Daily Archives: April 22, 2015

Det er efterhånden længe siden.

Rejsekort A/S blev stiftet helt tilbage i 2003 af en række trafikselskaber med DSB som én af hovedaktørerne.

Siden da er tiden gået, og det er lige præcis et af ankepunkterne i den rapport, som Rigsrevisionen netop har lagt sidste hånd på.

“Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at den endelige version af rejsekortsystemet efter den nuværende leveringsplan bliver seks år forsinket, hvilket har påvirket både rejsekortets brugervenlighed og økonomi negativt,” lyder den kritikken i rapporten.

Rejsekortet kom til at koste omkring to milliarder skattekroner at udvikle, og forsinkelserne har været medvirkende til den prisseddel.

Ikke direkte i forhold til den kontrakt, der blev skrevet i forbindelse med udbuddet, men den forlængede udviklingsperiode har medført højere interne omkostninger i Rejsekort-selskabet.

Ligeledes har forsinkelsen betydet, at der ikke er blevet kradset så mange penge ind som forventet.

Dårlig brugeroplevelse
Det lille plastikkorts brugervenlighed er længe blevet kritiseret af både eksperter og brugere af løsningen.

Læs også: Rejsekortet: Vi er ikke stolte af den nuværende løsning

Brugere af Rejsekortet i 2015. Kilde: Rigsrevisionen.

Også her er Rigsrevisionen tydelig i mælet.

“Brugeroplevelsen og økonomien i den digitale løsning til den offentlige transport hænger tæt sammen,” lyder det i kritikken, der fortsætter:

“De færre kunder på rejsekort har haft store økonomiske konsekvenser for Rejsekort A/S, som har haft markant færre indtægter i perioden 2011-2014. Det har givet store underskud.”

Du kan selv læse hele rapporten om driften af rejsekortet her.

Og det stopper ikke her:

Brugerne oplever nemlig problemer med rejsekortet, selv om rejsekortudstyret i det daglige overordnet fungerer.

Rigsrevisionen vurderer således, at Rejsekort A/S og trafikselskaberne ikke i tilstrækkelig grad har løst brugernes problemer med rejsekortet og koordineret forhold vedrørende det landsdækkende rejsekort.

“Trafikselskaberne har arbejdet meget langsomt med at løse konkrete problemer og sikre ens kundebetjening.”

Den digitale løsning er blevet udviklet alt for langsomt, fordi trafikselskaberne har haft svært ved at blive enige om reelle løsninger og ikke har prioriteret it-løsninger, der tilgodeser kundernes behov, højt nok.

I starten af 2015 er der udstedt 1,1 millioner rejsekort til de danske pendlere.

Som Computerworld tidligere har beskrevet, har teknikken heller ikke fungeret helt efter planen.

Det kan du læse mere om her: Her er forklaringen: Derfor gik Rejsekortet ned med et brag eller her: Brugere ramt af kuk hos Rejsekortet efter stor it-opdatering

Endelig har Computerworld-læserne nomineret og stemt Rejsekortet ind som Årets It-fuser 2013. 

Læs også:
Efter software-opdatering: 2.400 opkald om dagen til Rejsekortet

Rejsekortet har givet dummebøder for 40 millioner kroner

Det er efterhånden længe siden.

Rejsekort A/S blev stiftet helt tilbage i 2003 af en række trafikselskaber med DSB som én af hovedaktørerne.

Siden da er tiden gået, og det er lige præcis et af ankepunkterne i den rapport, som Rigsrevisionen netop har lagt sidste hånd på.

“Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at den endelige version af rejsekortsystemet efter den nuværende leveringsplan bliver seks år forsinket, hvilket har påvirket både rejsekortets brugervenlighed og økonomi negativt,” lyder den kritikken i rapporten.

Rejsekortet kom til at koste omkring to milliarder skattekroner at udvikle, og forsinkelserne har været medvirkende til den prisseddel.

Ikke direkte i forhold til den kontrakt, der blev skrevet i forbindelse med udbuddet, men den forlængede udviklingsperiode har medført højere interne omkostninger i Rejsekort-selskabet.

Ligeledes har forsinkelsen betydet, at der ikke er blevet kradset så mange penge ind som forventet.

Dårlig brugeroplevelse
Det lille plastikkorts brugervenlighed er længe blevet kritiseret af både eksperter og brugere af løsningen.

Læs også: Rejsekortet: Vi er ikke stolte af den nuværende løsning

Brugere af Rejsekortet i 2015. Kilde: Rigsrevisionen.

Også her er Rigsrevisionen tydelig i mælet.

“Brugeroplevelsen og økonomien i den digitale løsning til den offentlige transport hænger tæt sammen,” lyder det i kritikken, der fortsætter:

“De færre kunder på rejsekort har haft store økonomiske konsekvenser for Rejsekort A/S, som har haft markant færre indtægter i perioden 2011-2014. Det har givet store underskud.”

Du kan selv læse hele rapporten om driften af rejsekortet her.

