Daily Archives: April 9, 2015

HTC One (M9) mod Samsung Galaxy S6: Hvilken smartphone skal du vælge?

Om en lille uges tid bliver Samsung S6 og S6 Edge tilgængelige i de danske butikker, hvilket HTC One M9 også har været i nu en uge.

To toptelefoner, som nærmest ikke kan være mere forskellige.

Så hvilken skal du vælge, hvis du bliver fristet af metallisk udseende og hurtige processorer? Vi har samlet nogle af de vigtige punkter her, så du kan sammenligne de to telefoner.

Samsung S6 og S6 Edge er to forskellige modeller, men udover en buet skærm og et lidt større batteri er der ingen forskel på de to enheder.

Du kan læse vores anmeldelser af de to telefoner her og her.



Kameraet på S6/S6 Edge giver bedre billeder end på en HTC One (M9).



Foto taget af S6



Billede taget med HTC One M9

Kamera: Megapixel er ikke alt
De to telefoner er meget forskellige, selvom de langt hen ad vejen vil give en lige god Android-oplevelse. Ingen af dem sakker bagud på ydeevne, begge har en flot skærm på FullHD eller over – Samsungs er flottere, men opløsningen er unødvendig – og ikke mindst tager begge flotte billeder.

Samsung har klart mere processorkraft under skærmen, men langt, langt hen ad vejen vil du ikke få brug for så meget kraft.

Men det er alligevel Samsungs kamera, som tager de bedste billeder – og det er på trods af, at HTC One M9 har flere megapixel.

Det handler nemlig langt hen ad vejen mere om andre faktorer end blot megapixel-tal. Megapixel har de seneste par år været fremvist på samme måde som “hestekræfter” har på et bilkort: Jo højere jo bedre, men efter et vist punkt er det ligegyldigt for brugeroplevelsen.

Samsung S6′s kamera tager flottere billeder på bestemt et område: Nemlig i mørke omgivelser. Den noget lavere blænde fanger bedre lyset i rummet end HTC One M9, og billederne virker også skarpere på S6.

S6 tager til gengæld lidt gullige billeder, men sådan har Samsungs kamera altid ageret. Hvor HTC One M9 til gengæld gør det godt er ved selfies. De 4 “ultrapixels” på fronten fanger masser af lys til dit smilende ansigt, men uden en høj opløsning. S6 og S6 Edge er ligeledes gode til selfies, men HTC One virker en tand bedre.



Pris og tilgængelighed
Begge telefoner skulle være tilgængelige for dig i løbet af næste uge, og du kan allerede nu forudbestille begge hos diverse teleudbydere.

Dog er der stor forskel på, hvor du kan købe telefonen.

Langt de fleste teleudbydere, onlinebutikker samt Bilka, Fona og Elgiganten sælger S6 og S6 Edge.

Omvendt er HTC One M9 lidt mere begrænset i sin tilgængelighed. Elgiganten sælger ikke HTC One M9, og ligeledes er TDC tilbageholdende med at sælge designer-telefonen.

Priserne er lidt forskellige for de to/tre telefoner, for det er her, at du virkelig kan se forskellen mellem S6 og S6 Edge. Lige præcis 1.000 kroners forskel alene på grund af skærmen. Er skærmen pengene værd? Det kan kun du vurdere. Funktionerne er få, men lækkerhedsfølelsen, som skærmen giver, er unik og ægte.

Priser:

Alternativer?
Hvis de to ovenstående telefoner ikke frister dig, eller du finder dem for dyre, så er der heldigvis et stort marked af alternativer.

Først og fremmest er der selvfølgelig en iPhone 6 og iPhone 6 Plus. Samme type produkt, men som selvfølgelig benytter sig af en anden platform, iOS.

Vil du holde dig på Android, så kan du overveje den nye LG G Flex 2, som er en telefon med en buet skærm, men som buer anerledes end S6 Edge.

