Daily Archives: April 20, 2015

Stortest af 22 programmer: Her er det bedste antivirusprogram lige nu

Den uafhængige sikkerhedsorganisation AV-Comparatives, der har specialiseret sig i at se antivirusproducenterne efter i sømmene og teste om de holder, hvad de lover, har testet 22 programmer.

Selskabet kan derfor konkludere hvilken anti-virusprogrammer, der er de bedste lige nu.

Fokus i denne test har været på detektionsrate, eller med andre ord, hvor mange procent af de ondsindede koder programmerne kan opdage i dagligt brug.

Områder som brugervenlighed eller pris har således ikke været elementer i bedømmelsen af programmerne.

Det er ikke alle producenter, der har haft lyst til at deltage eller mulighed for at være med. Det er således ikke en komplet test, men et solidt overblik over 22 meget benyttede programmer i hele verden.

Alle produkter er opdateret umiddelbart før, at testen er løbet at stablen, de havde internet/cloud-adgang under testen, hvor 131.189 malware-programmer af nyere dato er kørt gennem de 22 testede antivirusprogrammer.

Antivirusprogrammerne er blevet afviklet på en pc med Windows 7 SP1 64-bit.

Her er vindere og tabere
AV-comparatives har opgjort detektionsraten i dette skema.



Kilde: AV-Comparatives.

Annonce:


Bedst ser det ud for Avira og russiske Kaspersky, men med F-Secure, Bitdefender, BullGuard og flere andre programmer er lige i hælene på de to vindere i marts-testen.

Nederst i skemaet ligger Microsoft med det lidt kedelige tal 86,3 tilknyttet resultatet.

Et andet element, man også bør tage med i sine overvejelser, handler om falske positiver, altså om antivirusprogrammet råber alarm uden grund.



Oversigt over falske positiver. Få er godt. Kilde: AV-Comparatives.

Her er der byttet plads på top og bund da Microsoft har lagt sig i spidsen. Den lave detektionsrate bør dog give rum for eftertanke.

Topscoren Avira kravler omvendt langt ned af listen med hele 44 falske positiver i testen.

Da test af antivirusprogrammer nødvendigvis må være baseret på kendte trusler, kan man naturligvis altid diskutere om de også kan fange fremtidens malware.

Men test af denne type giver et godt overbliksbillede over situationen lige nu og et vink med en vognstang om hvem, der har styr på trusselsbilledet og den nødvendige teknologi til at stoppe problemerne.

Læs i øvrigt også: Ineffektiv og gammeldags: Har antivirus overhovedet nogen fremtid?

Du kan finde maser af testresultater gennem en lang periode og med forskellige kriterier som fokusområder på AV-Comparatives webside.

Læs også:
Stortest: Her er den bedste malware-beskyttelse til din Android-mobil

Stortest: Her er den bedste antivirus til Windows 8

Stortest: Her er den bedste antivirus til Mac

Test: Så god er din antivirus til at fange phishing

Stortest af antivirus-programmer til din smartpone

Posted in computer.

Forbrugervagthund anmelder TDC efter ulovlige opkald

Den nye forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen begyndte 1. marts, og hun har halvanden måned efter politi-anmeldt telegiganten TDC.

Politianmeldelsen er sket efter, at tre af teleselskabets kunder er blevet ringet op uopfordret af TDC-folk, der havde et godt tilbud.

Efterfølgende har kunderne klaget til Forbrugerombudsmanden, der i den forbindelse kontaktede politiet med henblik på at få ordensmagten til at efterforske i sagerne.

Kunder ryster på hovedet
TDC har tidligere oplyst, at den ene kunde havde givet sit samtykke til at blive ringet op i forbindelse med deltagelse i en kanal-afstemning. En anden gav samtykke, da han fik udleveret sit SIM-kort i en TDC-butik.

Ifølge Forbrugerombudmandens hjemmeside har begge kunder afvist TDC’s forklaring.

