Monthly Archives: January 2015

Dagens tip: Officiel Facebook Lite med indbygget Messenger lanceret

Der var ramaskrig, da Facebook valgte at dele deres officielle app ud i to apps: Kernetjenesten med nyheder og chat-funktioner.

Men det rådes der nu næsten bod på. Næsten.

Facebook lancerede den 20. januar i år ganske stille en ny app, Facebook Lite, som i realiteten blot er en web-wrapper af deres mobilsite.

Appen har med en installationsstørrelse, som er knap 280 gange mindre end den tilsvarende iPhone-app, alligevel fået plads til pushbeskeder fra chats og notifikationer om øvrige hændelser på det sociale medie.

Samtidigt er funktioner som auto-spillende video blevet fjernet; Android-mediet Phandroid rapporterer, at videoer faktisk slet ikke er til stede i den nye app.

Appen er let – og ikke for dig
Facebook skriver selv i Google Play-butikken, at Facebook Lite er hurtig at installere, data-besparende og fungerer i områder med dårlig mobildækning og helt ned til 2G-signaler.

I den forbindelse rapporterer flere medier også, at Facebook Lite fra lancering kun er tilgængelig i Bangladesh, Nepal, Nigeria, Sydafrika, Sudan, Sri Lanka, Vietnam og Zimbabwe. Lande som netop ikke har den bedste it-infrastruktur og hvor de dyre, kraftige smartphones langt fra er hvermandseje.

Appen er altså både rettet mod områder med dårlig dækning og mod low-end smartphone markedet.

Åbne Android kan hjælpe til snyd
Hvis du alligevel er interesseret i at prøve den voldsomt trimmede udgave af Facebook, så er det selvfølgelig alligevel muligt.

Flere Android-sites tilbyder APK’en til Facebook Lite til download, sÃ¥ har man mod pÃ¥ selv at installere appen, sÃ¥ er det bare at komme i gang.

Dog advarer Phandroid om, at appen netop er rettet mod langsomme mobiler og ikke kan drage nytte af high-end enheder, så appen er ifølge dem ganske langsom.

Læs også:

Facebook har kæmpesucces med Messenger-tvang: Har allerede scoret en halv milliard brugere

Sådan får du en kvart million likes på Facebook med et snuptag

Posted in computer.

BlackBerry: Udviklere skal tvinges til ogs̴ at udvikle apps til os Рog ikke kun iOS og Android

BlackBerrys direktør John Chen vil have det amerikanske Senat til at forbyde app-udviklere, kun at udgive apps til de mest populære mobilplatforme.

Det er den markante pointe John Chen når frem til i et åbent brev, som han sendte til Senatet den 21. januar i år.

Han leder sit brev an med, at net-neutralitet er en nødvendighed. Retten for alle til en fri og lige adgang til internettet. En kamp som netop understøttes med en kommende amerikansk afstemning om, at klassificere internetadgang under forsyning, på linje med vand og el.

Men senere i brevet drager mobil-direktøren paralleller mellem BlackBerrys manglende app-base og debatten om net-neutralitet.

“Neutralitet skal kræves pÃ¥ bÃ¥de app- og indholdssiden, hvis vi i sandhed vil have et frit, Ã¥bent og diskriminationsfrit internet. Alle trÃ¥dløse internetkunder skal have mulighed for adgang til ethvert lovligt indhold de ønsker, og applikations- og indholdsudbydere skal forbydes at diskriminere mod kunder pÃ¥ baggrund af deres mobile operativsystem,” skriver John Chen pÃ¥ BlackBerrys blog.

Læs også: Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Forslaget er et desperat udfald
Det er ikke længe siden, at rygter om Samsungs opkøb af BlackBerry bragte den tidligere canadiske mobil-gigant tilbage på forsiderne.

Rygterne om opkøbet blev kort efter manet til jorden af Samsung, men BlackBerrys direktør John Chen har med sit åbne brev til det amerikanske senat formået at beholde BlackBerry på mediernes læber.

Læs ogsÃ¥: Microsoft rydder op i de mange junk-apps i Windows Store – men er det for sent?

Forslaget om tvungen udgivelse af apps til alle platforme finder dog ikke den store opbakning hos Jan Damsgaard, professor og institutleder på CBS for it management.

Annonce:


“Umiddelbart er det jo en desperat mand, der kræver sÃ¥dan, for enhver kan jo lave en telefon og et operativsystem og sÃ¥ kræve, at alle understøtter det. Men sÃ¥dan fungerer markedet ikke,” siger han.

“Jeg mener ikke, at det offentlige skal forsøge at servicere et hvert af de smÃ¥ systemer, og jeg kan ikke forestille mig, at det er et forslag, som vil blive taget seriøst op herhjemme.”

Læs også: Web-opfinder vil dræbe mobile apps

Kompatibilitet har tidligere været debatteret
Det er ikke første gang, at debatten om universelle it-applikationer dukkede op.

“Der har været snak om tidligere, at det offentlige skulle lave hjemmesider, der understøttede alle browsere, sÃ¥ problematikken er noget vi har set før,” siger Jan Damsgaard.

Tilbage i 2008 var det en Skat-side, som ikke var tilgængelig med Firefox, som fik SF’s daværende it-ordfører op af stolen, men efterhÃ¥nden som markedet modnede, stod det klart hvem, brugerne valgte, og derfor hvem udviklerne skulle satse pÃ¥.

“Jeg mener, at man skal vælge at honorere som minimum 80 procent af markedet, i forbindelse med offentlige it-projekter; hvis man skal nÃ¥ alle, sÃ¥ kan det jo ende meget dyrt.”

Det har ikke været muligt at indhente en kommentar fra Microsoft til BlackBerrys forslag om universelle apps.

Microsoft repræsenterer lige nu den tredjestørste spiller på mobilmarkedet; en placering der måske kan ændres ved, når Windows Phone aflives til sommer, til fordel for det fælles Windows 10.

Læs også:

Dansk firmas fikse mobil-fidus: Bygger lavpris-apps på rekordtid

Androids apps-sløseri eller iOS-politiet: Hvad vælger du?

Posted in computer.

Dansk firma: Vi har fundet afløseren for musen og touchskærmen

I fremtiden kommer vi ikke til at bruge mus eller touchskærme, nÃ¥r vi skal betjene vores gadgets. Â

Det er i hvert fald forhåbningen hos det danske tech-startup The Eye Tribe, der har udviklet en teknologi, som gør det muligt for os at betjene vores gadgets med øjenene.

Og allerede i år kan vi forvente at de første enheder med virksomhedens teknologi kommer på markedet, fortæller Sune Alstrup Johansen, administrerende direktør og medstifter af The Eye Tribe, til Computerworld.

Indtil videre er projektet dog omgærdet med stort hemmelighedskræmmeri.

“Det er vores mÃ¥l, at det kommer pÃ¥ markedet i Ã¥r. Men jeg kan ikke sige sÃ¥ meget mere om det pÃ¥ nuværende tidspunkt,” siger han.

Sune Alstrup Johansen oplyser ligeledes, at han heller ikke må røbe, hvilke producenter som The Eye Tribe samarbejder med om det konktrete projekt. Det er dog værd at bemærke, at The Eye Tribe allerede har et officielt samarbejde med Sony Mobile, der er en ud af i alt fem partnere, som virksomheden samarbejder med om at kommercialisere eyetracking-teknologien. Et samarbejde der er støttet af Innovationsfonden. 

