Daily Archives: January 30, 2015

Dansk sikkerhedsfirma udsat for hævnangreb: Fik 400.000 mails fra hackere



Grundet forskellige antispam-filtre valgte masser af mailservere på grund af afsender-adressen “csis.dik” (bemærk: .dik), at returnere mailen, da domænet ikke findes. Resultatet er, at “Return-Receipt-To” som er en funktion, der anvendes til at bekræfte at mailen også kommer igennem, bouncer en fejlmeddelelse tilbage til “kontakt@csis.dk”. Kilde: CSIS.

Fik I mange mails i går?

“Ha, ha. Det tror jeg roligt, at man kan sige,” lyder det fra Peter Kruse, der er teknisk direktør i it-sikkerhedsselskabet CSIS.

Torsdag 30. januar blev der nemlig sendt 400.000 mails til det danske sikkerhedsfirmas mailserver.

De mange mails blev sendt som en lille hilsen til CSIS for selskabets arbejde med at ødelægge et botnet.

“De it-kriminelle, som står bag netbanktyven Dyreza og et tilhørende botnet, valgte at svare tilbage på en operation, som CSIS i går gennemførte, og som havde indflydelse på driften af deres botnet,” fortæller Peter Kruse.

“Vores operation var en såkaldt ‘probe’, hvor vi løbende vurderer, hvor modstandsdygtigt et botnet er overfor forskellige former for ‘takedowns’ fra vores side. Vi lagde deres botnet ned i et par timer, og det fik altså konsekvenser for os på mail-fronten,” fortæller han.

Som et direkte svar på den aktion, valgte Dyreza nemlig at svare igen ved at indsætte CSIS som afsender i et massivt spamrun.

Blev udsat for et Joe Job
Denne type angreb går under betegnelsen et Joe Job, og målet med en sådan manøvre er at overbelaste mailservere ved at indsætte en valid adresse i en spoofet mailheader.

“Det kan sammenlignes med et DDoS-angreb, men rettet mod mailservere.”

Ifølge CSIS havde Dyreza bemærket, at den ødelæggende aktion mod deres botnet stammede fra et dansk IP-adresserum.

“Der er ikke så mange i Danmark, der foretager denne type ‘takedowns’ mod botnet, så det har ikke været så svært at regne ud, at det var vores virksomhed, der stod bag. Det er altså en straffeaktion fra de kriminelle. Vi ved, hvordan vi skal lægge deres botnet ned, og det betyder åbenbart krig,” fortæller Peter Kruse.

Læs også: Sådan går det, når hackerne selv bliver hacket



Man kan sammenligne det med et DDoS-angreb mod en mailserver.

Annonce:


Hvordan blev dette angreb effektivt?

“Selvom vi naturligvis beskytter vores mailservere med blandt andet SPF (Sender Policy Framework) og DMARC (Domain-based Message Authentication Reporting and Conformance), så løfter problemet sig, fordi mange andre mailservere ikke anvender teknologierne. Det gør det så ikke bedre, at afsenderdomænet ikke eksisterer (sendt som csis.dik).

Angrebet fra Dyreza kan teknisk sammenlignes med et DDoS-reflektionsangreb idet mailservere, som modtager den uønskede post, vil returnere en fejlmeddelelse. Det sker fordi csis.dk optræder i headeren “Return-Receipt-To”. Alle autosvar vil sendes via en legitim MX record og dermed godkendes af SPF.

Der sker altså det, at der bouncer en fejlmeddelelse tilbage til kontakt@csis.dk, der er den konto, som kunder og brugere normalt anvender til kontakt med firmaet.

DMARC er også uden effekt da, der anvendes et ikke-eksisterende domæne (csis.dik) som afsender.

“Dette angreb er effektivt, fordi mange mailservere ikke er konfigureret forsvarligt, og det reflekterer direkte tilbage til vores mailserver,” siger han.


Angrebet mange gange
Derfor blev CSIS altså bombet med henved 400.000 mails i løbet af ganske kort tid.

“Mange af beskederne blev dog filteret fra i vores mail firewall, men der slap cirka 15.000 mails igennem, før vi fik lukket helt ned, så der har været lidt oprydning her til morgen,” fortæller han grinende.

Men der er ikke sket nogen skade efter angrebet, fortsætter han.

“Når man piller ved de it-kriminelles økonomi, bliver de vrede. CSIS har tidligere været udsat for denne og andre typer modangreb fra it-kriminelle, og det er ikke utænkeligt, at det vil ske igen. I mellemtiden vil vi fortsætte vores bestræbelser på at nedskyde botnet og opspore it-kriminelle, så de kan retsforfølges for deres ugerninger,” siger Peter Kruse.

Kun en enkelt gang har firmaets webside været i knæ.

“I dag har vi flere separate linjer, så vi kan trykke på en knap og skifte, hvis der er belastning på en linje. I 2004 var vi dog ramt af et massivt DDoS-angreb, hvor vi gik ned. Der kom millioner af forespørgsler på en gang, og det kunne vi ikke håndtere på det tidspunkt. Der måtte vi ned.”

Læs også:
Sådan går det, når hackerne selv bliver hacket

Farlige hacker-fif: Her er hackernes hemmelige metoder

Politisk magtspil om hacker-lov: Venstre vil sikre flertal uden om regeringen

Dansk firma: Fik hacket Apple ID og modtog for 650.000 kroner iPhone 6

Posted in computer.