I det tredje tilfælde blev en kvinde ringet op og tilbudt et nyt produkt, selvom det kun var hendes mand, der havde givet samtykke til at blive kontaktet telefonisk.

Kan blive til en bøde
Forbrugerombudsmanden skriver følgende på sin hjemmeside:

“Ifølge forbrugeraftaleloven må virksomheder som udgangspunkt ikke ringe forbrugere op med henblik på salg, medmindre forbrugerne selv har bedt om at blive kontaktet. Et samtykke til telefoniske henvendelser skal være en udtrykkelig og utvetydig anmodning om at blive ringet op.”

Derfor angives der også, at en overtrædelse af teleforbuddet straffes med en bøde, der i en lignende sag mod TDC-selskabet Telmore havnede på 25.000 kroner.

Og noget kunne tyde på, at TDC også må punge ud i dette tilfælde.

“Det skal altid stå klart for forbrugerne, hvis de giver samtykke til at blive ringet op med tilbud på produkter. Efter min opfattelse har TDC ikke oplyst disse forbrugere tydeligt om, at de takkede ja til at blive kontaktet via telefon,” udtaler den nye forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen på sitet.

Læs også:
Stort smæk: Kendt dansk webbutik betaler danmarkshistoriens største spam-bøde

El-selskab får bøde på 70.000 kroner for syv ulovlige opkald

Fona får bøde sendt i nakken efter spam-udsendelser

Posted in computer.

Pensionskasse for 10.000 TDC-ansatte kæmper for at få tabte penge tilbage

Pensionkassen for 10.000 tidligere og nuværende TDC-ansatte, TDC Pensionkasse, er blevet rodet ind i et kæmpe-krak i den portugisiske bank-sektor, som står til at koste pensionskassen et betydeligt beløb.

Ifølge Børsen udlånte pensionskassen i sommeren 2014 nemlig 100 millioner dollar til den portugisiske bank Banco Espirito Santo.

En måned efter gik banken konkurs.

TDC Pensionkasse sagsøger nu ifølge Børsen sammen med 12 andre investorer den portugisiske centralbank for at få pengene tilbage.

Pensionskassens investeringsdirektør, Flemming Jacobsen, siger til avisen, at centralbankens ageren har været helt uforudsigelig.

“Vi er forundrede over, at en investering i et EU-land kan ende på denne måde,” siger han til Børsen.

Han fortæller, at sagen under alle omstændigheder ikke vil have nogen betydning for pensionskassen, som ifølge ham har en ‘solid kapitalbase.”

Posted in computer.

"På vej hjem i bilen fik jeg en tåre i øjet af stolthed og glæde over, at den nu endelig var hjemme"


Mit livs vigtigste møde fandt sted hos Miracle for et par år siden, hvor jeg havde hævet hele min pensionsopsparing for at satse 100 procent på mit nystartede firma, ITvagt ApS.

På det tidspunkt var der penge tilbage til tre måneder.

Jeg kommer fra en bagggrund som system-administrator, og der er altså et stykke vej fra den baggrund til at være direktør og sælger. Jeg har været igennem en hård læringsproces, hvor jeg for eksempel på det tidspunkt havde ringet til mere end 300 virksomheder for at præsentere mig.

Så ringede Lenn Mikkelsen fra Miracle for at arrangere et møde.

Det er jo altid sådan, at jo mere, man gerne vil noget, jo mere nervøs og spændt på situationen bliver man, så jeg vurderede det var bedst i første omgang at sende min ven og tidligere kollega, Michael Nielsen, for at opnå det bedst mulige resultat ved det første møde med Lenn Mikkelsen.

Jeg tog så efterfølgende derud for at underskrive kontrakten, som altså dermed blev ITvagt’s allerførste ordre.

På vej hjem i bilen var jeg simpelthen bare ovenud lykkelig, og jeg fik faktisk en tåre i øjet af stolthed og glæde over, at den nu endelig var hjemme og over, at hele drømmen om at være iværksætter og starte noget op faktisk kunne lade sig gøre.

