Daily Archives: April 10, 2015

Fra tirsdag den 14. april udruller Microsoft Skype for Business til alle Lync-brugere.

De to programmer smelter således sammen til ét.

Det får betydning for Lync-virksomheders kommunikation fremadrettet, da man benytter brugerinterfacet fra Skype og får adgang til en stor kontaktflade fra Skype.

Samtidig beholder brugerne alle funktionerne med video, opkald og præsentationer fra Lync.

Det fortæller Microsoft.

Læs også: Microsoft afliver Lync: Her er afløseren

400 millioner brugere
Over 300 millioner brugere anvender i dag Skype til at kommunikere med venner og familie på tværs af landegrænser, og 100 millioner mennesker benytter Lync til erhvervsbrug.

I forbindelse med sammensmeltningen får virksomhederne adgang til begge verdener.

Skype for Business bliver automatisk udrullet til Office 365-brugere fra 14. april og kommer i form af en ny klient, ny server og opdateringer til Office 365.

Hvis du ikke kan vente til på tirsdag, er Skype for Business klienten tilgængelig i en testversion.

“Vi forventer, at Skype for Business vil ændre virksomheders måde at kommunikere på og åbne for et helt nyt publikum bestående af millioner af Skype-brugere, der ligger uden for den normale gruppe af forretningskontakter,” lyder det fra Niels Kjelstrup, produkt marketing manager i Microsoft.

Læs også: Microsoft: Derfor ændrer vi Lync til Skype for Business

En af hovedpointerne er, at det skal være lettere at få kontakt med folk overalt.

Lync tilbyder allerede i dag instant messaging og lydopkald til Skype brugere, men Skype for Business tilføjer videoopkald og brugerregister, så man kan finde og ringe til Skype-brugere fra enhver pc, tablet eller smartphone.

Ligeledes kommer en stærkere integration i Office 365 og Windows 10.

Efter sommeren i 2015 lancerer Microsoft nemlig stemme- og videokonferencer direkte i Office 365, hvilket betyder, at Office 365 vil kunne anvendes til al kommunikation – lige fra e-mail og chat til lyd og video.

Du kan læse mere om Skype for business på Microsofts webside.

Læs også:

Microsoft afliver Lync: Her er afløseren

Sådan har nyt Microsoft-produkt ændret hel branche

Microsoft smelter Skype sammen med Lync

Endnu et botnet ser nu ud til heldigvis at være sendt til tælling.

Det er sket efter en fælles, international aktion af amerikanernes FBI og Homeland Security, europæernes Europol og hollandske myndigheder samt sikkerhedsfirmaet Kaspersky.

Malwaren bag botnettet Beebone, også kendt som AAEH, var blevet installeret på 12.000 computere rundt omkring i verden.

Det er relativt få maskiner i botnet-sammenhæng, men Beebone er blevet brugt til ganske alvorlige formål.

Blandt andet er det benyttet til at distribuere malware rettet mod bankerne, ransomware og spyware – heriblandt finder man Zeus, ZeroAccess, Cutwail og CryptoLocker-malware, der også har ramt Danmark på det seneste.

Det skriver sikkerhedssitet Threatpost, som Kaspersky står bag.

DK CERT nævner også storaktionen og skriver, at Beebone-botnettet “anvender et skadeligt program, der ændrer form hver gang, det inficerer en pc” – og det er måske i virkeligheden det, der er det mest skræmmende ved Beebone.

“Det primære formål med Beebone-programmet, der også er kendt som AAEH, VObfus eller Changeup, er at installere andre skadelige programmer. Det betegnes som en polymorf downloader, fordi det løbende skifter udseende – der er registreret over fem millioner unikke varianter,” lyder det fra DK Cert. 

På Threatpost kan man videre læse, at Beebone har været dygtig til at undvige både antivirus-programmerne og internetselskabernes sikkerhed, netop fordi det hele tiden ændrer karakter.

Med den gennemførte aktion har man fået registreret og beslaglagt de domænenavne, der er anvendt af botnettet til kommunikation, og dermed er Beebone – i hvert fald lige nu – skudt i sænk. 

“Alle domænerne, der blev brugt til kommunikation af botnettet, blev beslaglagt, og trafikken fra ofrene til ‘command and control-servere’ blev omdirigeret,” lyder det på Threatpost.