Hvis du ønsker noget lidt billigere, så kan du overveje enten en Windows Phone, som fås helt ned til 800 kroner, eller en Sony E4, som er Sonys nye “billige” mellemvægts-produkt, men som stadig er vandtæt.

Læs også:

Prøvekørt: Her er Microsofts splinternye Surface-computer – til noget lavere pris end Surface Pro 3

Posted in computer.

Ny udfordring: Nu rammer mangel på softwareudviklere også Østeuropa

Danske virksomheder har efterhånden i en del år set i retning af Østeuropa, når de har brug for softwareudviklere.

Dels er der ofte mangel på udviklere her i Danmark, dels kan der være en omkostningsmæssig gevinst ved at placere softwareudviklingen i andre lande end Danmark.

Men det er ikke givet, at Østeuropa kan fortsætte med at hjælpe danske virksomheder med samme hastighed som hidtil, for nu melder blandt andet et land som Rumænien selv om mangel på softwareudviklere.

Det skriver ZDNet.

Ifølge it-mediet har Rumænien mangel på softwareudviklere, hvis landet fortsat skal kunne have en fordel som outsourcing-kandidat for blandt andet vesteuropæiske lande.

Blandt andet tager det i øjeblikket to måneder at finde en udvikler, og mange af de mere niche-prægede jobopslag får maksimalt en håndfuld ansøgninger, skriver ZDNet.

Af samme grund af Rumænien nu sat fart på uddannelsen af nye udviklere på universiteterne, ligesom softwarevirksomheder i landet etablerer egne akademier, der skal udklække nye udviklere.

“200.000 eller endda 300.000 udviklere ville stadig ikke være nok, fordi mange virksomheder kommer til Rumænien for at hyre specialister,” udtaler Andrei Pitiș, der står i spidsen for Romanian Employers’ Association of the Software and Services Industry til ZDNet.

Manglen på udviklere gælder blandt andet på områder som Java og .Net, ligesom også storage- og mobil-området sukker efter flere folk. 

Så mange it-folk mangler Danmark
En lang række danske virksomheder har i de senere år meldt om store udfordringer med at skaffe softwareudviklere her i landet.

Dansk Industris ITEK har for nylig i en prognose vurderet (PDF), at der om blot fem år vil være vil mangle omkring 6.000 it- og elektronikspecialister i Danmark.

Det er dog ikke dem alle, der er softwareudviklere, og der er også fortsat gode muligheder for at finde udviklere i lande som eksempelvis Ukraine og Bangladesh, hvis kompetencerne ikke findes her i landet.  

En del virksomheder løber dog også ind i det problem, at de softwareudviklere, der er at finde på jobmarkedet, helst vil arbejde for de store, kendte it-virksomheder – læs mere om det her

Læs også:

Kul under kode-kedlerne: Her udvikler TDC alle dine apps og streaming-løsninger

Sådan skal god kode se ud – hvis du spørger udviklerne

Se top-listen her: Disse it-firmaer vil alle arbejde for

Fuld fart frem: Derfor bliver 2015 et vildt år for softwareudviklere

Antallet af ansatte rasler ned hos danske it-giganter

Posted in computer.

Når it-projekter kikser: Hvorfor forstår du ikke, hvad jeg siger?

Effektiv kommunikation er ikke triviel. Vi har nok alle prøvet at sidde og diskutere et it-system og fuldstændig snakket forbi hinanden eller efterfølgende haft forskellige opfattelser af, hvad der blev aftalt.

Der er forskellige faktorer, man skal have fokus på, når man kommunikerer om fremtidige it-systemer.

Sprogets (af)magt
Den mest anvendte måde at kommunikere på er selvfølgelig gennem sprog. Et af problemerne ved sprog er, at når man kommunikerer på tværs af fagdomæner eller erfaringsniveau -som vi ofte gør inden for softwareudvikling – er det ikke sikkert, at begreber har samme betydning.