De fire andre samarbejdspartnere er spilproducenten Serious Games Interactive, IT-Universitetet, Danmarks Tekniske Universitet og Lego.

Samarbejdet med Lego har udmøntet sig i en ny øjenstyret Lego-app, der for få uger siden blev præsenteret på gadgetmessen CES i Las Vegas. Her løftede The Eye Tribe ligeledes sløret for en
ny sÃ¥kaldt tv-tracker, der gør det muligt at betjene et tv med øjnene og mÃ¥ske vigtigst: Et nyt udviklingsværktøj – et sÃ¥kaldt SDK – der gør det muligt at udvikle en øjenstyrings-app til en Android-telefon.



The Eye Triber er stiftet af Sune Alstrup Johansen (yderst til venstre), Henrik Skovsgaard, Martin Tall og Javier San Agustin, der alle har en fortid på IT-Universitetet.

Stiftet som hjælpemiddel-projekt
The Eye Tribe blev stiftet 2011 stiftet af Sune Alstrup Johansen, Javier San Agustin, Marint Tall og Henrik Skovsgaard. De har alle en fortid som ph.d-studerende pÃ¥ IT-Universitetet i København, hvor de var en del af et forskningsprojekt, der skulle udvikle eyetracking-teknologi til personer med handicap, der ikke er i stand til at betjene computere eller mobile enheder med deres hænder.Â

På daværende tidspunkt kostede de eksisterede eyetracking-teknologier mellem 100.000 og 200.000 kroner. Men forskningsprojektets mål var at udvikle en teknologi, der var væsentligt billigere og i bedste fald helt gratis. De endte med at udvikle et stykke software, der gjorde det muligt at bruge et helt almindeligt webcam som eyetracker. 

“Men det havde dog en række begrænsninger,” fortæller Sune Alstrup Johansen.

Han forklarer, at eyetracking kræver en mere specialiseret løsning, hvis den skal fungere optimalt. Løsningen med et webcam kræver eksempelvis, at webcammet skal være meget tæt på brugerens øje. 

“Vi fandt i stedet ud af, at hvis vi skulle have en stabil, velfungerende og billig udgave af teknologien ud til folk med handicap, sÃ¥ var den bedste løsning at lave et specialiseret produkt, der kan blive en naturlig del af de smartphones og tablets, som folk alligevel køber,” siger han. 

Det er dog ikke et særsyn, at teknologi starter med at løse et meget specifikt problem, hvorefter der bliver videreudviklet og får en langt bredere udbredelse, mener Sune Alstrup Johansen. 

“Et godt eksempel pÃ¥ et lignende produkt er fjernbetjeningen, der i starten især henvendte sig til fok, der havde problemer med at rejse sig for at skifte kanal pÃ¥ deres tv. Men i dag er det blevet alle mands eje. Det samme kommer vi til at se med eyetracking, hvor det gÃ¥r fra at være en dyr nicheteknologi, til at blive en billig teknologi, som alle kan bruge,” siger han.  

Første skridt i den retning tog The Eye Tribe sidste Ã¥r, da virksomheden udsendte “The Eye Tribe Tracker”.

Det er et stykke hardware til 99 dollar, der via et usb-stik kan tilsluttes eksisterende hardware. Trackeren er i bund og grund en stang af aluminium, der på fronten er beklædt med et stykke mørkt glas. Herunder gemmer der sig et kamera og et par infrarøde led-lamper. 

I øjeblikket understøtter trackeren Windows-computere, Macs og Android-enheder, og ifølge Sune Alstrup Johansen er det verdens billigste eyetracker.

Trackeren er ikke udviklet til den almindelige forbruger. Men henvender sig først og fremmest til professionelle brugere, som eksempelvis software-udviklere. 

Næste skridt på vejen mod at gøre teknologien mere tilgængelig bliver formodentligt taget senere i 2015, når The Eye Tribe i samarbejde med en endnu ukendt elektronikproducent udsender en smartphone eller tablet, hvor teknologien er indbygget.




The Eye Tribe forventer, at vi snart kommer til at se smartphones, der fra fødslen kommer med indbygget eyetracking-teknologi. Her ser vi dog en prototype fra The Eye Tribe, der er udstyret med et særligt stykke tilbehør.


Annonce:


16 mand og et lille lokale
The Eye Tribe har til huse i kontorfællesskabet The Orbit pÃ¥ Amager, der tidligere gik det under det knap sÃ¥ sexede navn IT-Væksthuset.Â

I dag huser det 40 – 50 tech-startups og ligger kun et stenkast fra IT-Universitetet.  

The Eye Tribes 16 ansatte sidder i dag klemt sammen i et relativt lille lokale på første sal i bygningen. 

Computerworld er på besøg i huset en grå onsdag i midten af januar, hvor vi får demonstreret The Eye Tribes teknologi på en Surface-enhed, der er udstyret med virksomhedens egen eyetracker. 

En kort men ikke helt problemfri-konfiguration afslører, at teknologien nok stadigvæk er en smule grøn. Men det lykkedes dog for Computerworlds udsendte at få testet en øjenstyret version af det populære spil Fruit Ninja samt at samle en Lego-figur via en øjenstyrings-app. 

En speciel og anderledes oplevelse, der dog også giver anledning til en række spørgsmål. 

For er det ikke blot en gimmick – eller rummer øjenstyring rent faktisk en fordel for alle os, der ikke har problemer med at bruge en mus eller en touchskærm?

Det er dog langt mere end blot en gimmick, mener Sune Alstrup Johansen.  Ifølge hans opfattelse kommer vi med øjenstyring tættere på et produkt, der ikke blot skal adlyde menneskets kommandoer, men rent faktisk selv kan forudse, hvad det skal gøre.

“Man kan sige, at eyetracking er det, der for alvor kan gøre de smarte produkter smarte. Alle de devices som vi har i dag ligger passivt og venter pÃ¥, at vi fortæller dem, hvad de skal gøre. Men nÃ¥r enhederne kan aflæse din øjne kan de selv regne det ud,” siger han og giver et eksempel:

“NÃ¥r du sidder med din telefon og læser pÃ¥ skærmen, sÃ¥ kan en telefon med eyetracking se, at dine øjne bevæger sig ned ad, og derfor ved den, at den automatisk skal scrolle, og nÃ¥r du tager telefonen op ad lommen og kigger pÃ¥ den, sÃ¥ genkender den dig og lÃ¥ser automatisk telefonen op for dig.” 

Naturlig udvikling
Ifølge Sune Alstrup Johansen er det en naturlig udvikling hen i mod styringsmetoder, der bliver stadigt mere intuitive.

En udvikling, der begyndte med musen og fortsatte med touchskærmen og måske snart kulminerer med øjenstyring. 

“Hvis du husker tilbage pÃ¥ første gang, at du brugte en mus, sÃ¥ kan du mÃ¥ske huske, at det ikke var super-naturligt for dig i begyndelsen. PÃ¥ samme mÃ¥de er det heller ikke super-naturligt for et barn at bruge en mus, men touch er meget mere naturligt. Det samme ser vi, nÃ¥r vi lader børn bruge eyetracking,” siger han.

Hos The Eye Tribe ser de en fremtid for sig hvor eyetracking teknologien vil være en del af de fleste teknologiprodukter.

Ifølge Sune Alstrup Johansen kommer det udover smartphones, tablets og computere også til at gælde for produkter som tv, ure, briller og biler.

