Daily Archives: January 21, 2015

Test: Samsung Gear S er næsten både et smartwatch og en smartphone


Specifikationer

2-tommer 480×360-pixel AMOLED display
IP67 vand- og støvtæt
Dual-core 1GHz, 4GB lagerplads
Tizen-operativ system
Højtaler og microfon (S-Voice stemmegenkendelse, men ikke på dansk)
Bluetooth
300 mAh batteri
Nano-Sim

2014 var det helt store smartwatch-år, hvor vi for første gang fik Apples Apple Watch at se, og Google for alvor kom i gang med Android Wear-systemet. Et system, som rigtig mange producenter har taget til sig.

Men der er en tredje stor spiller. Samsung.

Det koreanske verdensfirma var det første smartphonefirma, som offentliggjorde og lancerede et smartwatch til masserne i form af Samsung Gear, og det er stadig et af de firmaer, som har flest ur-modeller på markedet.

Seks modeller senere står vi nu med Gear S på håndleddet sammen med styresystemet Tizen. Og det smarte ved Gear S? Den kan have et simkort og fungere – næsten – uden telefon.

Det er altså ikke længere bare tilbehør til telefonen, men en “mini-telefon” i sig selv.

Computerworld snakkede i sidste uge om netop Smartwatches, og om hvorvidt det er tid til at købe et, eller om du skal vente lidt endnu. Se med her.

Annonce:


Fleste funktioner fungerer stadig kun med Samsung-telefon
Uret kører systemet Tizen, som er et styresystem, som Samsung sammen med Intel har udviklet.

Det er kun Samsung selv, der bruger systemet, og derfor er det kun Samsungs egne apps, som kan køre på uret – og hvad mere er, så fungerer uret kun sammen med Samsung-telefoner.

Uret markedsføres i øjeblikket på, at det har indbygget simkort, så du kan bruge det som en telefon, når du ikke har din telefon ved dig.

Det er uden tvivl fremtiden, at wearables i højere grad bliver et selvstændigt produkt fremfor tilbehør til din telefon, men det sker altså ikke ved Gear S.

Uret kræver stadig en Samsung-telefon for at give dig alle de bedste features. Du kan faktisk ikke engang opsætte uret med et simkort uden hjælp fra en Samsung-telefon.

Lidt smart er det dog stadig.

Hvis du går væk fra din telefon vil det indbyggede simkort overtage dit telefonnummer og opkald vil blive viderestillet til Gear S. Det fungerer også smart under løbeture, hvor GPS’en kan tracke din løbetur, uden at du behøver have telefonen med.

Kræver ekstra simkort
Men det smarte dør lidt igen, når hele molevitten kræver et ekstra simkort.

Der er ikke nogen danske udbydere, der længere tilbyder et ekstra simkort på samme telefonnummer, som 3 ellers gjorde det en periode.

Reelt ender du med at have to abonnementer, som skal betales, bare for at bruge uret optimalt.



Uret er stort på håndleddet, men sidder egentlig fint. Det skærer ikke i huden, eller på anden vis er generende – ud over altså den store størrelse. Foto: Morten Sahl Madsen

Annonce:


Uret er stort. Rigtig stort
Uret minder i design meget om de meget moderne læderarmbånd, som unge gik med tilbage i 1990′erne.

For uret er stort. Rigtig stort. Skærmen buer omkring dit håndled, og skærmen er af en god opløsning med flotte farver.

Den buede skærm skal man vænne sig til, men det er en fin detalje, som dog ikke rigtig udnyttes ordentligt af Samsung.

Hvorfor?
Den er buet jo, men hvorfor er den buet?

Urremmen sidder godt omkring dit håndled, men på grund af sin størrelse, så forsvinder det ikke helt væk i glemslen på samme måde, som et godt ur ellers gør det.

Batteriet i uret er dog udmærket.

Det holder cirka halvanden dag uden opladning, og opladerdonglen uret skal oplades i, kan fungere som et ekstra batteri, der kan tages med. En smart lille feature.



Uret har en standby-skærm, hvor den kun viser klokken. Urets AMOLED-skærm er med til at give uret en bedre batterilevetid, og specielt hvis uret ikke bruger sin 3G-forbindelse, så er batteriet langt bedre. Foto: Morten Sahl Madsen

Annonce:


Mangler samme mangfoldighed som hos Android Wear
Ejer du en Samsung-telefon, så står du med to valgmuligheder, hvis du vil have et smartwatch: Et Samsung Gear med Tizen eller et Android Wear-ur.

