Daily Archives: April 21, 2015

"Jeg har været et dyrt bekendtskab for KMD, men jeg tænker også, at KMD har fået en del ud af det"

Der er ikke meget i den anonyme lavloftede gang, som afslører, at kontorerne lige til venstre er hjemsted for KMD’s it-sikkerhedscenter.

Ifølge KMD er sikkerhedscenteret Danmarks mest moderne og avancerede.

KMD kalder det for Security Analytics Center eller bare SAC´en.

Godt nok har jeg, med KMDs årvågne pressechef et par skridt foran, lige passeret en sikkerhedssluse, hvor mit gæstekort skal godkendes af maskinen.

Men med glasdøre, der slutter i hoftehøjde, er det sandsynligvis kun uvedkommende med hofte- eller rygproblemer, der for alvor ville blive udfordret af slusen.

Men det handler jo altså da også om it-sikkerhed, som  koncernsikkerhedschef Rasmus Theede for et par år siden blev hyret til at levere.

Ingen ridser i lakken
For i modsætningen til Nets, CSC og flere andre store virksomheder, som opbevarer eller behandler personfølsomme oplysninger for det offentlige – og dermed dig og mig – så er KMD tilsyneladende sluppet igennem uden ridser i lakken eller huller i sikkerheden.

Og det er ikke et resultat, som er kommet af sig selv, understreger Rasmus Theede, da vi sætter os ned omkring mødebordet i hans lille kontor i hjertet af KMD’s it-sikkerhedscenter

“Jeg blev spurgt af KMD, hvad det ville koste at bygge en løsning op, som byggede på mine erfaringer fra Forsvaret, A.P. Møller-Maersk og NNIT og som var ‘second-to-none’. Det endte på et to-cifret millionbeløb. Så jeg har været et dyrt bekendtskab for KMD, men jeg tænker også, at selskabet har fået en del ud af det.”

Et hurtigt kig rundt i de lavloftede og lidt anonyme lokaler bekræfter, at pengene helt sikkert ikke er brugt på designermøbler.

I stedet sidder Rasmus Theede på et forholdsvist ydmygt kontor midt mellem de to sektioner, som udgør af KMDs sikkerhedscenter.

I den ene sektion sidder en række travle medarbejdere med headset og sikrer, at kun folk, som er godkendt, får adgang til følsomme informationer. 

Samtidig holder medarbejderne øje med indikationer, som kan vise, at der er et hul i sikkerheden. 

Det kan være hvis en bruger, som normalt ikke rejser, pludselig logger ind fra et andet land. Eller at en bruger logger ind fra København og 10 minutter senere fra Århus.

Det lyder måske basalt, men det er ifølge Rasmus Theede også pointen:




Rasmus Theede

Annonce:


“Der er ingen grund til at købe en masse teknologi, hvis ikke du sørger for at skifte dine passwords. Min erfaring er desuden, at langt de fleste angreb vi ser, ikke har noget med avanceret teknologi at gøre. Det er fordi, folk glemmer at patche. Vi ser stadig angreb som SQL Slammer fra 2001. Det er en 13-14 år gammel patch, som stadig ikke er lagt på noglemaskiner et sted derude.”

Samtidig understreger sikkerhedschefen, at folk i it-branchen sjældent i sig selv udgør at sikkerhedsproblem:

“På trods af tys-tys sagen [om de lækkede Dankort-oplysninger fra Nets til Se & hør, red.] ser vi ekstremt få datatab, som er forårsaget af folk i it-branchen. Det er under en procent af tab af data. Men i det offentlige er datatab forårsaget af menneskelige fejl i måske 25-30 procent af tilfældene – og fejlene sker nok primært grundet manglende kendskab til procedurer, systemunderstøttelse og lignende.”

Udover at beskytte KMD mod angreb står sikkerhedscenteret også for KMD’s interne revision af sikkerheden og uddannelsen i sikkerhed i hele koncernen.

“Selv vores direktion er blevet undervist i sikkerhed og skulle bestå en prøve. Og det virker. For nylig havde vi et målrettet angreb mod ni  personer med en falsk pakke-mail. Ingen klikkede på den.

Netop balancen mellem sikkerhed og en agil forretning er vigtig at have sig for øje, understreger Rasmus Theede, som refererer til KMD’s administrerende direktør, Eva Berneke.

“I stedet for at blokere, så uddanner vi og løfter folk. Vi siger her, at forretning er guld – og sikkerhed følger efter. Forstået på den måde at sikkerhed er til for at beskytte forretningen, for ellers tjener vi ingen penge. Og bliver det hele for rigidt, opstår der skygge-it som modsvar.”

Adskilt fra drift og salg
Selve KMD’s sikkerhedscenter er fuldstændigt adskilt fra driften af KMD’s øvrige systemer.

Det samme er salget af centerets ydelser og de mere drift-orienterede sikkerhedsopgaver som for eksempel vedligeholdelsen af antivirus.

Målrettede og sofistikerede angreb kommer derimod ind til den anden del af KMD’s sikkerhedscenter – der, hvor sikkerhedsfolkene for alvor kommer under motorhjelmen på angrebene.

Rent sikkerhedsmæssigt har KMD over 20 forskellige lag til at beskytte koncernens mange løsninger. Tommelfingerreglen er, at hver løsning skal beskyttes af minimum tre aktive og virkende lag, før Rasmus Theede er helt tilfreds.




Ingen mikrofoner, is eller kameraer i overvågningslokalet.

Annonce:


Der er også derfor at afdelingen på faste ugentlige møder – og når nye trusler opstår akut – mødes for at sikre, at der altid er tre lag af beskyttelse. Og at lagene virker.

Den viden kommer både fra erfaringen fra de – dyre – eksperter, som KMD har ansat i afdelingen og fra den viden, som sikkerhedsfolkene hele tiden får fra de aktive angreb.

“Vi fanger 20-30 angreb om dagen, som vi inspicerer i en sandbox”, svarer Rasmus Theede på spørgsmålet om, hvor travlt centeret egentligt har.

Han understreger, at netop fraværet af drift gør, at der kan fokuseres på sikkerhed og læring.

“Historisk set bruger man 80 procent af sin tid på forsvar. Vi bruger nok en tredjedel på forsvar, en tredjedel på at kigge i log og en tredjedel på at forbedre vores kontroller – der hvor vi lærer af hvad der sker. “

Og opgaverne – og truslerne – er meget varierende og går fra at afvise angreb fra hvad Rasmus Theede lidt hånligt kalder script kiddies og wannabees til at ændre den måde, som KMD tilgår selskabets mainframes på.