Mødet med Lenn Mikkelsen betød, at firmaet kom godt fra start, og den tillid og forståelse af situationen, som vi blev mødt med, har gjort, at tingene er gået, som vi håbede på.

I dag har Miracle været kunder i to år, og Lenn Mikkelsen er blevet en god sparringspartner.

Jeg kan ikke udtale mig om, hvor mange kunder, ITvagt har i dag, men dagligt hjælper vi Miracle, ProActive og Basecare med nogle af deres kunder, og vores 24/7 løsninger anvendes af blandt andre en større dansk bank, Siemens og Hjemmeværnet. Vi er seks personer inde over i dag. Folkene er ikke fastansatte, men trækkes ind efter behov.

Jeg har levet af firmaet i det seneste halvandet års tid. Men jeg er altså ikke begyndt at betale penge tilbage til min pensionsordning endnu, for jeg lægger alle pengene til firmaets udvikling og til min sælger.

Det er Lenn Mikkelsens skyld, at jeg i dag kan arbejde med det, som jeg synes er det sjoveste i hele verden, og på den måde er han nok den it-person, der har haft størst betydning for mig, for uden ham havde jeg sandsynligvis måtte lukke firmaet efter de tre måneder.

Moralen er, at man skal gøre det, som man tror på og elsker at lave, og man skal springe ud i det.

I mit tilfælde gik det i hvert fald, som det skulle, selv om det var på et hængende hår. Nu er situationen heldigvis en anden. ITvagt er på sikker grund og har masser af udvikling i sigte.

Posted in computer.

Frokost med Apple-boss Tim Cook koster minimum en million kroner

Apples administrerende direktør Tim Cook er kendt for, at han spiser sin mad sammen med menige Apple-medarbejdere i it-gigantens kantine.

Men kommer du ude fra og ønsker at diskutere verdenssituationen med Apple-bossen over en frokost, ligger prisen lige nu på godt en million kroner.

Til den pris får du udover frokosten også to VIP-billetter til en Apple-keynote, hvor du vil være æresgæst. Og nå ja, så er maden også inkluderet i prisen.


Alt dette er arrangeret auktionssitet Charitybuzz, hvor donationen går til Robert F. Kennedy Human Rights-organisationen.

Kan løbe op i flere millioner
I skrivende stund ligger frokosten med Tim Cook på et bud på 165.000 dollar svarende til 1,2 millioner kroner.

Det er et godt stykke over vurderingen, som oprindeligt lød på 100.000 dollar (705.000 kroner).

Forventningerne er dog, at prisen vil stige, da der endnu er godt 20 dage til, at auktionen lukker.

Det oplyses, at hele fornøjelsen med Apple-chefen gælder for to personer, og den vil vare omkring en times tid. Det kan dog tage op mod et år, før Tim Cook finder plads i sin kalender til frokosten med vinderen af auktionen.

Sidste år deltog Tim Cook også i auktionen, hvor prisen på en eksklusiv frokostaftale havnede på 2,3 millioner kroner, hvilket var en del lavere end det første år med frokostauktionen.

For i 2013 kostede den eksklusive frokost med Apple-chefen 4,3 millioner kroner.

Læs også:
Apple-chef: Jeg vil forære alle mine penge væk inden jeg dør

Posted in computer.

To helt centrale it-begreber er nøglen til din fremtid i it-branchen

ComputerViews: Agil udvikling og Scrum er efterhånden ikke nye fænomener i it-branchen, hvor det i dag er reglen snarere end undtagelsen, at der skal leveres nye versioner og ændringer af systemer og applikationer hurtigt og smidigt.

Man har i årevis talt om den iterative udvikling med løbende leverancer, og på den vis burde der ikke være så meget nyt i to it-begreber, der for tiden anvendes ganske hyppigt hos både it-leverandører og i it-afdelinger: ‘Minimum viable product’ (MVP) og ‘continuous delivery’ (CD).

Men man bør give sig tid til at studere de to begreber/koncepter nærmere af flere grunde:

• Hvis man tager udgangspunkt i it-chefens hoved-agenda i disse år – hvor digital innovation er nøgleordet over dem alle – så har vi her at gøre med en central del af opskriften på, hvordan man i praksis kan levere netop det.