Tizen er tæt integreret med Samsungs telefoner, og kalender, sms’er, opkald og så videre bliver fint videregivet, og Samsungs Health-funktion er godt afviklet på den buede skærm.

Men der er langt til Android Wears håndtering af apps og notifikationer.

Android Wear tager dine notifikationer på din Android-telefon og afspejler dem på uret. Hvis producenten har udviklet ekstra til Android Wear, så ser du også dette.

Derfor er nogle notifikationer på et Android Wear-ure bare et “kort” imens andre tillader, at du for eksempel kan skifte sang i Spotify.

Apps installeres direkte på uret på Gear S, men selvom der er en del i butikken, så er det langt hen ad vejen ligegyldige apps.

Der er ingen Facebook eller Twitter-app for eksempel, og de koster ofte en dollar eller to.

Samsung Gear S

Plus:

  • Godt designet
  • Flot skærm
  • Enkel brugerflade

Minus:

  • Alt for få apps
  • Alt for dyr
  • 3G er ikke det samme som en telefon – og det bliver dyrt med endnu et abonnement
  • Fungerer kun med Samsungs telefoner og tablets.

Karakter:


Priser fra EDBpriser

Annonce:


Konklusion: Ikke denne gang
Samsung har på halvandet år spyttet seks forskellige smartwatches ud på markedet.

Seks meget forskellige ure, og man må formode, at når der skydes med spredehagl, så må der vel rammes rigtigt på et eller andet tidspunkt.

Det er desværre ikke denne gang.

Gear S er et teknologisk flot produkt med sin buede skærm og flotte opløsning, selv på så lille et område.

Tizen fungerer, selvom vi nok langt hen ad vejen vil foretrække Android Wear – selvom det heller ikke er et super system for os danskere endnu.

Simkorts-delen af Gear S er en fin ide, men bliver trukket ned på grund af de ekstra omkostninger, som det vil give brugeren, og det faktum, at jeg ikke kan bruge de fleste funktioner uden din telefon.

Dertil kommer prisen. Uret koster godt og vel 3.000 kroner. Det er rigtig mange penge for et smartwatch.

Hvis du er stor Samsung-fan, så har du nok allerede købt uret. Hvis du ikke er Samsung-fan så gå videre.

Samsung er på vej i den rigtige retning, men Gear S er ikke et must have.

Læs også: Test af Android Wear smartwatch: Statussymbol med stort potentiale

Posted in computer.

Kæmpe-opdatering: Oracle lukker 169 sikkerhedshuller

Den amerikanske it-gigant Oracle har fundet æsken med rigtig mange sikkerhedslapper frem i en ny, kæmpe sikkerhedsopdatering på tværs af selskabets mange produkter.

Ikke færre end 169 unikke svagheder bliver lappet i ét hug med it-selskabets sikkerhedsopdatering, som du kan læse mere om her på Oracles officielle sikkerhedsblog.

Oracle betegner på sin blog flere af de mange sikkerhedsrettelser som kritiske eller alvorlige.

Så hvis du har Oracle-produkter under motorhjelmen, bør du nok komme i gang med at sikkerhedsopdatere.

Huller i databasen
På bloggen angiver Oracle, at sikkerhedsrettelserne henvender sig til en myriade af produkter lige fra otte rettelser i Oracle-databasen over Java-platformen til 17 sikkerhedsopdateringer til selskabets Siebel CRM.

Næste bølge af store sikkerhedsopdateringer fra Oracle kommer den 14. april, mens resten af årets sikkerhedslapper bliver sluppet ud med tre måneders mellemrum.

Mere specifikt kan du forvente Oracle-opdateringerne den 14. april, den 14. juli, 20. oktober og så igen den 19. januar 2016.

Læs også:
Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Skarp kritik: Oracle giver dummebøder til sine danske kunder

Posted in computer.

Narkopoliti betaler 860.000 kroner i erstatning efter Facebook-identitetstyveri

Det amerikanske narkopoliti DEA har betalt en amerikansk kvinde fra New York-området 860.000 kroner i erstatning, efter at have brugt hendes navn på Facebook.

Regningen er i sidste ende havnet hos det amerikanske Justitsministerium, efter DEA oprettede en falsk Facebook-profil i kvindens navn med blandt andet billeder fra hendes mobiltelefon uden forudgående tilladelse.

Alt dette udspillede sig i 2010, hvor kvinden gik under navnet Sondra Price, og var idømt en betinget narko-dom med blandt andet seks måneders husarrest.

Herefter oprettede DEA så den falske Facebook-profil, som blev vedligeholdt i tre måneder i håbet om, at ordensmagten kunne anholde andre mistænkte i en narkoring.

