Daily Archives: April 23, 2015

Det er ikke kun de bærbare computere, som bliver ved med at blive mindre.

I dag findes der desktop-computere, som kan få selv den tyndeste bærbar til at virke stor og tyk.

Specielt i de seneste år har udviklingen taget fart.

Nye processorer giver en højere ydeevne, men ved væsentligt lavere temperatur og energiforbrug.

Perfekt til medie- og office-computere eller “thin clients”, som ikke kræver dedikeret grafikkort eller masser af processorkraft.

For eksempel har en grønlandsk kommune valgt at udskifte det meste af deres computere med Intel NUC’s.

Den historie kan du læse her: Derfor skifter it-chef klassiske desktop-pc’er ud med mini-computere

Raspberry Pi 2 (B)

Raspberry Pi 2
Raspberry Pi er en af de mest kendte mini-computere på markedet.

For et par måneder siden kom en ny version af den kendte computer, Raspberry Pi 2/B, der er dobbelt så kraftfuld som den foregående model.

For blot 350 kroner er Raspberry Pi 2 en computer, som du næsten kan få til hvad som helst, så længe du kan finde ud af at arbejde med Linux.

Intel NUC

Intel NUC
I den modsatte ende af prisskalaen finder du en NUC-computer fra Intel.

NUC stÃ¥r for “Next Unit of Computing” og er en firkantet computer, der giver en fuld Windows-oplevelse.

Den koster også godt og vel 10 gange så meget som en Raspberry Pi.

De nyeste NUC-enheder har de nyeste processorer fra Intel, men du skal selv forsyne computeren med ram, harddisk og styresystem, hvilket hæver prisen en del.

Test: Vi er (stadig) vilde med Intels NUC - nu med i5 processor
Test: Mini-computer fra Gigabyte har overraskende meget kraft

Asus Chromebox

Asus Chromebox
Chromebox fra Asus er en lille computer, der styres af Googles Chrome OS.

Det cloud-baserede styresystem kræver en internetforbindelse, men her er det værd at huske på, at en stationær computer jo alligevel oftest står på et bord med en trådløs eller kablet forbindelse.

Prisen for en Chromebox starter på 1.245 kroner, og kan du leve med de begrænsninger, som Chrome OS har, så er det en udmærket lille computer.

Mintbox Mini

Mintbox Mini
En af de ofte skjulte udgifter til en ny computer er prisen for styresystemet.

Med Mintbox Mini kan du få dig en lille og billig Linux-computer, der som udgangspunkt har et gratis Linux Mint-system installeret.

Computeren har en AMD-processor, 4 Gb ram og 64 gigabyte SSD og klarer uden problemer videoafspilning, websurfing og lignende, lette opgaver.

Intel Compute Stick

Intel Compute Stick
Intels Compute Stick er en af de mest specielle på listen.

Compute Stick fylder det samme som en lidt stor USB-pind, men der er alligevel nok computerkraft i den lille enhed til at køre et fuldt fungerende Windows 8-system.

Faktisk skal du bare sætte Compute Stick ind i en HDMI-skærm som en anden Chromecast, og sÃ¥ har du en computer – klar til at arbejde pÃ¥.

Prisen er 1.290 kroner.

En af mange Android Mini-pc’er

Android-on-a-stick
Har du ikke behov for Windows, men er vild med små computere, findes der indtil flere Android-computere.

De fylder næsten ingenting og koster omkring de 1.000 kroner eller under.

Enhederne kører komplette Android-systemer og kan være perfekte til fjernsyn, som ikke er smart-tv’er.

Smid en Android-computer i, og pludselig er fjernsynet igen med på moden og kan streame Netflix eller DR TV.

Læs også: Denne lille fuldt fungerende Windows-computer kan være i din lomme

Mobiltelefonen er blevet en meget lukrativ forretning for Facebook. I hvert fald fik den sociale mastodont næsten 75 procent af sine indtægter fra mobilreklamer på din telefon og tablet.

Facebooks totale omsætning for første kvartal steg med 40 procent i forhold til sidste Ã¥r til svimlende 3,54 milliarder dollar – 24 milliarder kroner ifølge dagens kurser.

Læs ogsÃ¥: Paralleluniverset Facebook vil overtage nettet – og hvad sÃ¥?

Og det er langt hen ad vejen Facebooks mobile strategi, som høster pengene tilbage til det blå moderskib.

I alt fik Facebook indtjent 2,59 milliarder dollars Р17 milliarder kroner Рalene p̴ mobiltelefoner og tablets.