Og det stopper ikke her:

Brugerne oplever nemlig problemer med rejsekortet, selv om rejsekortudstyret i det daglige overordnet fungerer.

Rigsrevisionen vurderer således, at Rejsekort A/S og trafikselskaberne ikke i tilstrækkelig grad har løst brugernes problemer med rejsekortet og koordineret forhold vedrørende det landsdækkende rejsekort.

“Trafikselskaberne har arbejdet meget langsomt med at løse konkrete problemer og sikre ens kundebetjening.”

Den digitale løsning er blevet udviklet alt for langsomt, fordi trafikselskaberne har haft svært ved at blive enige om reelle løsninger og ikke har prioriteret it-løsninger, der tilgodeser kundernes behov, højt nok.

I starten af 2015 er der udstedt 1,1 millioner rejsekort til de danske pendlere.

Som Computerworld tidligere har beskrevet, har teknikken heller ikke fungeret helt efter planen.

Det kan du læse mere om her: Her er forklaringen: Derfor gik Rejsekortet ned med et brag eller her: Brugere ramt af kuk hos Rejsekortet efter stor it-opdatering

Endelig har Computerworld-læserne nomineret og stemt Rejsekortet ind som Årets It-fuser 2013. 

Læs også:
Efter software-opdatering: 2.400 opkald om dagen til Rejsekortet

Rejsekortet har givet dummebøder for 40 millioner kroner

Dell har spurgt knap 5.000 mennesker fra virksomheder i 12 forskellige lande om teknologitrends på arbejdspladsen.

Hvor meget går medarbejdere for eksempel op i at have den seneste teknologi?

Hvor og hvornår arbejder de, hvordan udnytter de den teknologi, der er tilgængelig i dag, og hvilke tendenser ser de for deres arbejdsfunktion i fremtiden?

Svarene peger på, at den traditionelle arbejdsplads er under forandring.

I 1980′erne revolutionerede desktop-computeren måden, vi arbejder på, og det indledte en hæsblæsende udvikling mod optimale arbejdsgange og innovative arbejdspladser.

Her 30 år senere er desktop-computeren stadig en del af mange arbejdspladser, også selvom de mobile enheder, vi i dag kan have i baglommen, kan arbejde lige så hurtigt.

Men den traditionelle ‘arbejdsplads’ er i forandring. Det at være på arbejde er ikke længere ensbetydende med at være på kontoret. Arbejdsopgaver bliver løst i toget, på caféen, ude hos kunderne og derhjemme.

Derfor er krav om mobilitet og den seneste teknologi i dag afgørende for medarbejderne.

Selv om desktoppen stadig er den primære arbejdsstation, er tallet dalende til fordel for mobile enheder.

Derfor er det ikke overraskende, at 60 procent af de ansatte i undersøgelsen bruger mere end én enhed til at udføre deres arbejde.

Ydelsen er det vigtigste
Den mest afgørende faktor for valg af arbejdsenhed er performance, hvor for eksempel batteritid kommer ind på en tredjeplads, mens vægt og design prioriteres lavere.

Det er altså en gennemgående trend, at arbejdspladser i højere grad skal give mulighed for at bruge flere enheder til at udføre arbejdsopgaverne.

I Danmark ser vi også en tendens til øget brug af mobile enheder.

Men det er ikke kun tablets og tynde klienter, der udgør væksten.

Også sessions roaming med levering af desktops og apps ved hjælp af virtualisering på tværs af enheder og operative systemer er i vækst.

Overordnet set har der i undersøgelsen vist sig fire trends, som jeg her og i en kommende klumme vil gå lidt dybere ind i.

Trend 1 – Kontoret er i højsædet, og dog…
Kontoret er stadig stedet, hvor der arbejdes mest, og stort set alle i undersøgelsen bruger tid på kontoret, mens mere end halvdelen bruger minimum 75 procent af deres arbejdstid på arbejdspladsen.

Ifølge undersøgelsen bliver arbejdstiden globalt set fordelt således:

- 29 timer af arbejdsugen bliver brugt på kontoret.

- Fire timer arbejdes der fra en ekstern lokation (for eksempel hos kunder/klienter).

- Fem timer om ugen arbejdes der fra hjemmet.

- To timer arbejdes der fra offentlige steder (for eksempel i forbindelse med transport).

Ydeevnen
Denne spredning i de fysiske rammer for arbejdet er dog ikke en faktor i forhold til de ansattes ydeevne.

70 procent mener, at de udfører deres bedste arbejde inden for kontorets fire vægge, selv om det også er her, forstyrrelser oftest forekommer.

48 procent siger, at deres arbejde ofte bliver afbrudt på kontoret, hvilket også har resulteret i, at hver femte medarbejder regelmæssigt bruger hovedtelefoner.

Trend 2 – Arbejdsliv + privatliv = Livet
Næst efter kontoret er det mest udbredt, at de ansatte arbejder hjemmefra.

Næsten to tredjedele af de adspurgte udfører minimum nogle arbejdsopgaver fra hjemmet, og halvdelen afsætter regelmæssigt noget af deres arbejdstid til at arbejde fra hjemmet.