Jeg kan huske første gang, jeg for alvor stødte ind i dette. Jeg var til et møde med en kunde, og her fortalte de, at efter vi havde afleveret, skulle de bruge et stykke tid til implementere løsningen.

Jeg fattede ikke, hvad de snakkede om, for vi havde jo lige implementeret løsningen og afleveret til dem – indtil det gik op for mig, at de snakkede om at implementere det i organisationen, mens jeg tænkte på at implementere det i kode.

Sproget som kommunikationsform kan være problematisk, fordi vi snakker ud fra vores erfaringsramme og dagligdag uden at opdage, at ord og begreber betyder noget andet i andres kontekst.

Holdninger
Det, som jeg oftest har set anvendt for at minimere problemerne ved sprog, er slideware, hvor man har tegnet udvalgte skærmbilleder og præsenterer dem for samarbejdspartneren.

Det nedsætter abstraktionsniveauet og er i mange situationer en forbedring i forhold til sproglig kommunikation.

Men kigger vi på det i forhold til teorier om menneskers måde at tænke på, har dette faktisk nogle store begrænsninger.

Når man beder folk om at reflektere på for eksempel skærmbilleder uden at sætte det i en konkret kontekst, vil man evaluere det i forhold til holdninger, kæpheste og specielle situationer, som man har oplevet for nyligt.


Annonce:


Det er selvfølgelig også interessant viden, men skal vi bruge informationen til bygge et it-system ud fra, bliver vi nødt til at fokusere hjernen ved at skabe en detaljeret kontekst.

For eksempel ved at tage udgangspunkt i en specifik arbejdssituation og så prøve at gennemgå den.

Lidt simplificeret kan man sige, at jo mere specifik kontekst, jo mindre holdning får man.

Et godt trick er altså at tage udgangspunkt i noget konkret og så efterfølgende abstrahere og generalisere.

De manglende undtagelser
Men det er ikke kun selve sproget og fokus med kommunikationen, som kan give udfordringer.

Også relationen mellem dem, der kommunikerer, kan være en udfordring.

Når man skal beskrive en arbejdsgang eller en situation over for andre end dem, man kender godt og er tryg ved, tager man oftest udgangspunkt i, hvordan en opgave burde udføres.

Problemet er, at dette sjældent svarer overens med virkeligheden, hvor man udfører diverse “hacks” eller bøjer reglerne for at få hverdagen til at hænge sammen.

Hvis disse “hacks” ikke kan håndteres i it-systemet, vil det skabe en masse problemer, når systemet sættes i drift. Derfor er det vigtig at bruge tid på at opbygge et tillidsforhold, så man kan finde frem til alle de problematikker, som skal håndteres af systemet.

Det usagte
Den sidste udfordring i forhold til at kommunikere om fremtidige systemer skyldes, at vi ikke kun bruger hjernens sproglige og symbolbehandlende evner til at udføre vores daglige arbejde, men at vi også bruger den tavse viden, som vi indeholder.

Et eksempel på dette er, hvis du skal beskrive, hvordan du cykler. De fleste vil nok forklare det med, at man træder rundt på pedalerne for at komme fremad og drejer på styret, når man svinger.

Men alle de små bevægelser, der konstant sker for at holde balancen, eller det med at læne sig til siden for at dreje mere effektivt, det fortæller folk sjældent om, da det er noget, vi har lært gennem erfaring, og som vi oftest ikke selv kan beskrive.

På helt på samme måde gør vi en masse ting i vores daglige arbejde, som vi enten ikke længere tænker over, da vi har udført det så mange gange, at det ligger på rygraden, eller fordi vi aldrig har lært det gennem den sproglige del af hjernen.

Dette problem kan man ikke “snakke sig ud af”, men bliver nød til at observere konkret arbejde for at identificere, hvad der udgør arbejdsgangen (eller ved hjælp af diverse andre teknikker som tager udgangspunkt i konkrete arbejdssituationer).

Effektiv kommunikation og det at få de rigtige informationer til at flyde mellem de rigtige personer kan være afgørende for et it-projekts succes.