Det er et hårdt slag tilbage til de investorer, som igennem tiderne har tvivlet på Facebooks evner til at udnytte den stigende mobile tendens.

Det er dog stadig en million dollars under, hvad analytikere hos Thomson Reuters havde forventet.

Fuld udnyttelse af persondata
Ikke desto mindre kalder Mark Zuckerberg selv første kvartal en “stærk start pÃ¥ Ã¥ret”.

Nettoindkomsten for Facebooks første kvartal efter alle udgifter står til omkring de 512 millioner dollars, men der har også været store investeringer fra Facebooks side, hvilket kan ses i en stigning 80 procent i firmaets udgifter i forhold til sidste år.

Facebook har den største mængde brugere i verden.

1,44 milliarder personer verden over logger in på Facebook hver eneste måned, og 1,25 milliarder af disse gør det på mobilen.

Sammen med et gigantisk arkiv af brugerdata på den knap halvanden milliard store brugerskare skræddersyr Facebook reklamer, som vises på de mobile platforme.

Instagram, Facebooks billedbaserede sociale medie, startede med at vise reklamer for halvandet år siden, men både Messenger og den nyindkøbte WhatsApp er stadig reklameløse.

Hovedformålet med disse apps er stadig at indsamle brugerdata og trække brugerne over til Facebooks hoved-app, hvor reklamerne er.

Desuden har Messenger netop modtaget en stor bunke opdateringer, som giver firmaer mulighed for at integrere Messenger i deres apps.

Læs også:
Facebook at Work: Her er argumenterne for og imod at bruge den nye tjeneste

Facebook køber netbrille-firma for 11 milliarder: Her er de vilde planer

Læs også:

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Huaweis konstante problem: Er det er spion-firma eller ej?

Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

NSA kan have plantet avanceret spion-kode pÃ¥ din harddisk – næsten umulig at opdage og fjerne

Forsvarsministeriet har netop sendt et nyt lovforslag i høring, som sigter efter at give det nyetablerede Center for Cybersikkerhed øgede beføjelser.

Loven hedder ‘Lov om net- og informationssikkerhed, og den sigter ifølge ministeriet efter at ‘fremme net- og informationssikkerheden i samfundet.’

Det skal ikke mindst ske via det nye Center for Cybersikkerhed, der spiller en helt central rolle i lov-forslaget, og som vil blive tildelt en række beføjelser, hvis lov-forslaget vedtages.

Det fremgår således af lov-forslaget, at Center for Cybersikkerhed vil kunne fastsætte regler om oplysnings-pligt for tele-udbyderne, ligesom centeret kan beslutte, at teleudbyderne skal indsende kontrakt-udkast til centeret 10 dage inden de skrives under.

Det fremgÃ¥r ogsÃ¥, at Center for Cybersikkerhed ifølge lovforslaget uden retskendelse – men med nogle dages varsel – skal kunne kræve at fÃ¥ adgang til teleselskabernes ‘forretnings-lokaler’ samt til teleselskabernes underleverandører og samarbejdspartneres forretnings-lokaler, sÃ¥fremt det er ‘nødvendigt af hensyn til informations-sikkerheden,’ som det hedder.

Lovforslaget er i høring indtil 4. maj, hvor alle kan give deres besyv med.

Det er planen, at den nye lov skal træde i kraft 1. december i år.

Du kan se hele lovforslaget her.

Center for Cybersikkerhed deltog fornylig i Computerworlds store Summit-konference.

Det kan du læse mere om her: Forsvarets Efterretningstjeneste: Sådan holder vi nysgerrige it-magter ude af Danmark

Læs også:

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Huaweis konstante problem: Er det er spion-firma eller ej?

Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

NSA kan have plantet avanceret spion-kode pÃ¥ din harddisk – næsten umulig at opdage og fjerne

ComputerViews: Den kinesiske it- og telekæmpe Huawei bliver torsdag igen rykket gennem møllen, nÃ¥r DR bringer programmet ‘Hvem holder øje med Huawei?’

Kernen i historien er, at en række ansatte i selskabet stadig venter pÃ¥ at blive sikkerhedsgodkendte, selv om de arbejder med TDC’s nye 4G-net, som Huawei vandt ordren pÃ¥ i 2013.

Det kan du læse mere om her: TDC indgår milliardkontrakt med omstridt it-firma

TDC oplyser til Computerworld, der arbejder 43 Huawei-folk i TDC’s driftsovervÃ¥gningscenter, NOC’en, hvoraf de 40 er sikkerhedsgodkendt, mens de sidste tre er ved at blive godkendt, og derfor kun mÃ¥ arbejder i centeret under opsyn af en sikkerhedsgodkendt leder.