Det er noget, som KMD endte med at måtte etablere uden IBM. og som har kostet hvad Rasmus Theede blot kalder “et millionbeløb.” 

Men det er samtidig penge, som i lyset af CSC-sagen, hvor netop en ældre mainframe blev tappet for personfølsomme oplysninger, nok er givet godt ud.

Annonce:


Har Rasmus Theede et motto, så må det være, at sikkerhed koster.

Det er også sandsynligvis derfor, at der ifølge Rasmus Theede ikke findes et tilsvarende sikkerhedscenter i Danmark.

Og det faktum er en del af appellen, når KMD skal sælge sikkerhedscenterets ydelse til nye og eksisterende KMD-kunder.

Samtidig understreger koncernsikkerhedschefen, at lønniveauet på sikkerhedsområdet typisk er i et sådan leje, at kommuner og mange mindre virksomhed ikke altid kan følge med.

Ud over at have penge i banken, hvad skal man som virksomhed eller organisation så egentlig se efter, når man ansætter interne folk eller leder efter en leverandør?

“Erfaring tæller inden for det her område”, understreger Rasmus Theede.

“Det er svært at finde kompetencerne til det her. Vi har heller ikke kunne finde et produkt, som kan alt det, som vi gerne vil. Der er man nødt til at stykke noget sammen af flere. Der er ingen one size fits alle. Vi siger heller ikke, at vi er helt sikre. Og hvis der er en leverandør som siger, at han er 100 procent sikker, så mener jeg, at man skal finde en anden,” siger Rasmus Theede.

Læs også: Fem råd – Det skal du vide som it- og sikkerhedsansvarlig i virksomheden

Posted in computer.

Dansk app-udvikler har prøvet Apple Watch: Så stort er potentialet



Ole Gammelgaard er partner i det københavnske app-udviklings-firma Shape.

24. april lander de første forudbestillinger af Apple Watch hos kunder i blandt andet USA, Tyskland og Storbritannien.

Men allerede siden 10. april har det været muligt at prøve uret i udvalgte Apple-butikker i USA, Europa og Asien.

En af dem, der har haft mulighed for at prøve uret før tid, er den danske app-udvikler Ole Gammelgaard, der er partner i appudviklingsfirmaet Shape

Han har ligesom de fleste andre app-udviklere været i en svær situation gennem de seneste mange måneder, hvor han har været nødt til at arbejde med at udvikle apps til Apple i en software-simulator uden mulighed for at prøve uret.

“Da jeg prøvede uret, blev jeg især overrasket over størrelsen på den mindste udgave på 38 millimeter. Skærmen er så lille, at det ind i mellem var svært for mig at ramme ikonerne på touchskærmen med mine fingre. Størrelsen på uret på 42 millimeter virkede mere passende. Som app-udvikler bliver man i det hele taget overrasket over størrelsesforholdet, og over hvor stor teksten skal være, før man kan læse den,” siger han til Computerworld.

Mangel på “native apps” sløver uret
I december 2014 udgav Apple udviklingsværktøjet WatchKit, der gør det muligt at udvikle apps til Apple Watch.

Indtil videre er det ikke muligt at udvikle såkaldte “native apps”, men i stedet såkaldte “exentions” til apps.

Det vil sige, at appsene bliver installeret og afviklet fra brugerens iPhone, der er tilkoblet iPhonen via en bluetooth-forbindelse. 

Ole Gammelgaard forventer dog, at Apple allerede til den årlige udviklerkonference WWDC i juni vil præsentere et udviklingsværktøj, der gør det muligt at udvikle apps, som kan afvikles direkte på uret.

Umiddelbart vil brugerne næppe fornemme den store forskel på de to typer apps.

For selv om de apps, der er tilgængelige i øjeblikket, er extensions, så ligner og opfører de sig som almindelige apps.

I de første anmeldelser af Apple Watch er uret dog blevet kritiseret for at være langsomt, når det afvikler tredjepartapps.

Det er noget, som Ole Gammelgaard også oplevede, men han vurderer, at problemerne bliver afhjulpet, når det bliver muligt at afvikle apps direkte på Apple Watch.

“Overordnet set mener jeg, at hastigheden er okay. Men jeg oplevede det dog helt klart som en begrænsning, at der skulle sendes ting frem og tilbage mellem uret og telefonen via bluetooth,” siger han.



Der er allerede udviklet en del tredjeparts apps til Apple Watch, men de bliver af mange anmeldere kritiseret for at være for langsomme. På billedet ser vi en app for den amerikanske hotelkæde Starwood , der gør det muligt for brugerne at låse deres hoteldøre op via urets NFC-chip.

Annonce:


Apps bliver mindre centrale på uret
Med Apple Watch har Apple også lanceret et helt nyt styresystem, der adskiller sig væsentligt fra iOS på iPhone og iPad.

En af de væsentlige forskelle for app-udviklerne er ifølge Ole Gammelgaard, at apps ikke får helt så prominent en placering på uret, som det er tilfældet på iPhone og iPad. 

Ole Gammelgaard forklarer, at urskiverne er det første, du ser, når du tænder for skærmen på et Apple Watch.

Ønsker at du at se dine apps, skal du foretage en aktiv handling og trykke på urets såkaldte krone for at få adgang til dine apps.

“Det er lige modsat iPhone og iPaden, hvor app-skærmen er centrum for brugerfladen. Derfor kan jeg godt forestille mig, at tredjeparts-apps kommer til at spille en lidt mindre rolle på Apple Watch, ” siger han. 

Digital urkrone er ikke en revolution
Når Apple præsenterer en helt ny produkttype har virksomheden også for vane at lancere en helt ny måde at betjene produktet på. 

På den første Macintosh var musen den store nyhed, på iPoden var det clickwheelet, på iPhone og iPad var det multitouch-teknologien og på Apple Watch er det den såkaldte “Digital Crown”. 

Den er inspireret af den traditionelle urkrone, som vi kender fra et almindeligt ur, hvor den bruges til at stille urviserne. 

Kronen bruges til scrolle igennem lister, zoome ud og ind og i Apples egne apps kan det også bruges til andre justeringer. Eksempelvis når man skal indstille lyden. 

Men er det helt rimeligt at sammenligne Digital Crown med de nyskabende såkaldte “input devices”, som Apple tidligere har præsenteret? 