Derfor har 50 procent af de ansatte fået godkendelse til at bruge private enheder til at udføre arbejdet, men foruroligende nok er det kun halvdelen af disse, der har fået sikret enhederne efter virksomhedens standarder.

Endnu værre er det, at yderligere 43 procent siger, at de benytter private enheder til at udføre arbejdsopgaver hjemmefra, uden at arbejdsgiveren ved det.

Arbejde fra hjemmet gør således også i stigende grad op med den traditionelle 9 til 17-rutine, hvilket faktisk resulterer i en øget produktivitet.

Brugen af mobile enheder uden for arbejdspladsen betyder nemlig, at langt de fleste faktisk arbejder mere, end de ellers ville have gjort.

I Danmark ser vi er en voksende interesse for sikring af mobile data, som efterspørges sammen med selve enhederne. 

Ikke overraskende – men hvordan håndterer vi det?
Udviklingen i arbejdslokation er ikke overraskende, hvis man tager de seneste mange års vækst inden for mobilitet i betragtning.

Men det kræver stadig noget ekstra af it-afdelingerne.

For eksempel et andet fokus i indkøb af enheder, en overvejelse og måske udvidelse af sikkerhedsaspektet.

Samtidig betyder det et skift i grænsen mellem arbejdsliv og privatliv, som for længst er blevet om ikke helt udvisket, så noget mindre tydelig.

Det stiller krav til både arbejdsgiver og medarbejdere om at sikre, at der er en ordentlig balance begge veje.

For mig at se er det første og vigtigste skridt at have en bevidsthed om udviklingen.

Man kan opsætte regler og guidelines for at forsøge at bremse udviklingen, men det er meget mere hensigtsmæssigt at have lidt mere åbne arme og indse, at mobiliteten er kommet for at blive.

Dell har spurgt knap 5.000 mennesker fra virksomheder i 12 forskellige lande om teknologitrends på arbejdspladsen.

Hvor meget går medarbejdere for eksempel op i at have den seneste teknologi?

Hvor og hvornår arbejder de, hvordan udnytter de den teknologi, der er tilgængelig i dag, og hvilke tendenser ser de for deres arbejdsfunktion i fremtiden?

Svarene peger på, at den traditionelle arbejdsplads er under forandring.

I 1980′erne revolutionerede desktop-computeren måden, vi arbejder på, og det indledte en hæsblæsende udvikling mod optimale arbejdsgange og innovative arbejdspladser.

Her 30 år senere er desktop-computeren stadig en del af mange arbejdspladser, også selvom de mobile enheder, vi i dag kan have i baglommen, kan arbejde lige så hurtigt.

Men den traditionelle ‘arbejdsplads’ er i forandring. Det at være på arbejde er ikke længere ensbetydende med at være på kontoret. Arbejdsopgaver bliver løst i toget, på caféen, ude hos kunderne og derhjemme.

Derfor er krav om mobilitet og den seneste teknologi i dag afgørende for medarbejderne.

Selv om desktoppen stadig er den primære arbejdsstation, er tallet dalende til fordel for mobile enheder.

Derfor er det ikke overraskende, at 60 procent af de ansatte i undersøgelsen bruger mere end én enhed til at udføre deres arbejde.

Ydelsen er det vigtigste
Den mest afgørende faktor for valg af arbejdsenhed er performance, hvor for eksempel batteritid kommer ind på en tredjeplads, mens vægt og design prioriteres lavere.

Det er altså en gennemgående trend, at arbejdspladser i højere grad skal give mulighed for at bruge flere enheder til at udføre arbejdsopgaverne.

I Danmark ser vi også en tendens til øget brug af mobile enheder.

Men det er ikke kun tablets og tynde klienter, der udgør væksten.

Også sessions roaming med levering af desktops og apps ved hjælp af virtualisering på tværs af enheder og operative systemer er i vækst.

Overordnet set har der i undersøgelsen vist sig fire trends, som jeg her og i en kommende klumme vil gå lidt dybere ind i.

Trend 1 – Kontoret er i højsædet, og dog…
Kontoret er stadig stedet, hvor der arbejdes mest, og stort set alle i undersøgelsen bruger tid på kontoret, mens mere end halvdelen bruger minimum 75 procent af deres arbejdstid på arbejdspladsen.

Ifølge undersøgelsen bliver arbejdstiden globalt set fordelt således:

- 29 timer af arbejdsugen bliver brugt på kontoret.

- Fire timer arbejdes der fra en ekstern lokation (for eksempel hos kunder/klienter).

- Fem timer om ugen arbejdes der fra hjemmet.

- To timer arbejdes der fra offentlige steder (for eksempel i forbindelse med transport).

Ydeevnen
Denne spredning i de fysiske rammer for arbejdet er dog ikke en faktor i forhold til de ansattes ydeevne.

70 procent mener, at de udfører deres bedste arbejde inden for kontorets fire vægge, selv om det også er her, forstyrrelser oftest forekommer.