Stanken af spion
Ifølge TDC skyldes de manglende sikkerheds-godkendelser, at det tager op mod et halvt Ã¥r at fÃ¥ sÃ¥dan en tilladelse, og det har selskabet ikke kunnet vente pÃ¥ i arbejdet med at bygge netværket, hvorfor selskabet har accepteret, at ‘reglerne ikke kunne efterleves fuldt ud.’

Spionerer Huawei så eller ej?

Nej, siger selskabet. Nej, siger TDC. Nej, siger de danske efterretningstjenester, der jo har godkendt, at Huawei leverer TDC’s store infrastruktur: Huawei: Fra kinesiske spionfjender til rigtige venner.

Hvorfor er det så, at manglende sikkerhedsgodkendelser til 35 mand kan udgøre en risiko i så stort et netværk, at det kalder kritikere og andre på banen?

Fanget af omdømme?
At DR nu forsøger at blæse en storm op om Huawei skyldes imidlertid andre mere luftige ting end konkrete fakta og beviser, nemlig Huaweis omdømme.

For rygtet vil vide, at Huawei spionerer til fordel for kinesiske interesser ved at sende data fra telekommunikations-udstyret tilbage til Kina.

Og det rygte klistrer til selskabet, og det vil det sikkert gøre i lang tid endnu.

Der er indtil videre aldrig blevet fremlagt bevis for, at Huawei faktisk spionerer til fordel Kina.

Huawei har konsekvent afvist alle beskyldningerne og har for eksempel fremlagt sin kildekode i et forsøg på at mane beskyldningerne i jorden: Efter hårde anklager: Huawei lægger kildekoden frem.

Non grata i USA
Sikkert er det dog, at det store kinesiske selskab i 2012 var involveret i en stor politisk sag i USA, da selskabet med alle dets kinesiske muskler forsøgte at komme ind pÃ¥ USA’s store telemarked.

Det fik beskyldninger om spionage og overvågning og lignende til at rejse sig, hvilket førte til, at Huaweis salg af netværksudstyr reelt er gået i stå i USA, hvor Huawei bliver anset som en national security threat.

Vi ved reelt ikke, hvad der er op og ned – fakta og fiktion – i sagen, og derfor kan vi reelt ikke udelukke, at Huawei blev offer for et politisk spil mod magtfulde amerikanske telefirmaer med gode forbindelser i de politiske miljøer i USA, som med alle midler ville undgÃ¥, at der kom en stor konkurrent ind pÃ¥ det amerikanske marked.

Og at dette nederlag på den amerikanske scene har fået branding-mæssige konsekvenser for Huawei overalt i verden.

Vi kan på den anden side heller ikke udelukke, at Huawei faktisk spionerer.

Selskabet er som netværks-leverandør oplagt til spion-opgaven, da internettets ‘trafik’ jo bliver transporeret via blandt andet Huaweis udstyr.

‘Alle’ spionerer (mÃ¥ske)
Men….

Vi kan heller ikke udelukke, at andre firmaer spionerer.

Det sandsynlige er, at mange it-virksomheder er involveret i en eller anden form for avanceret overvågning af trafik, brugere, kommunikation.

Det ligger i tiden, at netop udnyttelsen af datamængder – og dermed massiv indsamling – er grundlag for nye forretnings-muligheder.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

NSA vil plante udstyr
Det er for stater og andre nærliggende at forsøge at udnytte de massive datamængder, der allerede florerer. Og det er fristende at gå et skridt videre.

Whistlebloweren Edvard Snowden har forlængst dokumenteret, at USA via efterretnings-agenturet NSA systematisk og vedholdende spionerer på internettet med avanceret teknologi og avancerede metoder.

Der har endda været oplysninger fremme om, at NSA har forsøgt systematisk at plante bagdøre på udstyr fra netop Huawei med henblik på at overvåge kommunikation på netværks-udstyret i systemer verden over.

Det kan du læse mere om her: MÃ¥ske spionage-bagdøre pÃ¥ udstyr fra TDC’s nye top-leverandør.

For de internationale virksomheder, der har adgang til de vigtige data, er det er en udpræget risiko at blive koblet sammen med historier og lidt for tæt samarbejde med efterretningstjenester og myndigheder.

Og måske er der noget om snakken.

For eksempel er det bredt anerkendte russiske sikkerheds-firma, Kaspersky, fornylig blevet beskyldt for at arbejde lidt for tæt sammen med russiske efterretnings-myndigheder.

Det kan du læse mere om her: Anklage: Kaspersky står i ledtog med russiske spioner.