Det skriver Ars Technica.

‘Lovlig retshåndhævelse’
Undervejs i forløbet har den amerikanske regering hævdet, at den falske Facebook-profil var lovlig retshåndhævelse.

Efter afgørelsen har distriktsadvokaten for det nordlige New York siden forklaret, at forliget er et eksempel på, at en tredjepart (kvinden) ikke krænkes i forbindelse med politiets bestræbelser på at fange forbrydere.

Samtidig pointerer advokaten, Richard Hartunian, at forliget er en fair løsning på kvindens krav i en social medie-tid, hvor der kan være bekymringer om identitetstyveri.

Den amerikanske regering har på intet tidspunkt i forløbet undskyldt for at misbruge kvindens navn som lokkemad, efter sagen har været vendt og drejet i det juridiske maskineri i flere år.

Læs også:
Barack Obama melder sig ind kampen mod kryptering: Staten skal have adgang

Top-professionel hackergruppe lænser bank-konti for 150 millioner kroner – sådan arbejder gruppen

Posted in computer.

Nyt job? Her er seks stillinger med fokus på udvikling

Computerworlds samarbejdspartner, it-jobbank.dk, oplever pt. en stor efterspørgsel efter sofwareudviklere og softwarearkitekter.

Det betyder, at der lige nu er over 140 ledige udviklerjob fordelt ud over hele Danmark.

Du kan se en oversigt over de ledige udviklerjob her.

Vi er dykket ned i Computerworlds nye jobsektion, som er skabt i samarbejde med it-jobbank og har fundet seks job med fokus på udvikling.

1. Skarp udvikler til Spilnu.dk i Aalborg:
Spilnu.dk, som arbejder med online casino-løsninger i Danmark og i udlandet, leder efter to udviklere til et nyoprettet udviklingsteam med base i Aalborg.

2. Erfarne udviklere til ERP-løsninger til forsyningssektoren med arbejdssted Gentofte:
Sonlinc udvikler ERP-løsninger til forsyningssektoren. De første ERP-løsninger var målrettet elsektoren, men siden er ERP-løsninger til naturgas, fjernvarme, vand og spildevand, renovation, bredbånd og IP-telefoni kommet til.

3. I Odense søger 3C RETAIL en søger systemudvikler:
3C Retail A/S har 900 medarbejdere og koncernen omfatter foruden L’EASY bl.a. også D:E:R, wupti.com og Inspiration i Danmark, samt Thorn i Norge og Sverige.

4. I Århus søger Systematic en software arkitekt til udvikling af Mission Critical software til Forsvaret:
Systematic A/S udvikler software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv.

5. Software Test Engineer, Software Engineer – 3D development og Software Architect til Danfoss i Nordborg:
Konsulenthuset People & Performance er lige nu på udkig efter flere dygtige it-kandidater til Danfoss i Nordborg.

6. Bilinteresseret udvikler til Bilzonen i København:
BilZonen er en online markedsplads for køb og salg af brugte biler. BilZonen leverer desuden en lang række nyheder og tests af nye biler, samt guidestof til vore mange brugere.

Overvejer du et jobskifte indenfor nærmeste fremtid, så kan du nemt og hurtig klikke ind på it-jobbank og oprette dit CV og dermed dagligt modtage relevante it-jobs, som passer netop til dine kompetencer.

Posted in computer.

Her er it-chefens ni største ønsker til Windows 10

Windows 10 står for døren, og mange it-chefer, der har sprunget Windows 8 over, skal nu gøre sig tanker om den næste platform i virksomheden.

En af de virksomheder er Københavns Kommune, der gennem de sidste år har været gennem en forvandling fra primært at være en driftsafdeling til at blive en forretningsunderstøttende og it-strategisk organisation.

Den forvandling har man blandt andet gennemgået via en ny platform fra Redmond-giganten.

Koncernservice i København har et budget på godt 340 millioner kroner, og afdelingen spænder bredt fra serveroptimering til juridisk rådgivning i forbindelse med kontrakter.

“Fra at være en infrastrukturpræget organisation har vi bevæget os mod et brugerorienteret fokus. Nu handler det ikke om ‘held-og-lykke-implementering’, hvor et it-system bare implementeres på en server. I dag skal brugerne og organisationen være med fra starten. Det har været en kulturforandring hos os,” siger vicedirektør i Koncernservice, Stig Lundbech, til Computerworld.

Et af de projekter, der er gennemført efter denne filosofi, er en Windows 7-udrulning, der er gået godt.