48 procent siger, at deres arbejde ofte bliver afbrudt på kontoret, hvilket også har resulteret i, at hver femte medarbejder regelmæssigt bruger hovedtelefoner.

Trend 2 – Arbejdsliv + privatliv = Livet
Næst efter kontoret er det mest udbredt, at de ansatte arbejder hjemmefra.

Næsten to tredjedele af de adspurgte udfører minimum nogle arbejdsopgaver fra hjemmet, og halvdelen afsætter regelmæssigt noget af deres arbejdstid til at arbejde fra hjemmet.

Derfor har 50 procent af de ansatte fået godkendelse til at bruge private enheder til at udføre arbejdet, men foruroligende nok er det kun halvdelen af disse, der har fået sikret enhederne efter virksomhedens standarder.

Endnu værre er det, at yderligere 43 procent siger, at de benytter private enheder til at udføre arbejdsopgaver hjemmefra, uden at arbejdsgiveren ved det.

Arbejde fra hjemmet gør således også i stigende grad op med den traditionelle 9 til 17-rutine, hvilket faktisk resulterer i en øget produktivitet.

Brugen af mobile enheder uden for arbejdspladsen betyder nemlig, at langt de fleste faktisk arbejder mere, end de ellers ville have gjort.

I Danmark ser vi er en voksende interesse for sikring af mobile data, som efterspørges sammen med selve enhederne. 

Ikke overraskende – men hvordan håndterer vi det?
Udviklingen i arbejdslokation er ikke overraskende, hvis man tager de seneste mange års vækst inden for mobilitet i betragtning.

Men det kræver stadig noget ekstra af it-afdelingerne.

For eksempel et andet fokus i indkøb af enheder, en overvejelse og måske udvidelse af sikkerhedsaspektet.

Samtidig betyder det et skift i grænsen mellem arbejdsliv og privatliv, som for længst er blevet om ikke helt udvisket, så noget mindre tydelig.

Det stiller krav til både arbejdsgiver og medarbejdere om at sikre, at der er en ordentlig balance begge veje.

For mig at se er det første og vigtigste skridt at have en bevidsthed om udviklingen.

Man kan opsætte regler og guidelines for at forsøge at bremse udviklingen, men det er meget mere hensigtsmæssigt at have lidt mere åbne arme og indse, at mobiliteten er kommet for at blive.

Den tidligere finske mobilgigant Nokia er bag kulisserne begyndt at varme op til et comeback på smartphone-markedet.

I 2013 solgte selskabet ellers sin mobil-division til Microsoft og indgik samtidig en aftale om, at selskabet ikke ville kaste sig over mobilmarkedet igen før tidligst i 2016.

Samtidig indvilligede Nokia i, at selskabet ikke måtte licensere telefoner før andet halvår af 2016.

Men meget tyder på, at Nokias Technologies med 10.000 patenter under vingerne har gjort klar til netop at udvikle telefoner og licensere dem til en hardware-fabrikant, der kan sælge telefonerne under Nokias brand.

Det skriver recode.net.

Sådan skal comebacket udføres
Indtil videre har Nokia Technologies som den mindste af de tre tilbageværende Nokia-divisioner spyttet to produkter ud.

Det drejer sig om Android-programmet ZLauncher og Android-tabletten N1, der blev luftet på den store mobilmesse i Barcelona tidligere på året og nu solgt under Nokia-navnet i Kina.

Kilder tæt på den finske virksomhed siger dog, at disse to produkter kun er starten fra den afdeling, der har opgraderet på sine ledelsesposter.

Opgraderingen er sket i form af Dolby Labs tidligere direktør Ramzi Haidamus som leder, mens Cisco-chefen Guido Jouret bliver hevet ind som teknologidirektør.

Tanken er her, at Nokia ikke skal genopbygge de samlebånd, som er blevet solgt med til Microsoft. Derimod virker det som om, at selskabet vil designe og udvikle produkterne, som så et andet selskab vil fabrikere, sælge og distribuere.

Udover planerne om et sandt comeback på mobilmarkedet, har Nokia for nyligt lagt en endog meget dyr billet ind på at købe sin franske konkurrent Alcatel-Lucent for at styrke sin position på netværksmarkedet.

Læs også:
Nokia-telefonerne kan vende tilbage – men ikke fra Microsoft

Nokias fald fra tinderne: Sådan mistede giganten grebet

Den tidligere finske mobilgigant Nokia er bag kulisserne begyndt at varme op til et comeback på smartphone-markedet.

I 2013 solgte selskabet ellers sin mobil-division til Microsoft og indgik samtidig en aftale om, at selskabet ikke ville kaste sig over mobilmarkedet igen før tidligst i 2016.

Samtidig indvilligede Nokia i, at selskabet ikke måtte licensere telefoner før andet halvår af 2016.

Men meget tyder på, at Nokias Technologies med 10.000 patenter under vingerne har gjort klar til netop at udvikle telefoner og licensere dem til en hardware-fabrikant, der kan sælge telefonerne under Nokias brand.