Læs også:

Så er den gal igen: Ny ransomware på spil i Danmark

Er du med i et botnet? Gå på zombiejagt på din pc

Stor-aktion hamrer tyk pæl i hjertet på frygtet botnet

Det Radikale Venstre mistede sidste år sin politiske leder, Margrethe Vestager, da hun i november 2014 startede i jobbet som EU’s konkurrencekommissær.

Med udnævnelsen er hun blevet en af de mest magtfulde politikere for alverdens virksomheder, der sælger så meget som en vingummi i Europa.

Hendes ansvarsområder omfatter alle konkurrence-, kartel- og fusionssager på det europæiske kontinent.

På lydefrit engelsk holder hun åbningstalen på netværkskonferencen Copenhagen Summit-konferencen.

Her har arrangøreren President Institute budt godt 1.500 erhvervsledere fra hele Europa velkommen i Bella Center i København under overskriften ‘Making it big’ og kunne have tilføjet ‘med digitalisering’.

Den danske konkurrencekommisær taler om, at fakta går frem for følelser for at sikre en fair konkurrence i blandt andet den danske Telia-Telenor-fusion. 

Bagefter møder Computerworld kommissæren til en snak om, hvordan hun har grebet jobbet an i de første seks måneder.

Skal Google betale?
På en skala fra 1 til 10, hvor meget fylder informationsteknologi- og telesager i dit arbejde som EU-konkurrencekommissær?

“Det fylder meget, og det kommer til at fylde mere i fremtiden, fordi hele vores økonomi digitaliseres lige fra danske landmænds målinger af jordkvalitet til de store, globale virksomheders forretninger. Så vi er langt over fem.”

Som kommissær skal du blandt andre ting behandle sagen omkring Google, der er beskyldt for at favorisere sine egne produkter i søgningerne og risikerer dermed en bøde på 35 milliarder kroner. Hvad mener du, om Googles måde at drive forretning på i Europa?

“Det har jeg ingen personlige meninger om. Vi er i gang med at undersøge, om klagerne, lige fra shoppingsites til konkurrenter, har ret omkring, at Google skulle misbruge sin magtfulde position.”

Flere forsøg på forlig med din forgænger på kommissærposten har ikke ført noget med sig i en periode på godt fire år. Hvad skal der ske nu? 

“Ja, det er jeg så i gang med at finde ud af. Lige nu skal jeg danne mig et indtryk af Google selv, som jeg allerede har mødt, og de virksomheder, som har klaget over Googles søgeresultater. Når vi kender resultatet af de undersøgelser, så kan vi også sige mere om afgørelsen.”

Undersøgelserne tager ikke længst tid
Der er også en sag på vej omkring Googles mobilstyresystem Android, som går på, Google fremmer blandt andet sin egen korttjeneste. Når man tænker på, at en af Microsoft-afgørelserne tog 16 år, skal vi bare acceptere, at disse afgørelser kan tage årtier?

“Det kan jeg ikke give et generelt svar på, da det er store, komplekse sager med lange retslige efterspil i flere instanser.”

“Selve undersøgelserne om et eventuelt misbrug er ikke det, der tager længst tid. Det er den juridiske efterprøvning. Og det er fuldkommen fair, fordi vores europæiske samarbejde bygger på lov og ret.”

Konkurrencekommissæren Margrethe Vestager er færdig med sin tale på konferencen og får backstage afmonteret sin mikrofon.

Kan der virkelig ikke gøres noget for at fremskynde sagerne?

“Mange virksomheder er meget konstruktive med oplysninger, når det eksempelvis drejer sig om fusioner, fordi de bare gerne vil have fusionen overstået.”

“Når sagerne derimod omhandler misbrug af magtfulde positioner, så synes virksomheder ofte, at det er ret træls. Derfor foregår samarbejdet i disse sager ikke altid lige så hurtigt, som man kunne håbe på.”

Derfor regulerer EU
Kan du ikke som EU-konkurrencekommissær komme til at favorisere europæiske virksomheder frem for eksempelvis kinesiske eller amerikanske virksomheder som Google?

“Nej, jeg kan kun favorisere, at der er en fair konkurrence.”

Hvordan kan amerikanske selskaber som Google og kinesiske virksomheder være sikre på det?

“De kan jo se, hvordan vi arbejder med fakta, og at vi ikke forskelsbehandler nogen.”

Hvorfor skal EU overhovedet ind og regulere de frie markedskræfter?

“Så længe, der er tale om frie markedskræfter, er alt jo godt. Vi har lovgivning til at beskytte os, når der ikke længere er tale om frie markedskræfter.”