De udfordringer, som jeg her har forsøgt at beskrive, er egentlig ikke ny viden. Alligevel er der stadig utrolig mange it-løsninger, der kun baserer sig på verbal kommunikation i klassiske møder.

Vi bliver nødt til at have øget fokus på kommunikationen og skabe en strategi for, hvordan vi får de rigtige informationer på rigtige tidspunkter.

Annonce:


Posted in computer.

"Bendgate-videoer" rammer Samsung – men hele præmissen er tåbelig

“Det er et tyndt design. Og så bøjer den ikke”

Samsungs CEO J.K. Shins selvtillid var urokkelig, da han sagde disse ord på den store mobilmessescene i Barcelona, da S6 og S6 Edge blev lanceret for nyligt.

En sløv, lidt tvunget latter bredte sig mellem de mange journalister i rummet, som huskede tilbage til oktober, hvor #Bendgate var på sit højeste.

Dengang blev de nye iPhone 6 Plus beskyldt for at bøje, når folk havde dem i baglommen.

At have sin telefon i baglommen er åbenbart meget normalt i USA, men i hvert fald blev Apple beskyldt for at lave en telefon, som nu var blevet for tynd. Den gik altså i stykker ved bare at have den i lommen.

Fænomenet startede på Twitter og Instagram, hvor folk undrende delte billeder af deres telefoner. Kunne det virkelig være rigtigt, at den bøjede i baglommen?

En amerikansk blogger pustede til ilden, da han på Youtube-kanalen “unbox Therapy” bøjede en iPhone 6 Plus med sine bare hænder. Det startede en ren socialmedia-storm, hvilket fødte navnet og hashtagget #Bendgate.

Apple selv kom ud og forklarede og fremviste, at det ikke burde være muligt.

Men det var det.

Alle telefoner kan bøjes… 
Tilbage til Samsung, som nu bliver beskyldt for selv samme problem.

Her er det dog ikke længere en “uskyldig” blogger, som står bag bøjningen, ej heller har brugere af telefonen fremvist eksempler på “virkelige” tilfælde, hvor telefonen har bøjet.

Nej, det er i stedet et amerikansk firma, som lever af at sælge forsikringer til smartphones, som har lavet videoen, der nu går viralt. Hatten af for god markedsføring.

Videoen viser, at en Samsung-telefon bøjer ved samme mængde tryk, cirka 50 kilo, som en iPhone 6, og også en HTC One (M9) får turen i en “BendBot”.

Ens for de fleste af disse tests er, at de er ekstreme. Hvor ofte giver du din telefon 50 kilos pres på midten af telefonen? Jeg vil være så spydig at sige: Meget, meget sjældent.

Og samtidig er det ikke et unikt “problem” for iPhone 6 Plus og Samsung S6 Edge.

HTC One M9 blev også bøjet ved de ekstreme mængder tryk fra maskiner, og der findes ligeledes andre eksempler på nettet af Z1-telefoner, iPhone 5, Samsung S3 og S4 og Oppo-telefoner, som har bøjede hjørner, efter at folk har sat sig på dem.

Alle telefoner bøjer – hvis du giver dem nok tryk. Man får lyst til at linke til T-Mobiles CEO, John Legere’s reaktion, da han blev spurgt til den oprindelige Bendgate.

Samsung var hurtig til at svare med en video lignende Apples ved den oprindelige Bendgate. Og efter at vi på Computerworld har haft Samsung S6 Edge, HTC One M9, har vi kun oplevet, at telefonerne er solide og ikke bøjelige – i hvert fald ikke ved normalt brug.

Under hele denne artikel har S6 Edge og HTC One (M9) været i skribentens to baglommer, og under mit 90 kilo tunge korpus er telefonerne ikke bøjede. Ikke det mindste.

Det samme gælder i øvrigt Apples iPhone 6, der heller ikke bøjer det mindste.

Derfor er hele virakken om ‘Bendgates’ ganske tåbelig. 