Kampen om at finde fremtidens teknologi
The Eye Tribe står dog ikke alene med ambitionen om at finde afløseren til musen og touch-styring

Eksempelvis har vi allerede set Samsung forsøge sig med en sÃ¥kaldt “smart scroll-funktion, hvor telefonen aflæser dit hoveds bevægelser. Den blev indbygget i Samsung Galaxy S4.

Og dagen før Computerworld møder Sune Alstrup Johansen har amerikanske medier kunne berette, at Apple har sikret sig et eyetracking-patent, og det spekuleres i at Apple planlægger at indbygge teknologien i fremtidigt tv-produkt. 

“Vi anskuer det sÃ¥dan, at nÃ¥r Apple har patenter pÃ¥ det her omrÃ¥de, sÃ¥ bekræfter det os i, at det er noget, der bliver stort i fremtiden,” siger han, men han afviser samtidig at Apples patenter dækker over nye større teknologiske landvindinger, der kan udgøre en trussel mod The Eye Tribe.

Vil licensere til de store
The Eye Tribe forventer at etablere sig som den førende leverandør af eyetracking teknologi. 

“Vores forretningsmodel er at licensere softwaren til de store fabrikanter. Det er vores forventning, at de i fremtiden ikke vil kunne komme uden om os, hvis de ønsker at indbygge eyetracking i deres produkter,” siger han. 

The Eye Tribe er endnu ikke begyndt at licensere deres teknologi ud endnu, men Sune Alstrup Johansen forventer, at det kommer til at ske i løbe af det kommende. 

Indtil videre kommer virksomhedens omsætning for salget af de fysiske trackere, som virksomheden sælger. Derfor har virksomheden stadigvæk brug for kapital tilførelse fra investorer.

The Eye Tribe har fået tilført i omegnen af 30 millioner kroner i kapital. 13 millioner danske kroner fra Højteknologifonden, og omkring 3 millioner dollar fra en række private investorer. Her i blandt fra danske Startupbootcamp. 

I øjeblikket planlægger The Eye Tribe dog yderligere en finansieringsrunde, der i den nærmeste fremtid skal tilføre yderligere kapital til virksomheden.

Læs også:
Fem it-firmaer på statsstøttet eventyr til Silicon Valley

Smart dansk blinde-app skal erobre verden: “Vi tør ikke gætte pÃ¥, hvor stort det kan blive”

Internationalt it-koncept kommer til Danmark: Skal blive kuvøse for morgendagens it-stjerner

Posted in computer.

Bedste, billige bærbare

En bærbar er sådan en dims med en skærm, et tastatur og nogle computerkræfter under kølerhjelmen.

De bærbare er som regel velegnede til mail, Facebook, fotoalbums, fotoredigering, Netflix/Viaplay/Wimp/Spotify.

Har de mange computerkræfter kan de også spille spil eller redigere video.

De findes også med forskellig software

  • Chrome OS. Googles operativsystem, der kommer forudinstalleret pÃ¥ Chromebooks. Der er fordele og ulemper ved Chromebooks.
  • Windows. Langt de fleste bærbare kommer forudinstalleret med Windows fra Microsoft. Windows er et udmærket styresystem, der byder pÃ¥ enormt meget god software, masser af fantastiske spil og evnen til at fungere godt sammen med det meste hardware.
  • OSX. Det styresystem, der sidder i Mac-computere. Ganske udmærket. Desværre koster de bærbare Mac’er typisk 40% mere end de lignende bærbare med Windows.
  • Linux. Et solidt og sikkert styresystem, der kan cirka lige sÃ¥ meget som Windows. Et rimeligt godt alternativ til Chrome OS. Hvis man er nørd og ikke er bange for at kæmpe med maskinen.

Bedste superbillige bærbare

De superbillige bærbare:

  • koster under 2.000 kroner (!)
  • og har processorkraft nok til at kunne servicere dig nogenlunde fornuftigt de næste tre Ã¥r eller deromkring.

Skulle jeg købe en superbillig bærbar lige nu, ville jeg vælge en af disse:

  1. Lenovo M30-70 til 1.769 kroner. 1,5 kpp. 13,3″, 4 Gb ram, 500 Gb harddisk.
  2. Asus F551 til 1.899 kroner. 1,4 kpp. 15,6″, 4 Gb ram, 500 Gb harddisk.

Lenovoen har den stærkeste processor og den bedste fysiske størrelse; 13,3″. Den ville jeg vælge.

Bedste billige bærbare

De billige bærbare:

  • koster under 3.500 kroner
  • og har lige noget mere processorkraft og hukommelse end de superbillige

Skulle jeg købe en billig bærbar lige nu, ville jeg vælge en af disse:

  1. Lenovo B50-70 til 3.195 kroner. 3,4 kpp. 15,6″, 4 Gb ram, 500 Gb harddisk.
  2. Toshiba Pro C50 til 2.895 kroner. 3,1 kpp. 15,6″, 4 Gb ram, 500 Gb harrdisk.
  3. Acer E5-571 til 2.799 kroner. 2,7 kpp. 15,6″, 4 Gb ram, 500 Gb harrdisk.
  4. HP4330s til 3.134 kroner. 2,6 kpp. 13,3″, 4 Gb ram, 320 Gb harddisk.

Lenovo B50-70 er klart den stærkeste til prisen. Man kan godt spare 3-400 kroner på de andre kampvognstunge bærbare fra Toshiba og Acer. Men skal man have en stor maskine, kan den lige så godt være stærk.

HP’en har en mere fornuftig størrelse. Men harddisken er lille og langsom i forhold til konkurrenterne blandt de…

Bedste billige studiebærbare

En studiebærbar

  • Er pÃ¥ 13,3″ eller 14″ og passer dermed ned i de fleste skoletasker.
  • Har lang batterilevetid

Her er, hvad jeg ville købe, hvis jeg skulle have en studiebærbar:

  1. Lenovo M30-70 til 1.769 kroner. 1,5 kpp. 4 Gb ram, 500 Gb harddisk. Billig!
  2. Lenovo M30-70 til ca. 4.000 kroner. 3,4 kpp. 4 Gb ram, 500 Gb hybriddisk/128 Gb SSD.
  3. Lenovo U330 til 4.999 kroner. 3,3 kpp, 4 Gb ram, 500 Gb hybriddisk/128 Gb SSD, 1,6 kg, godt batteri, lavopløst spilleri.
  4. Asuspro PU310 til 4.858 kroner. 3,5 kpp. 4Gb ram, 128 Gb SSD. Godt ingeniørarbejde.
  5. Asus Zenbook UX32LA til 5.269 kroner. 3,5 kpp, 8 Gb ram, 500 Gb hybriddisk eller 256 Gb SSD, 1,4 kg, ok batteri, lavopløst spilleri.

Lenovo M30-70 er utrolig billig med svag processor og langsom harddisk. Dog stadig stærk nok til at vise Full HD-video og redigere lidt billeder.

Lenovo U330 er dog lige en tand mere lækker.

Skal den bærbare have touch-skærm? Kun hvis du skal spille.

Hybriddisk eller SSD er dog altid at foretrække frem for gammeldags, langsomme diske.

Bedste spillebærbare

Efterhånden står dysten om månedens bedste, spillebærbare mellem dem med 850M og 860M grafikkort.

I denne måned er de bedste billige spillebærbare

  1. Asus F550 til 5.499 kroner. 4,5 kpp, 8 Gb ram, 500 Gb harddisk, 2Gb GTX 850M grafik. Full HD-skærm.
  2. Acer V7-582 til 4.995 kroner. 3,4 kpp. 12 Gb ram, 500 Gb harddisk, 4Gb GTX 850M grafik.