Det skriver recode.net.

Sådan skal comebacket udføres
Indtil videre har Nokia Technologies som den mindste af de tre tilbageværende Nokia-divisioner spyttet to produkter ud.

Det drejer sig om Android-programmet ZLauncher og Android-tabletten N1, der blev luftet på den store mobilmesse i Barcelona tidligere på året og nu solgt under Nokia-navnet i Kina.

Kilder tæt på den finske virksomhed siger dog, at disse to produkter kun er starten fra den afdeling, der har opgraderet på sine ledelsesposter.

Opgraderingen er sket i form af Dolby Labs tidligere direktør Ramzi Haidamus som leder, mens Cisco-chefen Guido Jouret bliver hevet ind som teknologidirektør.

Tanken er her, at Nokia ikke skal genopbygge de samlebånd, som er blevet solgt med til Microsoft. Derimod virker det som om, at selskabet vil designe og udvikle produkterne, som så et andet selskab vil fabrikere, sælge og distribuere.

Udover planerne om et sandt comeback på mobilmarkedet, har Nokia for nyligt lagt en endog meget dyr billet ind på at købe sin franske konkurrent Alcatel-Lucent for at styrke sin position på netværksmarkedet.

Læs også:
Nokia-telefonerne kan vende tilbage – men ikke fra Microsoft

Nokias fald fra tinderne: Sådan mistede giganten grebet

Et af Danmarks største it-selskaber, KMD, er klar til at masse-ansætte it-folk her i Danmark, men det er et projekt, der er lettere sagt end gjort.

Det fortæller Michael Holmberg Andersen, der er direktør for KMD Software Center.

“Vi har faktisk 150 åbne stillinger på tværs af KMD – heraf er to tredjedele af dem i softwarecentret.” 

KMD Software Center, der blev oprettet i januar sidste år, leverer udviklingen til hele KMD-forretningen og har, inklusiv nearshore og offshore, 1.200 ansatte.

Det er et antal, der nu gerne skal øges.

“Jeg mangler omkring 100 mennesker i softwarecentret. Det er meget Microsoft .Net’ere, test managers, arkitekter, SAP- og Oracle-folk og projektledere,” siger Michael Andersen.

Derfor søger KMD nye medarbejdere
KMD-direktøren forklarer, hvorfor behovet for nye folk er så aktuelt netop nu:

“Der sker det, at mange af vores ting kommer i udbud igen, og der har vi været så heldige, at vi har vundet en masse projekter på det seneste, som nu skal startes op.”

“Du sidder og arbejder på sådan et udbud i et halvt år – så vinder du det, og 14 dage efter skal du stille med et team på 30-40 medarbejdere. Det gør bare, at vi lige nu har en flaskehals med at få de her folk ind.”

Læs også: Den danske it-branche sukker efter it-folk – mens CSC, KMD og IBM fyrer

Michael Holmberg Andersen er direktør for KMD Software Center.

Men KMD har jo også fyret folk?
Udmeldingen fra KMD kommer, efter at selskabet fra 2009 til 2014 har nedjusteret antallet af ansatte ganske meget.

Der er i den periode blevet 19 procent færre ansatte i KMD – hvilket konkret er 580 færre årsværk i KMD.

Er det så ikke dumt, at I har skilt jer af med en del medarbejdere, når I nu står og mangler folk?

“Man bliver jo nødt til at se på, at vi mistede noget forretning. Derfor blev vi nødt til at afskedige nogle folk, fordi vi ikke havde nok at lave,” forklarer Michael Andersen. 

“De nye systemer, vi vinder, er på nye teknologier, ikke på gamle teknologier. Så der er nok også brug for en omskoling af folk, og det gør vi også aktivt. Så det er begge ting, der er i spil,” lyder svaret fra Michael Andersen, KMD.

Hvad sker der, når du indrykker et jobopslag – får du ikke nok ansøgere, eller er de ikke gode nok, dem der kommer?

“Jeg synes ikke, at de er gode nok. Vi får selvfølgelig en masse, men der er langt imellem succeshistorierne. Det er lidt kedeligt.”

Læs også: Den danske it-branche sukker efter it-folk – mens CSC, KMD og IBM fyrer

Uddanner selv nye it-medarbejdere
KMD har af samme grund nu oprettet sit eget KMD Microsoft Academy, forklarer Michael Andersen.

“Der prøver vi at tiltrække folk ved, at vi certificerer dem. Vi giver dem nogle Microsoft-certifikater, og de kommer igennem et forløb på et år med træning på jobbet.”

“De kan se en karriere i det, og at deres markedsværdi bliver høj. Selvfølgelig håber vi, at vi kan beholde dem, men vi gør det for at kunne tiltrække de dygtige folk. Vi vil gerne gøre noget ekstra for at få de unge, dygtige folk ind.”

Michael Andersen forklarer, at Academy-deltagerne får en løn, der svarer til deres værdi på markedet, og at det ikke er en trainee-stilling, der er tale om. 