“For når du som virksomhed bliver så stor, at du selv kan begynde at kontrollere markedskræfterne, så må vi ind og regulere.”

Vil den måske kommende handelsaftale mellem EU og USA ændre betingelserne for, hvordan en konkurrencekommissær som dig kommer til at arbejde med en virksomhed som eksempelvis Google?

“Ikke umiddelbart, men det er alt for tidligt at tale om nu.”

Margrethe Vestager møder Googles europæiske topchef Matt Brittin backstage til Presidents Institutes konference, og det bliver til nogle høflighedsfraser. 

“Det er jo ikke et personligt opgør,” siger Margrethe Vestager til Computerworld, efter de to parter har sagt farvel til hinanden igen. 

Det bliver næppe sidste gang, at kommissæren og Google-direktøren kommer til at udveksle ‘how are you doing?’-spørgsmål til hinanden.

Vil granske geo-blocking
Giver det overhovedet mening fortsat at tale om landegrænser i denne globaliserede verden, som vi efterhånden lever i?

“Det er virkelig et område, som vi meget gerne vil undersøge nærmere, fordi halvdelen af alle europæere e-handler, men det er kun 15 procent, der handler over grænserne.”

“Derfor er Kommissionen i gang med at undersøge, om vi har sat kunstige handelsbarrierer og geo-blokeringer op for os selv.”

Cloud computing er et område, hvor der netop er grænser. Er der en opblødning af databeskyttelsesdirektivet på vej?

“Det skal diskuteres med flere andre kommissærer i regi af det digitale indre marked.”

Som konkurrencekommissær, hvad er din vision for dette digitale indre marked?

“Først og fremmest, at det kommer til at ske.”

Læs også:

Vestagers rygende varme Google-kartoffel: Så speget er sagen

Google risikerer bøde på 35 milliarder for unfair søgeresultater

Martin Petersen, administrerende direktør, CGI.

I løbet af en enkelt uge har 11 medarbejdere sagt deres stillinger op i it-firmaet CGI – og alle har fået et nyt job hos konkurrenten, Elbek og Vejrup.

Begge firmaer har kontorer i Kolding.

Martin Petersen, administrerende direktør i CGI, er I ved at lukke kontoret i Kolding, eller hvad er der sket i forbindelse med medarbejderflugten?

“Vi er absolut ikke ved at lukke i Kolding. I januar foretog vi en omstrukturering i virksomheden, hvor vi gerne ville flytte fokus en smule fra Microsoft Dynamics til en bredere produktpakke, som vi kan præsentere for vores kunder. Det var ikke alle, der var lige begejstrede for den beslutning,” fortæller han til Computerworld.

Er det grunden til den kollektive opsigelse?

“Det er 11 individuelle opsigelser, der dog er kommet indenfor en uge. Men ja, det er den overvejende begrundelse, vi har fået.”

En svær tid
Hvordan har I håndteret en så massiv afgang på så kort tid?

“Det har også været en svær tid. Men det har også givet os nogle muligheder for at fremme vores nye fokus. Vi har ansat nye medarbejdere, omrokeret eksisterende medarbejdere og så har vi også fået god hjælp af vores partnere til at servicere vores kunder, så de ikke bliver belastet.”

Har I genbesat alle stillingerne?

“Ikke endnu men vi har allerede ansat flere nye folk og arbejder altså også internt med eksisterende ansatte.”

Hvad med kunderne? Er de fulgt med over til konkurrenten?

“Nogle kunder vil naturligvis være knyttet meget tæt til en ansat, og der er sket en lille forskydning, men det er ikke noget, der kommer til at belaste vores regnskab. Andre kunder ser det også som en ny mulighed, og det er jo godt.”

Fri bevægelighed
Hvordan har man det som direktør, når så mange medarbejdere forlader skuden på en gang?

“Det er svært, men det er også en fri verden, og jeg synes man skal arbejde der, hvor man befinder sig bedst. Jeg mener stadig, at vi er en attraktiv arbejdsplads, og det er der heldigvis også mange andre, der gør.”

Så det får ikke indflydelse på Kolding-kontoret på den lidt længere bane?

“Nej, vi har stadig stærk fokus på Kolding og også på Microsoft Dynamics.”

I Danmark finder du CGI’s omkring 650 medarbejdere i Ballerup, Aarhus, Kolding, Herning og Aalborg.

I Computerworlds Navnenyt kan du se hvem, der skifter arbejdsplads.

