Daily Archives: January 29, 2015

Mennesker, man venter sig mindst af, kan vise sig at være dem, der yder det mest fantastiske.

Det er den store, indlysende morale i filmen The Imitation Game. Og for at være sikker på, at publikum har fattet det, har manuskriptforfatteren, amerikaneren Graham More, sørget for, at det bliver sagt gentagne gange.

Men udsagnet passer også utrolig godt til at beskrive det matematiske geni, englænderen Alan Turing. Han spilles af Benedict Cumberbatch, der måske er mest kendt for sin rolle som Sherlock Holmes i tv-serien Sherlock, der begyndte i 2010.

At dømme ud fra filmen var han en utrolig kantet, introvert, hoven, uforskammet og ufølsom person, som ikke brød sig om samarbejde med nogen, der ikke nåede hans utroligt høje intellektuelle niveau. Ikke helt ulig Sherlock, i øvrigt.

Men Turing var også manden, der – ifølge filmen – udviklede og byggede den maskine, som endte med at få skovlen under tyskernes Enigma-kodede meddelelser under 2. Verdenskrig.

Gennembrudet kom i januar 1940, og den indsats fik uvurderlig betydning. Man anslår, at det forkortede krigen med omkring to år og sparede millioner af liv.

Den polske forbindelse
At det i øvrigt ikke helt var Alan Turings fortjeneste alene, er en detalje, som filmen springer ganske let henover.

I virkeligheden havde polske matematikere og kryptografer allerede i 1932 i al hemmelighed brudt de koder, som blev genereret med den tyske opfindelse fra 1923, Enigma, og som det tyske millitær tog i brug i 1926.

Polakkerne overlod Enigma-maskiner, kodenøgler og alt det øvrige arbejde til englænderne og franskmændene umiddelbart før Polen blev indvaderet af tyskerne 1. september 1939.

Tre livsfaser
Filmen bevæger sig lydefrit mellem tre tidsperioder i Turings liv.

Dels tiden som plaget, desorienteret tiårig på kostskole, hvor han får øjnene op for kryptograferingens smukke matematiske univers, og hvor han lærer at afkode kærligheden.

Dels de hektiske og ekstremt stressende arbejdsår under krigen på landstedet Bletchley Park, hvor det hemmelige Enigma-arbejde foregik, dels perioden op til hans tragiske endeligt dømt for uterlighed og medicinsk kastreret i begyndelsen af 1950′erne.

Alan Turing og hans hold af kryptografer, matematikere og krydsordsekvibrillerister måtte kæmpe for ideerne og maskinen, som hjalp med til at bryde de tyske Enigma-koder. Foto: SF Film

Alan Turing som han så ud i 1951, tre år for sin død.

Smerteligt og forstemmende liv
Benedict Cumberbatch gør et fantastisk arbejde med at hive så meget persontegning ud af manuskriptet som overhovedet muligt, og man fatter og mærker dybden i desperationen over ikke at forstå de sociale spilleregler.

Også Alex Lawther, som spiller Allan Turing som ung, formidler et bemærkelsesværdigt, smerteligt og forstemmende liv.

De øvrige karakterer forbliver stereotyper uden rigtig dybde og troværdighed. Filmen foregår i England, javel, men der er et umiskendeligt Hollywood-sukkerlag smurt ud over det hele, som er svært at ryste af sig. Især for en anglofil som denne anmelder.

Man savner den underspillede engelske humor og den næsten håndgribelige fornemmelse og lugt af landet, som ærkeengelske film- og tv-produktioner formidler så fremragende.

En historie, der er værd at kende
Alan Turing er i it-kredse hyldet for at være ophavsmanden til computeren og en mængde teoretisk matematisk arbejde, som har haft enorm betydning for it-udviklingen. Tilmed er han også en af de helt store krigshelte. Alligevel endte hans liv tragisk og alt for tidligt. Misforstået, forfulgt og udstødt.

Det er en historie, det er godt at kende, og derfor er filmen The Imitation Game værd at bruge et par timer på. Så kan man godt leve med, at filmen ikke rigtigt rammer den der ubestemmelige engelske tone, vi kender så godt.

Læs også:
På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

L.A. Ring (1854-1933), Kalkemanden. Det gamle hus bliver pudset op, 1908. Kilde: Statens Museum for Kunst. Billedet findes i 2,7 gigapixel. Kilde: Statens Museum for Kunst.

Har I verdens størst digitale foto på Statens Museum for Kunst?

“Vi ved det faktisk ikke. Men vi har et, der er rigtig stort. 2,7 milliarder pixels, hvilket svarer til en opløsning på 46.539 gange 58.980 pixels,” fortæller Axel Kellermann, der er it-leder på Statens Museum for Kunst.