Ikke helt, mener Ole Gammelgaard

“Digital Crown er ikke så centralt for betjeningen som eksempelvis clickwheelet var på iPoden. Apple vil gerne fortælle den historie, men ikke desto mindre er det stadigvæk urets touchskærmen, som du bruger mest,” siger han.

Annonce:


På trods af det er han alligevel imponeret af den digitale urkrone.

“Det fungerer rigtigt godt, og du oplever, at kronen har en rigtig god og lidt viskøs modstand, når du drejer på den. Det skaber en god balance, hvor man ganske vist kan dreje den hurtigt, men hvor der også stadigvæk er så meget modstand, at den ikke begynder at spinne ukontrolleret,” siger han. 

Udover Digital Crown har Apple også introduceret en teknologi ved navn “Forcetouch”. 

Forcetouch er en ny berøringsfølsom teknologi, som Apple har introduceret med Apple Watch, der eksempelvis gør det muligt for skærmen at registrere, hvor hårdt du presser på skærmen. 

De mange betjeningsmulighder kan betyde, at uret vil føles lidt mindre intuitive end, hvad folk normalt forventer af et Apple-produkt, vurderer Ole Gammelgaard. 

Kan uret få et uniky økosystem?
Med iPhonen har Apple formået at opbygge et helt unik økosystem, der har været et væsentligt salgsargument for både iPhonen og iPaden. 

Men spørgsmålet er om et smartwatch har så mange brugsscenerarier, at vi vel se et lignende økosystem udvikle sig omkring Apple Watch.

Annonce:


“Det indlysende brugscenarie er selvfølgelig det, som vi allerede kender fra Passbook på iPhone, hvor du kan bruge uret til at checke ind med billetter, boardingkort og den slags. Men jeg synes, at der er gode brugsscenarier for de fleste apps. For i dag konkurrerer apps om brugerens opmærksomhed, og derfor giver det fin mening at bruge uret til at øge apps synlighed i brugerens verden,” siger han.

Her erkender han dog også, at det omvendt er Apples opgave at sørge for at app-udviklere som ham selv ikke misbruger uret, så det bliver et forstyrrende element i brugernes dagligdag. 

Han vurderer dog, at der især er to brugsscenarier, der bliver centrale for brugerne:

“Jeg tror, at notifikationer og messsages bliver afgørende. Det ser vi også ved, at Apple har udstyret uret med en helt særlig knap til kun beskeder,” siger han.

Med Apple Watch er det muligt at sende beskeder via diktering, optage en lydbesked, sende emojis eller ved at tegne figurer på touchskærmen. 

“Jeg havde mulighed for at prøve at sende en besked via diktering på engelsk, og det fungerede rigtigt godt og var meget præcist,” siger han.

Læs også:
Så kom Apple Watch: Her er hvad anmelderne synes

Her er argumenterne: Derfor kan Apple Watch både hitte og floppe 

Danske app-udviklere forbereder sig på Apple Watch: Sådan bliver vores apps 

Posted in computer.

Gik i vasken i sidste øjeblik: Så tæt var Google på at købe Tesla for 40 milliarder kroner

I marts 2013 var der seriøse forhandlinger mellem Tesla-stifter og -direktør Elon Musk og kollegaen Larry Page hos Google.

Forhandlingerne gik ud på, at Google skulle købe Tesla med el-biler på hylderne for seks milliarder dollar – godt 40 milliarder kroner i nutids-kurs.

Samtidig var softwaregiganten klar til at skyde yderligere omkring 35 milliarder kroner ind i en udvidelse af Tesla, mens Elon Musk skulle fortsætte ved roret op mod otte år endnu.

Elon Musk rakte ud
Aftalen mellem Google, Tesla, de to direktører og alle deres advokater foregik i ly af, at Tesla var få uger fra at gå bankerot.

Det fremgår af en ny bog med titlen ‘Elon Musk: ‘Tesla, SpaceX, and the Quest for a Fantastic Future’ skrevet af Bloomberg-journalisten Ashlee Vance, der tidligere har slået sine folder hos blandt andre The New York Times og The Economist.

Forhandlingerne blev ifølge den nye bog om Elon Musk startet af Tesla-iværksætteren, som rakte ud til sin ven Larry Page for at blive købt.

Er mange milliarder værd
Mens advokaterne arbejdede med detaljerne i aftalen, røg Teslas kvartalsregnskab ud, og det viste en sort bundlinje, hvilket fik Elon Musk til at trække salgs-følehornene til sig igen.

Krisen var overstået, og Tesla kan i dag årligt sende tusindvis af sine Model S Sedan-biler på gaden.

Successen har sendt bilfabrikantens købsværdi op på knap 190 milliarder kroner – altså omkring 110 milliarder kroner mere, end Google ville betale for selskabet for cirka to år siden.

Læs også:
Tesla er på vej med et helt nyt og mystisk produkt

Tesla kan få kamp til stregen af ny og magtfuld elbilbygger

Posted in computer.

Mobil-dommedag udskudt: Derfor er Google nødt til at bruge en hel uge på at ændre søge-algoritmen

21. april har i lang tid været en sigtepæl for webmastere, søgemaskineoptimeringseksperter og de milliardvis af mobilbrugere verden over.

Årsagen er, at netop tirsdag 21. april 2015 har været udset til at være ‘mobilegeddon’ - en slags dommedag for hjemmesider, hvor sites uden mobiloptimering bliver sendt om på sekundære sider i mobilsøgninger.

Fra i dag sender Google da også mobilvenlige sites til tops i selskabets søgemaskine, når brugerne benytter en smartphone.

Det er dog ikke sådan, at alting på det mobile internet bliver vendt op og ned fra minut til minut.

“Udrulningen starter i dag, men der er jo rigtig meget indhold på nettet, der skal crawles igennem. Derfor ser vi først den fulde effekt af tiltaget om en uges tid,” forklarer Googles danske talsperson Christine Sørensen til Computerworld.

Danske Bank stadig på toppen
Computerworld har fra morgenstunden dansk tid, hvor klokken har passeret midnat hos Google på den amerikanske østkyst, testet flere af de ikke-mobilopdaterede hjemmesider.

Disse tests viser, at der endnu ikke er sket de store ting, efter Googles storstilede mobilvenligheds-projekt er blevet søsat.

Eksempelvis viser en søgning på ordet ‘bank’ stadig Danske Bank helt i toppen af en søgning på både en Android- og en iPhone-telefon.