Læs også

Microsoft: Derfor er det godt at opgradere og udsende nye versioner af Dynamics hele tiden

Nyt job hos KMD eller Netcompany? Fem it-stillinger til folk med viden om SAP, AX eller Dynamics

Om et par måneder kan du – for omkring 70 kroner – slippe for reklamer på Youtube.

Det tyder det i hvert fald på, efter at Youtube har sendt et brev ud til de brugere af Youtube, som selv laver materiale til den gigantiske streaming-platform.

Tjenesten har længe været undervejs, men nu tyder det altså på, at det snart kan være slut med reklamer. 

Beløbet omtales ikke i brevet til de kreative Youtubere, men The Verge har efter en snak med kilder hos Google/Youtube fået af vide, at prisen formentlig bliver omkring de 10 dollar om måneden. Altså cirka 70 kroner.

Tjenesten betyder også, at du vil kunne gemme videoer fra Youtube offline på din mobiltelefon, hvilket kan være meget praktisk, hvis du eksempelvis vil se Epic Rap Battle Of the History, imens du flyver til London.

Penge til Youtube-stjerner – efter lidt tvang
Youtube har for nylig lanceret Youtube Music, som skal gøre det nemmere at finde musikvideoer.

Ligeledes er Youtube i færd med at teste en anden betalingsløsning, hvor du ved at betale 7,99 dollar om måneden, 55 kroner, kan gemme musik fra Youtube på din telefon, 

Den nye abonnementsløsning på Youtube giver nye muligheder for indtjening – ikke bare til Google, men også for de Youtube-brugere, som lever af at lave videoer til deres millioner af følgere.

I øjeblikket tjener Youtube-brugere 55 procent af reklameindtægterne på en given video, mens Youtube snupper de resterende 45 procent.

Den samme fordeling vil fortsætte ved abonnementsordningen, hvor Youtube-stjernerne stadig får 55 procent af reklame-kagen, alt efter hvor mange seere, de har, og efter hvor lang tid seerne ser på deres videoer.

Freemium-løsningen fungerer godt for tjenester som Spotify, hvor du kan lytte til musik med reklamer og betale dig fra dem, men folk er vant til at skippe reklamer på Youtube.

Ville du betale for at slippe for reklamer på Youtube?

Læs også: YouTube leger med ekstrem opløsning til dine videoer

Nye teknologier og leverance-modeller er med til at gøre 2015 til et rigtig godt år for købere af it-services.

Udviklingen betyder også, at outsourcing-leverandørerne har kastet sig ud i en priskrig, vi ikke har set magen til i de seneste 15 år.

Det skriver vores kolleger på det amerikanske CIO.

Steve Hall, partner i Information Services Group (ISG), siger, at prispresset påvirker alle multinationale outsourcing-virksomheder.

ISG Research estimerer ifølge CIO, at der over de næste to år vil blive forhandlet outsourcing-kontrakter for over 700 milliarder kroner, så det er ikke småbeløb, der er på spil i markedet.

Derfor falder priserne
Det mest interessante er dog de teknologiske fremskridt, der er med til at muliggøre, at outsourcing-virksomhederne kan sænke priserne:

“I en vis udstrækning afspejler priskrigene den voksende indflydelse, som robotbaseret proces-automatisering og cognitive computing har,” udtaler Jeff Augustin, chef i outsourcing-konsulentfirmaet Alsbridge.

CIO skriver, at nogle outsourcing-virksomheder i de seneste måneder har budt så meget som 40 procent lavere end deres konkurrenter på grund af nye, automatiserede løsninger.

“I dag har stort set alle aftaler, vi ser, et element af automatisering inkluderet, og det er er med til at drive priserne signifikant ned på tværs af markedet,” siger Jeff Augustin videre.

Det er blandt andet på områder som infrastruktur-support, vedligehold af applikationer og business process outsourcing, at virksomhederne i øjeblikket er i stand til at skære i omkostningerne, fordi der blandt andet er behov for færre medarbejdere.

Samtidig er cloud computing også med til at åbne for nye leverance-modeller med forskellige pris- og risiko-profiler, lyder det i artiklen hos CIO.

“Det store antal outsouring-kontrakter, der står til at skulle fornyes, kan fungere som en accelerator eller blive vendepunktet for et bredt cloud-gennembrud,” udtaler Steve Hall, partner i Information Services Group (ISG).

Læs også:

Sådan benchmarker du din it-outsourcing og får mest ud af din investering

Sådan sikrer du dig en frugtbar outsourcing-aftale