Det handler om maleriet Kalkemanden, der er blevet digitaliseret af Google i forbindelse med søgegigantens kunstprojekt kaldet Google Art Project.

“Vi kunne godt selv have lavet et foto i den opløsning, for det er såmænd nemt nok. Man tager en masse billeder og syr dem sammen i Photoshop. Photoshop-filen med Kalkemanden fylder i øvrigt omkring otte gigabyte,” fortæller han.

Det moderne museum
Digitale billeder er blevet en vigtig del af et moderne museums repertoire, og Statens Museum for Kunst er ingen undtagelse.

Det handler både om at dokumentere kulturarven, forsikringer og om forskning.

“Fotoopgaven løser vores fotoafdeling blandt andet med infrarøde kameraer eller 50 megapixel-kameraer fra Hasselblad.”

Statens Museum har omkring 250.000 kunstværker, og den langsigtede plan er, at de alle skal digitaliseres, så eksempelvis kunsthistorikere kan få adgang til billederne uden at skulle flyve verden rundt. I dag er cirka 50.000 værker i digital form.

Men det handler ikke altid om fototeknologi, værkerne skal også være under Public Domain, før de kan gives videre til interesserede.

“70 år efter kunstnerens dør, bliver et kunstværk til public domain eller fri for ophavsret. Det er altså ikke muligt at offentliggøre foto af alle moderne værker, hvis kunstneren eller kunstnerens efterladte ikke ønsker det,” fortæller Axel Kellermann.

Ligeledes handler det om penge, og digitaliseringen finansieres for en stor del af fonde, hvilket betyder, at der skal være en pengedonation på plads, før arbejdet kan gå i gang.

Penselstrøg på skærmen
Kalkemandens høje opløsning betyder eksempelvis, at en forsker kan se detaljerne i penselstrøgene, hvor billedet er krakelleret eller andre fine detaljer.

“For forskere er det virkelig en fordel med de helt store opløsninger, der kan afsløre de helt små detaljer,” fortæller han.

Den høje opløsning betyder også, at man kan printe billedet i cirka otte gange ti meter, hvis man altså har en printer, der er stor nok og et skrivebord med plads til en billedramme i husgavlstørrelse.

Når billederne er taget skal værkerne også oprettes i en database – sammen med dokumenter og andet relevant materiale – og gøres tilgængelige for offentligheden.

Da billederne udgives uden copyright, er det også muligt for nye kunstnere at redigere eller genbruge dele af billederne i deres egne værker.

“Du kan bruge billederne til hvad som helst. Et eksempel er Metrobyggeriet ved Marmorkirken i København, hvor der er gengivet en række af vores billeder på en helt ny måde på den afdækning, der omkranser byggeriet. Det er fantastisk flot og sjovt at se et 1700-tals maleri kombineret med en person med en mobiltelefon. Eller sejlskib med reklamer på.”

I dag ligger billederne, der kan downloades fra museets hjemmeside, i filstørrelser fra ti til 160 megabyte i jpeg-format.

“Maleriet af Kalkemanden kan du altså ikke hente i den helt store opløsning. Vi har valgt ikke at lægge det ud, da filstørrelsen simpelthen er for stor. Det kræver også en solid computer at åbne filen. Min maskine er en standard-maskine i den gode ende, men det tager stadigvæk ti minutter at åbne billedet. Og så brokker maskinen sig 37 gange undervejs,” fortæller Axel Kellermann.

Axel Kellermann er it-leder på Statens Museum for Kunst.

Konservatorerne bruger UV-lys, når de restaurerer og konserverer malerier. Ved hjælp af UV-lys kan konservatorerne se tidligere skader og restaureringer, som ikke altid er synlige for det blotte øje. Kilde: Statens Museum for Kunst.

I Danmark har vi for nogle år siden haft en meget lang diskussion om, hvilke dokumentformater vi ønskede at anvende i samfundet. Har man også den diskussion, når det handler om billeder?

“Nej. Vi har billederne i ukomprimeret format, men jpeg er det format, som vi anvender til de billeder, vi lægger på nettet til download.”

Billedbehandlingen på Statens Museum for Kunst handler dog ikke kun om forskning og offentlighedens tilgængelighed.

Optagelserne bliver også benyttet i forbindelse med udstillingskataloger og forsikringer i forbindelse med udlån.

“Vi udlåner vores værker til masser af andre museer, og i de udlån er der en detaljeret gennemgang af det enkelte værk. I den proces anvender vi også fotografier som en del af dokumentationen.”