Forbyd kryptering, del al information og lad os sammen overvåge hinanden – så vinder vi

Jeg er en af dem, der gerne vil have et privatliv. Jeg vil gerne have mine hemmeligheder i fred. Så da helten Snowden, æret være hans navn, afslørede, at NSA ved det hele, blev jeg forarget over NSA’s snagen.

Det gjorde NSA også, altså blev forarget – over at deres hemmelighed blev afsløret. Og mere skete der så ikke ved det.

Regeringer over hele verden trak på skuldrene, og livet gik videre som før -lige bortset fra Snowdens, æret være hans navn, som siden da har levet i skjul og kryptering.

Men da så de franske jihadist-tumper henrettede en hel redaktion i Paris, virkede det så alligevel som en god idé, at nogen holder øje med vildfarne sjæles kommunikation.

Og da belgisk politi ugen efter standsede et omhyggeligt planlagt terrorangreb, forekom det mig, at det der overvågning måske alligevel ikke var så tosset.

Envejsproblemet
Problemet med overvågning af hele befolkninger er, at overvågningen er envejs.

Hvad kan den information ikke bruges til, hvis den falder i de forkerte hænder, hvis ejermænd ikke kan forstå betydningen af ytringsfrihed?

Det findes også herhjemme, hvor en medborger blev anklaget for på Facebook at udtrykke sympati for terrorangrebet på Charlie Hebdo. 

Folk, der forstår en smule om it, synes at være enige om, at gode borgere bør kryptere sig fra top til tå for at bekæmpe overvågningen af almindelige mennesker.

Nogle få gør det også.

De fleste deler imidlertid rask væk det allermest intime på Facebook, e-mails, sms og alle mulige andre kanaler, som alle kan få adgang til uden større anstrengelse.

Det virker oprigtigt talt ikke, som om ret mange mennesker er særligt optageded af at beskytte informationer om deres liv og tanker.

På den anden side er de fleste enige om, at det er bedst at standse forvildede sjæle i at gøre ondt, før de rent faktisk gør det.

Og overvågning er nu engang en god metode til at lykkes med det projekt.

Både terrorister og andre forbrydere har bemærket, at nogle forsøger at læse med, og derfor er de endnu bedre krypteret end de få af os andre, som rent faktisk forsøger at håndhæve et digitalt privatliv.

Derfor beder denne verdens PET’er og NSA’er løbende om endnu flere bevillinger for at kunne bryde krypteringen. Og dem skal de da nok få. Krypteringen bliver omvendt endnu bedre, og så skal de selvfølgelig have endnu flere penge og så videre.


Forbyd kryptering
Jeg foreslår en anden tilgang: Forbyd kryptering og gør al kommunikation offentlig.

Sms, Snapchat, e-mail, telefonsamtaler, billeder, video, Google Drev – det hele. Lad os åbne NSA’s gigantiske databaser og gøre dem søgbare for enhver.

Lad os sammen overvåge hinanden, så forbrydere og terrorister kan blive opdaget, og diktatoriske regeringer ikke bare kan eliminere kritikere, uden at alle vi andre straks kan dele alt det, kritikerne har kommunikeret.  

Åben slår lukket til hver en tid. Åben er at dele – også informationen om hvem, der har set hvad.

Kigger den ene forretning den anden over skulderen, må det koste bøder.

Spionerer man i eks’ens fotoalbum med den nye kæreste, er der ballade.

Natuligvis kan der opstilles etiske regler, som sikrer anstændig adfærd.

Det er skam alvorligt ment. Sagen er jo, at cyberspionagen foregår døgnet rundt.

Du aner ikke, hvem der læser med i din virksomheds kommunikation.

Du aner ikke, hvem der læser med på din pc.

Du ved til gengæld ret sikkert, at det meste af din kommunikation ligger på NSA’s harddiske – og sikkert en del andre steder også.

Så NOGEN læser altså med, uanset hvad du gør.

De kan være konkurrenter, ekskærester og arbejdsgivere. Samtidigt gemmer ANDRE deres information om deres frygtelige forbrydelser, og det koster menneskeliv.

Så fuck nu det privatliv. Vi deler alligevel det hele med andre – både med og uden vores viden.

Lad os i stedet dele det hele med hinanden og med åben pande. Det bliver den højeste oplysning og gennemsigtighed om alt og alle – til alle.

Tilføj et solidt log-system, der afslører alt det misbrug, som sker i det skjulte i dag – og lad os så finde nogle enkle regler for, hvad der er OK, og hvad der ikke er.

Annonce:


Posted in computer.

Ny email-løsning til virksomheder: It-giganten Amazon melder sig ind i kampen

Den amerikanske it-gigant Amazon, der alene i 2014 ansatte 6.000 nye fuldtidsmedarbejdere i EU, fortsætter med at udvide forretningen.

Nu har Amazon netop lanceret en cloud-baseret mail-tjeneste rettet mod virksomhederne.

Det skriver Jeff Barr fra Amazon Web Services i et blogindlæg, hvor han forklarer, at Amazon Workmail på ægte cloud-maner skal fjerne bøvlet for it-administratorerne i virksomhedene og samtidig give brugerne alle de mail-funktioner, de forventes i dag.

Med andre ord er Workmail fra Amazon altså et direkte angreb på Microsofts uhyre populære Office 365/Outlook og de tilsvarende cloud-mail-løsninger fra Google og IBM – læs mere om de løsninger her.

Indtil videre er der kun tale om en preview-version fra Amazon, men konceptet er ikke til at tage fejl af:

“Denne email- og kalender-løsning kører i skyen. Den tilbyder et unikt sæt af sikkerheds-kontroller og fungerer sammen med dine eksisterende desktop- og mobil-klienter (der er også et browser-baseret interface),” lyder det fra Amazon.