Selvom man har skullet mestre agil udvikling i årevis, bliver kravene og forventningerne til udviklingstempoet skruet voldsomt i vejret – det nødvendiggør eksempelvis modeller som MVP og CD. 

• Samtidig ser vi netop minimum viable products og continuous delivery være omdrejningspunktet hos stadig flere softwareleverandører, eksempelvis Microsoft der bevæger sig væk fra store versions-lanceringer og over mod en løbende udvikling af virksomhedens software.

• Bragt ned i en dansk dagligdags-kontekst handler begreber som minimum viable product og continuous delivery om, hvordan man bliver en mere moderne, fremadskuende, smidig og innovativ organisation i en stadig mere digital verden.

Læs også: It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Time-to-market er altafgørende
Da Computerworld besøgte TDC’s afdeling for udvikling af apps og streaming-løsninger, var netop denne tilgang det mantra, Clara Mai Kunstmann, senior director og chef for TV og OTT i TDC Group, talte varmt for:

“Vi arbejder ekstremt agilt her i alt fra et til tre ugers sprints, og vi laver rigtig mange prototyper. For os er hastighed og time-to-market med fokus på høj kvalitet vores allervigtigste mantra.”

“Vi vil hellere fejle hurtigt og så få det rettet, og vi vil hellere træffe nogle valg end ikke at gøre noget,” fortæller hun blandt andet i interviewet.

Læs også: Kul under kode-kedlerne: Her udvikler TDC alle dine apps og streaming-løsninger

Netop denne ‘fail fast, scale fast’-filosofi hænger nøje sammen med filosofien med minimum viable product og continuous delivery, for hvis man for alvor vil være på forkant med den digitale udvikling, bliver man nødt til at acceptere de risici, der nødvendigvis følger med rollen som digital spidspids.

CIO i DSB, Martin Börjesson, forklarede for nylig i et interview til Computerworld, hvordan han sammen med sin it-organisation forsøger at omfavne og understøtte den digitale innovation.

Han mener blandt andet, at det forudsætter , at man begynder at anskue it-investeringerne på en anderledes måde, end mange virksomheder traditionelt har gjort:

“Det er ikke længere relevant at have et mål med oppetiden. Det er det samme med det der forbandede TCO-begreb (total cost of ownership, red.). Jeg vil ikke have TCO, for det er dødt. Jeg vil have time to value,” forklarede han blandt andet.

Læs også: Dansk CIO: Der er alt for meget fokus på oppetider og udgifter

Her er det svage punkt
Det er imidlertid et skift i både mindsettet og udviklingsmetoder/processer, der kan være lettere sagt end gjort for den it-organisation, der skal levere på de flotte visioner for den digitale innovation.

Rådgivingsfirmaet McKinsey mener, at man derfor både skal i gang med at ændre mindsettet og kigge på de digitale prioriteringer og forretningsmodeller.

“Når it-organisationen bliver bedt om at levere nye digitale funktioner i en hurtigere udrulningscyklus, kræver det et nyt niveau af agilitet og koordination, der kan kræve substantielle, organisatoriske ændringer,” har McKinsey skrevet i en analyse.

Samtidig har McKinsey i en undersøgelse blandt 363 respondenter fra it-organisationer og en gruppe af virksomhedsledere dokumenteret en central udfordring:

Når it-afdelingen selv bliver bedt om at vurdere, hvor god den er til at introducere nye teknologier hurtigere og mere effektivt end konkurrenterne, siger 19 procent, at it-afdelingen “slet ikke er effektiv”, og 24 procent siger “en lille smule effektiv.”

Det er kun fire procent af respondenterne fra it-afdelingen, der mener, at afdelingen er “fuldstændig effektiv”, mens yderligere 14 procent svarer “meget effektiv.”