Ligeledes er der mere specialiserede opgaver i forbindelse med forskningsarbejdet. Det er eksempelvis røntgen-optagelser, der kan vise hvad, der ligger bag overfladen på et maleri.

“Der er ofte nye og spændende historier gemt under det lag maling, man kan se med øjet. Et maleri kan have udviklet sig, have et helt andet motiv under malingen eller eksempelvis have ændret størrelse gennem historien.”

Åbent websted og datalagring
Museets digitalisering startede i 2008 i forbindelse med en donation fra Nordea-fonden på 22 millioner med titlen: Det digitale kunstmuseum. I dag har museet cirka 40 terabyte data liggende på diskene.

En begyndelse, der både var en ny verden for det ellers lukkede kunstmiljø og en teknisk udfordring til museerne. Både fordi der skal ny teknologi inden for dørene, og fordi udviklingen går meget stærkt.

“Den digitale verden så meget anderledes ud i 2008. Tænk bare på hvad, der er sket med smartphones i den periode.”

Udfordringerne på Statens Museum for Kunst har blandt andet bestået i at bygge en sammenhændende infrastruktur og at gøre værkerne tilgængelige for brugerne – at få folkeliggjort kulturarven.

“Vores søgemaskine er et eksempel på et område, hvor vi har brugt en del udviklingstimer. Vi gennemgik eksempelvis hele log-filen på de søgninger, der var på vores side. Her kunne vi se, at der var mange stavefejl og -isme-søgninger, hvilket ikke gav et resultat. Derfor arbejder vi hele tiden med optimering af søgningerne eksempelvis efter nøgleord som årstal eller værk-typen.”

Det er open source-programmet Apache Solr, der anvendes som søgemotor, og udviklingsarbejdet foregår internt.

Solr indekserer kunstdatabasen, der samler informationer om værkerne.

Databasen er bygget på et open source-værktøj med navnet CollectionSpace.org. En kunstfaglig database, der udvikles i et samarbejde med andre museer og universiteter som Berkeley og Oxford.

“Open source-produkter har den ulempe, at vi ikke lige kan ringe efter hjælp ude i byen, men til gengæld kan vi forme det, som vi selv vil, og udvikle i det tempo, vi har mulighed for. Det er ikke nødvendigvis billigere, man bruger bare pengene til noget andet end licenser og support.”

CollectionSpace.org er netop et eksempel på den filosofi.

“Her har vi fået noget, som vi virkelig gerne vil have, frem for et produkt, der bare er nogenlunde,” fortæller han og fortsætter:

“I Danmark er vi ikke særlig åbne overfor open source. Ser man på både USA og den sydlige del af Europa er det anderledes. Tyskerne er langt fremme, og også hele Østeuropa, hvor man ikke har så mange penge men dygtige udviklere, er meget bedre til at udnytte open source-software.”

Derved peger han på den situation, som mange it-afdelinger står overfor: Enten tager du selv ansvaret, eller også outsourcer du og lever under de rammer, du kan få.

“Vi har valgt det første til at bevare kulturarven på Statens Museum for Kunst.”

Hvad med sikkerheden omkring Jeres data?

“99 procent af vores data vil vi gerne vise frem for andre, så sikkerhed fylder ikke så meget for os. Der er nogle enkelte data, som vi ikke vil dele, men det er meget lidt.”

Museet skal sikre, at data er tilgængelige for brugerne. Det er den sikkerhed, der skal leveres og tages hensyn til.

Læs også:
Her er verdens vildeste digitalkamera med 3.200 megapixel

Her er verdens største og mest detaljemættede foto: 1,5 milliarder pixels

Kodak er tilbage efter gigantisk nedtur – med en mobiltelefon

Mennesker, man venter sig mindst af, kan vise sig at være dem, der yder det mest fantastiske.

Det er den store, indlysende morale i filmen The Imitation Game. Og for at være sikker på, at publikum har fattet det, har manuskriptforfatteren, amerikaneren Graham More, sørget for, at det bliver sagt gentagne gange.

Men udsagnet passer også utrolig godt til at beskrive det matematiske geni, englænderen Alan Turing. Han spilles af Benedict Cumberbatch, der måske er mest kendt for sin rolle som Sherlock Holmes i tv-serien Sherlock, der begyndte i 2010.

At dømme ud fra filmen var han en utrolig kantet, introvert, hoven, uforskammet og ufølsom person, som ikke brød sig om samarbejde med nogen, der ikke nåede hans utroligt høje intellektuelle niveau. Ikke helt ulig Sherlock, i øvrigt.

Men Turing var også manden, der – ifølge filmen – udviklede og byggede den maskine, som endte med at få skovlen under tyskernes Enigma-kodede meddelelser under 2. Verdenskrig.