Asus F550 kan med sit 850M-grafikkort spille alle spil i 1366*768 og en hel del i 1920*1080. Den er Acer’en overlegen pÃ¥ omtrent alle punkter.

Bedste bærbare til videoredigering

Stærk processor, hurtig harddisk, stor harddisk, masser af ram:

  1. Asus F550 eller R510 til 6.750 kroner. 8,0 kpp, 8 Gb ram, 1 Tb harddisk, 2Gb GTX 860M grafik. 15,6″ Full HD-skærm.
  2. Lenovo Ideapad Z710 til 6.495 kroner. 7,8 kpp. 12 Gb ram, 1 Tb hybriddisk. 2Gb GT 745M grafik. 17,3″ Full HD-skærm.

Lenovoen er billigst og størst. Asus’erne er stærkest, mest transportable og bedst til at spille. Det er et svært valg. GÃ¥ efter mavefornemmelsen.

Stærke bærbare bliver varme og larmer, når de nedkøles.

Staldtip: køb en 27″-skærm/40″ tv, eller sæt den bærbare til tv-apparatet i stuen, nÃ¥r du redigerer video.

Det er væsentligt bedre at arbejde på en stor skærm end en på lille.

Links

Den nøjsomme og intelligente køber nødigt nyt it-udstyr. Lad de usikre om at betale.

Hardwaresiden. Det er her, man fÃ¥r overblik. Og ogsÃ¥ et af de steder, man kan tjekke…

Processorstyrke. Se, om den bærbare kan noget. Sådan finder du en stærk bærbar forklarer videre om emnet. Køb en sej spille-bærbar til halv pris er særligt henvendt til spillerne.

Skal den bærbare have touch-skærm? Kun hvis du skal spille.

Den bedste studiebærbare 2014. Et øjebliksbillede med mange fine tips.

Chromebook, Chromebox og dukaBOX. Billige computere til folket. Men med en del begrænsninger.

Bruger den strøm? Ja, alt udstyret bruger strøm. Men du kan lære at spare.

Kan det vise Netflix? Ja, det meste af udstyret kan vise Netflix.

Sådan køber du den bedste bærbare. Snyd ikke dig selv med en svag tilbudsbærbar.

Få lavere priser i online-butikkerne med to simple tricks. Overgå prisrobotterne og cookie-læserne i snuhed.

Hvad er den bedste lyd? Den bedste lyd er klar og naturtro. Et lydanlæg, der gengiver lyd, som den lyder i virkeligheden, er et godt anlæg.

Hvad er det bedste billede? Det bedste billede er flimmerfrit, skarpt, farvemættet, lysstærkt, hurtigt opdateret. I et ord: naturtro. TV-apparater er historisk billige. Men vent stadig lidt med UHD fortæller videre om 2.000 kroners tv-apparater.

FÃ¥ halveret dine tv-udgifter. Det er muligt.

Juleræs 2013: Find den bedste lyd (Hovedtelefoner! Forstærkere! Højtalere!). Lyd kan fås i små injektionssprøjter og i kæmpestore, buldrende kasser. Noget lyder fortryllende. Men her kan man ikke bare regne med, at nyt er bedst.

Juleræs 2013: Find det bedste billede (Tv! Skærm! Projektor!). Tv’er er billige, skærme er spændende, og projektorer fortsætter bare med at være dyre og besværlige. Her er de gode tilbud.

Juleræs 2013: Køb den rigtige tablet og mobil. Man kan få aldeles fremragende tabletter og mobiler til 1.000 kroner. De bliver bestemt ikke dobbelt så gode af at koste det dobbelte.

Køb aldrig på afbetaling. Du kommer i sidste ende til at betale 400 kroner pr. måned for den samme bærbare, som jeg køber kontant til 200 kroner pr. måned. 

Køb de bedste tv’er, skærme og projektorer. Størst er bedst. Smart er ligegyldigt. Chromecast er mÃ¥ske løsningen.

Fornøjelse med en surround-forstærker. Selv under pres.

Tablets kan ikke så meget som en bærbar. Sådan er det bare.

Find det bedste kamera. Eller behold dit gamle, og lær at bruge det bedre.

Find de gratis glæder. Ikke alting her i verden drejer sig om hardware. Selvfølgelig skal man ikke købe dumt, men nytten og fornøjelsen af de smarte dimser hænger ikke udelukkende sammen med processorstyrke.

Posted in computer.

The Imitation Game: Når verden er et fremmed sted og maskinen din store kærlighed

The Imitation Game

Premiere 29. januar over hele landet
Medvirkende: Benedict Cumberbatch, Keira Knightley, Matthew Goode, Mark Strong, Rory Kinnear, Charles Dance, Allen Leech, Matthew Beard, Alex Lawther
Instruktør: Morten Tyldum
Manuskript: Graham Moore 

Producer: Teddy Schwarzman, Ido Ostrowsky og Nora Grossman 
Fotograf: Óscar Faura 
114 min.,
Tilladt for børn over 11 år

Karakter:


Mennesker, man venter sig mindst af, kan vise sig at være dem, der yder det mest fantastiske.

Det er den store, indlysende morale i filmen The Imitation Game. Og for at være sikker på, at publikum har fattet det, har manuskriptforfatteren, amerikaneren Graham More, sørget for, at det bliver sagt gentagne gange.

Men udsagnet passer også utrolig godt til at beskrive det matematiske geni, englænderen Alan Turing. Han spilles af Benedict Cumberbatch, der måske er mest kendt for sin rolle som Sherlock Holmes i tv-serien Sherlock, der begyndte i 2010.

At dømme ud fra filmen var han en utrolig kantet, introvert, hoven, uforskammet og ufølsom person, som ikke brød sig om samarbejde med nogen, der ikke nåede hans utroligt høje intellektuelle niveau. Ikke helt ulig Sherlock, i øvrigt.

Men Turing var ogsÃ¥ manden, der – ifølge filmen – udviklede og byggede den maskine, som endte med at fÃ¥ skovlen under tyskernes Enigma-kodede meddelelser under 2. Verdenskrig.

Gennembrudet kom i januar 1940, og den indsats fik uvurderlig betydning. Man anslår, at det forkortede krigen med omkring to år og sparede millioner af liv.

Den polske forbindelse
At det i øvrigt ikke helt var Alan Turings fortjeneste alene, er en detalje, som filmen springer ganske let henover.

I virkeligheden havde polske matematikere og kryptografer allerede i 1932 i al hemmelighed brudt de koder, som blev genereret med den tyske opfindelse fra 1923, Enigma, og som det tyske millitær tog i brug i 1926.

Polakkerne overlod Enigma-maskiner, kodenøgler og alt det øvrige arbejde til englænderne og franskmændene umiddelbart før Polen blev indvaderet af tyskerne 1. september 1939.

Tre livsfaser
Filmen bevæger sig lydefrit mellem tre tidsperioder i Turings liv.

Dels tiden som plaget, desorienteret tiårig på kostskole, hvor han får øjnene op for kryptograferingens smukke matematiske univers, og hvor han lærer at afkode kærligheden.

Dels de hektiske og ekstremt stressende arbejdsÃ¥r under krigen pÃ¥ landstedet Bletchley Park, hvor det hemmelige Enigma-arbejde foregik, dels perioden op til hans tragiske endeligt dømt for uterlighed og medicinsk kastreret i begyndelsen af 1950′erne.