Klar med migrerings-værktøj
Amazon forsøger tydeligvis at gøre skiftet til en ny mail-tjeneste og -leverandør så let at overskue som muligt for de mange virksomheder, der allerede har Microsofts løsninger i brug.

“Workmail blev designet til at fungere med dine eksisterende pc- og Mac-baserede Outlook-klienter, inklusiv forudinstallerede ‘click-to-run’-versioner.”

“Den virker også sammen med mobile klienter, der bruger Exchange ActiveSync-protokollen,” skriver Amazon, der samtidig også har frigivet et migreringsværktøj, der skal gøre det let at flytte data til den nye cloud-løsning.


Det får man med Workmail
Det er muligt at prøve en trialversion af Amazon Workmail i 30 dage, hvor man får 50 gigabyte storage til op til 25 medarbejdere, skriver Amazon, der dog samtidig oplyser, at preview-versionen indtil videre kun kan bruges i Irland her i Europa.

Hvad planerne er for resten af Europa oplyses ikke af Amazon, der dog ellers fortæller en masse om de konkrete funktioner i Workmail. 

“Som en Workmail-bruger har du adgang til alle de almindelige email-funktioner, eksempelvis kalender, kalenderdeling, opgaver, kontaktlister, distributionslister, ressource-booking, offentlige mapper og out-of-office-beskeder.”

Samtidig skriver Jeff Barr fra Amazon Web Services, at browser-versionen også understøtter alle funktionerne og i øvrigt fungerer i både Firefox, Chrome, Safari og Internet Explorer.

Prisen for Amazon Workmail bliver fire dollars om måneden for de amerikanske brugere, hvilket inkluderer 50 gigabyte storage. Hvad en eventuel dansk pris bliver, er dog endnu for tidligt at spå om. 

Han bruger også en del kræfter på at beskrive de mange sikkerhedsfunktioner i Amazon Workmail.


Annonce:



Microsoft på mail-tronen
Der er dog nok ingen tvivl om, at Amazon – til trods for sin markante tilstedeværelse på cloud-markedet – får svært ved at få de mange og trofaste Microsoft-kunder til at vælge en ny mailleverandør.

Hvis nogen kan gøre det, er Amazon dog ikke noget helt dårligt bud, for selskabet har masser af muskler til at prøve at skubbe til Microsofts mail-dominans.

Sidste år omsatte Amazon for omkring 446 milliarder kroner og landede et overskud på 1,6 milliarder kroner.

Pengene kommer fra alt fra selskabets online-butikker, e-bøger, tablets og e-readere til de forskellige cloud-services, selskabet leverer til virksomheder.

Amazon blev stiftet i 1995 og har i dag omkring 132.600 ansatte.

Læs også:

Her er fremtidens email-løsninger fra Micvrosoft, IBM og Google

It-giganten Amazon: Vi har lige ansat 6.000 nye folk i EU – og det er ikke nok

Opgørelse: Så ofte går dine cloud-løsninger i sort

Posted in computer.

Så hurtig er din mobile internetforbindelse

Nummer et i verden når det handler om hastighed på det mobile bredbånd.

Sådan placerer Danmark sig i en undersøgelse, der er foretaget af det finske universitet i Aalto.

Resultaterne er indsamlet via hastighedsmåler-app’en Netrader igennem hele 2014.

I Danmark har finnerne målt en gennemsnitlig download-hastighed på 22 megabit per sekund (22.303 kilobit per sekund).

På andenpladsen dukker Schweiz op med en hastighed på cirka 16 megabit per sekund. Herefter følger vores nordiske brødre fra Norge og Sverige.

Du kan se hele listen her.



Gennemsnitshastigheder på mobilt bredbånd i følge det finske universitet i Aalto.

Annonce:


Meget godt men …
Den finske undersøgelse skal dog ses som en tendens og ikke som absolutte downlaod-hastigheder.

Man bliver nemlig nødt til at tage nogle forbehold i forbindelse med de finske tal.

For det første er antallet af målinger med app’en meget forskellige fra land til land.

I Finland er der foretaget mere end en million målinger, mens der i Danmark er foretaget 5.300 målinger i hele 2014. På Island er der bare 66 målinger.

Ligeledes fremgår det ikke om målingerne er distribueret ud over hele landet med de forskellige dæknings-grader og hastigheder til følge.

Appen er næppe blevet anvendt af de mere ‘almindelige’ brugere men af folk med teknologisk indsigt og deraf følgende kraftige abonnementer.

Det har professor ved Institut for Elektroniske Systemer, Knud Erik Skoubo også tidligere understreget overfor Computerworld.

“Dem, der downloader sådan en app, er typisk folk med en særlig interesse og som i forvejen er lidt nørdet. De vil allerede have rimeligt gode forbindelser og 4G-telefoner. Og på det punkt er Danmark meget godt med,” siger Knud Erik Skoubo.

Men uanset usikkerhederne er målingerne en pegepind om landets status på de mobile bredbåndsagtigheder.

“Med det 4G vi har etableret i Danmark, der rangerer vi os rigtig godt, som det også fremgår. Selvom det er mere nørdede folk, der måler, så er det stadig et tegn på Danmark har en god 4G-dækning.”

Den solide bredbåndsdækning i kongeriget kommer også frem i en opgørelse fra analysefirmaet Akamai, der hedder: State of the Internet Report.

Her placerer Danmark sig som nummer tre på listen med en gennemsnitlig hastighed på det mobile bredbånd på lige knap otte megabit per sekund målt i tredje kvartal 2014.