Gennembrudet kom i januar 1940, og den indsats fik uvurderlig betydning. Man anslår, at det forkortede krigen med omkring to år og sparede millioner af liv.

Den polske forbindelse
At det i øvrigt ikke helt var Alan Turings fortjeneste alene, er en detalje, som filmen springer ganske let henover.

I virkeligheden havde polske matematikere og kryptografer allerede i 1932 i al hemmelighed brudt de koder, som blev genereret med den tyske opfindelse fra 1923, Enigma, og som det tyske millitær tog i brug i 1926.

Polakkerne overlod Enigma-maskiner, kodenøgler og alt det øvrige arbejde til englænderne og franskmændene umiddelbart før Polen blev indvaderet af tyskerne 1. september 1939.

Tre livsfaser
Filmen bevæger sig lydefrit mellem tre tidsperioder i Turings liv.

Dels tiden som plaget, desorienteret tiårig på kostskole, hvor han får øjnene op for kryptograferingens smukke matematiske univers, og hvor han lærer at afkode kærligheden.

Dels de hektiske og ekstremt stressende arbejdsår under krigen på landstedet Bletchley Park, hvor det hemmelige Enigma-arbejde foregik, dels perioden op til hans tragiske endeligt dømt for uterlighed og medicinsk kastreret i begyndelsen af 1950′erne.

Alan Turing og hans hold af kryptografer, matematikere og krydsordsekvibrillerister måtte kæmpe for ideerne og maskinen, som hjalp med til at bryde de tyske Enigma-koder. Foto: SF Film

Alan Turing som han så ud i 1951, tre år for sin død.

Smerteligt og forstemmende liv
Benedict Cumberbatch gør et fantastisk arbejde med at hive så meget persontegning ud af manuskriptet som overhovedet muligt, og man fatter og mærker dybden i desperationen over ikke at forstå de sociale spilleregler.

Også Alex Lawther, som spiller Allan Turing som ung, formidler et bemærkelsesværdigt, smerteligt og forstemmende liv.

De øvrige karakterer forbliver stereotyper uden rigtig dybde og troværdighed. Filmen foregår i England, javel, men der er et umiskendeligt Hollywood-sukkerlag smurt ud over det hele, som er svært at ryste af sig. Især for en anglofil som denne anmelder.

Man savner den underspillede engelske humor og den næsten håndgribelige fornemmelse og lugt af landet, som ærkeengelske film- og tv-produktioner formidler så fremragende.

En historie, der er værd at kende
Alan Turing er i it-kredse hyldet for at være ophavsmanden til computeren og en mængde teoretisk matematisk arbejde, som har haft enorm betydning for it-udviklingen. Tilmed er han også en af de helt store krigshelte. Alligevel endte hans liv tragisk og alt for tidligt. Misforstået, forfulgt og udstødt.

Det er en historie, det er godt at kende, og derfor er filmen The Imitation Game værd at bruge et par timer på. Så kan man godt leve med, at filmen ikke rigtigt rammer den der ubestemmelige engelske tone, vi kender så godt.

Læs også:
På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Det går ikke super godt for Samsung, verdens største smartphoneproducent. Selv den titel bliver udfordret en smule for tiden. I hvert fald hvis man skal tro på salgstal fra både Apple og Samsung.

For Samsung er på vej ned ad listen. I sidste kvartal i 2014 solgte begge firmaer over 74,5 millioner smartphones.

Apples høje salgstal er selvfølgelig på grund af lanceringen af iPhone 6 og 6 Plus, men også Samsung havde en god lancering med sin Note 4-phablet, som Samsung selv omtaler som et lyspunkt.

I alt havde Samsung en indtjening på 5,29 billioner won, eller hvad der svarer til 31 milliarder kroner. Den totale omsætning var på ufattelige 52,73 billioner won, 316 milliarder danske kroner.

I forhold til sidste år er det et fald på 36 procent i indtjening og 11 procent i omsætning.

Presset mobilmarked
Og det er specielt på mobilfronten, at Samsung bløder.  Et fald på 64 procent i salget af Samsungs smartphones siden sidste år er absolut noget, som kan mærkes for den sydkoreanske gigant.

Dog forventer Samsung, at mobilmarkedet vil vende i 2015, hvor nye vækstmarkeder såsom Indien og Kina kommer til at spille en større rolle, når LTE-netværk bliver mere udbredt.

Læs mere om Samsungs problemer: Samsung i krise: Indtjening styrtdykker – kan billige telefoner redde selskabet?