Alan Turing og hans hold af kryptografer, matematikere og krydsordsekvibrillerister måtte kæmpe for ideerne og maskinen, som hjalp med til at bryde de tyske Enigma-koder. Foto: SF Film



Alan Turing som han så ud i 1951, tre år for sin død.

Smerteligt og forstemmende liv
Benedict Cumberbatch gør et fantastisk arbejde med at hive så meget persontegning ud af manuskriptet som overhovedet muligt, og man fatter og mærker dybden i desperationen over ikke at forstå de sociale spilleregler.

Også Alex Lawther, som spiller Allan Turing som ung, formidler et bemærkelsesværdigt, smerteligt og forstemmende liv.

De øvrige karakterer forbliver stereotyper uden rigtig dybde og troværdighed. Filmen foregår i England, javel, men der er et umiskendeligt Hollywood-sukkerlag smurt ud over det hele, som er svært at ryste af sig. Især for en anglofil som denne anmelder.

Man savner den underspillede engelske humor og den næsten håndgribelige fornemmelse og lugt af landet, som ærkeengelske film- og tv-produktioner formidler så fremragende.

En historie, der er værd at kende
Alan Turing er i it-kredse hyldet for at være ophavsmanden til computeren og en mængde teoretisk matematisk arbejde, som har haft enorm betydning for it-udviklingen. Tilmed er han også en af de helt store krigshelte. Alligevel endte hans liv tragisk og alt for tidligt. Misforstået, forfulgt og udstødt.

Det er en historie, det er godt at kende, og derfor er filmen The Imitation Game værd at bruge et par timer på. Så kan man godt leve med, at filmen ikke rigtigt rammer den der ubestemmelige engelske tone, vi kender så godt.

Læs også:
På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Posted in computer.

Sådan digitaliseres vores kulturarv på en platform af open source



L.A. Ring (1854-1933), Kalkemanden. Det gamle hus bliver pudset op, 1908. Kilde: Statens Museum for Kunst. Billedet findes i 2,7 gigapixel. Kilde: Statens Museum for Kunst.

Har I verdens størst digitale foto på Statens Museum for Kunst?

“Vi ved det faktisk ikke. Men vi har et, der er rigtig stort. 2,7 milliarder pixels, hvilket svarer til en opløsning pÃ¥ 46.539 gange 58.980 pixels,” fortæller Axel Kellermann, der er it-leder pÃ¥ Statens Museum for Kunst.

Det handler om maleriet Kalkemanden, der er blevet digitaliseret af Google i forbindelse med søgegigantens kunstprojekt kaldet Google Art Project.

“Vi kunne godt selv have lavet et foto i den opløsning, for det er sÃ¥mænd nemt nok. Man tager en masse billeder og syr dem sammen i Photoshop. Photoshop-filen med Kalkemanden fylder i øvrigt omkring otte gigabyte,” fortæller han.

Det moderne museum
Digitale billeder er blevet en vigtig del af et moderne museums repertoire, og Statens Museum for Kunst er ingen undtagelse.

Det handler både om at dokumentere kulturarven, forsikringer og om forskning.

“Fotoopgaven løser vores fotoafdeling blandt andet med infrarøde kameraer eller 50 megapixel-kameraer fra Hasselblad.”

Statens Museum har omkring 250.000 kunstværker, og den langsigtede plan er, at de alle skal digitaliseres, så eksempelvis kunsthistorikere kan få adgang til billederne uden at skulle flyve verden rundt. I dag er cirka 50.000 værker i digital form.

Men det handler ikke altid om fototeknologi, værkerne skal også være under Public Domain, før de kan gives videre til interesserede.

“70 Ã¥r efter kunstnerens dør, bliver et kunstværk til public domain eller fri for ophavsret. Det er altsÃ¥ ikke muligt at offentliggøre foto af alle moderne værker, hvis kunstneren eller kunstnerens efterladte ikke ønsker det,” fortæller Axel Kellermann.

Ligeledes handler det om penge, og digitaliseringen finansieres for en stor del af fonde, hvilket betyder, at der skal være en pengedonation på plads, før arbejdet kan gå i gang.

Penselstrøg på skærmen
Kalkemandens høje opløsning betyder eksempelvis, at en forsker kan se detaljerne i penselstrøgene, hvor billedet er krakelleret eller andre fine detaljer.

“For forskere er det virkelig en fordel med de helt store opløsninger, der kan afsløre de helt smÃ¥ detaljer,” fortæller han.

Den høje opløsning betyder også, at man kan printe billedet i cirka otte gange ti meter, hvis man altså har en printer, der er stor nok og et skrivebord med plads til en billedramme i husgavlstørrelse.

NÃ¥r billederne er taget skal værkerne ogsÃ¥ oprettes i en database – sammen med dokumenter og andet relevant materiale – og gøres tilgængelige for offentligheden.

Da billederne udgives uden copyright, er det også muligt for nye kunstnere at redigere eller genbruge dele af billederne i deres egne værker.

“Du kan bruge billederne til hvad som helst. Et eksempel er Metrobyggeriet ved Marmorkirken i København, hvor der er gengivet en række af vores billeder pÃ¥ en helt ny mÃ¥de pÃ¥ den afdækning, der omkranser byggeriet. Det er fantastisk flot og sjovt at se et 1700-tals maleri kombineret med en person med en mobiltelefon. Eller sejlskib med reklamer pÃ¥.”

I dag ligger billederne, der kan downloades fra museets hjemmeside, i filstørrelser fra ti til 160 megabyte i jpeg-format.

“Maleriet af Kalkemanden kan du altsÃ¥ ikke hente i den helt store opløsning. Vi har valgt ikke at lægge det ud, da filstørrelsen simpelthen er for stor. Det kræver ogsÃ¥ en solid computer at Ã¥bne filen. Min maskine er en standard-maskine i den gode ende, men det tager stadigvæk ti minutter at Ã¥bne billedet. Og sÃ¥ brokker maskinen sig 37 gange undervejs,” fortæller Axel Kellermann.



Axel Kellermann er it-leder på Statens Museum for Kunst.

I efterÃ¥ret 2014 var bolden givet op til 70 dedikerede data- og kulturinteresserede. De brugte op til 50 timer pÃ¥ at “hacke” data stillet til rÃ¥dighed af store danske kulturinstitutioner. Vinderprojektet – som du kan se pÃ¥ videoen – brugte UV-, IR- og røntgenbilleder.



Konservatorerne bruger UV-lys, når de restaurerer og konserverer malerier. Ved hjælp af UV-lys kan konservatorerne se tidligere skader og restaureringer, som ikke altid er synlige for det blotte øje. Kilde: Statens Museum for Kunst.

I Danmark har vi for nogle år siden haft en meget lang diskussion om, hvilke dokumentformater vi ønskede at anvende i samfundet. Har man også den diskussion, når det handler om billeder?

“Nej. Vi har billederne i ukomprimeret format, men jpeg er det format, som vi anvender til de billeder, vi lægger pÃ¥ nettet til download.”

Billedbehandlingen på Statens Museum for Kunst handler dog ikke kun om forskning og offentlighedens tilgængelighed.

Optagelserne bliver også benyttet i forbindelse med udstillingskataloger og forsikringer i forbindelse med udlån.

“Vi udlÃ¥ner vores værker til masser af andre museer, og i de udlÃ¥n er der en detaljeret gennemgang af det enkelte værk. I den proces anvender vi ogsÃ¥ fotografier som en del af dokumentationen.”