Også søgning på ‘byggemarked’ viser byggekæden Bygma på side 1, selvom bygge- og trælasthandlen ikke klarer Googles mobiloptimeringstest på tilfredsstillende vis.

200 signaler i algoritmerne
“I dag er der over 200 signaler på søgealgoritmerne. Hvis vi tager Danske Bank, kan der være ting som mange links, lokale forhold og selve bankens brand, der stadig vil holde Danske Bank i toppen af søgningerne – også efter en uges tid,” forklarer Christine Sørensen.

“Vi optimerer jo ikke mobilsøgningerne for at straffe nogen. Vi er jo egentlig kun interesserede i, at brugerne får de bedste oplevelser, mens vi ikke er der for hjemmesidernes skyld,” fortsætter Googles danske talsperson.

Hun gentager, at søgningerne fra mobiltelefoner i de næste dage løbende vil blive ændret for at fremme mobilvenlige sites, der eksempelvis er optimeret med responsivt design.

Søgninger fra tablets og desktop-computere vil ikke blive ramt af det såkaldte ‘mobilegeddon’.

Læs også:
Google på vej med store ændringer i søge-algoritmen: Det kommer det til at betyde

Google ændrer i søge-algoritmen: Får alvorlige konsekvenser for web-sites

Posted in computer.

Nedturen fortsætter: IBM’s omsætning falder med 12 procent

Den langvarige nedtur for IBM er ikke slut endnu.

Selskabets første regnskabskvartal viser en omsætnings-nedgang på 12 procent i forhold til samme kvartal i fjor.

Samlet omsatte IBM for 19,6 milliarder dollar – 136,4 milliarder kroner – i kvartalet.

Indtjeningen landede på 2,4 milliarder dollar – 16,7 milliarder kroner – hvilket svarer til en nedgang på fem procent i forhold til det samme kvartal et år tidligere.

Mainframe går som varmt brød
Det magre resultat skal ses i lyset af, at regnskabet faktisk har fået et regulært boost af det flotte salg af den nylancerede z13-mainframe, der har ført til en fordobling af omsætningen i mainframe-divisionen

IBM har samtidig store forventninger til selskabets nye mainframe: IBM klar med ny mainframe-computer – z13 bliver et monster

Det ændrer imidlertid ikke på, at det ser dystert ud for IBM’s hardware-division, hvor omsætningen er faldet med 23 procent i forhold til samme periode et år tidligere.

IBM henter to tredjedele af sin forretning i lande uden for USA, og det hjælper ikke ligefrem på resultatet, da dollarkursen er steget i de seneste måneder.

Det betyder, at IBM kan notere mindre i regnskabet per omsat krone i lande uden for USA, da de udenlandske valuta bliver omregnet til dollar i det endelige regnskab.

Ifølge IBM har den stærke dollarkurs så stor effekt på regnskabet, at hele faldet i omsætningen kan henføres til den styrkede dollar-kurs.

Ifølge selskabets finansdirektør, Martin Schroeter, ville omsætningen således have ligget på niveau med omsætningen i kvartalet et år tidligere, hvis dollarkursen havde holdt sig i ro.

Ifølge selskabet er omsætningen på de strategisk vigtige områder som cloud, analytics og mobile, øget med mere end 20 procent i forhold til samme periode et år tidligere.

Til gengæld er omsætningen i service-divisionen faldet med to procent efter der er blevet taget højde for kurs-fald.

Nedtur gennem mange kvartaler
IBM har i flere år været i gang med en meget stor omstrukturering af selskabet. Det samme er andre af de ‘store, gamle’ it-selskaber som Dell, HP og CSC i gang med.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

Ombygningen frem mod en mere agil, cloud- og service-orienteret organisation og væk fra IBM’s klassiske hardware-fokus har ført til faldende omsætning i mange kvartaler i træk.

HP er som konsekvens i gang med at splitte virksomheden op i to, hvilket du kan læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

IBM vil forblive én enhed, men har til gengæld solgt en hel stribe forretningsområder fra, som ikke har leveret den ønskede indtjening.

Senest har selskabet solgt hele sin x86-forretning til Lenovo, hvilket du kan læse mere om her:

IBM har samtidig investeret ganske massivt i udviklingen af blandt andet et helt nyt forretningsområde, nemlig Internet of Things.

Det kan du læse mere om her:  IBM kaster milliarder af kroner ind i stor redningsplan

Samtidig investerer selskabet massivt i etablering af store datacentre samt i et tæt samarbejde med Apple.

Det kan du læse mere om her: Kriseramte IBM satser stort: Pumper 21 milliarder kroner ind i nyt forretningsområde

Læs også:

Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være på vej

Konstant tilbagegang i 11 kvartaler: Her satser IBM på ny vækst efter langvarig nedtur

Posted in computer.

TDC har udsigt til nye kundetab – konkurrenterne er på strandhugst

TDC måtte i 2014 samlet se 113.000 mobilkunder forlade selskabet, og selvom topchef Carsten Dilling har bebudet, at det skal være slut med kundeflugten, ser blødningen ikke ud til at være stoppet helt endnu.

Det er konklusionen fra Sydbank, der har set nærmere på regnskaberne fra 1. kvartal fra Telia og 3, der fortæller en hel del om, hvad vi kan vente os, når TDC senere offentliggør sit kvartalsregnskab.

“Vi forventer, at TDC vil tabe omkring 20.000 private mobilkunder i 1. kvartal 2015,” skriver Sydbank i analysen.

“Både teleselskabet 3 og Telia melder om fortsat fremgang i kundebasen i Danmark. Telia viser meget stærk fremgang i kundebasen,” lyder forklaringen fra banken, der dog samtidig fremhæver, at 3 kun har beskeden fremgang i kundebasen i kvartalet på 1.000 nye kunder.

Telia skovler til gengælg kunder ind i øjeblikket:

“Telia leverer en fremragende start på året, når der udelukkende ses på udviklingen i selskabets mobilkundebase i Danmark.”

“Telia vinder 25.000 nye kunder i 1. kvartal
2015, hvilket er specielt imponerende, da antallet kunder med taletidskort falder med 26.000 i kvartalet. Dermed vinder Telia faktisk 51.000 nye abonnement-kunder i kvartalet, hvilket er en markant acceleration af kundeoptaget i forhold til de foregående kvartaler i 2014.”

Presser priserne i bund
Det sidste af de fire store teleselskaber, Telenor, har endnu ikke aflagt regnskab for 1. kvartal.