Der har ogsÃ¥ været oplysninger fremme om, at selskaber som Google, Intel, Microsoft, AMD, HP, Dell og andre har samarbejdet med NSA om at ‘adressere sikkerhedstrusler i BIOS’erne’ i de store it-systemer.

Det kan du læse mere om her: Hemmelige mail afslører: Google i samarbejde med NSA.

Der bliver spioneret
Pointen er, at overvågning og spionage mellem lande og virksomheder for længst er blevet systematiseret og ført op på et avanceret og komplekst plan, som vi indtil videre kun har fået afdækket en lillebitte flig af.

For virksomhederne er risikoen reel og noget, som man må forholde sig til. i skal alle være på vagt i en tid, hvor hacker-industrien er blevet professionaliseret og særdeles effektiv.

Det kan du læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan næsten intet gøre.

Men intet videre er der intet, der underbygger, at vi skal være mere pÃ¥ vagt over for Huawei end over for alle mulige andre teknologi-firmaer – heller ikke selv om de er bedre brandet, og vi opfatter dem som mere troværdige end den kinesiske Huawei-kæmpe.

Spionerne er her (tror vi). Kan vi gøre noget?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Huawei: Fra kinesiske spionfjender til rigtige venner.

SÃ¥dan foretog NSA ulovlig spionage mod Danmark.

Efter hårde anklager: Huawei lægger kildekoden frem.

SÃ¥dan vil NSA inficere millioner af computere med avanceret implantat-system.

Som vi skrev onsdag er der i øjeblikket et stigende fokus på problemet med, at alt for mange apps til eksempelvis Android eller iOS har ringe eller slet ingen kryptering af kommunikationen.

Det skyldes både sjusk og manglende opmærksomhed fra udviklernes side, men også konkrete sårbarheder i en kode, der anvendes til krypteringen.

Netop en sådan sårbarhed kan nu risikere at skabe problemer for iOS-brugere. Det afslører sikkerhedsfirmaet Skycure, der leverer løsninger til mobil sikkerhed.

I et blogindlæg forklarer Skycure, hvordan selskabet i øjeblikket arbejder sammen med Apple om at løse en konkret sårbarhed i iOS 8.

Først begynder dine apps at crashe
I første omgang opdagede Skycure et problem med apps, der crashede, og det, man antog blot var dårligt app-kodearbejde, viste sig efterfølgende at være noget helt andet:

“Dybest set kan angribere ved at generere et særligt SSL-certifikat, genskabe en bug og fÃ¥ apps, der udfører SSL-kommunikation, til at crashe med vilje.” 

Med udgangspunkt i den opdagelse udviklede sikkerhedsforskerne for at dokumentere problemet et script, der kan udnytte sårbarheden over WiFi-netværk.

“Da SSL er best practice indenfor sikkerhed og anvendes i stort set alle apps i Apples App Store, er angrebsfladen meget bred. Vi vidste, at enhver forsinkelse i forhold til at lukke sÃ¥rbarheden kunne føre til alvorlige problemer for virksomheder: et organiseret denial of service (DoS)-angreb kan føre til store tab.”

Skycure har derfor kontaktet Apple om problemet, og da sårbarheden endnu ikke er lukket, er det kun få detaljer om angrebsmulighederne, selskabet lægger frem i dets orientering.

Det fremgår dog, hvad konsekvensen af et angreb kan blive:

“En endnu mere interessant konsekvens af SSL-certifikat-parsing sÃ¥rbarheden er, at det rent faktisk pÃ¥virker det underliggende iOS-operativsystem,” skriver Skycure og fortæller, at ogsÃ¥ selve operativsystemet kan crashe under angreb.

“Endnu værre er det, at vi under visse forhold var i stand til at sende enhederne ind i en reboot-cyklus, der gentages igen og igen og kan gøre dem ubrugelige.”

Sådan kan angrebet foregå
Skycure, der har døbt den nyopdagede sÃ¥rbarhed “No iOS Zone”, forklarer, at et angreb kan foregÃ¥ ved, at angriberne opretter et falsk WiFi-netværk, som de fÃ¥r iOS-enhederne til at koble sig til automatisk.

Herefter kan selve angrebet sættes igang, og iOS-enhederne begynder at crashe.

“Tænk over konksekvenserne, hvis man iværksatte sÃ¥dan et angreb pÃ¥ Wall Street eller mÃ¥ske i de mest travle lufthavne i verden eller store fabrikker. Resultatet ville være katastrofalt.”

Mens vi venter på, at sårbarheden bliver lukket af Apple, er der en række anbefalinger til, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at apps begynder at crashe.