Windows 7 har samtidig skabt forventninger og betragtninger til den næste platform i Kommunen:

“Vi har selvfølgelig nogle specifikke forventninger til Windows 10. De er suppleret med mere generelle betragtninger omkring det, som vi anser som en helt nødvendig udvikling af Microsofts licens- og forretningsbetingelser,” fortæller Stig Lundbech.

Her er it-chefens ønsker til Microsoft i almindelighed og Windows 10 i særdeleshed.

Ønske 1: Pris og licensstruktur skal være mere gennemskuelig

Hvorfor?: Det er vores vurdering, at den nuværende licensstruktur gør det vanskeligt at opstille cost-benefit “fra vugge til grav”. ROI er svær at beregne da Microsoft regner med 100 procent indkøb/erstatning af deres produkt.

Ønske 2: Gentænke betalingsmodel

Hvorfor?: Microsoft bevæger sig væk fra standard OEM-licenser, der tilkøbes en pc og i stedet går over abonnement/leje/support-aftaler. Omstillingen passer ikke altid lige godt på alle fronter, særlig oplever vi i Københavns Kommune enterprise-udfordringer, da Microsofts produkter varierende indgår under forskellige aftaler.



Stig Lundbech var i 2014 nomineret til Årets CIO for sit arbejde i Københavns Kommune, hvor han er vicedirektør.

Annonce:


Ønske 3: Revurdering af produktsammensætningen

Hvorfor?: Der er brug for, at Microsoft revurderer produktsammensætningen. Det ender for ofte med, at virksomheder køber for meget, fordi man ikke kan sammensætte en virksomheds-pakke, der dækker dens behov. Det betyder, at man som kunde kommer i en situation, hvor man sidder med produkter, der ikke anvendes.

Ønske 4: Windows opdateringer skal være mindre generende for brugeren

Hvorfor?: Det er afgørende, at brugerpåvirkningen begrænses. Det skaber støj i organisationen, når der med stadig mindre intervaller skal opdateres, og alle brugere skal inddrages i kommunikationscyklus, uddannelse med mere for at håndtere opdateringer.

Ønske 5: Gratis opgradering

Hvorfor?: Pris er en af flere faktorer. Det er uafklaret, hvorvidt Windows 10 vil blive gratis. Det ville løfte en del af hele diskussionen, hvis selve opgraderingen til nyere versioner fremadrettet vil være gratis.

Ønske 6: Licensstrukturen er for omkostningsfuld. Virtuelle pakker til de ting der ikke kan afvikles på den nuværende version af Windows; det skal være en del af Windows.

Hvorfor?: Microsoft bør tænke forretningens platform ind i løsningen frem for at tilbyde én løsning (med en masse tilkøbsmuligheder), der ikke kan realisere en moderne platform. Licensstruktur er omkostningsfuld med tilkøb af en masse funktionalitet, der burde være baseline.

Ønske 7: Forbedre udrulning, opgradering, nedgradering og tilpasning

Hvorfor?: Windows operativsystem som platform og applikationslager er i dag adskilt. Manglende fleksibilitet i nuværende operativsystem gør, at der ikke kan adskilles mellem logiske applikationslag. Det gør fysiske udrulninger vanskeligere.


Ønske 8: Større fokus på teknologiudvikling

Hvorfor: Det er vigtigt at Microsoft får større grad af fokus på teknologiudvikling og på at være med på first mover med nyeste teknologi, eksempelvis opløsning på skærme på forskellige enheder (pc, Surface, smartphone).

Ønske 9: Bedre understøttelse af dataseparation mellem privat og corporate (for blandt andet at understøtte BYOD).

Hvorfor?: Den forbrugerdrevne tilgang er udmærket (organisationen undgår at brug for meget krudt på uddannelse og oplæring), men den repræsenterer også en række udfordringer med en “privat-konto” og “arbejds-konto” til produktet. Facebook har længe kæmpet med denne udfordring idet for netop har svært ved at se det som noget ‘arbejdsrelateret’.

I debatfeltet kan du selv komme med input til, hvad du mener, der mangler i den næste udgave af Windows.

Læs også:

Prøvekørt: De syv vigtigste ting fra Windows 10 Technical Preview

Sådan undgår Windows 10 at blive et flop

10 interessante facts om Windows 10

Brugerne elsker allerede Windows 10

Posted in computer.

Politi om støvsugning af it-sikkerhedsfolk: Kritikerne har en pointe

Direktør i it-sikkerhedsselskabet Digicure, Jesper Helbrandt, langer hårdt ud efter dansk politi, efter ordensmagten er godt i gang med en seriøs oprustning på it-efterforskningsområdet.