Læs også: 

Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung telefon som faktisk er flot – og hurtig

Posted in computer.

Dollarens himmelflugt sætter en brat stopper for it-væksten

Bedst som man gik og troede, væksten buldrede derudad, går det nu faktisk tilbage på det globale it-marked. Den voldsomme stigning i dollarkursen rammer nemlig it-investeringerne.

Analysefirmaet Gartner skriver i en netop offentliggjort analyse, at de globale it-investeringer i 2015 vil være 1,3 procent lavere end i 2014, og at dollaren er den direkte årsag til den tilbagegang.

“Men dette er ikke et sammenbrud, selvom det ser sådan ud. Den seneste voldsomme stigning i dollarkursen mod de fleste valutaer har bragt et valuta-chok ind på det globale it-marked,” lyder det fra Gartner, der dog påpeger, at hvis man ser bort fra valutakursen, ser man i stedet en vækst på 3,1 procent i markedet.

“Det er den slags illusioner, som store udsving i dollarens værdi versus andre valutaer kan skabe,” forklarer John-David Lovelock, research vice president hos Gartner.

Derfor er dollaren et problem
Men inden du nu læner dig tilbage i direktørstolen og ånder lettet op, bør du nok lige forholde dig til, at den stigende dollarkurs faktisk er et reelt problem for blandt andet danske virksomheder.

“Ethvert produkt eller enhver service, der er U.S. dollar-baseret, skal have dækket disse omkostninger ved de lavere vekselkurser. Den simple konsekvens er derfor, at der vil ske prisstigninger,” lyder det fra Gartner.

Denne situation har vi tidligere set nærmere på Computerworld – for dollarkursens himmelflugt betyder ikke bare, at eksempelvis Apple har hævet sine europæiske onlinepriser med omkring ti procent.

Også salget af it til erhvervslivet rammes af den høje dollarkurs.

Det mærker både producenter, distributører og forhandlere  af it, og der er også generelt enighed om, at regningen for dollarens himmelflugt i langt de fleste tilfælde ender hos kunderne.

“Alle led i denne her kæde bliver påvirket, men i sidste ende er det kunden, der betaler,” har områdedirektør Morten Grønnebæk fra KMD forklaret.

Læs mere her:

Dollaren stiger helt vildt – prisstigninger på vej til it-kunderne

Posted in computer.

Her er firmaet der (nok) skal levere politiets nummerpladegenkendelse

“Nu har vi formentlig fundet den leverandør, der skal levere vores løsning til nummerpladegenkendelse. Det bliver firmaet ITS Teknik, der sammen med en underleverandør skal løse projektet,” fortæller Thomas Kristensen, kommunikationsrådgiver i Politiet.

Virksomheden beskæftiger sig allerede med lignende løsninger i form af tekniske løsninger til parkeringshuse, hvor der anvendes nummerpladekameraer, de såkaldte ANPR-kameraer.

Et ANPR-kamera fotograferer nummerpladen på køretøjet, når parkanten kører ind på parkeringsområdet, Billedet registrerer, hvornår køretøjet kører ind, og hvornår parkeringstiden begynder.

Efter endt parkering går parkanten til en betalingsautomat, hvor vedkommende indtaster sin nummerplade og betaler med mønter eller kreditkort eller betaler via mobiltelefon.

Computerworld har allerede besøgt politiet og fortalt om, hvordan nummerpladegenkendelse fungerer. Det kan du læse meget mere om her: Sådan overvåger politiet din nummerplade helt automatisk

Først helt på plads i maj
Per Hedelund, der er administrerende direktør i ITS Teknik, har dog ikke helt lukket aftalen med politiet endnu.

“Vi har vundet udbuddet, men der er stadig en periode på ti dage, hvor der kan gøres indsiger fra de øvrige deltagere,” fortæller han til Computerworld.

Herefter skal de helt præcise detaljer pindes ud af politiet.