Men også Telenor, der jo i øvrigt skal fusionere med Telia, forsøger aktivt at støvsuge markedet for kunder, der kan fristes med et godt tele-tilbud.

“Telenor anvender i øjeblikket en aggressiv prisstrategi med delvis subsidiering af nye mobiltelefoner, hvilket har hjulpet selskabet til at vinde mange nye kunder i løbet af 2014. Det er vores vurdering, at denne prisstrategi vil sikre, at Telenor fortsat vil kunne levere fremgang i sin danske mobilkundebase i 1. kvartal 2015,” skriver Sydbank.

Banken hæfter sig derfor ved, at TDC ser ud til at blive det eneste af de fire teleselskaber med en tilbagegang i mobilkundebasen i 1. kvartal 2015.

“Teleselskabet 3′s yderst beskedne kundeoptag kan dog være en indikation af, at TDC er blevet mere konkurrencedygtig,” lyder det i analysen fra Sydbank.

TDC har en plan
Koncernchef i TDC Carsten Dilling har tidligere forklaret til Computerworld, at selskabet i det store hele vil fortsætte den strategi for at stoppe kundeflugten, som selskabet også kørte efter i 2014.

“Vi kommer ikke til at gøre så meget anderledes, end vi har gjort i 14. Vi tror fuldt og fast på, at den position, vi indtager på mobilmarkedet, begynder at virke – og vi ser, at problemet klinger af.”

“Det er fordi, vores plan virker,” sagde Carsten Dilling tidligere i år til Computerworld.

Læs også:

Carsten Dillings trepunktsplan: Nu skal kundeflugten fra TDC stoppes

Posted in computer.

Tjen kassen: Find huller i Dropbox og scor dusøren

Eksterne sikkerhedsfolk, som finder huller og svagheder i cloud-tjenesten Dropbox, skal belønnes.

Ikke bare med ros, glasperler eller glansbilleder men med kolde kontanter.

Nu vil tjenesten nemlig have skærpet sikkerheden i den populære lagerløsning, hvilket har udmøntet sig i et bug-dusørprogram.

“Ud over test af nogle af de bedste sikkerhedsfolk tror vi samtidig, det er vigtigt, at få så meget hjælp som mulig fra det frivillige sikkerhedsmiljø,” skriver sikkerhedsingeniør i Dropbox, Devdatta Akhawe på bloggen med overskriften: Introducing the Dropbox bug bounty program.

Sikkerheden i en stor løsning som Dropbox er naturligvis altid til debat blandt brugerne, og selv om Dropbox har dannet skole for, hvordan man gemmer i skyen, så kan sikkerheden stadig styrkes.

På firmaets Hall of Fame takker man allerede eksterne personer for deres indsats for sikkerheden.

Flere af disse personer vil nu også få efterbetalt et beløb for opdagelserne. Til sammen vil de modtage 10.475 dollar, svarende til omkring 70.000 gode danske kroner.

Intet loft på dusøren
Det bliver mere og mere almindeligt, at store virksomheder belønner tredjeparter som tester og afdækker svagheder i software.

Læs også: Google tredobler dusør: Scor 90.000 kroner på at finde en bug i Chrome

Dropbox anvender HackerOne-tjenesten til rapportering af huller og til udbetaling af dusør.

Som udgangspunkt er det kun core-applikationerne og udviklingsmiljøet, der ligger indenfor dusør-området.

Men selskabet oplyser også, at bemærkelsesværdige fejl i andre Dropbox-applikationer ligeledes belønnes kontant.

Firmaet sætter ikke en øvre grænse for opdagelserne, men oplyser, at den mindste dusør bliver på 1.500 kroner, og den største udbetaling, som firmaet hidtil har punget op med, er på lige godt 35.000 kroner.

Læs også:
Programmør-mangel får Just-Eat-stifter til at udlove stor dusør

Dusør: Knæk dette netværk og tjen 600.000 kroner

Posted in computer.

Her er op og ned i den store EU-sag mod Google: Afgørelse kan være lige om hjørnet

EU-sagen mod Google begyndte i 2010 med tre adskilte klager over denne. Det var klager, som siden er blevet udvidet med i hvert fald 20 selskaber, og herl kommer den nu officielt indledte undersøgelse mod Google Android.

Klagerne driver i forskellig grad tjenester i konkurrence med Google, men er ofte tillige “kunder” i forhold til søgninger på internettet.

Den lidt specielle relation er en konsekvens af internettets opdeling i horisontale og vertikale søgninger, hvor det første er en generel søgning på nettet efter et emne, som for eksempel flyrejse eller bog, mens det sidste er en speciel søgning mellem forskellige udbydere heraf.

Mens Google nærmest kontroller det første med en markedsandel på 90 procent, er der omfattende konkurrence på det andet, hvor Google kun en mindre udbyder.

Endvidere er det første gratis for brugerne og vanskelig at tjene penge på, hvorfor udbyderne af generelle søgninger må hente sine indtægter andre steder – som for eksempel hos udbyderne af specielle søgninger, der køber sig til bedre placeringer i en søgning.

Fire anklager blev til en og siden udvidet med nye
I november 2010 bekræftede kommissionen at have åbnet en formel undersøgelse af Google for overtrædelse af artikel 102 i EU-traktaten, hvilket vil sige forbuddet mod at misbruge dominerende markedspositioner i forhold til om Google:

- Giver præference til egne relaterede specielle tjenester, når slutbrugerne indtaster et søgeord som for eksempel shopping, hotel eller restauration. I modsætning til betalte reklamer, som fremhæves, kan slutbrugerne ikke se, at Google har en økonomisk interesse i, at trafikken ledes hen til disse tjenester, hvilket er misvisende og konkurrenceforvridende.

- Anvender materiale fremstillet af tredjemand i egne relaterede tjenester som for eksempel brugeranmeldelser, uden accept fra disse. Konkurrenter, som har gjort indsigelser heroverfor er blevet truet med helt at blive udelukket fra søgemaskinen, således at deres tjenester ikke optræder i google-søgninger.

- Indgår eksklusivaftaler med onlineudgivere, således at disse på deres domainsider alene må vise bannerreklamer, der administreres af Google.

- Gør der vanskeligt at bruge konkurrerende produkter parallelt med AdWord, hvorved virksomheder bindes til Google’ internetsøgemaskine, såfremt de ønsker at bestemte ord skal skabe hits ved søgninger.