Ligeledes er der mere specialiserede opgaver i forbindelse med forskningsarbejdet. Det er eksempelvis røntgen-optagelser, der kan vise hvad, der ligger bag overfladen på et maleri.

“Der er ofte nye og spændende historier gemt under det lag maling, man kan se med øjet. Et maleri kan have udviklet sig, have et helt andet motiv under malingen eller eksempelvis have ændret størrelse gennem historien.”

Ã…bent websted og datalagring
Museets digitalisering startede i 2008 i forbindelse med en donation fra Nordea-fonden på 22 millioner med titlen: Det digitale kunstmuseum. I dag har museet cirka 40 terabyte data liggende på diskene.

En begyndelse, der både var en ny verden for det ellers lukkede kunstmiljø og en teknisk udfordring til museerne. Både fordi der skal ny teknologi inden for dørene, og fordi udviklingen går meget stærkt.

“Den digitale verden sÃ¥ meget anderledes ud i 2008. Tænk bare pÃ¥ hvad, der er sket med smartphones i den periode.”

Udfordringerne pÃ¥ Statens Museum for Kunst har blandt andet bestÃ¥et i at bygge en sammenhændende infrastruktur og at gøre værkerne tilgængelige for brugerne – at fÃ¥ folkeliggjort kulturarven.

“Vores søgemaskine er et eksempel pÃ¥ et omrÃ¥de, hvor vi har brugt en del udviklingstimer. Vi gennemgik eksempelvis hele log-filen pÃ¥ de søgninger, der var pÃ¥ vores side. Her kunne vi se, at der var mange stavefejl og -isme-søgninger, hvilket ikke gav et resultat. Derfor arbejder vi hele tiden med optimering af søgningerne eksempelvis efter nøgleord som Ã¥rstal eller værk-typen.”

Annonce:


Det er open source-programmet Apache Solr, der anvendes som søgemotor, og udviklingsarbejdet foregår internt.

Solr indekserer kunstdatabasen, der samler informationer om værkerne.

Databasen er bygget på et open source-værktøj med navnet CollectionSpace.org. En kunstfaglig database, der udvikles i et samarbejde med andre museer og universiteter som Berkeley og Oxford.

“Open source-produkter har den ulempe, at vi ikke lige kan ringe efter hjælp ude i byen, men til gengæld kan vi forme det, som vi selv vil, og udvikle i det tempo, vi har mulighed for. Det er ikke nødvendigvis billigere, man bruger bare pengene til noget andet end licenser og support.”

CollectionSpace.org er netop et eksempel på den filosofi.

“Her har vi fÃ¥et noget, som vi virkelig gerne vil have, frem for et produkt, der bare er nogenlunde,” fortæller han og fortsætter:

“I Danmark er vi ikke særlig Ã¥bne overfor open source. Ser man pÃ¥ bÃ¥de USA og den sydlige del af Europa er det anderledes. Tyskerne er langt fremme, og ogsÃ¥ hele Østeuropa, hvor man ikke har sÃ¥ mange penge men dygtige udviklere, er meget bedre til at udnytte open source-software.”

Derved peger han på den situation, som mange it-afdelinger står overfor: Enten tager du selv ansvaret, eller også outsourcer du og lever under de rammer, du kan få.

“Vi har valgt det første til at bevare kulturarven pÃ¥ Statens Museum for Kunst.”

Hvad med sikkerheden omkring Jeres data?

“99 procent af vores data vil vi gerne vise frem for andre, sÃ¥ sikkerhed fylder ikke sÃ¥ meget for os. Der er nogle enkelte data, som vi ikke vil dele, men det er meget lidt.”

Museet skal sikre, at data er tilgængelige for brugerne. Det er den sikkerhed, der skal leveres og tages hensyn til.

Læs også:
Her er verdens vildeste digitalkamera med 3.200 megapixel

Her er verdens største og mest detaljemættede foto: 1,5 milliarder pixels

Kodak er tilbage efter gigantisk nedtur – med en mobiltelefon

Posted in computer.

The Imitation Game: Når verden er et fremmed sted og maskinen din store kærlighed

The Imitation Game

Premiere 29. januar over hele landet
Medvirkende: Benedict Cumberbatch, Keira Knightley, Matthew Goode, Mark Strong, Rory Kinnear, Charles Dance, Allen Leech, Matthew Beard, Alex Lawther
Instruktør: Morten Tyldum
Manuskript: Graham Moore 

Producer: Teddy Schwarzman, Ido Ostrowsky og Nora Grossman 
Fotograf: Óscar Faura 
114 min.,
Tilladt for børn over 11 år

Karakter:


Mennesker, man venter sig mindst af, kan vise sig at være dem, der yder det mest fantastiske.

Det er den store, indlysende morale i filmen The Imitation Game. Og for at være sikker på, at publikum har fattet det, har manuskriptforfatteren, amerikaneren Graham More, sørget for, at det bliver sagt gentagne gange.

Men udsagnet passer også utrolig godt til at beskrive det matematiske geni, englænderen Alan Turing. Han spilles af Benedict Cumberbatch, der måske er mest kendt for sin rolle som Sherlock Holmes i tv-serien Sherlock, der begyndte i 2010.

At dømme ud fra filmen var han en utrolig kantet, introvert, hoven, uforskammet og ufølsom person, som ikke brød sig om samarbejde med nogen, der ikke nåede hans utroligt høje intellektuelle niveau. Ikke helt ulig Sherlock, i øvrigt.

Men Turing var ogsÃ¥ manden, der – ifølge filmen – udviklede og byggede den maskine, som endte med at fÃ¥ skovlen under tyskernes Enigma-kodede meddelelser under 2. Verdenskrig.

Gennembrudet kom i januar 1940, og den indsats fik uvurderlig betydning. Man anslår, at det forkortede krigen med omkring to år og sparede millioner af liv.

Den polske forbindelse
At det i øvrigt ikke helt var Alan Turings fortjeneste alene, er en detalje, som filmen springer ganske let henover.

I virkeligheden havde polske matematikere og kryptografer allerede i 1932 i al hemmelighed brudt de koder, som blev genereret med den tyske opfindelse fra 1923, Enigma, og som det tyske millitær tog i brug i 1926.

Polakkerne overlod Enigma-maskiner, kodenøgler og alt det øvrige arbejde til englænderne og franskmændene umiddelbart før Polen blev indvaderet af tyskerne 1. september 1939.

Tre livsfaser
Filmen bevæger sig lydefrit mellem tre tidsperioder i Turings liv.

Dels tiden som plaget, desorienteret tiårig på kostskole, hvor han får øjnene op for kryptograferingens smukke matematiske univers, og hvor han lærer at afkode kærligheden.

Dels de hektiske og ekstremt stressende arbejdsÃ¥r under krigen pÃ¥ landstedet Bletchley Park, hvor det hemmelige Enigma-arbejde foregik, dels perioden op til hans tragiske endeligt dømt for uterlighed og medicinsk kastreret i begyndelsen af 1950′erne.



Alan Turing og hans hold af kryptografer, matematikere og krydsordsekvibrillerister måtte kæmpe for ideerne og maskinen, som hjalp med til at bryde de tyske Enigma-koder. Foto: SF Film



Alan Turing som han så ud i 1951, tre år for sin død.

Smerteligt og forstemmende liv
Benedict Cumberbatch gør et fantastisk arbejde med at hive så meget persontegning ud af manuskriptet som overhovedet muligt, og man fatter og mærker dybden i desperationen over ikke at forstå de sociale spilleregler.