Gennemsnitlig mobil bredbåndshastighed i EMEA i Q3 2014. Kilde: Akami.com



Gennemsnitlig bredbåndshastighed i Europa i Q3 2014. Kilde: Akami.com

Hvis man sammenligner med tallene fra alle opkoblinger til internettet, så får man en bredere indsigt i, hvor et land placerer sig hastighedsmæssigt.

En sådan statistik udarbejder Akami også hvert kvartal baseret på milliarder af målinger.

Plads til forbedringer
Ser man alene på de europæiske (EMEA) tal, så daler Danmark ned på en 11. plads med 11,2 megabit som den mest almindelige download-hastighed i tredje kvartal i 2014.

Til sammenligning er den globale gennemsnitshastighed på 4,5 megabit og Schweiz, der topper den liste, har et gennemsnit på 14,5 megabit.

Læs også: Nu er der 300 megabit til YouSee-kunder

Disse tal er naturligvis ikke direkte sammenlignelige med målingerne fra Aalto-universitetet, da de ikke viser ydelsen på mobilt bredbånd isoleret. Men de skal ses som en bred indikation på, hvor den samlede internethastighed ligger i Danmark sammenlignet med de øvrige europæiske lande.

Selvom mobil-undersøgelserne placerer os på toppen af listerne, så er der dog stadig plads til forbedringer.

“Vores gennemsnitslige mobildækning er fin i forhold til andre lande, men i takt med at fastnettelefonerne forsvinder og kommunikationen med det offentlige i stigende grad foregår digitalt, så skal vi være endnu bedre end det nuværende niveau,” har Knud Erik Skoubo tidligere konkluderet.

Læs også:
Fuld fart frem: Danmark har verdens fjerde-hurtigste mobilbredbånd

Måling: Mobildækning er langt ringere end tele-firmaerne lover

Sådan opnår du bedre indendørs dækning

Posted in computer.

Dagens tip: Officiel Facebook Lite med indbygget Messenger lanceret

Der var ramaskrig, da Facebook valgte at dele deres officielle app ud i to apps: Kernetjenesten med nyheder og chat-funktioner.

Men det rådes der nu næsten bod på. Næsten.

Facebook lancerede den 20. januar i år ganske stille en ny app, Facebook Lite, som i realiteten blot er en web-wrapper af deres mobilsite.

Appen har med en installationsstørrelse, som er knap 280 gange mindre end den tilsvarende iPhone-app, alligevel fået plads til pushbeskeder fra chats og notifikationer om øvrige hændelser på det sociale medie.

Samtidigt er funktioner som auto-spillende video blevet fjernet; Android-mediet Phandroid rapporterer, at videoer faktisk slet ikke er til stede i den nye app.

Appen er let – og ikke for dig
Facebook skriver selv i Google Play-butikken, at Facebook Lite er hurtig at installere, data-besparende og fungerer i områder med dårlig mobildækning og helt ned til 2G-signaler.

I den forbindelse rapporterer flere medier også, at Facebook Lite fra lancering kun er tilgængelig i Bangladesh, Nepal, Nigeria, Sydafrika, Sudan, Sri Lanka, Vietnam og Zimbabwe. Lande som netop ikke har den bedste it-infrastruktur og hvor de dyre, kraftige smartphones langt fra er hvermandseje.

Appen er altså både rettet mod områder med dårlig dækning og mod low-end smartphone markedet.

Åbne Android kan hjælpe til snyd
Hvis du alligevel er interesseret i at prøve den voldsomt trimmede udgave af Facebook, så er det selvfølgelig alligevel muligt.

Flere Android-sites tilbyder APK’en til Facebook Lite til download, så har man mod på selv at installere appen, så er det bare at komme i gang.

Dog advarer Phandroid om, at appen netop er rettet mod langsomme mobiler og ikke kan drage nytte af high-end enheder, så appen er ifølge dem ganske langsom.

Læs også:

Facebook har kæmpesucces med Messenger-tvang: Har allerede scoret en halv milliard brugere

Sådan får du en kvart million likes på Facebook med et snuptag

Posted in computer.

BlackBerry: Udviklere skal tvinges til også at udvikle apps til os – og ikke kun iOS og Android

BlackBerrys direktør John Chen vil have det amerikanske Senat til at forbyde app-udviklere, kun at udgive apps til de mest populære mobilplatforme.

Det er den markante pointe John Chen når frem til i et åbent brev, som han sendte til Senatet den 21. januar i år.

Han leder sit brev an med, at net-neutralitet er en nødvendighed. Retten for alle til en fri og lige adgang til internettet. En kamp som netop understøttes med en kommende amerikansk afstemning om, at klassificere internetadgang under forsyning, på linje med vand og el.

Men senere i brevet drager mobil-direktøren paralleller mellem BlackBerrys manglende app-base og debatten om net-neutralitet.

“Neutralitet skal kræves på både app- og indholdssiden, hvis vi i sandhed vil have et frit, åbent og diskriminationsfrit internet. Alle trådløse internetkunder skal have mulighed for adgang til ethvert lovligt indhold de ønsker, og applikations- og indholdsudbydere skal forbydes at diskriminere mod kunder på baggrund af deres mobile operativsystem,” skriver John Chen på BlackBerrys blog.

Læs også: Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Forslaget er et desperat udfald
Det er ikke længe siden, at rygter om Samsungs opkøb af BlackBerry bragte den tidligere canadiske mobil-gigant tilbage på forsiderne.