Det mener kommissionen
Efter at have barslet med en Klagepunktsmeddelelse, der kan betragtes som en form for anklageskift, siden strandingen af den sidste omgang forligsforhandlinger sidste år, udsendte EU-Kommissionen 15. april 2015 endeligt en sådan.

Annonce:


Derved er der nu for første gang sat ord på, hvad kommissionen mener, at Google har begået af ulovligheder, og måske også hvad straffen skal være.

I forhold til de oprindelige klagepunkter, som i fem år havde dannet grundlag for undersøgelser og forligsforhandlinger, er anklagerne i første omgang skåret ned til en enkelt – formentlig det stærkeste heraf uden at de øvrige er opgivet.

Det sidste fremhæves udtrykkeligt i en parallelt udsendt pressemeddelelse.

Derudover modtog EU-Kommissionen i 2013 en ny klage, omfattende Google Android, hvilket tillige nævnes i en pressemeddelelse udsendt samtidig med Klagepunktsmeddelelsen.

Anklagerne er dog kun overfladisk beskrevet, men synes at omfatte forsøg på at sammenkæde forskellige Google tjenester og apps på smartphones samtidig med at producenterne “lokkes” til at præinstallere disse og afholde sig fra at bruge eller udvikle andre open source-udgaver af Android.

Med andre ord forsøger Google altså at sætte sig på nye markeder i takt med at disse opstår.

En ting er at klage, noget andet er at få ret og processen i mellem er langvarig
En ting er at indlevere en klage, noget andet er få åbnet en egentlig sag samt ikke mindst føre den igennem til dom.

Det første er nemt. Det sidste ganske vanskeligt. Processen herimellem i høj grad et spørgsmål om dybden på ens pengepung samt tålmodighed.

Allerede i marts 2013 udsendte EU-Kommissionen dog sin foreløbige vurdering, der identificerede to overordnede markeder omfattende internet-søgninger og online-søgereklamer, hvor det første som allerede angivet kunne opdeles i to undersegmenter omfattende generelle og specielle søgninger.

Der var endvidere tale om adskilte markeder, med en intern forbindelse, og herefter følger det etablerede konkurrencepraksis, at man ikke må anvende sin kontrol med det ene til at sætte sig på det andet.

Annonce:


Når misbruget alligevel ikke er helt åbenbart, skyldes det flere forhold, herunder at Google med introduktionen af Google Shooping i 2012 gjorde opdelingen mellem generelle og specielle søgninger mindre skarp.

Muligvis introduceres en tredje kategori kaldet sammenlignelige søgninger.

Såfremt man eksempelvis ønsker en ny vaskemaskine, kan man via en søgning herpå både finde en række udbydere heraf som for eksempel Elgiganten samt en række konkrete forslag til mulige køb fundet via Google Shooping.

Hvor de første vel nærmest kan sidestilles med en speciel søgning, tillader det sidste forbrugerne at springe et led over og finde de produkter, som reelt efterspørges.

Det er en attraktiv og hjælpsom tjeneste set fra et slutbrugerperspektiv, der blandt andet understøttes af omfattende algoritmer, hvor Google vurderer, hvad vi reelt søger efter.

Derudover er horisontale søgetjenester isoleret en underskudsforretning, hvorfor pengene skal tjenes andre steder. Det kan for eksempel omfatte, at udbyderne af specielle søgetjenester betaler for en bedre placering i søgninger.

Søgningen efter en vaskemaskine vil eksempelvis parallelt producere en liste over udbydere, hvoraf de øverste vil have betalt for placeringen  markeret med et ‘Annonce.’

Alternativt kan de mod betaling komme med i Google Shooping markeret med en ‘Sponsorerede Resultater.

I begge tilfælde har Google altså en økonomisk interesse i tjenesterne, hvilket selskabet dog omvendt ikke lægger skjul på via brugen af mærkerne ‘Annonce’ og ‘Sponsorerede Resultater.’

Vi ved ikke hvordan kommissionens ser på sagen juridisk
Med udsendelsen af Google Shopping har en række faktiske forhold taget en drejning.

Det gælder for eksempel, at nogle af de produkter, som der oprindeligt blev klaget over, ikke eksisterer længere.

Annonce:


Kommissionen beskriver dog en lige linje mellem elementerne i det oprindelige klagepunkt om præferencebehandling af egne tjenester og kritikken af Google Shooping og derved hvordan en række “mindre” tiltag, der afløser hinanden i tid, passer ind i en overordnet strategi om at sætte sig på internettet.

Herefter bliver det afgørende, hvordan adfærden nærmere skal bedømmes juridiske, hvilket vi ikke ved, da EU-Kommissionen ikke offentliggør Klagepunktsmeddelelser.

Alligevel kan nogle vurderinger sammenfattes indirekte via tilkendegivelser til offentligheden.

For eksempel har Google overfor medarbejderne og på blogs fremhævet, at selskabets  markedsandel indenfor specielle søgninger er ubetydelig.

Det er et forhold, som formentlig er korrekt, men juridisk irrelevant, da det mulige misbrug tager udgangspunkt i de generelle søgninger, hvor Google nærmest har monopol.

Mere substans kan hentes i nogle af de akademiske præsentationer og artikler, som parterne – altså både klagerne og Google -  har sponsoreret og umiddelbart åbner disse tre juridiske spor, nemlig:

a) Googles pligt til at levere “søgehits” til en direkte konkurrent, da grænsen mellem generelle og specielle søgninger delvis er kunstig, hvilket formentlig vil være den mest attraktive bedømmelse for Google.

b) Googles pligt til at levere “søgehits” til en kunde, det vil sige en speciel søgetjeneste i konkurrence med Googles tjenester, hvilket også rummer en attraktiv bedømmelse for Google.

c) Googles pligt til at behandle alle lige og ikke lægge falske lodder i vægtskålen i forhold til fremhævningen af søgninger, som Google har en økonomisk interesse i.

Mulighed a) og b) er variationer over den konkurrenceretlige leveringsnægtelse, hvor meget restriktive betingelser forudsættes opfyldt førend et misbrug kan identificeres.

Google har derfor en klar interesse i at få sagen bedømt efter denne.

Annonce:


I modsætning hertil kræves der mindre i forhold til c), som omhandler diskrimination, hvorfor klagerne formentlig trækker i den retning.

Selvom vi ikke kender kommissionens hånd, kom den alligevel til at vise noget heraf i forbindelse med udsendelsen af klagepunktsmeddelelsen.