Læs også: Går du glip af store gevinster: It-chefen kan ikke finde ud af at få indflydelse

Det bringer os tilbage til behovet for at introducere nye begreber, koncepter og metoder i udviklingsarbejdet – og det er her, at MVP og CD kommer ind i billedet.

Definition af de to begreber
Men lad os først se på, hvad der egentlig ligger i de to begreber, der på vanlig it-maner naturligvis er på engelsk.

Minimum viable products: Kort fortalt handler minimum viable products om, at man leverer løsninger, der kun indeholder de vigtigste og mest centrale funktioner, men altså ikke færdigudviklet software.

En af fordelene ved disse “kun lige levedygtige produkter” er, at man hurtigere kan udrulle løsningen til early adopters, der så kan give feedback, så man efterfølgende kan forbedre og udvide løsningen. Dermed kan man også minimere risikoen for at udvikle software, der ikke matcher de behov og ønsker, som brugerne og kunderne har.

Continuous delivery: For at minimum viable product-fremgangsmåden kan fungere i praksis bliver man nødt til at tune både udviklingsorganisationen og brugerne ind på en hverdag med konstante opdateringer og nye versioner af softwaren.

Her taler vi ikke blot om månedlige opdateringer, men snarere ugentlige eller måske sågar daglige. Det handler i høje grad om at optimere de processer, man har for udviklingen og om at automatisere så meget så muligt af arbejdet.

For den almindelige bruger kan dette eksemplificeres med en cloud-løsning, hvor nye funktioner konstant dukker op, ligesom også beta-produkter efterhånden er noget, de fleste brugere kender til.

Annonce:


Sådan ser det ud på dansk
For mange it-organisationer er minimum viable products og continuous delivery en naturligvis forlængelse af det agile udviklingssetup, man formentlig allerede har haft i en del år.

Men det er mere end det: For der er reelt tale om, at man som en helt almindelig dansk it-organisation skal forsøge at matche det, de store internationale it-giganter leverer til brugerne: it-løsninger, der konstant udvikles, udrulles og forbedres.

Herhjemme er Saxo Bank en af de virksomheder, der er længst fremme med at tænke i minimum viable products og continuous delivery.

Mikael Munck, der står i spidsen for afdelingen Technology and Operations – og tidligere er kåret til årets CIO – har forklaret, hvordan Saxo Banks udviklingsmodel bygger på et agilt mindset og et ønske om hurtigere ‘time to market’.

“I løbet af 2014 har vi omstillet hele vores udvikling til, at der ikke er nogen leverancer, der kører over længere tid end tre måneder. Efter tre måneder skal du levere et minimum viable product. Det betyder, at vi efter tre måneder kan trække stikket, hvis det ikke giver det feedback, vi gerne ville have.”

“Selvfølgelig er der projekter, der tager længere tid end tre måneder, men man leverer hele tiden noget, som kan tages i brug i en eller anden form. Mentalt betyder det meget for os i Technology og Operations, og det betyder også meget for vores forretning,” har han fortalt.

Derfor skal du lære at elske MVP og CD
Det bringer os tilbage til den digitale innovation, der står så højt på agendaen i mange it-organisationer og teknologivirksomheder i netop disse år, hvor krisen er lagt bag os, og fokus nu er rettet skarpt på at spotte og udnytte de nye digitale forretningsmuligheder.

Her lyder Gartner anbefaling blandt andet, at du skal sikre, at digitaliseringen kommer i første række.

Det indebærer eksempelvis, at du forholder dig til nye teknologier, der vinder mere og mere indpas.

Og endnu vigtigere: Du skal gå fra kontrol til visioner. Det gamle kontrol-mantra skal erstattes af et visions-mantra, der tager udgangspunkt i, hvordan man får drevet virksomheden frem inden for den digitale agenda.

Spørgsmålet er, om det overhovedet lader sig gøre, hvis man ikke i en eller anden grad tænker i retning af minimum viable products og continuous delivery?

Posted in computer.

Google forlænger levetiden for Chrome til XP – men snart er det slut

Når året 2015 slutter, slutter opdateringerne af Googles Chrome-browser til Windows XP.