Men heller ikke Academy-tiltaget kan løse problemet med, at KMD lige nu ikke kan skaffe de folk, selskabet har brug for.

Har hyret 120 eksterne konsulenter
Hvad er konsekvensen for jer, når I ikke kan skaffe de folk, I skal bruge, til de projekter, I har vundet?

“Det betyder, at vi kommer til at tabe nogle penge på det, fordi jeg så bliver nødt til at bruge eksterne konsulenter.”

“Jeg har omkring 120 eksterne konsulenter inde i øjeblikket, og det driver en enorm omkostning. I forvejen er der et stort prispres på de her projekter, fordi de kommer i udbud.”

Samtidig er KMD i hård konkurrence om de it-folk, der rent faktisk findes på markedet som mulige lønmodtagere, og det har også konsekvenser, forklarer Michael Andersen.

“Der sker helt klart et pres på lønningerne. De ved godt, hvad de er værd. Det er også derfor, jeg både bruger nearshoring og offshoring.”

“Vi har lige oprettet vores eget selskab i Polen, hvor vi nu går ned og hyrer folk.”

KMD har i øjeblikket 100 medarbejdere i Polen, og det tal vil stige til 200 i løbet af året.

Michael Andersen forklarer, at udfordringen med at skaffe de ønskede it-folk i Danmark ikke lader sig løse hverken i denne eller i næste måned.

“Vi laver en masse forskellige initiativer for at få de her folk ind, men det er maksimalt en 30-40 stykker, vi kan få ind om måneden.”

“Hvis der så også er nogle folk, der forlader os, så tager det altså sin tid.”

Stor mangel på it-folk – men beskæftigelsen falder
For nylig kunne vi her på Computerworld beskrive, hvordan antallet af ansatte hos danske it-giganter som CSC, IBM og KMD rasler ned i disse år.

Det drejer sig rundt regnet om et par tusinde færre ansatte hos de tre it-virksomheder siden 2009-10. Så sent som i sidste uge har CSC meddelt, at der der skal afskediges yderligere 400 medarbejdere, og IBM Danmark har også lige haft endnu en runde med 90 afskedigelser.

Det paradoksale er, at der samtidig er en betydelig mangel på it-folk i den danske it-branche.

ITEK under Dansk Industri har for nylig udgivet en rapport (PDF) om manglen på it-folk i Danmark, hvor man konkret peger på, at der om blot fem år mangler 3.000 it-specialister i den danske it-branche.

ITEK skriver dog også i rapporten, at beskæftigelsen i ITEK-branchen siden 2009 er faldet fra cirka 98.000 til godt 90.000 ansatte.

“Trods fald i den samlede beskæftigelse, har virksomhederne i branchen ikke været i stand til at rekruttere det antal it- og elektronikkandidater, de har behov for,” forklares det.

Læs mere om den problemstilling her.

Et af Danmarks største it-selskaber, KMD, er klar til at masse-ansætte it-folk her i Danmark, men det er et projekt, der er lettere sagt end gjort.

Det fortæller Michael Holmberg Andersen, der er direktør for KMD Software Center.

“Vi har faktisk 150 åbne stillinger på tværs af KMD – heraf er to tredjedele af dem i softwarecentret.” 

KMD Software Center, der blev oprettet i januar sidste år, leverer udviklingen til hele KMD-forretningen og har, inklusiv nearshore og offshore, 1.200 ansatte.

Det er et antal, der nu gerne skal øges.

“Jeg mangler omkring 100 mennesker i softwarecentret. Det er meget Microsoft .Net’ere, test managers, arkitekter, SAP- og Oracle-folk og projektledere,” siger Michael Andersen.

Derfor søger KMD nye medarbejdere
KMD-direktøren forklarer, hvorfor behovet for nye folk er så aktuelt netop nu:

“Der sker det, at mange af vores ting kommer i udbud igen, og der har vi været så heldige, at vi har vundet en masse projekter på det seneste, som nu skal startes op.”

“Du sidder og arbejder på sådan et udbud i et halvt år – så vinder du det, og 14 dage efter skal du stille med et team på 30-40 medarbejdere. Det gør bare, at vi lige nu har en flaskehals med at få de her folk ind.”

Læs også: Den danske it-branche sukker efter it-folk – mens CSC, KMD og IBM fyrer

Michael Holmberg Andersen er direktør for KMD Software Center.

Men KMD har jo også fyret folk?
Udmeldingen fra KMD kommer, efter at selskabet fra 2009 til 2014 har nedjusteret antallet af ansatte ganske meget.

Der er i den periode blevet 19 procent færre ansatte i KMD – hvilket konkret er 580 færre årsværk i KMD.

Er det så ikke dumt, at I har skilt jer af med en del medarbejdere, når I nu står og mangler folk?

“Man bliver jo nødt til at se på, at vi mistede noget forretning. Derfor blev vi nødt til at afskedige nogle folk, fordi vi ikke havde nok at lave,” forklarer Michael Andersen. 