Rygterne om opkøbet blev kort efter manet til jorden af Samsung, men BlackBerrys direktør John Chen har med sit åbne brev til det amerikanske senat formået at beholde BlackBerry på mediernes læber.

Læs også: Microsoft rydder op i de mange junk-apps i Windows Store – men er det for sent?

Forslaget om tvungen udgivelse af apps til alle platforme finder dog ikke den store opbakning hos Jan Damsgaard, professor og institutleder på CBS for it management.

Annonce:


“Umiddelbart er det jo en desperat mand, der kræver sådan, for enhver kan jo lave en telefon og et operativsystem og så kræve, at alle understøtter det. Men sådan fungerer markedet ikke,” siger han.

“Jeg mener ikke, at det offentlige skal forsøge at servicere et hvert af de små systemer, og jeg kan ikke forestille mig, at det er et forslag, som vil blive taget seriøst op herhjemme.”

Læs også: Web-opfinder vil dræbe mobile apps

Kompatibilitet har tidligere været debatteret
Det er ikke første gang, at debatten om universelle it-applikationer dukkede op.

“Der har været snak om tidligere, at det offentlige skulle lave hjemmesider, der understøttede alle browsere, så problematikken er noget vi har set før,” siger Jan Damsgaard.

Tilbage i 2008 var det en Skat-side, som ikke var tilgængelig med Firefox, som fik SF’s daværende it-ordfører op af stolen, men efterhånden som markedet modnede, stod det klart hvem, brugerne valgte, og derfor hvem udviklerne skulle satse på.

“Jeg mener, at man skal vælge at honorere som minimum 80 procent af markedet, i forbindelse med offentlige it-projekter; hvis man skal nå alle, så kan det jo ende meget dyrt.”

Det har ikke været muligt at indhente en kommentar fra Microsoft til BlackBerrys forslag om universelle apps.

Microsoft repræsenterer lige nu den tredjestørste spiller på mobilmarkedet; en placering der måske kan ændres ved, når Windows Phone aflives til sommer, til fordel for det fælles Windows 10.

Læs også:

Dansk firmas fikse mobil-fidus: Bygger lavpris-apps på rekordtid

Androids apps-sløseri eller iOS-politiet: Hvad vælger du?

Posted in computer.

Dansk firma: Vi har fundet afløseren for musen og touchskærmen

I fremtiden kommer vi ikke til at bruge mus eller touchskærme, når vi skal betjene vores gadgets.

Det er i hvert fald forhåbningen hos det danske tech-startup The Eye Tribe, der har udviklet en teknologi, som gør det muligt for os at betjene vores gadgets med øjenene.

Og allerede i år kan vi forvente at de første enheder med virksomhedens teknologi kommer på markedet, fortæller Sune Alstrup Johansen, administrerende direktør og medstifter af The Eye Tribe, til Computerworld.

Indtil videre er projektet dog omgærdet med stort hemmelighedskræmmeri.

“Det er vores mål, at det kommer på markedet i år. Men jeg kan ikke sige så meget mere om det på nuværende tidspunkt,” siger han.

Sune Alstrup Johansen oplyser ligeledes, at han heller ikke må røbe, hvilke producenter som The Eye Tribe samarbejder med om det konktrete projekt. Det er dog værd at bemærke, at The Eye Tribe allerede har et officielt samarbejde med Sony Mobile, der er en ud af i alt fem partnere, som virksomheden samarbejder med om at kommercialisere eyetracking-teknologien. Et samarbejde der er støttet af Innovationsfonden. 

De fire andre samarbejdspartnere er spilproducenten Serious Games Interactive, IT-Universitetet, Danmarks Tekniske Universitet og Lego.

Samarbejdet med Lego har udmøntet sig i en ny øjenstyret Lego-app, der for få uger siden blev præsenteret på gadgetmessen CES i Las Vegas. Her løftede The Eye Tribe ligeledes sløret for en
ny såkaldt tv-tracker, der gør det muligt at betjene et tv med øjnene og måske vigtigst: Et nyt udviklingsværktøj – et såkaldt SDK – der gør det muligt at udvikle en øjenstyrings-app til en Android-telefon.



The Eye Triber er stiftet af Sune Alstrup Johansen (yderst til venstre), Henrik Skovsgaard, Martin Tall og Javier San Agustin, der alle har en fortid på IT-Universitetet.

Stiftet som hjælpemiddel-projekt
The Eye Tribe blev stiftet 2011 stiftet af Sune Alstrup Johansen, Javier San Agustin, Marint Tall og Henrik Skovsgaard. De har alle en fortid som ph.d-studerende på IT-Universitetet i København, hvor de var en del af et forskningsprojekt, der skulle udvikle eyetracking-teknologi til personer med handicap, der ikke er i stand til at betjene computere eller mobile enheder med deres hænder.

På daværende tidspunkt kostede de eksisterede eyetracking-teknologier mellem 100.000 og 200.000 kroner. Men forskningsprojektets mål var at udvikle en teknologi, der var væsentligt billigere og i bedste fald helt gratis. De endte med at udvikle et stykke software, der gjorde det muligt at bruge et helt almindeligt webcam som eyetracker. 

“Men det havde dog en række begrænsninger,” fortæller Sune Alstrup Johansen.

Han forklarer, at eyetracking kræver en mere specialiseret løsning, hvis den skal fungere optimalt. Løsningen med et webcam kræver eksempelvis, at webcammet skal være meget tæt på brugerens øje. 

“Vi fandt i stedet ud af, at hvis vi skulle have en stabil, velfungerende og billig udgave af teknologien ud til folk med handicap, så var den bedste løsning at lave et specialiseret produkt, der kan blive en naturlig del af de smartphones og tablets, som folk alligevel køber,” siger han. 