Men Samsung trues på flere fronter. Apple har netop offentliggjort et rekordregnskab, som sprang alle rammer, og kinesiske Xiaomi har overtaget markedet i Kina, hvor Samsung ellers har stået stærkt tidligere.

Det forventes, at vi kommer til at se nye produkter fra Samsung til Mobile World Congress, som løber af stablen til marts. Her skal Samsung for første gang vise den nye kurs frem. En kurs som består af færre, men bedre produkter.

Læs også: Oracle og Samsung kan være på vej med kæmpe-aftale på mobil-området

L.A. Ring (1854-1933), Kalkemanden. Det gamle hus bliver pudset op, 1908. Kilde: Statens Museum for Kunst. Billedet findes i 2,7 gigapixel. Kilde: Statens Museum for Kunst.

Har I verdens størst digitale foto på Statens Museum for Kunst?

“Vi ved det faktisk ikke. Men vi har et, der er rigtig stort. 2,7 milliarder pixels, hvilket svarer til en opløsning på 46.539 gange 58.980 pixels,” fortæller Axel Kellermann, der er it-leder på Statens Museum for Kunst.

Det handler om maleriet Kalkemanden, der er blevet digitaliseret af Google i forbindelse med søgegigantens kunstprojekt kaldet Google Art Project.

“Vi kunne godt selv have lavet et foto i den opløsning, for det er såmænd nemt nok. Man tager en masse billeder og syr dem sammen i Photoshop. Photoshop-filen med Kalkemanden fylder i øvrigt omkring otte gigabyte,” fortæller han.

Det moderne museum
Digitale billeder er blevet en vigtig del af et moderne museums repertoire, og Statens Museum for Kunst er ingen undtagelse.

Det handler både om at dokumentere kulturarven, forsikringer og om forskning.

“Fotoopgaven løser vores fotoafdeling blandt andet med infrarøde kameraer eller 50 megapixel-kameraer fra Hasselblad.”

Statens Museum har omkring 250.000 kunstværker, og den langsigtede plan er, at de alle skal digitaliseres, så eksempelvis kunsthistorikere kan få adgang til billederne uden at skulle flyve verden rundt. I dag er cirka 50.000 værker i digital form.

Men det handler ikke altid om fototeknologi, værkerne skal også være under Public Domain, før de kan gives videre til interesserede.

“70 år efter kunstnerens dør, bliver et kunstværk til public domain eller fri for ophavsret. Det er altså ikke muligt at offentliggøre foto af alle moderne værker, hvis kunstneren eller kunstnerens efterladte ikke ønsker det,” fortæller Axel Kellermann.

Ligeledes handler det om penge, og digitaliseringen finansieres for en stor del af fonde, hvilket betyder, at der skal være en pengedonation på plads, før arbejdet kan gå i gang.

Penselstrøg på skærmen
Kalkemandens høje opløsning betyder eksempelvis, at en forsker kan se detaljerne i penselstrøgene, hvor billedet er krakelleret eller andre fine detaljer.

“For forskere er det virkelig en fordel med de helt store opløsninger, der kan afsløre de helt små detaljer,” fortæller han.

Den høje opløsning betyder også, at man kan printe billedet i cirka otte gange ti meter, hvis man altså har en printer, der er stor nok og et skrivebord med plads til en billedramme i husgavlstørrelse.

Når billederne er taget skal værkerne også oprettes i en database – sammen med dokumenter og andet relevant materiale – og gøres tilgængelige for offentligheden.

Da billederne udgives uden copyright, er det også muligt for nye kunstnere at redigere eller genbruge dele af billederne i deres egne værker.

“Du kan bruge billederne til hvad som helst. Et eksempel er Metrobyggeriet ved Marmorkirken i København, hvor der er gengivet en række af vores billeder på en helt ny måde på den afdækning, der omkranser byggeriet. Det er fantastisk flot og sjovt at se et 1700-tals maleri kombineret med en person med en mobiltelefon. Eller sejlskib med reklamer på.”

I dag ligger billederne, der kan downloades fra museets hjemmeside, i filstørrelser fra ti til 160 megabyte i jpeg-format.

“Maleriet af Kalkemanden kan du altså ikke hente i den helt store opløsning. Vi har valgt ikke at lægge det ud, da filstørrelsen simpelthen er for stor. Det kræver også en solid computer at åbne filen. Min maskine er en standard-maskine i den gode ende, men det tager stadigvæk ti minutter at åbne billedet. Og så brokker maskinen sig 37 gange undervejs,” fortæller Axel Kellermann.

Axel Kellermann er it-leder på Statens Museum for Kunst.