I et parallelt udsendt Fact Sheet om sagen beskrives det for eksempel, hvordan Google via de underliggende søgealgoritmer systematisk sikrer sine egne interesser en bedre placering ved blandt andet ikke at håndhæve de samme diskvalificerende parametre.

Der er altså grundlag for at identificere diskriminerende elementer, hvilket dog ikke er det samme som at der også foreligger et misbrug, altså noget ulovligt.

Både kommissionen og Google har en stærk interesse i et forlig i lyset af “udfordringerne” med at følge sagen til dørs lod EU-Kommissionen allerede i maj 2012 forstå, at man var interesseret i et forlig.

Det bestod nærmere i, at Google afgav en række tilsagn, der lukkede anklagepunkter uden at det i øvrigt blev endeligt fastslået, om konkurrencereglerne var overtrådt.

Det sidste rummede implicit en gulerod og hele tre gange fremsendte Google derfor forslag til kommissionen, der blandt andet omfattede forskellige mærkninger af søgninger, som Google havde en interesse i.

Det var forslag, som kommissionen hver gang accepterede, men alligevel måtte forkaste efter at have gennemført en ekstern markedshøring.

Udsendelsen af en formel klagepunktsmeddelelse markerer i princippet en ny fase i sagen, da en senere udmåling af bøder og påbud forudsætter en sådan.

Heri sammenfatter kommissionen både sagens mange faktiske forhold og dens juridiske vurdering, som Google så får lejlighed til officielt at svare på.

Annonce:


Herefter vil supplerende klagepunktsmeddelelser formentlig blive udsendt, hvorefter der træffes en formel afgørelse, hvilket potentielt, men næppe reelt, kan omfatte en bøde på op til 10 procent af Googles globale omsætning, det vil sige op til 42 milliarder kroner.

Der er dog flere forhold, der taler imod en stor bøde, eventuelt at kommissionen reelt stadig fisker efter et forlig.

Fire forhold peger på forlig
For det første er tiden reelt med Google.

Udsendelsen af en klagepunktsmeddelelse er et formelt skridt, der ofte følges op med supplerende klagepunktsmeddelelser,  når sagen er kompleks.

I Microsoft-sagen, som rummer mange af de samme aspekter, blev der udsendt hele tre klagepunktsmeddelelser.

Såfremt der i øvrigt tages udgangspunkt heri, kan nogle interessante, men ikke særlig betryggende, tidsrammer skitseres.

Microsoft-sagen blev for eksempel indledt ved en klage i 1998, som herefter i 2000 førte til udsendelsen af den første af i alt tre klagepunktsmeddelelser.

Først i 2004 blev en formel afgørelse dog truffet, som så blev testet ved EU’s særlige konkurrencedomstol i 2007.

Da Microsoft ikke ankede, medførte det lukning af sagen.

Overført direkte til Google-sagen skulle det medføre en afgørelse i 2019, som så skal forbi de to EU-domstole, begge med cirka tre års ventetid, hvilket giver en endelig dom i 2025.

Helt så galt går det næppe, da kommissionen formentlig er forholdsvis langt i bedømmelsen af sagen, hvilket tilskæringen til et enkelt anklagepunkt yderligere har understøttet.

Rygter taler om en afgørelse allerede i sommeren 2015. Der er dog fortsat cirka tre års ventetid ved hver af de to domstole såfremt Google måtte ønske at prøve sit held her.

For det andet er det et faktum, at kommission tre gange har accepteret forligstilbud fra Google samt helt åbenlyst har været under et ganske massivt politisk pres, også internt.

For eksempel har den tyske Kommissær udtalt sig meget åbenmundet om sagen og derved kastet et uheldigt skær over den.

Annonce:


Såfremt kommissionen nu udmåler en rekord-bøde vil det uundgåeligt rejse en række spørgsmål om, hvor upartisk konkurrenceprocessen reelt er, selv hvis denne i øvrigt har været lige efter bogen.

Endvidere fortjener Google formentlig en vis rabat i lyset af de fremsatte forligstilbud, som tilmed er delvis implementeret frivilligt.

For det tredje holder kommissionen ikke blot fast i de tre yderligere klagepunkter, om end man i første omgang alene går videre med et enkelt, men har tillige åbnet en sag vedrørende Google Android.

Her er der formentlig langt mere på spil for Google økonomisk såfremt vi gradvits ser en migrering af brugerne fra fastnet-computer til smartphones og tablets.

I andre sammenhænge ville det unægtelig ligne et oplæg til et hurtigt forlig, og selv om plea bargain ikke findes i EU-konkurrenceret, kan man godt med lidt smidighed nå et stykke af vejen og lukkes sagen på en måde, som alle kan leve med.

Ikke den sag hvor EU står stærkest
For det fjerde har kommissionen muligvis ikke åbnet den formelle sag, hvor man står stærkest, hvilket normal logik ellers ville diktere.

Bedømt alene på baggrund af den indledende præsentation af beskyldningerne mod Google, er juraen formentlig mere klar i forhold til det tredje og fjerde kritikpunkt, hvilket vil sige påstanden om, at Google binder annoncører og virksomheder til sig.

Dominerende virksomheder er normalt per see afskåret herfra, mens juraen jævnfør nærmere nedenfor er mere uklar i forhold til diskrimination.

Omvendt har det sidste punkt muligvis været der, hvor det har været sværest at opnå et forlig, og hvor klagerne har råbt højest.

Kan et gennembrud nu skabes via en formel klagepunktsmeddelelse, er analysen måske, at de øvrige punkter falder i hak og et samlet forlig opnås.

Selv hvis det blev antaget, at Google optrådte både diskriminerende og usagligt, er den juridiske bedømmelse af diskrimination noget rodet.

Faktisk er den så rodet, at kommissionen i 2005 kom til at love en redegørelse herom, hvilket den dog fortsat skylder.

Om sagen lukkes med en eller anden form for blød mellemlanding afhænger i første omgang af, om Google er interesseret heri.

I givet fald skal der udarbejdes og fremlægges en solid pakke, der gør op med de svagheder, som har været indbygget i de forrige.

Derudover er det uklart, hvor stærk kommissionens hånd reelt er.

Selv hvis det blev antaget, at Google optrådte både diskriminerende og usagligt, er den juridiske bedømmelse af diskrimination noget rodet.