Det er dog ikke et særsyn, at teknologi starter med at løse et meget specifikt problem, hvorefter der bliver videreudviklet og får en langt bredere udbredelse, mener Sune Alstrup Johansen. 

“Et godt eksempel på et lignende produkt er fjernbetjeningen, der i starten især henvendte sig til fok, der havde problemer med at rejse sig for at skifte kanal på deres tv. Men i dag er det blevet alle mands eje. Det samme kommer vi til at se med eyetracking, hvor det går fra at være en dyr nicheteknologi, til at blive en billig teknologi, som alle kan bruge,” siger han.  

Første skridt i den retning tog The Eye Tribe sidste år, da virksomheden udsendte “The Eye Tribe Tracker”.

Det er et stykke hardware til 99 dollar, der via et usb-stik kan tilsluttes eksisterende hardware. Trackeren er i bund og grund en stang af aluminium, der på fronten er beklædt med et stykke mørkt glas. Herunder gemmer der sig et kamera og et par infrarøde led-lamper. 

I øjeblikket understøtter trackeren Windows-computere, Macs og Android-enheder, og ifølge Sune Alstrup Johansen er det verdens billigste eyetracker.

Trackeren er ikke udviklet til den almindelige forbruger. Men henvender sig først og fremmest til professionelle brugere, som eksempelvis software-udviklere. 

Næste skridt på vejen mod at gøre teknologien mere tilgængelig bliver formodentligt taget senere i 2015, når The Eye Tribe i samarbejde med en endnu ukendt elektronikproducent udsender en smartphone eller tablet, hvor teknologien er indbygget.




The Eye Tribe forventer, at vi snart kommer til at se smartphones, der fra fødslen kommer med indbygget eyetracking-teknologi. Her ser vi dog en prototype fra The Eye Tribe, der er udstyret med et særligt stykke tilbehør.


Annonce:


16 mand og et lille lokale
The Eye Tribe har til huse i kontorfællesskabet The Orbit på Amager, der tidligere gik det under det knap så sexede navn IT-Væksthuset.

I dag huser det 40 – 50 tech-startups og ligger kun et stenkast fra IT-Universitetet.  

The Eye Tribes 16 ansatte sidder i dag klemt sammen i et relativt lille lokale på første sal i bygningen. 

Computerworld er på besøg i huset en grå onsdag i midten af januar, hvor vi får demonstreret The Eye Tribes teknologi på en Surface-enhed, der er udstyret med virksomhedens egen eyetracker. 

En kort men ikke helt problemfri-konfiguration afslører, at teknologien nok stadigvæk er en smule grøn. Men det lykkedes dog for Computerworlds udsendte at få testet en øjenstyret version af det populære spil Fruit Ninja samt at samle en Lego-figur via en øjenstyrings-app. 

En speciel og anderledes oplevelse, der dog også giver anledning til en række spørgsmål. 

For er det ikke blot en gimmick – eller rummer øjenstyring rent faktisk en fordel for alle os, der ikke har problemer med at bruge en mus eller en touchskærm?

Det er dog langt mere end blot en gimmick, mener Sune Alstrup Johansen.  Ifølge hans opfattelse kommer vi med øjenstyring tættere på et produkt, der ikke blot skal adlyde menneskets kommandoer, men rent faktisk selv kan forudse, hvad det skal gøre.

“Man kan sige, at eyetracking er det, der for alvor kan gøre de smarte produkter smarte. Alle de devices som vi har i dag ligger passivt og venter på, at vi fortæller dem, hvad de skal gøre. Men når enhederne kan aflæse din øjne kan de selv regne det ud,” siger han og giver et eksempel:

“Når du sidder med din telefon og læser på skærmen, så kan en telefon med eyetracking se, at dine øjne bevæger sig ned ad, og derfor ved den, at den automatisk skal scrolle, og når du tager telefonen op ad lommen og kigger på den, så genkender den dig og låser automatisk telefonen op for dig.” 

Naturlig udvikling
Ifølge Sune Alstrup Johansen er det en naturlig udvikling hen i mod styringsmetoder, der bliver stadigt mere intuitive.

En udvikling, der begyndte med musen og fortsatte med touchskærmen og måske snart kulminerer med øjenstyring. 

“Hvis du husker tilbage på første gang, at du brugte en mus, så kan du måske huske, at det ikke var super-naturligt for dig i begyndelsen. På samme måde er det heller ikke super-naturligt for et barn at bruge en mus, men touch er meget mere naturligt. Det samme ser vi, når vi lader børn bruge eyetracking,” siger han.

Hos The Eye Tribe ser de en fremtid for sig hvor eyetracking teknologien vil være en del af de fleste teknologiprodukter.

Ifølge Sune Alstrup Johansen kommer det udover smartphones, tablets og computere også til at gælde for produkter som tv, ure, briller og biler.

Kampen om at finde fremtidens teknologi
The Eye Tribe står dog ikke alene med ambitionen om at finde afløseren til musen og touch-styring

Eksempelvis har vi allerede set Samsung forsøge sig med en såkaldt “smart scroll-funktion, hvor telefonen aflæser dit hoveds bevægelser. Den blev indbygget i Samsung Galaxy S4.

Og dagen før Computerworld møder Sune Alstrup Johansen har amerikanske medier kunne berette, at Apple har sikret sig et eyetracking-patent, og det spekuleres i at Apple planlægger at indbygge teknologien i fremtidigt tv-produkt. 