“De nye systemer, vi vinder, er på nye teknologier, ikke på gamle teknologier. Så der er nok også brug for en omskoling af folk, og det gør vi også aktivt. Så det er begge ting, der er i spil,” lyder svaret fra Michael Andersen, KMD.

Hvad sker der, når du indrykker et jobopslag – får du ikke nok ansøgere, eller er de ikke gode nok, dem der kommer?

“Jeg synes ikke, at de er gode nok. Vi får selvfølgelig en masse, men der er langt imellem succeshistorierne. Det er lidt kedeligt.”

Læs også: Den danske it-branche sukker efter it-folk – mens CSC, KMD og IBM fyrer

Uddanner selv nye it-medarbejdere
KMD har af samme grund nu oprettet sit eget KMD Microsoft Academy, forklarer Michael Andersen.

“Der prøver vi at tiltrække folk ved, at vi certificerer dem. Vi giver dem nogle Microsoft-certifikater, og de kommer igennem et forløb på et år med træning på jobbet.”

“De kan se en karriere i det, og at deres markedsværdi bliver høj. Selvfølgelig håber vi, at vi kan beholde dem, men vi gør det for at kunne tiltrække de dygtige folk. Vi vil gerne gøre noget ekstra for at få de unge, dygtige folk ind.”

Michael Andersen forklarer, at Academy-deltagerne får en løn, der svarer til deres værdi på markedet, og at det ikke er en trainee-stilling, der er tale om. 

Men heller ikke Academy-tiltaget kan løse problemet med, at KMD lige nu ikke kan skaffe de folk, selskabet har brug for.

Har hyret 120 eksterne konsulenter
Hvad er konsekvensen for jer, når I ikke kan skaffe de folk, I skal bruge, til de projekter, I har vundet?

“Det betyder, at vi kommer til at tabe nogle penge på det, fordi jeg så bliver nødt til at bruge eksterne konsulenter.”

“Jeg har omkring 120 eksterne konsulenter inde i øjeblikket, og det driver en enorm omkostning. I forvejen er der et stort prispres på de her projekter, fordi de kommer i udbud.”

Samtidig er KMD i hård konkurrence om de it-folk, der rent faktisk findes på markedet som mulige lønmodtagere, og det har også konsekvenser, forklarer Michael Andersen.

“Der sker helt klart et pres på lønningerne. De ved godt, hvad de er værd. Det er også derfor, jeg både bruger nearshoring og offshoring.”

“Vi har lige oprettet vores eget selskab i Polen, hvor vi nu går ned og hyrer folk.”

KMD har i øjeblikket 100 medarbejdere i Polen, og det tal vil stige til 200 i løbet af året.

Michael Andersen forklarer, at udfordringen med at skaffe de ønskede it-folk i Danmark ikke lader sig løse hverken i denne eller i næste måned.

“Vi laver en masse forskellige initiativer for at få de her folk ind, men det er maksimalt en 30-40 stykker, vi kan få ind om måneden.”

“Hvis der så også er nogle folk, der forlader os, så tager det altså sin tid.”

Stor mangel på it-folk – men beskæftigelsen falder
For nylig kunne vi her på Computerworld beskrive, hvordan antallet af ansatte hos danske it-giganter som CSC, IBM og KMD rasler ned i disse år.

Det drejer sig rundt regnet om et par tusinde færre ansatte hos de tre it-virksomheder siden 2009-10. Så sent som i sidste uge har CSC meddelt, at der der skal afskediges yderligere 400 medarbejdere, og IBM Danmark har også lige haft endnu en runde med 90 afskedigelser.

Det paradoksale er, at der samtidig er en betydelig mangel på it-folk i den danske it-branche.

ITEK under Dansk Industri har for nylig udgivet en rapport (PDF) om manglen på it-folk i Danmark, hvor man konkret peger på, at der om blot fem år mangler 3.000 it-specialister i den danske it-branche.

ITEK skriver dog også i rapporten, at beskæftigelsen i ITEK-branchen siden 2009 er faldet fra cirka 98.000 til godt 90.000 ansatte.

“Trods fald i den samlede beskæftigelse, har virksomhederne i branchen ikke været i stand til at rekruttere det antal it- og elektronikkandidater, de har behov for,” forklares det.

Læs mere om den problemstilling her.

Hvis du ejer et smart-tv fra 2012 eller før, så er der en chance for, at du ikke længere kan se YouTube via den indbyggede app.

Ejer du et Apple TV af den første eller anden generation? Ja, så er det samme problem.

Det sker på grund af en ændring i YouTubes data-API, hvilket blokerer for apps, der specifikt er lavet til de enkelte enheder – heriblandt også de første versioner af Apple TV. 

Listen indtil nu består blandt andet af tv-skærme og Blue-Ray afspillere fra Sony og Panasonic, ældre Google TV-enheder der kører version 3 eller 4.

Desuden gælder det for spillekonsoller, som ikke kører Adobe Flash eller HTML5 samt alle iOS-enheder der ikke kører version 7 og opefter.