Faktisk er den så rodet, at kommissionen i 2005 kom til at love en redegørelse herom, hvilket den dog fortsat skylder.

Selv om kommissionen umiddelbart mener at have en god sag, siden der nu udsendes en formel klagepunktsmeddelelse, kan den forvente hvert et ord i en kommende afgørelse vendt og vejet. Også af andre end Google’ juridiske hold.

Posted in computer.

Sådan kører du med flere skriveborde i Windows 10

Efterhånden som Windows 10 nærmer sig en lancering, lægger Microsoft flere og flere detaljer frem på bordet.

I et nyt blogindlæg beskriver Microsoft, hvordan man kan håndtere virtuelle skriveborde i Windows 10, så man kan køre med flere forskellige skriveborde på samme tid.

“At have skriveborde, der rækker videre end begrænsningerne ved en fysisk skærm, er en god måde at organisere og tilgå grupper af vinduer på,” skriver Microsoft, der tilføjer, at konceptet med virtuelle skriveborde har eksisteret i årevis og i dag findes i de fleste styresystemer.

Alligevel mener softwareselskabet, at det tager oplevelsen med virtuelle skriveborde et skridt videre med Windows 10.

“Da vores team gik i gang med at bygge virtuelle skriveborde ind i Windows 10, gav vi os først tid til at forstå, hvordan forskellige mennesker arbejder med organisering.”

“Eksempelvis ved vi, at der er ‘filers’, der kan lide at dele ting op i undergrupper, og så er der ‘pilers’, der foretrækker at klare opgaverne i en enkelt gruppe. Det ser vi ofte med måden, som folk håndterer email og filstrukturer på. Det samme gælder også for åbne vinduer på et skrivebord.”

Sådan fungerer skriveborde i Windows 10
I Windows 10 bliver det derfor endnu nemmere eksempelvis at oprette et nyt skrivebord ved at klikke på ‘task view button’ (svarer til Alt + Tab på ældre Windows-versioner) og vælge “nyt skrivebord.”

“Ligesom du kan køre så mange applikationer, som du ønsker, er der heller ikke nogen grænse for, hvor mange skriveborde, du kan oprette,” forklarer Microsoft.

Samtidig bliver det nu via Alt+Tab muligt kun at se de vinduer, der er relevante for et givent skrivebord.

Endelig kan man i Windows 10 også trække et vindue over på det skrivebord, man ønsker, hvilket skal gøre arbejdsgangen endnu lettere ifølge Microsoft. 

I videoen herunder fra Windows Central kan du se en demo af, hvordan de virtuelle skriveborde fungerer i Windows 10:

Læs også:

“Gratis” Windows 10 nærmer sig: Og det kan blive dyrt for virksomhederne

Eksperterne helt oppe at ringe: Derfor får Microsoft et stort comeback med Windows 10

Her er Windows Server 10: Derfor får server-styresystemet stor betydning

Tre vigtige facts om Windows 10: Det skal du vide om det nye styresystem

Total forvirring om gratis Windows 10: Nu kommer alle undtagelserne

Posted in computer.

Nokias gigant-køb af Alcatel-Lucent kan få stor betydning for markedet

Det kan få afgørende betydning for konkurrencesitutionen på det globale netværksmarked, at finske Nokia er i gang med at købe franske Alcatel-Lucent.

I sidste uge kom det frem, at der forhandles om en pris på omkring 85 milliarder kroner.

Alcatel-Lucent (der i øvrigt selv er et resultat af fusionen af franske Alcatel og amerikanske Lucent i 2006) er en af de større spillere på markedet for telekommunikations-løsninger, der også tæller selskaber som Huawei, Ericsson, Cisco og Nokias egen netværksforretning.

Kommer Nokias køb af Alcatel-Lucent på plads, vil det derfor i den grad kunne få betydning for konkurrencesituationen på det globale netværksmarked.

Det vurderer Dan Bieler, der er analytiker hos Gartner, i en kommentar.

“Nokias konkurrenter vil ikke alive stå overfor en ny, større konkurrent, men vil også opleve skabelsen af en helt anderledes en,” forklarer Dan Bieler.

Selvom han samtidig skriver, at en sammensmeltning af Nokia og Alcatel-Lucent ikke uden videre vil resultere i et nyt kraftcenter, så ser han samtidig, at det vil kunne ændre ganske meget på markedet.

“Nokia slutter sig til den lille klub af leverandører af konvergerede infrastrukturer,” forklarer han eksempelvis med henvisning til, at netværks- og udstyrsleverandører i dag skal kunne levere Internet of Things-løsninger og næste generations netværksteknologier- og services.

Derfor vil Nokia stå langt stærkere
Det er den type krav fra kunderne, som Nokia ikke på egen hånd kan leve op till. Og det er ikke den eneste fordel, Nokia kan opnå ved at købe Alcatel-Lucent:

“Nokia slutter sig igen til ‘premier league’ indenfor leverandører af netværksløsninger,” skriver Gartner-analytikeren, der blandt andet hæfter sig ved, at Nokias omsætning vil bliver mere end fordoblet – og at Nokia vil blive verdens anden største leverandør af netværksløsninger tl teleoperatører, kun overgået af Ericsson.

“Med den nye størrelse vil Nokia få adgang til stordriftsfordele,” skriver Dan Bieler.

Han fremhæver, at Nokia styrker positionen indenfor 4G og 5G, ligesom selskabet får en række fordele med en bredere geografisk tilstedeværelse – blandt andet bliver Nokia med købet af Alcatel-Lucent den største leverandør af telenetværk i Nordamerika ifølge Dan Bieler.

Annonce:


Gartner-analytikeren vurderer, at Nokias køb af Alcatal-Lucent kommer til at presse både Ericsson, Huawei og Cisco på forskellige måder, og at de alle bliver nødt til at tage højde for den nye situation på markedet.

Nokias måske største rival, Ericsson, har det i øvrigt ikke for nemt i øjeblikket. Den svenske netværks- og telekommunikationsgigant er ved at gennemføre besparelser på cirka ni milliarder svenske kroner med fuld effekt i løbet af 2017.

Det svarer til, at Ericsson skal spare omkring 7,2 milliarder danske kroner over de næste par år.

Ericsson havde sidste år en omsætning på lidt mere end 183 milliarder danske kroner på globalt plan.

Læs også:

Nokia klar til at købe Alcatel-Lucent for op mod 85 milliarder kroner

Fyringer på vej hos Ericsson: Sådan skal der spares milliarder

Posted in computer.