“Vi anskuer det sådan, at når Apple har patenter på det her område, så bekræfter det os i, at det er noget, der bliver stort i fremtiden,” siger han, men han afviser samtidig at Apples patenter dækker over nye større teknologiske landvindinger, der kan udgøre en trussel mod The Eye Tribe.

Vil licensere til de store
The Eye Tribe forventer at etablere sig som den førende leverandør af eyetracking teknologi. 

“Vores forretningsmodel er at licensere softwaren til de store fabrikanter. Det er vores forventning, at de i fremtiden ikke vil kunne komme uden om os, hvis de ønsker at indbygge eyetracking i deres produkter,” siger han. 

The Eye Tribe er endnu ikke begyndt at licensere deres teknologi ud endnu, men Sune Alstrup Johansen forventer, at det kommer til at ske i løbe af det kommende. 

Indtil videre kommer virksomhedens omsætning for salget af de fysiske trackere, som virksomheden sælger. Derfor har virksomheden stadigvæk brug for kapital tilførelse fra investorer.

The Eye Tribe har fået tilført i omegnen af 30 millioner kroner i kapital. 13 millioner danske kroner fra Højteknologifonden, og omkring 3 millioner dollar fra en række private investorer. Her i blandt fra danske Startupbootcamp

I øjeblikket planlægger The Eye Tribe dog yderligere en finansieringsrunde, der i den nærmeste fremtid skal tilføre yderligere kapital til virksomheden.

Læs også:
Fem it-firmaer på statsstøttet eventyr til Silicon Valley

Smart dansk blinde-app skal erobre verden: “Vi tør ikke gætte på, hvor stort det kan blive”

Internationalt it-koncept kommer til Danmark: Skal blive kuvøse for morgendagens it-stjerner

Posted in computer.

Bedste, billige bærbare

En bærbar er sådan en dims med en skærm, et tastatur og nogle computerkræfter under kølerhjelmen.

De bærbare er som regel velegnede til mail, Facebook, fotoalbums, fotoredigering, Netflix/Viaplay/Wimp/Spotify.

Har de mange computerkræfter kan de også spille spil eller redigere video.

De findes også med forskellig software

  • Chrome OS. Googles operativsystem, der kommer forudinstalleret på Chromebooks. Der er fordele og ulemper ved Chromebooks.
  • Windows. Langt de fleste bærbare kommer forudinstalleret med Windows fra Microsoft. Windows er et udmærket styresystem, der byder på enormt meget god software, masser af fantastiske spil og evnen til at fungere godt sammen med det meste hardware.
  • OSX. Det styresystem, der sidder i Mac-computere. Ganske udmærket. Desværre koster de bærbare Mac’er typisk 40% mere end de lignende bærbare med Windows.
  • Linux. Et solidt og sikkert styresystem, der kan cirka lige så meget som Windows. Et rimeligt godt alternativ til Chrome OS. Hvis man er nørd og ikke er bange for at kæmpe med maskinen.

Bedste superbillige bærbare

De superbillige bærbare:

  • koster under 2.000 kroner (!)
  • og har processorkraft nok til at kunne servicere dig nogenlunde fornuftigt de næste tre år eller deromkring.

Skulle jeg købe en superbillig bærbar lige nu, ville jeg vælge en af disse:

  1. Lenovo M30-70 til 1.769 kroner1,5 kpp. 13,3″, 4 Gb ram, 500 Gb harddisk.
  2. Asus F551 til 1.899 kroner. 1,4 kpp. 15,6″, 4 Gb ram, 500 Gb harddisk.

Lenovoen har den stærkeste processor og den bedste fysiske størrelse; 13,3″. Den ville jeg vælge.

Bedste billige bærbare

De billige bærbare:

  • koster under 3.500 kroner
  • og har lige noget mere processorkraft og hukommelse end de superbillige

Skulle jeg købe en billig bærbar lige nu, ville jeg vælge en af disse:

  1. Lenovo B50-70 til 3.195 kroner. 3,4 kpp. 15,6″, 4 Gb ram, 500 Gb harddisk.
  2. Toshiba Pro C50 til 2.895 kroner. 3,1 kpp. 15,6″, 4 Gb ram, 500 Gb harrdisk.
  3. Acer E5-571 til 2.799 kroner. 2,7 kpp. 15,6″, 4 Gb ram, 500 Gb harrdisk.
  4. HP4330s til 3.134 kroner2,6 kpp. 13,3″, 4 Gb ram, 320 Gb harddisk.

Lenovo B50-70 er klart den stærkeste til prisen. Man kan godt spare 3-400 kroner på de andre kampvognstunge bærbare fra Toshiba og Acer. Men skal man have en stor maskine, kan den lige så godt være stærk.

HP’en har en mere fornuftig størrelse. Men harddisken er lille og langsom i forhold til konkurrenterne blandt de…

Bedste billige studiebærbare

En studiebærbar

  • Er på 13,3″ eller 14″ og passer dermed ned i de fleste skoletasker.
  • Har lang batterilevetid

Her er, hvad jeg ville købe, hvis jeg skulle have en studiebærbar:

  1. Lenovo M30-70 til 1.769 kroner1,5 kpp. 4 Gb ram, 500 Gb harddisk. Billig!
  2. Lenovo M30-70 til ca. 4.000 kroner3,4 kpp. 4 Gb ram, 500 Gb hybriddisk/128 Gb SSD.
  3. Lenovo U330 til 4.999 kroner3,3 kpp, 4 Gb ram, 500 Gb hybriddisk/128 Gb SSD, 1,6 kg, godt batteri, lavopløst spilleri.
  4. Asuspro PU310 til 4.858 kroner. 3,5 kpp. 4Gb ram, 128 Gb SSD. Godt ingeniørarbejde.
  5. Asus Zenbook UX32LA til 5.269 kroner3,5 kpp, 8 Gb ram, 500 Gb hybriddisk eller 256 Gb SSD, 1,4 kg, ok batteri, lavopløst spilleri.