“I et udbud er der en masse optioner og priser, der efterfølgende skal defineres af Rigspolitiet. Det skal ske i en workshop. Herefter kan en endelig kontrakt nok underskrives i starten maj,” fortæller han.

Politiet oplyser, at planen forløber efter tidsrammen.

“Køreplanen er nu, at det nødvendige udstyr skal installeres i biler, og det nødvendige it skal bygges op i løbet af sommeren, så vi kan være klar til at tage systemet i brug sidst på året. Det arbejder vi på nu,” fortæller Thomas Kristensen.

Læs også:

Sådan overvåger politiet din nummerplade helt automatisk

It-medie fik adgang til 4,6 millioner skannede nummerplader: Dette afslører data

Posted in computer.

Flere af de store CMS’er er ramt af sårbarhed

Sikkerhedsfirmaet CSIS advarer nu om en ny script injektion-kampagne, som misbruger sårbarheder i populære indholdsstyringssystemer som eksempelvis Joomla og WordPress.

Efter CM-systemet er blevet kompromitteret, placerer it-kriminelle en ondsindet kode på websiden, der sender den besøgende videre til en såkaldt drive-by side, som kan inficere ofrets computer.

.dk går ikke fri
Kongeriget slipper ikke for at blive ramt af sikkerhedsproblemerne.

“I Danmark er en håndfuld hjemmesider kompromitteret, mens der på globalt plan er tale om flere tusinde sider, som flytter trafik til de skadelige domæner,” skriver CSIS i advarslen, og fortsætter:

“Den skadelige kode, som sårbare maskiner tvangsfordres med, er en cocktail bestående af en dropper som henter “Gamarue”, men som samtidig også placerer click fraud-komponenter på systemet.”

Det betyder i praksis, at en inficeret maskine blandt andet bliver bundet ind i et botnet via de skadelige domæner.

Sikkerhedsfirmaets analyse viser, at langt de fleste kompromitteringer i denne kampagne skyldes Adobe Flash, hvilket igen understreger, hvor vigtigt det er at opdatere sine tredjepartsprogrammer.

Kampagnen er bygget op omkring 30 dedikerede domæner, som alle skal betragtes som skadelige.

Læs også:

WordPress-angreb betyder at tusindvis af sider er hacket

Stort hul i meget udbredt SEO-plugin – millioner af websites i fare

Stort angreb mod WordPress kan skabe super-botnet

WordPress-stifter: Kildekoden er blevet stjålet

Posted in computer.

Her tester de om varme servere kan afløse radiatorer

Computere udvikler varme. Varme koster penge, hvilket også gælder gulvpladsen i et datacenter.

Så hvorfor ikke bare hænge computere op i folks hjem, så der kan spares på varmen og gulvpladsen?

Sådan lyder filosofien bag et nyt hollandsk forsøg, hvor fem husstande skal være værter for såkaldte e-Radiatorer, der genererer varme, mens de knuser tal og løser opgaver.

Ideen er født af iværksættervirksomheden Nerdalize, der på grund af varmemangel jokede internt om, at de burde købe 100 pc’er for at holde varmen.

Joken blev til en forretningsvision, siden et crowdfundingprojekt, hvor Nerdalize har rundet det nødvendige biddrag på 400.000 kroner.

Nu er den lille iværksættervirksomhed så gået sammen med det hollandske energiselskab Eneco, der har to millioner kunder, for at udvikle, teste og eventuelt ultimativt sælge e-Radiatorerne.

Det skriver ZDNet.

Kan blive et reelt produkt
Når forskere fra blandt andet Leiden Universitetets medicinske fakultet skal have beregnet komplekse opgaver, kan der ifølge folkene fra Nerdalize også kommer miløbesparelser, som vi hørte om termen ‘grøn it’ for blot få år siden. 

Hvor meget, der spares i varme, på datacentre og ikke mindst på klima-kontoen, kan vi måske få noget at vide om mod slutningen af året, hvor forsøgsordningen rinder ud.

