voldsom kritik, da tjenesten tidligere på året mere eller mindre tvang sin brugere til at bruge besked-appen “Facebook Messenger”.

Ved at udskille besked-delen af tjenesten i en selvstændig app var det Facebooks forhåbning, at folk i endnu højere grad end tidligere vil bruge Facebook til at chatte og sende beskeder.

Det har vist sig at holde stik for mit vedkommende. Facebook Messenger er en af de apps, som jeg bruger mest, og den overtager i stigende grad min brug af sms, iMessages, Skype og e-mails.

I dag sender jeg sjældent mere end en håndfuld sms-beskeder eller iMessages i løbet af en dag. Til gengæld sender jeg utallige beskeder via Facebook Messenger.

Facebook Messenger findes til iOS, Android og Windows Phone.

Instagram:
I april 2011 lagde jeg mit første foto på Instagram, og siden dengang er min brug af app’en steget år for år. Det er sket i takt med, at mine mobiltelefoner har fået bedre kameraer, og at flere og flere af mine venner er begyndt at bruge appen.

Facebook så formodentligt rigtigt, da virksomheden opkøbte Instagram. For i dag har jeg – og sandsynligvis mange andre – flyttet en stor del af min af aktivitet fra Facebook til Instagram. 

Instagram findes til iOS, Android og Windows Phone

Tinder:
Datingappen Tinder er en af de apps, der af mange bliver gemt i en mappe på en lidt afsides plads på telefonen. Men 10 millioner aktive brugere kan næppe tage fejl.

Vi omtalte Tinder for første gang for knap to år siden. Dengang havde kun få danskere hørt om appen, men sidste år var der ifølge Mx.dk 170.000 danskere, der brugte appen. 

Tinder har vist sig at være et fantastisk eksempel på, hvordan ny teknologi kan skabe nye relationer mellem mennesker i den fysiske verden. “Tag den,” siger jeg til alle dem, der frygter, at ny teknologi blot isolerer folk hjemme bag skærmene. 

Jeg åbner Tinder næsten dagligt, og næsten alle de singler, som jeg kender, bruger app’en i større eller mindre omfang.

Tinders succes skyldes blandt andet en afhængighedsskabende brugerflade, der gør, at selv folk, der ikke er på jagt efter den helt store kærlighed, stadigvæk synes, at det er sjovt at swipe sig gennem de mange profiler.  

Tinder findes til iOS og Android.

Læs også:
Podcastens store comeback: Det skal du lytte til 

Danske app-udviklere forbereder sig på Apple Watch: Sådan bliver vores apps

Annonce:


Posted in computer.