Lenovo M30-70 er utrolig billig med svag processor og langsom harddisk. Dog stadig stærk nok til at vise Full HD-video og redigere lidt billeder.

Lenovo U330 er dog lige en tand mere lækker.

Skal den bærbare have touch-skærm? Kun hvis du skal spille.

Hybriddisk eller SSD er dog altid at foretrække frem for gammeldags, langsomme diske.

Bedste spillebærbare

Efterhånden står dysten om månedens bedste, spillebærbare mellem dem med 850M og 860M grafikkort.

I denne måned er de bedste billige spillebærbare

  1. Asus F550 til 5.499 kroner4,5 kpp, 8 Gb ram, 500 Gb harddisk, 2Gb GTX 850M grafik. Full HD-skærm.
  2. Acer V7-582 til 4.995 kroner. 3,4 kpp. 12 Gb ram, 500 Gb harddisk, 4Gb GTX 850M grafik.

Asus F550 kan med sit 850M-grafikkort spille alle spil i 1366*768 og en hel del i 1920*1080. Den er Acer’en overlegen på omtrent alle punkter.

Bedste bærbare til videoredigering

Stærk processor, hurtig harddisk, stor harddisk, masser af ram:

  1. Asus F550 eller R510 til 6.750 kroner. 8,0 kpp, 8 Gb ram, 1 Tb harddisk, 2Gb GTX 860M grafik. 15,6″ Full HD-skærm.
  2. Lenovo Ideapad Z710 til 6.495 kroner7,8 kpp. 12 Gb ram, 1 Tb hybriddisk. 2Gb GT 745M grafik. 17,3″ Full HD-skærm.

Lenovoen er billigst og størst. Asus’erne er stærkest, mest transportable og bedst til at spille. Det er et svært valg. Gå efter mavefornemmelsen.

Stærke bærbare bliver varme og larmer, når de nedkøles.

Staldtip: køb en 27″-skærm/40″ tv, eller sæt den bærbare til tv-apparatet i stuen, når du redigerer video.

Det er væsentligt bedre at arbejde på en stor skærm end en på lille.

Links

Den nøjsomme og intelligente køber nødigt nyt it-udstyr. Lad de usikre om at betale.

Hardwaresiden. Det er her, man får overblik. Og også et af de steder, man kan tjekke…

Processorstyrke. Se, om den bærbare kan noget. Sådan finder du en stærk bærbar forklarer videre om emnet. Køb en sej spille-bærbar til halv pris er særligt henvendt til spillerne.

Skal den bærbare have touch-skærm? Kun hvis du skal spille.

Den bedste studiebærbare 2014. Et øjebliksbillede med mange fine tips.

ChromebookChromebox og dukaBOX. Billige computere til folket. Men med en del begrænsninger.

Bruger den strøm? Ja, alt udstyret bruger strøm. Men du kan lære at spare.

Kan det vise Netflix? Ja, det meste af udstyret kan vise Netflix.

Sådan køber du den bedste bærbare. Snyd ikke dig selv med en svag tilbudsbærbar.

Få lavere priser i online-butikkerne med to simple tricks. Overgå prisrobotterne og cookie-læserne i snuhed.

Hvad er den bedste lyd? Den bedste lyd er klar og naturtro. Et lydanlæg, der gengiver lyd, som den lyder i virkeligheden, er et godt anlæg.

Hvad er det bedste billede? Det bedste billede er flimmerfrit, skarpt, farvemættet, lysstærkt, hurtigt opdateret. I et ord: naturtro. TV-apparater er historisk billige. Men vent stadig lidt med UHD fortæller videre om 2.000 kroners tv-apparater.

Få halveret dine tv-udgifter. Det er muligt.

Juleræs 2013: Find den bedste lyd (Hovedtelefoner! Forstærkere! Højtalere!). Lyd kan fås i små injektionssprøjter og i kæmpestore, buldrende kasser. Noget lyder fortryllende. Men her kan man ikke bare regne med, at nyt er bedst.

Juleræs 2013: Find det bedste billede (Tv! Skærm! Projektor!). Tv’er er billige, skærme er spændende, og projektorer fortsætter bare med at være dyre og besværlige. Her er de gode tilbud.

Juleræs 2013: Køb den rigtige tablet og mobil. Man kan få aldeles fremragende tabletter og mobiler til 1.000 kroner. De bliver bestemt ikke dobbelt så gode af at koste det dobbelte.

Køb aldrig på afbetaling. Du kommer i sidste ende til at betale 400 kroner pr. måned for den samme bærbare, som jeg køber kontant til 200 kroner pr. måned. 

Køb de bedste tv’er, skærme og projektorer. Størst er bedst. Smart er ligegyldigt. Chromecast er måske løsningen.

Fornøjelse med en surround-forstærker. Selv under pres.

Tablets kan ikke så meget som en bærbar. Sådan er det bare.

Find det bedste kamera. Eller behold dit gamle, og lær at bruge det bedre.

Find de gratis glæder. Ikke alting her i verden drejer sig om hardware. Selvfølgelig skal man ikke købe dumt, men nytten og fornøjelsen af de smarte dimser hænger ikke udelukkende sammen med processorstyrke.

Posted in computer.