Også Alex Lawther, som spiller Allan Turing som ung, formidler et bemærkelsesværdigt, smerteligt og forstemmende liv.

De øvrige karakterer forbliver stereotyper uden rigtig dybde og troværdighed. Filmen foregår i England, javel, men der er et umiskendeligt Hollywood-sukkerlag smurt ud over det hele, som er svært at ryste af sig. Især for en anglofil som denne anmelder.

Man savner den underspillede engelske humor og den næsten håndgribelige fornemmelse og lugt af landet, som ærkeengelske film- og tv-produktioner formidler så fremragende.

En historie, der er værd at kende
Alan Turing er i it-kredse hyldet for at være ophavsmanden til computeren og en mængde teoretisk matematisk arbejde, som har haft enorm betydning for it-udviklingen. Tilmed er han også en af de helt store krigshelte. Alligevel endte hans liv tragisk og alt for tidligt. Misforstået, forfulgt og udstødt.

Det er en historie, det er godt at kende, og derfor er filmen The Imitation Game værd at bruge et par timer på. Så kan man godt leve med, at filmen ikke rigtigt rammer den der ubestemmelige engelske tone, vi kender så godt.

Læs også:
På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Posted in computer.

Samsung bliver ved med at falde: Sælger nu lige så mange telefoner som Apple

Det går ikke super godt for Samsung, verdens største smartphoneproducent. Selv den titel bliver udfordret en smule for tiden. I hvert fald hvis man skal tro på salgstal fra både Apple og Samsung.

For Samsung er på vej ned ad listen. I sidste kvartal i 2014 solgte begge firmaer over 74,5 millioner smartphones.

Apples høje salgstal er selvfølgelig på grund af lanceringen af iPhone 6 og 6 Plus, men også Samsung havde en god lancering med sin Note 4-phablet, som Samsung selv omtaler som et lyspunkt.

I alt havde Samsung en indtjening på 5,29 billioner won, eller hvad der svarer til 31 milliarder kroner. Den totale omsætning var på ufattelige 52,73 billioner won, 316 milliarder danske kroner.

I forhold til sidste år er det et fald på 36 procent i indtjening og 11 procent i omsætning.

Presset mobilmarked
Og det er specielt på mobilfronten, at Samsung bløder.  Et fald på 64 procent i salget af Samsungs smartphones siden sidste år er absolut noget, som kan mærkes for den sydkoreanske gigant.

Dog forventer Samsung, at mobilmarkedet vil vende i 2015, hvor nye vækstmarkeder såsom Indien og Kina kommer til at spille en større rolle, når LTE-netværk bliver mere udbredt.

Læs mere om Samsungs problemer: Samsung i krise: Indtjening styrtdykker – kan billige telefoner redde selskabet?

Men Samsung trues på flere fronter. Apple har netop offentliggjort et rekordregnskab, som sprang alle rammer, og kinesiske Xiaomi har overtaget markedet i Kina, hvor Samsung ellers har stået stærkt tidligere.

Det forventes, at vi kommer til at se nye produkter fra Samsung til Mobile World Congress, som løber af stablen til marts. Her skal Samsung for første gang vise den nye kurs frem. En kurs som består af færre, men bedre produkter.

Læs også: Oracle og Samsung kan være på vej med kæmpe-aftale på mobil-området

Posted in computer.

Sådan digitaliseres vores kulturarv på en platform af open source



L.A. Ring (1854-1933), Kalkemanden. Det gamle hus bliver pudset op, 1908. Kilde: Statens Museum for Kunst. Billedet findes i 2,7 gigapixel. Kilde: Statens Museum for Kunst.

Har I verdens størst digitale foto på Statens Museum for Kunst?

“Vi ved det faktisk ikke. Men vi har et, der er rigtig stort. 2,7 milliarder pixels, hvilket svarer til en opløsning pÃ¥ 46.539 gange 58.980 pixels,” fortæller Axel Kellermann, der er it-leder pÃ¥ Statens Museum for Kunst.

Det handler om maleriet Kalkemanden, der er blevet digitaliseret af Google i forbindelse med søgegigantens kunstprojekt kaldet Google Art Project.

“Vi kunne godt selv have lavet et foto i den opløsning, for det er sÃ¥mænd nemt nok. Man tager en masse billeder og syr dem sammen i Photoshop. Photoshop-filen med Kalkemanden fylder i øvrigt omkring otte gigabyte,” fortæller han.

Det moderne museum
Digitale billeder er blevet en vigtig del af et moderne museums repertoire, og Statens Museum for Kunst er ingen undtagelse.

Det handler både om at dokumentere kulturarven, forsikringer og om forskning.

“Fotoopgaven løser vores fotoafdeling blandt andet med infrarøde kameraer eller 50 megapixel-kameraer fra Hasselblad.”

Statens Museum har omkring 250.000 kunstværker, og den langsigtede plan er, at de alle skal digitaliseres, så eksempelvis kunsthistorikere kan få adgang til billederne uden at skulle flyve verden rundt. I dag er cirka 50.000 værker i digital form.

Men det handler ikke altid om fototeknologi, værkerne skal også være under Public Domain, før de kan gives videre til interesserede.

“70 Ã¥r efter kunstnerens dør, bliver et kunstværk til public domain eller fri for ophavsret. Det er altsÃ¥ ikke muligt at offentliggøre foto af alle moderne værker, hvis kunstneren eller kunstnerens efterladte ikke ønsker det,” fortæller Axel Kellermann.

Ligeledes handler det om penge, og digitaliseringen finansieres for en stor del af fonde, hvilket betyder, at der skal være en pengedonation på plads, før arbejdet kan gå i gang.

Penselstrøg på skærmen
Kalkemandens høje opløsning betyder eksempelvis, at en forsker kan se detaljerne i penselstrøgene, hvor billedet er krakelleret eller andre fine detaljer.

“For forskere er det virkelig en fordel med de helt store opløsninger, der kan afsløre de helt smÃ¥ detaljer,” fortæller han.

Den høje opløsning betyder også, at man kan printe billedet i cirka otte gange ti meter, hvis man altså har en printer, der er stor nok og et skrivebord med plads til en billedramme i husgavlstørrelse.

NÃ¥r billederne er taget skal værkerne ogsÃ¥ oprettes i en database – sammen med dokumenter og andet relevant materiale – og gøres tilgængelige for offentligheden.

Da billederne udgives uden copyright, er det også muligt for nye kunstnere at redigere eller genbruge dele af billederne i deres egne værker.

“Du kan bruge billederne til hvad som helst. Et eksempel er Metrobyggeriet ved Marmorkirken i København, hvor der er gengivet en række af vores billeder pÃ¥ en helt ny mÃ¥de pÃ¥ den afdækning, der omkranser byggeriet. Det er fantastisk flot og sjovt at se et 1700-tals maleri kombineret med en person med en mobiltelefon. Eller sejlskib med reklamer pÃ¥.”

I dag ligger billederne, der kan downloades fra museets hjemmeside, i filstørrelser fra ti til 160 megabyte i jpeg-format.

“Maleriet af Kalkemanden kan du altsÃ¥ ikke hente i den helt store opløsning. Vi har valgt ikke at lægge det ud, da filstørrelsen simpelthen er for stor. Det kræver ogsÃ¥ en solid computer at Ã¥bne filen. Min maskine er en standard-maskine i den gode ende, men det tager stadigvæk ti minutter at Ã¥bne billedet. Og sÃ¥ brokker maskinen sig 37 gange undervejs,” fortæller Axel Kellermann.