Kritikken går, kogt ned til en bouillonterning, ud på, at det danske politi og Forsvaret støvsuger hele det danske jobmarked for it-sikkerhedsspecialister, når de statslige enheder opbygger deres cyberkapaciteter.

Den støvsugning går i følge Jesper Helbrandt ud over danske virksomheders bestræbelser på at holde it-skurke fra deres netværk med forretningshemmelighederne og alle de andre værdifulde fristelser.

Chef for det et år gamle Nationalt Cyber Crime Center (NC3), Kim Aarenstrup, mener, at betegnelsen ”støvsugning’ er en overdrivelse.

“Når det så er sagt, så ændrer det jo ikke ved, at de har en pointe. Vi har i Danmark i lighed med resten af verden en generel og meget alvorlig udfordring med hensyn til at have tilstrækkeligt med kompetente it-ressourcer til rådighed,” skriver Kim Aarenstrup i en mail til Computerworld.

Indtjening er et sikkerhedsproblem
Han forklarer, at politiet er indgået i samarbejde med blandt andre DTU om at få flere unge mennesker ind på it- og sikkerhedsområdet, da det gavner både staten og erhvervslivet.

“De studerende kan efterfølgende arbejde både i it-sikkerhedsbranchen og indenfor it-kriminalitet. Det er lidt forskellige vinkler rent fagligt, men langt hen ad vejen de samme kompetencer man benytter,” lyder det fra Kim Aarenstrup.

Kim Aarenstrup er altså langt hen ad vejen enig med Digicures direktør Jesper Helbrandt om, at statens storhyringer af sikkerhedsfolkene kan blive et blive et problem ude i virksomhederne.

Han køber dog overhovedet ikke præmissen om, at det er det største problem.

“Den største trussel mod sikkerheden i danske virksomheder er og bliver fortsat manglende forståelse af opgaven og manglende vilje til at investere i at sikre virksomheden,” vurderer Kim Aarenstrup.

“Har man et valg mellem at lave mere it-sikkerhed eller at lave et nyt produkt til sine kunder, der kan øge indtjeningen, ja så vinder sidstnævnte som oftest,” fortsætter cyberpolitichefen fra NC3.

Læs også:
Sikkerheds-direktør: Dansk politis cyber-offensiv kan skade erhvervslivet

Politichef lover: Danmark får cyberpoliti i verdensklasse

Vild stilling på spil: PET søger ny cyber-sherif – og der skal bruges flere it-folk

Posted in computer.

Dansk it-direktør: Dansk politis cyber-offensiv kan skade erhvervslivet

Det kan skade it-sikkerheden i danske virksomheder, når nu Forsvaret og Rigspolitiet i disse år opruster markant på deres cyber-indsats.

Forsvaret har eksempelvis frem mod 2017 fået bevilliget 465 millioner kroner til hovedsageligt cyberforsvar- og angrebsenheder.

Politiet har inden for det seneste år sammenflettet flere enheder under National Cyber Crime Center (NC3).

Her skal der hyres flere it-sikkerhedsfolk end tidligere, hvilket også gør sig gældende hos Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Direktør for it-sikkerhedsselskabet Digicure, Jesper Helbrandt, beskriver over for Computerworld, at den udvikling er bekymrende.

Bekymringen skyldes, at når staten suger de bedste it-sikkerhedsfolk, så kan det private erhvervsliv stå og mangle kompetente sikkerhedsfolk.

“Vi lever i et lille land, og disse sikkerhedsspecialister er en mangelvare. Når både politiet og Forsvaret gearer op uden selv at uddanne sikkerhedsfolk, så er der en risiko for, at de tager nogle it-medarbejdere, som så ikke er i stand til at hjælpe med at sikre virksomhederne,” forklarer Jesper Helbrandt.

Støvsuger markedet
Hvad lokker politiet da med, som I ikke kan tilbyde?

“Med de bevillinger, der er lagt op til, har de muligheder på den økonomiske front at skubbe til hele markedet rent lønmæssigt. Om de så vælger at gøre det, er endnu uvist, men de må jo nok angribe ansættelserne lidt anderledes, end når de ansætter almindelige politiassistenter.”

Kan du nævne konkrete eksempler på, at erhvervslivet mister dygtige sikkerhedsfolk?

Annonce:


“Nej, men det siger sig selv, at hvis politiet skal bruge 45 it-sikkerhedsspecialister, så ved vi fra vores hverdag, hvor svært det kan være at finde de folk.”

“Så hvis politiet skal ud og støvsuge markedet for 45 folk, og Forsvaret også skal have deres specialister, så har jeg svært ved at få øje på, hvor de skal hente disse mange mennesker, uden det påvirker it-sikkerheden ude i de danske virksomheder.”