Konservatorerne bruger UV-lys, når de restaurerer og konserverer malerier. Ved hjælp af UV-lys kan konservatorerne se tidligere skader og restaureringer, som ikke altid er synlige for det blotte øje. Kilde: Statens Museum for Kunst.

I Danmark har vi for nogle år siden haft en meget lang diskussion om, hvilke dokumentformater vi ønskede at anvende i samfundet. Har man også den diskussion, når det handler om billeder?

“Nej. Vi har billederne i ukomprimeret format, men jpeg er det format, som vi anvender til de billeder, vi lægger på nettet til download.”

Billedbehandlingen på Statens Museum for Kunst handler dog ikke kun om forskning og offentlighedens tilgængelighed.

Optagelserne bliver også benyttet i forbindelse med udstillingskataloger og forsikringer i forbindelse med udlån.

“Vi udlåner vores værker til masser af andre museer, og i de udlån er der en detaljeret gennemgang af det enkelte værk. I den proces anvender vi også fotografier som en del af dokumentationen.”

Ligeledes er der mere specialiserede opgaver i forbindelse med forskningsarbejdet. Det er eksempelvis røntgen-optagelser, der kan vise hvad, der ligger bag overfladen på et maleri.

“Der er ofte nye og spændende historier gemt under det lag maling, man kan se med øjet. Et maleri kan have udviklet sig, have et helt andet motiv under malingen eller eksempelvis have ændret størrelse gennem historien.”

Åbent websted og datalagring
Museets digitalisering startede i 2008 i forbindelse med en donation fra Nordea-fonden på 22 millioner med titlen: Det digitale kunstmuseum. I dag har museet cirka 40 terabyte data liggende på diskene.

En begyndelse, der både var en ny verden for det ellers lukkede kunstmiljø og en teknisk udfordring til museerne. Både fordi der skal ny teknologi inden for dørene, og fordi udviklingen går meget stærkt.

“Den digitale verden så meget anderledes ud i 2008. Tænk bare på hvad, der er sket med smartphones i den periode.”

Udfordringerne på Statens Museum for Kunst har blandt andet bestået i at bygge en sammenhændende infrastruktur og at gøre værkerne tilgængelige for brugerne – at få folkeliggjort kulturarven.

“Vores søgemaskine er et eksempel på et område, hvor vi har brugt en del udviklingstimer. Vi gennemgik eksempelvis hele log-filen på de søgninger, der var på vores side. Her kunne vi se, at der var mange stavefejl og -isme-søgninger, hvilket ikke gav et resultat. Derfor arbejder vi hele tiden med optimering af søgningerne eksempelvis efter nøgleord som årstal eller værk-typen.”

Det er open source-programmet Apache Solr, der anvendes som søgemotor, og udviklingsarbejdet foregår internt.

Solr indekserer kunstdatabasen, der samler informationer om værkerne.

Databasen er bygget på et open source-værktøj med navnet CollectionSpace.org. En kunstfaglig database, der udvikles i et samarbejde med andre museer og universiteter som Berkeley og Oxford.

“Open source-produkter har den ulempe, at vi ikke lige kan ringe efter hjælp ude i byen, men til gengæld kan vi forme det, som vi selv vil, og udvikle i det tempo, vi har mulighed for. Det er ikke nødvendigvis billigere, man bruger bare pengene til noget andet end licenser og support.”

CollectionSpace.org er netop et eksempel på den filosofi.

“Her har vi fået noget, som vi virkelig gerne vil have, frem for et produkt, der bare er nogenlunde,” fortæller han og fortsætter:

“I Danmark er vi ikke særlig åbne overfor open source. Ser man på både USA og den sydlige del af Europa er det anderledes. Tyskerne er langt fremme, og også hele Østeuropa, hvor man ikke har så mange penge men dygtige udviklere, er meget bedre til at udnytte open source-software.”

Derved peger han på den situation, som mange it-afdelinger står overfor: Enten tager du selv ansvaret, eller også outsourcer du og lever under de rammer, du kan få.

“Vi har valgt det første til at bevare kulturarven på Statens Museum for Kunst.”

Hvad med sikkerheden omkring Jeres data?

“99 procent af vores data vil vi gerne vise frem for andre, så sikkerhed fylder ikke så meget for os. Der er nogle enkelte data, som vi ikke vil dele, men det er meget lidt.”

Museet skal sikre, at data er tilgængelige for brugerne. Det er den sikkerhed, der skal leveres og tages hensyn til.

Læs også:
Her er verdens vildeste digitalkamera med 3.200 megapixel

Her er verdens største og mest detaljemættede foto: 1,5 milliarder pixels

Kodak er tilbage efter gigantisk nedtur – med en mobiltelefon

Ifølge den seneste kvartalsrapport fra Kodefabrikken i Redmond er Surface – efter lang tids kæmpen – blevet en succes.