Axel Kellermann er it-leder på Statens Museum for Kunst.

I efterÃ¥ret 2014 var bolden givet op til 70 dedikerede data- og kulturinteresserede. De brugte op til 50 timer pÃ¥ at “hacke” data stillet til rÃ¥dighed af store danske kulturinstitutioner. Vinderprojektet – som du kan se pÃ¥ videoen – brugte UV-, IR- og røntgenbilleder.



Konservatorerne bruger UV-lys, når de restaurerer og konserverer malerier. Ved hjælp af UV-lys kan konservatorerne se tidligere skader og restaureringer, som ikke altid er synlige for det blotte øje. Kilde: Statens Museum for Kunst.

I Danmark har vi for nogle år siden haft en meget lang diskussion om, hvilke dokumentformater vi ønskede at anvende i samfundet. Har man også den diskussion, når det handler om billeder?

“Nej. Vi har billederne i ukomprimeret format, men jpeg er det format, som vi anvender til de billeder, vi lægger pÃ¥ nettet til download.”

Billedbehandlingen på Statens Museum for Kunst handler dog ikke kun om forskning og offentlighedens tilgængelighed.

Optagelserne bliver også benyttet i forbindelse med udstillingskataloger og forsikringer i forbindelse med udlån.

“Vi udlÃ¥ner vores værker til masser af andre museer, og i de udlÃ¥n er der en detaljeret gennemgang af det enkelte værk. I den proces anvender vi ogsÃ¥ fotografier som en del af dokumentationen.”

Ligeledes er der mere specialiserede opgaver i forbindelse med forskningsarbejdet. Det er eksempelvis røntgen-optagelser, der kan vise hvad, der ligger bag overfladen på et maleri.

“Der er ofte nye og spændende historier gemt under det lag maling, man kan se med øjet. Et maleri kan have udviklet sig, have et helt andet motiv under malingen eller eksempelvis have ændret størrelse gennem historien.”

Ã…bent websted og datalagring
Museets digitalisering startede i 2008 i forbindelse med en donation fra Nordea-fonden på 22 millioner med titlen: Det digitale kunstmuseum. I dag har museet cirka 40 terabyte data liggende på diskene.

En begyndelse, der både var en ny verden for det ellers lukkede kunstmiljø og en teknisk udfordring til museerne. Både fordi der skal ny teknologi inden for dørene, og fordi udviklingen går meget stærkt.

“Den digitale verden sÃ¥ meget anderledes ud i 2008. Tænk bare pÃ¥ hvad, der er sket med smartphones i den periode.”

Udfordringerne pÃ¥ Statens Museum for Kunst har blandt andet bestÃ¥et i at bygge en sammenhændende infrastruktur og at gøre værkerne tilgængelige for brugerne – at fÃ¥ folkeliggjort kulturarven.

“Vores søgemaskine er et eksempel pÃ¥ et omrÃ¥de, hvor vi har brugt en del udviklingstimer. Vi gennemgik eksempelvis hele log-filen pÃ¥ de søgninger, der var pÃ¥ vores side. Her kunne vi se, at der var mange stavefejl og -isme-søgninger, hvilket ikke gav et resultat. Derfor arbejder vi hele tiden med optimering af søgningerne eksempelvis efter nøgleord som Ã¥rstal eller værk-typen.”

Annonce:


Det er open source-programmet Apache Solr, der anvendes som søgemotor, og udviklingsarbejdet foregår internt.

Solr indekserer kunstdatabasen, der samler informationer om værkerne.

Databasen er bygget på et open source-værktøj med navnet CollectionSpace.org. En kunstfaglig database, der udvikles i et samarbejde med andre museer og universiteter som Berkeley og Oxford.

“Open source-produkter har den ulempe, at vi ikke lige kan ringe efter hjælp ude i byen, men til gengæld kan vi forme det, som vi selv vil, og udvikle i det tempo, vi har mulighed for. Det er ikke nødvendigvis billigere, man bruger bare pengene til noget andet end licenser og support.”

CollectionSpace.org er netop et eksempel på den filosofi.

“Her har vi fÃ¥et noget, som vi virkelig gerne vil have, frem for et produkt, der bare er nogenlunde,” fortæller han og fortsætter:

“I Danmark er vi ikke særlig Ã¥bne overfor open source. Ser man pÃ¥ bÃ¥de USA og den sydlige del af Europa er det anderledes. Tyskerne er langt fremme, og ogsÃ¥ hele Østeuropa, hvor man ikke har sÃ¥ mange penge men dygtige udviklere, er meget bedre til at udnytte open source-software.”

Derved peger han på den situation, som mange it-afdelinger står overfor: Enten tager du selv ansvaret, eller også outsourcer du og lever under de rammer, du kan få.

“Vi har valgt det første til at bevare kulturarven pÃ¥ Statens Museum for Kunst.”

Hvad med sikkerheden omkring Jeres data?

“99 procent af vores data vil vi gerne vise frem for andre, sÃ¥ sikkerhed fylder ikke sÃ¥ meget for os. Der er nogle enkelte data, som vi ikke vil dele, men det er meget lidt.”

Museet skal sikre, at data er tilgængelige for brugerne. Det er den sikkerhed, der skal leveres og tages hensyn til.

Læs også:
Her er verdens vildeste digitalkamera med 3.200 megapixel

Her er verdens største og mest detaljemættede foto: 1,5 milliarder pixels

Kodak er tilbage efter gigantisk nedtur – med en mobiltelefon

Posted in computer.

Microsoft lukker helt ned for Surface 2

Ifølge den seneste kvartalsrapport fra Kodefabrikken i Redmond er Surface – efter lang tids kæmpen – blevet en succes.

Tabletten har således forbedret indtægten med 1.1 milliard dollar eller omkring 7 milliarder danske kroner.

Microsoft fortæller i den sammenhæng, at langt hovedparten af de kontanter stammer fra den nyeste model, der hedder Surface Pro 3.

Windows RT-udgaven og Surface 2 er således ikke de store bidragsyder på den konto.

Læs også: Ny Surface i dag: Giganttab lægger pres på Microsofts topchef

Det har angivelig været medvirkende til, at Microsoft nu sætter det endelige punktum for Surface 2, der ikke længere vil blive produceret.

“Vi producerer ikke længere Surface 2 men dem, der stadig ønsker at købe en, kan besøge en Microsoft-forhandler, MicrosoftStore.com eller en tredjepartforhandler for at fÃ¥ fingrene i de sidste modeller,” har Microsoft udtalt til The Verge.

RT er på vej i graven
Surface 2 blev lanceret i efteråret 2013 som en afløser til Surface, der kom til at koste Microsoft en solid sjat penge.

Den var tyndere, lettere og forsynet med en bedre skærm, men forsynet med Windows RT, der ikke giver mulighed for at installere programmer på maskinen.

I forbindelse med Windows 10-omtalen i sidste uge fortalte Microsoft også, at den nye udgave ikke kommer til Surface RT eller Surface 2.

Den beslutning kan også betyde døden for Windows RT-systemet.

Læs ogsÃ¥: Nekrolog: SÃ¥ slog Microsoft – tilsyneladende – endelig Windows RT ihjel

Der vil dog fortsat være support på Surface, Surface 2 og Windows RT.

Læs også:
Lancering: Microsoft prøver igen med spritny Surface 2

Nekrolog: SÃ¥ slog Microsoft – tilsyneladende – endelig Windows RT ihjel

Ny Surface i dag: Giganttab lægger pres på Microsofts topchef

Posted in computer.