Du nævner, udviklingen er god for politiet, men skidt for erhvervslivet. Er politiet ikke også til stede for at hjælpe erhvervslivet?

“Jo, det kan du godt sige, men cyberpolitiet vil jo formentlig koncentrere sig om at efterforske begået kriminalitet frem for at være forebyggende for sikkerheden ved blandt andet at bygge bedre infrastruktur i danske virksomheder, som it-sikkerhedsselskaberne hjælper med.”

“Hvis it-sikkerhedsselskaberne får sværere ved at skaffe folk, fordi der skal efterforskes nogle flere sager, så er det altså to sager, som er svært forenelige med det begrænset antal folk med specialistviden, der er til rådighed. Dermed risikerer vi jo den selvopfyldende profeti ved, at der kommer flere sager for politiet at efterforske.”

De skal uddanne selv
Internet-kriminalitet er et globalt problem. Har politiet trods alt ikke et større netværk med reel magt, end hvad it-sikkerhedsbranchen eller den enkelte virksomhed kan hamle op med, når de skal dæmmes op for, at it-kriminelle kan angribe?

“Jeg ser det ikke som et enten-eller-spørgsmål. Selvfølgelig skal politiet have midler til at bekæmpe it-kriminalitet. Men det må meget nødigt blive på bekostning af sikkerheden ude i virksomhederne.”

Kan virksomhederne ikke bare tilbyde noget bedre, end hvad politiet kan diske op med, hvis I vil have de bedste it-sikkerhedsspecialister?

“Jo, det kan vi godt, men regningen ender jo hos erhvervslivet, og så bliver produkter og services så bare dyrere. Jeg ser hele problemet, at politiet er kommet sent igen på it-fronten med blandt andet uddannelser, og så skal man ud og kannibalisere på markedet.”

Hvordan kan man så løse problemet fremadrettet?

“Politiet og Forsvaret skal tage en større aktiv rolle i at uddanne sikkerhedsfolk, end hvad tilfældet har været.”

Kan man ligefrem sige, at sikkerheden i danske virksomheder bliver svækket i nogle år, mens politiet og Forsvaret skal indhente det såkaldte uddannelsesefterslæb?

“Det har jeg ikke belæg for at sige. Men jeg har da en bekymring om det.”

Læs senere på Computerworld.dk, hvad chef for Nationalt Cyber Crime Center siger til kritikken fra Digicure-direktør Jesper Helbrandt. 

Læs også: 
Politichef lover: Danmark får cyberpoliti i verdensklasse

Vild stilling på spil: PET søger ny cyber-sherif – og der skal bruges flere it-folk

Posted in computer.

Årsregnskab: Presset IBM står over for én afgørende udfordring



Virginia Rometty er CEO i IBM. Her ses hun sammen med sin forgænger på posten. 

Det er et presset IBM, der har taget hul på 2015.

Det fremgår af IBM’s netop offentliggjorte regnskab for fjerde kvartal 2014 og året samlet set.

I årsregnskabet må IBM blandt andet oplyse, at nettoresultat endte på 15,8 milliarder dollars, lige omkring 100 milliarder kroner, hvis man tager udgangspunkt i dagens valutakurs.

Selvom det naturligvis er et stort beløb, er det faktisk syv procent lavere end året før, hvor IBM’s resultat lød på 16,9 milliarder dollars.

Omsætningen i 2014 lå på 92,8 milliarder dollars, omkring 595 milliarder kroner, hvilket er seks procent lavere end i 2013, hvor omsætningen var 98,4 milliarder dollars.

It-gigantens CEO, Virginia Rometty, der overtog styringen i 2011 efter Sam Palmisano, udtaler trods tilbagegangen i regnskabstallene, at det går den rigtige vej for selskabet.

CEO: Her går det altså godt
Hun fremhæver blandt andet, at omsætningen vokser på forretningsområderne cloud, analytics, mobile, social og sikkerhed.

“Tilsammen voksede disse strategiske tiltag med 16 procent i 2014 og repræsenterer nu 25 milliarder dollars og 27 procent af vores omsætning,” udtaler hun.

“Vi gør betydelige fremskridt i vores transformation ved at fortsætte med at flytte IBM’s forretning til mere værdifulde områder og ved at investere og positionere os selv i forhold til det mere langsigtede,” forklarer Ginni Rometty, som hun også kaldes.

Ikke desto mindre er der en del kritiske røster i forbindelse med IBM’s regnskab.

Investorer vil se resultater
Det er ikke investorerne, der er noget bekymrede over, at IBM-aktien er faldet med 17 procent over det seneste år.