Har du en iPhone, skal du højst sandsynligt ikke være bange.

Kun 5,1 procent af alle iPhones og iPads derude har ikke iOS 7 eller over, men bruger du en gammel iPad 1, så er det nok slut med YouTube.

Sådan kommer du til at se YouTube igen
Først og fremmest skal du teste, om appen virker.

Googles egen liste, over hvilke fjernsyn det går ud over, er meget mangelfuld. Men tænd din YouTube-app på dit fjernsyn eller konsol. Hvis den bliver ved med at virke over de næste par uger, så fungerer det stadig.

Skulle du være ude for, at det ikke virker, har du følgende muligheder:

1.Prøv den indbyggede browser
Google foreslår selv, at du kan prøve at benytte den indbyggede browser til at se YouTube med.

Det vil ikke fungere på alle fjernsyn eller spillekonsoller, men der er en chance. Benyt dig af www.youtube.com.

2.Gammelt Apple TV? Du kan stadig bruge Airplay
Har du tredje generation af Apple TV – købt efter juni 2012 – så skal du hente den nyeste opdatering af Apple TV. Har du anden generation, er det slut med YouTube-appen.

Til gengæld kan du stadig streame YouTube fra din iPad eller iPhone via AirPlay. Dette gøres ved at være på samme netværk med din iPhone eller iPad som dit Apple TV, og aktivere AirPlay fra “kontrolcentret” på din iPhone.

 3. Køb en streaming-enhed såsom Chromecast
Hvis du stadig gerne vil kunne se YouTube på dit fjernsyn, så kan du købe dig en streaming-enhed.

Det kan enten være et nyt Apple TV, hvis du hovedsageligt har iOS-enheder, eller en Chromecast, hvis du har Android.

Det nyeste Apple TV har en fungerende YouTube-app, og Chromecast lader dig streame fra din telefon til fjernsynet.

Du kan også købe en Android-stick, som er en hel lille Android-computer. Den sættes i fjernsynet, og så har nu adgang til et hav af Android-apps – heriblandt YouTube.

Læs også: YouTube dropper Flash: Fra nu af er HTML5 standarden

Hvis du ejer et smart-tv fra 2012 eller før, så er der en chance for, at du ikke længere kan se YouTube via den indbyggede app.

Ejer du et Apple TV af den første eller anden generation? Ja, så er det samme problem.

Det sker på grund af en ændring i YouTubes data-API, hvilket blokerer for apps, der specifikt er lavet til de enkelte enheder – heriblandt også de første versioner af Apple TV. 

Listen indtil nu består blandt andet af tv-skærme og Blue-Ray afspillere fra Sony og Panasonic, ældre Google TV-enheder der kører version 3 eller 4.

Desuden gælder det for spillekonsoller, som ikke kører Adobe Flash eller HTML5 samt alle iOS-enheder der ikke kører version 7 og opefter.

Har du en iPhone, skal du højst sandsynligt ikke være bange.

Kun 5,1 procent af alle iPhones og iPads derude har ikke iOS 7 eller over, men bruger du en gammel iPad 1, så er det nok slut med YouTube.

Sådan kommer du til at se YouTube igen
Først og fremmest skal du teste, om appen virker.

Googles egen liste, over hvilke fjernsyn det går ud over, er meget mangelfuld. Men tænd din YouTube-app på dit fjernsyn eller konsol. Hvis den bliver ved med at virke over de næste par uger, så fungerer det stadig.

Skulle du være ude for, at det ikke virker, har du følgende muligheder:

1.Prøv den indbyggede browser
Google foreslår selv, at du kan prøve at benytte den indbyggede browser til at se YouTube med.

Det vil ikke fungere på alle fjernsyn eller spillekonsoller, men der er en chance. Benyt dig af www.youtube.com.

2.Gammelt Apple TV? Du kan stadig bruge Airplay
Har du tredje generation af Apple TV – købt efter juni 2012 – så skal du hente den nyeste opdatering af Apple TV. Har du anden generation, er det slut med YouTube-appen.

Til gengæld kan du stadig streame YouTube fra din iPad eller iPhone via AirPlay. Dette gøres ved at være på samme netværk med din iPhone eller iPad som dit Apple TV, og aktivere AirPlay fra “kontrolcentret” på din iPhone.

 3. Køb en streaming-enhed såsom Chromecast
Hvis du stadig gerne vil kunne se YouTube på dit fjernsyn, så kan du købe dig en streaming-enhed.

Det kan enten være et nyt Apple TV, hvis du hovedsageligt har iOS-enheder, eller en Chromecast, hvis du har Android.

Det nyeste Apple TV har en fungerende YouTube-app, og Chromecast lader dig streame fra din telefon til fjernsynet.

Du kan også købe en Android-stick, som er en hel lille Android-computer. Den sættes i fjernsynet, og så har nu adgang til et hav af Android-apps – heriblandt YouTube.

Læs også: YouTube dropper Flash: Fra nu af er HTML5 standarden