Tabletten har således forbedret indtægten med 1.1 milliard dollar eller omkring 7 milliarder danske kroner.

Microsoft fortæller i den sammenhæng, at langt hovedparten af de kontanter stammer fra den nyeste model, der hedder Surface Pro 3.

Windows RT-udgaven og Surface 2 er således ikke de store bidragsyder på den konto.

Læs også: Ny Surface i dag: Giganttab lægger pres på Microsofts topchef

Det har angivelig været medvirkende til, at Microsoft nu sætter det endelige punktum for Surface 2, der ikke længere vil blive produceret.

“Vi producerer ikke længere Surface 2 men dem, der stadig ønsker at købe en, kan besøge en Microsoft-forhandler, MicrosoftStore.com eller en tredjepartforhandler for at få fingrene i de sidste modeller,” har Microsoft udtalt til The Verge.

RT er på vej i graven
Surface 2 blev lanceret i efteråret 2013 som en afløser til Surface, der kom til at koste Microsoft en solid sjat penge.

Den var tyndere, lettere og forsynet med en bedre skærm, men forsynet med Windows RT, der ikke giver mulighed for at installere programmer på maskinen.

I forbindelse med Windows 10-omtalen i sidste uge fortalte Microsoft også, at den nye udgave ikke kommer til Surface RT eller Surface 2.

Den beslutning kan også betyde døden for Windows RT-systemet.

Læs også: Nekrolog: Så slog Microsoft – tilsyneladende – endelig Windows RT ihjel

Der vil dog fortsat være support på Surface, Surface 2 og Windows RT.

Læs også:
Lancering: Microsoft prøver igen med spritny Surface 2

Nekrolog: Så slog Microsoft – tilsyneladende – endelig Windows RT ihjel

Ny Surface i dag: Giganttab lægger pres på Microsofts topchef

Det går ikke super godt for Samsung, verdens største smartphoneproducent. Selv den titel bliver udfordret en smule for tiden. I hvert fald hvis man skal tro på salgstal fra både Apple og Samsung.

For Samsung er på vej ned ad listen. I sidste kvartal i 2014 solgte begge firmaer over 74,5 millioner smartphones.

Apples høje salgstal er selvfølgelig på grund af lanceringen af iPhone 6 og 6 Plus, men også Samsung havde en god lancering med sin Note 4-phablet, som Samsung selv omtaler som et lyspunkt.

I alt havde Samsung en indtjening på 5,29 billioner won, eller hvad der svarer til 31 milliarder kroner. Den totale omsætning var på ufattelige 52,73 billioner won, 316 milliarder danske kroner.

I forhold til sidste år er det et fald på 36 procent i indtjening og 11 procent i omsætning.

Presset mobilmarked
Og det er specielt på mobilfronten, at Samsung bløder.  Et fald på 64 procent i salget af Samsungs smartphones siden sidste år er absolut noget, som kan mærkes for den sydkoreanske gigant.

Dog forventer Samsung, at mobilmarkedet vil vende i 2015, hvor nye vækstmarkeder såsom Indien og Kina kommer til at spille en større rolle, når LTE-netværk bliver mere udbredt.

Læs mere om Samsungs problemer: Samsung i krise: Indtjening styrtdykker – kan billige telefoner redde selskabet?

Men Samsung trues på flere fronter. Apple har netop offentliggjort et rekordregnskab, som sprang alle rammer, og kinesiske Xiaomi har overtaget markedet i Kina, hvor Samsung ellers har stået stærkt tidligere.

Det forventes, at vi kommer til at se nye produkter fra Samsung til Mobile World Congress, som løber af stablen til marts. Her skal Samsung for første gang vise den nye kurs frem. En kurs som består af færre, men bedre produkter.

Læs også: Oracle og Samsung kan være på vej med kæmpe-aftale på mobil-området

Foto: Microsoft Presse

Microsofts strategi med at rykke services over på de konkurrerende platforme ser ud til at virke. I hvert fald har over 80 millioner hentet Office for iPhone og iPad.

Og nu kommer Microsoft med endnu en app til de Apple-glade eller Android-loyale. Outlook for iOS eller Outlook for Android (preview) er nu begge kommet i app-butikkerne.

Samtidig bliver Office-pakken for Android også fjernet fra sin “preview”-status, og er nu et færdigt produkt.

Outlook-app’en minder meget om app’en til Windows Phone og har samme design om Outlook 365 til computeren.

App’en understøtter Exchange, Outlook.com, Yahoo! Mail, Gmail og andre større mailservices – ligesom på computeren.