“De er nødt til at få den omsætning til at vokse. Hvordan vil de opnå det?” udtaler en Dan Morgan fra Synovus Securities Inc., der blandt andet står for at administrere en god portion IBM-aktier, til BusinessWeek.

“Langsigtede mål for virksomheder ser godt ud på papiret, men investorer vil se resultater,” lyder det i samme medie fra Daniel Ives, analytiker hos FBR & Co.

“En del af det handler om at overbevise investorerne om, at de har en produktportefølje, der med succes kan føre virksomheden ind i cloud-æraen.”

Han påpeger samtidig over for Reuters, at IBM ligesom eksempelvis Oracle, SAP, HP og Cisco har store udfordringer i forbindelse med omstillingen til cloud-tidsalderen.


Årsregnskab

IBM Danmark ApS



Læs mere om IBM Danmark ApS i Brancheguiden



Kilde

Dansk RegnskabsAnalyse

Annonce:


Sådan går det for IBM i Danmark
Også her i Danmark er IBM kendetegnet ved at befinde sig i en overgangsfase, hvor der derfor også er et vist pres på forrentingen.

For to uger siden meddelte IBM Danmark, at Lars Mikkelgaard-Jensen stopper som administrerende direktør og dermed overlader posten til en ny person, Lars Erik Clausen.

I den forbindelse bad vi Anders Elbak, research manager i IDC, vurdere IBM Danmarks situation:

“Det er et meget anderledes IBM, end det var, da Lars Mikkelgaard-Jensen trådte til. For 11 år siden skiftede IBM i høj grad fra at være et hardware-firma til at blive mere og mere et services-firma. Nu går det i endnu højere grad efter at være et services-firma, men også et cloud-firma.”

Cloud, cloud og cloud
Anders Elbak gav også et bud på, hvad den nye direktør kommer til at fokusere på, når han tiltræder i IBM Danmark:

“Meget af det kommer til at gå på at få opbygget deres position på cloud-markedet. Det er en af de primære ting.”

På den måde er cloud altså både lokalt og globalt IBM’s helt store udfordring – men også mulighed – i de kommende år.

Det understreges også ved IBM’s massive investeringer i cloud-datacentre.

Selskabet kunne for nylig berette, at det nu har har gennemført en konkret investering i nye datacentre på 1,2 milliarder dollars – omkring 7 milliarder kroner.

IBM har nu ialt 40 cloud-datacentre rundt omkring i verden. De nye datacentre er blandt andet etableret i Frankfurt, Mexico City og Tokyo.

Læs også:

Her er dommen: Dette IBM Danmark efterlader Lars Mikkelgaard-Jensen til sin efterfølger

IBM eskalerer cloud-kapløb: Her bygger IBM nye datacentre

IBM klar med ny mainframe-computer – z13 bliver et monster

Mød IBM Verse: Email-løsningen der skal stoppe kaos i indbakken

Posted in computer.

3 tager til genmæle efter beskyldninger om skatte-unddragelse: Vi overholder dansk lovgivning

“Når vi lægger underskuddene sammen, er de stadig større end overskuddene. Derfor har vi ikke betalt skat endnu.”

Så kort kunne 3′s danske direktør Morten Christiansen tilbagevise anklager om skattetænkning overfor DR i et interview i går.

Og det er helt i overensstemmelse med dansk lovgivning, at selskaber, der ikke genererer et overskud, ikke skal betale skat.

Der er ifølge 3′s danske direktør samt den pressemeddelelse, som virksomheden udsendte tidligere, altså ikke noget lyssky at komme efter i 3′s regnskaber.

Massive investeringer har forgældet 3
Da virksomheden kom til landet i 2003 investerede 3 mere end fem milliarder kroner i infrastruktur til telekommunikation.

Penge, som blev udlånt af modervirksomheden i Luxembourg, og som 3′ danske driftsselskab endnu arbejder på at afdrage.

Læs også: Avis: Teleselskabet 3 anvender skattely – har endnu ikke betalt skat i Danmark

Det er afskrivningen af de investeringer og den medfølgende gæld, der har betydet, at 3 ikke har genereret et samlet overskud i Danmark endnu, og derfor ikke har haft nogen sorte tal at afdrage skat på.

Det er altså korrekt, at 3 efter 12 år i Danmark endnu ikke er en profitabel virksomhed, som betaler dansk skat, men det håber Morten Christiansen at kunne vende i 2015:


Årsregnskab

HI3G Denmark ApS



Læs mere om HI3G Denmark ApS i Brancheguiden



Kilde

Dansk RegnskabsAnalyse

“For det viser bare, at vi er på rette vej (økonomisk, red.). Hvis alt går vel, kommer vi til at betale skat baseret på regnskabet for 2015. Så overholder vi budgetterne, og jeg vil meget gerne betale skat,” siger Morten Christiansen til DR.