Hvis der er en positiv business case, er energiselskabet Eneco klar til at masseproducere de vægthængte computere.

Flere er i gang
Tanken er dog på ingen måde ny.

Franske Qarnot Computing afprøvede noget tilsvarende i Paris i 2013, mens de amerikanske it-universiteter MIT og Stanford længe har været i gang med lignende øvelser.

Også it-giganten Apple har på en lidt større skala tænkt sig at genbruge varmen fra sit kommende datacenter nær Viborg-egnen til fjernvarme-anlæg til omkring 15.000 jyder.

Herhjemme er det dog ikke muligt at benytte genbrugsvarme fra industri-installationer, uden at betale skat.

Læs også:

Sjællandsk it-firma laver ‘en Apple’ – datacenter skal levere varme til husstande

Posted in computer.

Denne computer kan blive hjernen i fremtidens selvkørende biler

Det tyske bilfirma Audi AG er langt med udviklingen af det såkaldte zFAS-board, som kan blive hjernen i selskabets kommende biler.

Audi udvikler den lille computer sammen med chip-selskaberne Mobileye og Nvidia samt hardware-producenten Delphi. Det bliver sidstnævnte, der skal samle enheden.

Ifølge Audi bliver zFAS-enheden udstyret med både en EyeQ3 mobilprocessor fra Mobileye samt Nvidias nye Tegra K1-processor.

Den lille enhed vil skulle behandle alle oplysninger fra sensorer og kameraer rundt omkring på bilen og i realtid omforme dem til instruktioner til bilens styring.

Skal kunne forbedre sig selv
Selskabet er snart klar med de første udgaver af zFAS, som fra bilerne løbende skal sende data tilbage til Audi, hvor de vil blive behandlet af selskabets systemer, inden de sendes tilbage til bilen igen.

“Her skal data behandles ved hjælp af ‘machine learning’-algoritmer og kunstig intelligens, inden de sendes tilbage til bilen. Dermed vil zFAS-boardet løbende blive udviklet til senere at kunne håndtere komplekse situationer langt bedre,” lyder det fra selskabet.

Det er planen, at zFAS-enheden skal sættes i produktion inden for kommende par år, hvor den som det centrale interface vil skulle håndtere alle funktioner inden for automatisk styring af bilen.

Ifølge Audi vil zFAS-boardet gradvist blive udrullet gennem Audis model-portefølje.

Bilfirmaet betegner udviklingen af zFAS-enheden som en “milepæl på vejen mod de nye automatiske køre-funktioner.”

Der eksperimenteres i dag i stor stil med automatisk styring i bil-industrien.

Fordelen ved automatisk styring er blandt andet, at de automatisk styrede biler vil kunne køre ekstremt tæt på hinanden uden at ramme hinanden, hvilket vil kunne give langt bedre udnyttelse af pladsen på vejene.

I dag er de fleste selvkørende biler baseret på en række forskellige systemer, der er koblet sammen.

Ifølge Audi er zFAS-systemet det første af slagsen, der håndterer samtlige autonome funktioner i bilen under samme digitale motorhjelm i en central domæne-arkitektur, som selskabet kalder det.

“Takket være den høje integrations-grad er det nye board mindre end en tablet-pc,” lyder det fra Audi.

Enheden kan desuden skaleres på flere måder og er derfor fremtidssikret, lyder det fra selskabet.

Læs mere om fremtidens biler her:

2015 i bil-teknologiernes navn: It-firmaerne flokkes om at gøre din bil til en smartbil.

Googles Android-kode indtager din bil: Mød det nye Android Auto

De første billeder: Her er Googles selvstyrende bil – uden rat og pedaler

Sådan undgår Googles selvkørende bil dig i trafikken

Posted in computer.

Rigspolitiet: Danskere mister flere hundredetusinde kroner på dating-svindlere

Romance scam.