Det skriver Googles Mark Larson, der er chef for udviklingen af Chrome, i et blog-indlæg.

Derved udvider søgegiganten sin support til det pensionerede styresystem. Den oprindelige plan var ellers, at der skulle lukkes for ny kode i april i år.

“Vi er klar over, at det ikke er nemt for alle at skifte operativsystem. Millioner af brugere anvender XP hver dag, og vi ønsker, at de fortsat kan have adgang til en opdateret og sikker browser,” skriver han.

Google har faktisk holdt ud længere end Microsoft selv, der lukkede ned for support til XP for et år siden.

Og nu mener søgefirmaet altså også, at det må slutte.

Gammel og utryg
Windows XP blev frigivet tilbage i 2001, så koden har efterhånden en del år på bagen.

Siden april 2014, hvor Microsoft lagde supporten på hylden, er der faktisk kun kommet en enkelt vigtig XP-sikkerhedsopdatering til Internet Explorer 8.

Læs også: Microsoft vender rundt på en tallerken: Sikkerhedsopdaterer Windows XP

Et år (næsten) uden opdateringer betyder, at Windows XP langt fra er sikker at anvende ikke mindst, når man er på nettet.

En mellemløsning for XP-brugerne har været at anvende Chrome som browser på grund af den vedblivende support, men nu lukker den mulighed altså også ved udgangen af året.

For dem, der af forskellige årsager, stadig holder fast i XP kan der måske være trøst at hente i norske Opera eller Mozillas Firefox, der endnu ikke har givet en lukkedato for deres opdateringer.

Andelen af XP-maskiner er faldet markant siden support-lukningen i april 2014, men analysehuset Net Applications vurderede i marts, at der stadig er omkring 18 procent XP-installationer på verdensplan.

I Danmark er tallet ifølge FDIM på lige omkring én procent.

Læs om et dansk firma, der blev hacket vie en XP-maskine her: Hacker kom ind via labelprinter: Tog dansk firmas it-systemer som gidsel

Google er ligeledes i gang med en forvandling af Chrome.

Det kan du læse mere om her: Google Chrome lukker for Java-baseret NemID

Læs også:
10 måder at holde din Windows XP-maskine sikker på

Pc-markedet fortsætter med at krympe kraftigt – XP får skylden

Posted in computer.

Den danske it-branche sukker efter it-folk – mens CSC, IBM og KMD fyrer



Henrik Valentin Jensen, chefkonsulent i ITEK.

For nylig kunne vi her på Computerworld beskrive, hvordan antallet af ansatte hos danske it-giganter som CSC, IBM og KMD rasler ned i disse år.

Det drejer sig rundt regnet om et par tusinde færre ansatte hos de tre it-virksomheder siden 2009-10, og det er ikke slut endnu:

Så sent som i denne uge har CSC meddelt, at der der skal afskediges yderligere 400 medarbejdere, og IBM Danmark har også lige haft endnu en runde med 90 afskedigelser.

Søges: 3.000 it-specialister
Det paradoksale er, at der samtidig er en betydelige mangel på it-folk i den danske it-branche.

ITEK under Dansk Industri har for nylig udgivet en rapport (PDF) om manglen på it-folk i Danmark, hvor man konkret peger på, at der om blot fem år mangler 3.000 it-specialister i den danske it-branche.

Her står der blandt andet:

“Prognosen viser et udækket behov i 2020 på omkring 3.000 kandidater – alene i ITEK-branchen.”

“Til de 3.000, der mangler, skal lægges en ganske betydelig vækst i behovet for it- og elektronikeksperter i resten af økonomien, som følge af en generel teknologisk udvikling i samfundet, bl.a. digitalisering, big data og Internet of Things. Denne gruppe skønnes at udgøre op til yderligere 3.000 kandidater.”

Læs også: Antallet af ansatte rasler ned hos de danske it-giganter


Hvad med alle de fyrede?
Spørgsmålet er derfor, om de virksomheder, der sukker efter it-folk, er gode nok til at gribe fat i dem, der mister jobbet hos eksempelvis CSC, IBM og KMD?