Opkøb fører til Outlook til iOS og Android
Selvom app’en ligner Oulook 365 på PC, så er app’en et resultat af et opkøb tidligere på året af firmaet Acompli, som Microsoft formodentligt gav 1,3 milliarder kroner for.

Indtil videre er app’en mere eller mindre ens med den gamle Acompli, så det handler mest af alt om et rebrand, men Microsoft har planer om at komme med ugentlige opdateringer, så app’en med tiden distancerer sig mere fra sit tidligere jeg.

App’en har indbygget Google Drive og Dropbox-integration, og selvom Microsoft nok hellere så folk benytte OneDrive, så beholder den nye Outlook-app integrationen med de konkurrerende sky-tjenester.

Du kan se app’en forklaret i videoen herunder.

Læs også: Microsofts nye Office-apps: Masser af touch, mobil og cloud – men også tastatur og mus

Foto: Microsoft Presse

Foto: Microsoft Presse

Ifølge den seneste kvartalsrapport fra Kodefabrikken i Redmond er Surface – efter lang tids kæmpen – blevet en succes.

Tabletten har således forbedret indtægten med 1.1 milliard dollar eller omkring 7 milliarder danske kroner.

Microsoft fortæller i den sammenhæng, at langt hovedparten af de kontanter stammer fra den nyeste model, der hedder Surface Pro 3.

Windows RT-udgaven og Surface 2 er således ikke de store bidragsyder på den konto.

Læs også: Ny Surface i dag: Giganttab lægger pres på Microsofts topchef

Det har angivelig været medvirkende til, at Microsoft nu sætter det endelige punktum for Surface 2, der ikke længere vil blive produceret.

“Vi producerer ikke længere Surface 2 men dem, der stadig ønsker at købe en, kan besøge en Microsoft-forhandler, MicrosoftStore.com eller en tredjepartforhandler for at få fingrene i de sidste modeller,” har Microsoft udtalt til The Verge.

RT er på vej i graven
Surface 2 blev lanceret i efteråret 2013 som en afløser til Surface, der kom til at koste Microsoft en solid sjat penge.

Den var tyndere, lettere og forsynet med en bedre skærm, men forsynet med Windows RT, der ikke giver mulighed for at installere programmer på maskinen.

I forbindelse med Windows 10-omtalen i sidste uge fortalte Microsoft også, at den nye udgave ikke kommer til Surface RT eller Surface 2.

Den beslutning kan også betyde døden for Windows RT-systemet.

Læs også: Nekrolog: Så slog Microsoft – tilsyneladende – endelig Windows RT ihjel

Der vil dog fortsat være support på Surface, Surface 2 og Windows RT.

Læs også:
Lancering: Microsoft prøver igen med spritny Surface 2

Nekrolog: Så slog Microsoft – tilsyneladende – endelig Windows RT ihjel

Ny Surface i dag: Giganttab lægger pres på Microsofts topchef

Foto: Microsoft Presse

Microsofts strategi med at rykke services over på de konkurrerende platforme ser ud til at virke. I hvert fald har over 80 millioner hentet Office for iPhone og iPad.

Og nu kommer Microsoft med endnu en app til de Apple-glade eller Android-loyale. Outlook for iOS eller Outlook for Android (preview) er nu begge kommet i app-butikkerne.

Samtidig bliver Office-pakken for Android også fjernet fra sin “preview”-status, og er nu et færdigt produkt.

Outlook-app’en minder meget om app’en til Windows Phone og har samme design om Outlook 365 til computeren.

App’en understøtter Exchange, Outlook.com, Yahoo! Mail, Gmail og andre større mailservices – ligesom på computeren.

Opkøb fører til Outlook til iOS og Android
Selvom app’en ligner Oulook 365 på PC, så er app’en et resultat af et opkøb tidligere på året af firmaet Acompli, som Microsoft formodentligt gav 1,3 milliarder kroner for.

Indtil videre er app’en mere eller mindre ens med den gamle Acompli, så det handler mest af alt om et rebrand, men Microsoft har planer om at komme med ugentlige opdateringer, så app’en med tiden distancerer sig mere fra sit tidligere jeg.

App’en har indbygget Google Drive og Dropbox-integration, og selvom Microsoft nok hellere så folk benytte OneDrive, så beholder den nye Outlook-app integrationen med de konkurrerende sky-tjenester.

Du kan se app’en forklaret i videoen herunder.

Læs også: Microsofts nye Office-apps: Masser af touch, mobil og cloud – men også tastatur og mus

Foto: Microsoft Presse

Foto: Microsoft Presse