Her er ‘halfpipe’-modellen: Viser os hvordan cloud computing vil passe ind i leverance-modellerne

For fem år siden, ved forrige vinter-OL, udviklede vi her på kontoret halfpipen.

Vi har været omkring den et par gange tidligere i disse spalter, men den er værd at genbesøge.

Halfpipen viste os, hvordan it-services-området ville udvikle sig, og hvordan cloud computing ville passe ind i de eksisterende leverancemodeller.

I dag, fem år efter, holder den stadig vand.

Det har vist sig, at det er præcis lige så komplekst som forudset at holde styr på bunker af services på tværs af forskellige leverandører, kontrakter, SLA’er, support-telefonnumre, organisationer, indkøbere, teknologier, datacentre, geografier, (fortsæt selv listen)…

Der skal pumpes i pipelinen
Den hedder halfpipen på grund af formen: Det år så vi en del snowboard i fjernsynet, hvor de konkurrerer i det overskårne cylinderformede rør af is og sne…

Basen er den samme for dem alle sammen, det er i rummet over, de skal differentiere sig og præstere.

På it-service-sprog hedder det infrastruktur, platform og applikation.

Der, hvor pointene skal scores, hedder det system management, applikationsudvikling og vedligeholdelse, systemintegration og service delivery management.

Nogle af disse opgaver kommer integreret i for eksempel Software as a Service, mens andre opgaver kun er blevet mere komplekse. Systemintegration, og ikke mindst service delivery: Opgaven med at holde øjenkontakt med kunden og stå inde for kvaliteten af leverancen.

SIAM – den nye dreng i klassen
Dengang var det mest vision og lidt tankespind.

Ingen vidste rigtigt, hvordan cloud, der på det tidspunkt mest var varm luft, ville få indflydelse på it-landskabet.

I dag er det en realitet, og behovet for at orkestrere på tværs af de mange services er højaktuelt for mange – særligt når man samtidig har fået til opgave af forretningen, at it skal være agilt, forretningsfokuseret og direkte værdiskabende.

Den nye disciplin har fået navnet SIAM, Service Integration and Management, som vi kommer til at høre mere til.

Det er endnu ikke en etableret disciplin som ITIL, men den sigter på at løse nogle centrale problemstillinger:

Hvordan håndterer vi det komplekse leverandørlandskab? Hvem er den bedste leverandør af en given service?

Hvordan leverer vi it i den rigtige hastighed til forretningen?

Lever de eksterne og interne services op til de aftalte krav?

Hvordan ser det optimale service sourcing-miks ud for at give maksimal værdi og lavest mulige omkostninger?

Nye øjne på hele cloud computing-stakken
Der er en anden væsentlig pointe med halfpipen ud over behovet for orkestrering:

IaaS, PaaS, SaaS – alle bliver i dag solgt direkte fra cloud-leverandøren til slutbrugeren, hver især med løftet om en standardiseret, enkel og transparent serviceleverance.

Virkeligheden er imidlertid ved at indhente ideen om, at cloud gør livet lettere.

For hvorfor er det egentlig, at man som slutkunde selv skal beskæftige sig med, hvordan it-servicen bliver produceret?

Kræver indsigt i råvaremarkedet
Det kræver indsigt i råvaremarkedet – noget, vi i andre markeder for længst har overladt til en betroet leverandør.

Man behøver ikke at kende markedet for uld og strikkemaskiner for at købe en sweater…

Derfor tror jeg også på, at vi vil se dynamikken i it-services-markedet ændre sig i de kommende år.

IaaS, PaaS og til dels også SaaS vil i stigende grad blive betragtet som produktionskapacitet for løsningsleverandører og service-integratorer, der, baseret på en aftale om pris og kvalitet med slutkunden, producerer it-servicen det mest optimale sted – om det så er i eget datacenter eller i et lokalt datacenter med lokale eller globale ressourcer involveret.

Fuldstændig som på sweatermarkedet, hvor det er op til producenten at træffe valget, om fåret skal have spist på en dansk eller en irsk mark.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>