“Selvom vi har et af verdens mest effektive arbejdsmarkeder, kan vi godt gøre mere ved det,” siger Henrik Valentin Jensen, der er chefkonsulent i ITEK under Dansk Industri.

Han forklarer, at ITEK har sat gang i et konkret tiltag med sammen med Prosa, Akademikerkampagnen, Akademikernes A-kasse, IDA og Djøf under Grand Coalition for Digital Jobs i EU.

“Vi spørger vores medlemmer, hvad de mangler, og hvilke faglige udfordringer, de står med i de næste par år – og hvilken type folk det så peger i retning af. Og så laver vi nogle arrangementer, hvor vi forsøger at koble de to ting. Vi er startet op her i april, og det er et samarbejde, vi forventer os meget af.”

Henrik Valentin Jensen mener generelt, at der er gode muligheder for at finde arbejde igen, hvis man mistet sit job i it-branchen.

“Det kan selvfølgelig være svært, hvis der lige pludselig bliver flere hundrede ledige i det samme kvarter i København, der alle har den samme profil. Men hvis det er, fordi CSC træffer nogle forretningsmæssige beslutninger af den ene eller den anden art, betyder det jo ikke, at de her folks kompetencer er forkerte.”

Få for af nogle – for mange af andre
Mener I, at de danske it-virksomheder generelt er åbne nok overfor de forskellige typer af profiler, der findes?

“Helt generelt, ja. De er interesserede i alle, der har kompetencerne. Det, vi også får bekræftet hos virksomhederne, er, at vi mangler dem med meget teknisk orienterede uddannelse, og der er nok for mange, der har de meget brede kombinationsuddannelser indenfor it.”

“Der er ikke noget galt med de menneskers kompetencer til det, de skal lave – de er bare ikke uddannet til det, vi efterspørger rigtig mange af.”

Henrik Valentin Jensen tilføjer, at udfordringerne med mangel på it-folk og især it-specialister er den samme i eksempel Norge og Sverige og i EU generelt, hvor man taler om, at der mangler 900.000 medarbejdere i de kommende år.

Annonce:


Men beskæftigelsen falder jo?
ITEK skriver dog også i rapporten, at beskæftigelsen i ITEK-branchen siden 2009 er faldet fra cirka 98.000 til godt 90.000 ansatte.

“Trods fald i den samlede beskæftigelse, har virksomhederne i branchen ikke været i stand til at rekruttere det antal it- og elektronikkandidater, de har behov for,” forklares det.

Henrik Valentin Jensen fortæller, at den faldende beskæftigelse naturligvis skyldes blandt andet finanskrisen, men i høj grad også, at det er bestemte it-profiler, der er mangel på:

“En del af det, vi har kunnet se er faldet væk, er ufaglærte stillinger, mens beskæftigelsen ikke falder hos folk med højere uddannelser. Efterspørgslen er i højere og højere grad på specialisterne.”

Læs også: Danske it-giganter har skåret ned – men her er bemandingen øget

Nogle af de medarbejdere eksempelvis CSC og IBM har skilt sig af med, er jo netop specialister – men så er det måske på mainframe-området. Hvordan undgår man at blive specialist på et område, hvor der måske ikke er et behov for folk om 10 år?

“Det er selvfølgelig en udfordring, hvis man er så specialiseret, at teknologien på et bestemt område kan dø ud, men der er kun et svar på det her: Efteruddannelse,” siger Henrik Valentin Jensen fra ITEK.

ITEK skriver i rapporten om mangel på it-specialister i Danmark, at en holdbar, langsigtet løsning vil kræve en samtidig indsats på flere områder.

“Optaget til uddannelserne skal øges markant, profilen på en række uddannelser vil skulle tilpasses til behovet, gennemførselsprocenten skal øges, og vi skal kunne tiltrække flere udlændinge med disse uddannelser til det danske arbejdsmarked.”

Posted in computer.