Ikke første gang 3 er under luppen
3 har tidligere været undersøgt for ikke at have rent mel i posen, når det kommer til betaling af dansk skat.

I 2010 gennemførte Skat et review af virksomhedens regnskaber for at afgøre, om der blev spekuleret i transfer pricing, som et led selskabets finansieringsstruktur, låneaftaler og interne afregning mellem det danske og luxembourgske moderselskab.

De anklager blev også dengang manet til jorden, da Skat ikke fandt nogen tegn på urent trav.

Læs også:

Avis: Teleselskabet 3 anvender skattely – har endnu ikke betalt skat i Danmark

To telegiganter slår pjalterne sammen mod 3 og TDC

Posted in computer.

Apple udvikler egen ARM-chip til kommende Mac – vil måske droppe Intel

Apple kan være i gang med at udvikle sin egen chip til kommende Mac-computere.

Det vil i givet fald betyde, at Apple dropper Intel som leverandør af processorer til Mac-computerne, der siden 2006 har været udstyret med chip fra Intel.

Apple anvender i forvejen selskabet egen-udviklede chip i form af A-serien til iPhone og iPad. A-serien er bygget på den mobil-venlige ARM-arkitektur.

Det er langt fra første gang, at der har været rygter om, at Apple vil skifte til ARM på Mac-computerne.

Du kan læse om tidligere overvejelser her: Er ARM klar til Apples MacBooks?

Kan give problemer for Apple
Det er en kompliceret sag for Apple, og det er grunden til, at skiftet ikke er sket tidligere.

Det kan give mening for Apple at anvende erfaringerne fra udviklingen af A-chippene til selv at udvikle en særlig Mac-processor.

Der er imidlertid også alvorlige barrierer, der meget vel kan være grunden til, at et skift ikke er sket tidligere.

Mest alvorligt er det, at et skift af processor-familie kan få konsekvenser for den måde, som de forskellige Mac-applikationer kører på.

Det skyldes, at de gamle applikationer ikke uden videre vil kunne køre på de nye processorer.

Desuden findes de flere af de store og erhvervsrettede software-programmer slet ikke i udgaver, der understøtter ARM, eksempelvis Adobes Creative Suite, hvor kun stærkt begrænsede udgaver af Lightroom, Illustrator og Photoshop findes til ARM.

Det samme gælder AutoCAD.

Tidligere skiftet to gange
Apple har tidligere skiftet processor-familie til Mac to gange.

Første gang var i 1991, da selskabet skiftede fra Motorola 68000-serien til IBM PowerPC og anden gang i 2006, da selskabet skiftede fra IBM PowerPC til Intel x86-serien.

Begge gange har Apple sørget for at give udviklerne flere år til at tage ændringerne til sig, ligesom selskabet indbyggede en særlig kompabilitets-funktion, der næsten skjult for brugerne sørgede for, at gamle applikationer kunne køre på de nye processorer.

Med skiftet til x86 fik Apple mulighed for at køre Windows på Mac, men det er uklart, om Apple vil understøtte Windows til Mac med ARM-processorer.

Mange produkter skal genskrives
Sikkert er det dog, at en lang række af Apples egen software i dag allerede findes i velfungerende ARM-baserede udgaver, nemlig alle de produkter, der kører på iPad og iPhone.

Det er kendte Apple-produkter som Mail, Calendar, Notes, Contacts, GarageBand, iMovie, Photoes, Messages, Facetime, Safari samt hele iWork-suiten.

Til gengæld vil Apple være nødt til at genskrive en række andre produkter til en ARM-baseret Mac, da de i dag kun findes til x86-baserede Mac-computere og altså ikke til de ARM-baserede iPhones og iPads.

Det er produkter som iTunes, Preview, Image Capture, Time Machine, Final Cut Pro, OS X Server, Xcode, Configurator og flere andre.

Under alle omstændigheder kan overvejelserne være udtryk for en langsigtet strategi fra Apple, der i dag som bekendt arbejder med to forskellige, men sidestillede, styresystemer, nemlig iOS og Mac OS X, mens Microsoft eksempelvis arbejder hen mod ét – og kun ét – styresystem til alle platforme.

Du kan læse mere om Apples strategi på området her: Skal iOS og Mac OS X virkelig smeltes sammen til et helt nyt system?

Posted in computer.