Sådan betegner dansk politi et stigende antal online-svindelnumre, der foregår via nettets mange datingsites og sociale medier, og som kan oversættes til noget i retning af ‘romantisk fupnummer’.

Ordensmagten advarer danskerne på blandt andet Facebook mod at lade sig lokke i disse honningfælder, der kan klappe hårdt og ikke mindst dyrt i for offeret.

Juridisk chef hos Rigspolitiets Nationalt Cyber Crime Center (NC3), Kate Jacquerot, fortæller til Computerworld, at der er flere tilfælde, hvor ofrene mister op mod både 200.000 og 300.000 kroner.

“Romance scam er en art social engineering, hvor folk tror, de har fundet kærligheden. I stedet ender det med, at de taber en masse penge, som de selvfølgelig ærgrer sig gule og grønne over,” forklarer hun og fortsætter:

“Selv efter svindelnumret kan mange ofre ikke slippe håbet om, at svindlerne er gode nok på bunden, så de tror fortsat på kærligheden med denne person. Det viser jo bare, at det er en stærk form for social engineering.”

Fra lyserød sky til blå luft
Kate Jacquerot fortæller, at den typiske dating-svinddel foregår ved, at en udenlandsk kvinde eller mand opretter en falsk datingprofil med et tiltalende foto eller fem og en tekst, der ligeledes er charmerende udført.

Herefter kan andre datingprofiler opleve at blive kontaktet på gebrokkent dansk eller engelsk, der minder mere om en kynisk maskinoversættelse end et reelt forsøg på at skabe kontakt.

Når kontakten først er etableret, vil svindleren forsøge at lokke sit ud offer væk fra datingsitet og over på mail, telefon eller Skype for at undgå at blive opdaget eller spærret på datingsitet.

Hele ideen med den fortsatte kommunikation er at vinde din tillid, så du til sidst overfører penge til vedkommende, der derefter vil forsvinde fra den lyserøde sky og ud i den blå luft.

“Vi har hørt om eksempler, hvor offeret og svindleren har set hinanden på webcam og/eller talt i telefon sammen. Derefter er offeret hoppet i fælderne med lukkede øjne,” siger Kate Jacquerot.

Annonce:


Fælden består ifølge NC3′s juridiske chef helt klassisk i, at svindleren fortæller, at de har et sygt familiemedlem og skal bruge penge på hospitalsregninger. Andre skal bruge penge til visum for at komme til Danmark – eller noget helt tredje, der udløser en pengeoverførsel.

Sådan spotter du svindlerne
Antallet af kærlighedssvindlere på danske datingsites er stadig ukendt.

Med hjælp fra et kig i romance scam-anmeldelserne, som bliver kategoriseret inden for mange forskellige svindel-koder internt hos politiet, anslår Kate Jacquerot, at der stadig er under 50 grelle tilfælde om året.

“Her drejer det sig om sekscifrede beløb. Vi ved dog ikke, hvor mange der bliver snydt for nogle få hundrede eller tusinde kroner, så vi regner med, at der er mange ‘mørke’ tal i regnskabet,” forklarer hun til Computerworld.

Politiet råder folk på netdating-sites og sociale medier som Facebook til at være opmærksomme på uopfordrede henvendelser, der er skrevet på dårligt dansk eller engelsk.

“Den person, som du tror, du skriver med, er ikke nødvendigvis den samme person, som du reelt er i kontakt med,” siger Kate Jacquerot.

Desuden skal du være varsom, hvis en person på et datingsite forsøger at få dig over på en anden kommunikationskanal, da dette kan være et tegn på skumle hensigter.

Og så er der det altid gældende råd, når det gælder online-svindlere, hvad enten de tilbyder kærlighed eller store pengesummer:

“Hvis det virker for godt til at være sandt, er det sjældent sandt,” lyder det fra Kate Jacquerot.

Læs også:
Nigeria-svindlere taler ud: Sådan fupper vi dig

HIV-datingsite får kæmpebøde på 100 millioner kroner for privacy-krænkelser

Posted in computer.