Kan man komme til at frakoble sig det falske WiFi-netværk, er det naturligvis det mest effektive, men ellers kan man ogsÃ¥ flytte iPhonen eller iPad’en fysisk, sÃ¥ den kommer uden for rækkevidde. 

Samtidig mener Skycure, at den seneste iOS 8.3-opdatering fra Apple faktisk delvist løser problemet, så derfor skal man hente den opdatering.

Endelig lyder anbefalingen – som altid – at man undlader at forsøge at koble sig til gratis WiFi-netværk, der ser mistænkelige ud.

I de to videoer herunder forklarer Skycure, hvordan SSL-sårbarheden i iOS konkret kan komme til udtryk, hvis din enhed bliver angrebet.

Læs også:

Alvorligt problem: BÃ¥de Android og iOS har apps uden ordentlig kryptering

WiFi er fortsat et uhyre vigtigt udgangspunkt for vores trådløse dagligdag, og hastigheden på netværket er stadig et af de områder, hvor der er plads til forbedringer.

Den nyeste WiFi-standard, 802.11ac, der bringer betydelige hastighedsforbedinger med sig, er heldigvis nu for alvor begyndt at slå igennem.

ABI Research fortæller i en ny markedsanalyse, at markedet for WiFi-udstyr voksede med fem procent sidste år, og at netop ac-standarden nu for alvor er begyndt at vise tænder på markedet.

“Forsendelserne af enheder, der understøtter 802.11ac-standarden, steg betydeligt i i 2014 og repræsenterede over 11 procent af de de totale forsendelser af adgangspunkter,” oplyser ABI.

Den fremgang for ac-standarden betyder en mindre tilbagegang for den aldrende 802.11n-standard, der faldt med tre procent på markedet sidste år.

“En ny generation af 802.11ac-produkter ventes at hente markedsandele i de kommende Ã¥r. ABI Research forventer, at næsten 71 millioner 802.11ac-adgangspunkter vil blive sendt pÃ¥ markedet i 2015.”

Læs også: Tre problemer med dit WiFi: Det kan du gøre ved det

Disse hastigheder kan man opnå
Samtidig fremhæver ABI, at den næste standard til WiFi, 802.11ad, kommer til at understøtte hastigheder på hele 7 Gbps, nu også for alvor er i støbeskeen hos producenterne af udstyr til trådløse netværk.

Det er dog fortsat ac-standarden, der er den nye WiFi-darling, og efterhånden som router-firmaerne og producenterne af alle vores digitale enheder spytter flere og flere ac-produkter på markedet, vil WiFi-hastighederne også blive øget ganske betragteligt.

“En generel hastighedsmÃ¥ling pÃ¥ et almindeligt netværk i rimelig nærhed pÃ¥ et access-punkt ville vise en stor forskel pÃ¥ to til tre gange hurtigere hastigheder med 802.11ac i forhold til 802.11n,” har Lasse Haizmann, der er account manager i firmaet D-Link, tidligere forklaret til Computerworld.

Ac-standarden understøtter hastigheder på op til 3,5 Gbps, mens forgængeren, 802.11n, kunne klare op til 600 Mbps.

Kabler slår stadig WiFi
Selvom de potentielle hastigheder med WiFi altså stiger, så er der stadig et generelt problem med, at en del af internet-hastigheden går tabt, når man skifter kablerne ud med en trådløs router.

Undersøgelser har vist, at WiFi-brugerne i gennemsnit mister omkring 30 procent af download-hastigheden og rammes af en 10-20 procent højere latency (forsinkelse), end det er tilfældet, hvis man i stedet kobler på med et kabel.

Man kan dog gøre en del for at minimere problemerne – læs mere om det her.

Læs også:

Tre problemer med dit WiFi: Det kan du gøre ved det

Sådan! Ac-standard tredobler hastigheden i dit trådløse netværk

Ny rapport advarer: SÃ¥dan kan hackere ramme fly via WiFi i kabinen

Du kan læse om Code Stylometry  ‘De-anonymizing Programmers via Code Stylometry.’

Alle programmører har bestemte måder at skrive kode på, selv om det godt kan være, at de ikke selv er særligt bevidste om det.

Det kan være en forkærlighed for eksempelvis bestemte måder at skrive comments på eller tabs eller navngivning.

Et stort forskningsprojekt viser nu, at skrive-stilen faktisk er en slags fingeraftryk, der ret nøjagtigt kan pege i retning af en bestemt programmør, hvis der skulle være brug for at afgøre, hvem der har skrevet hvad.

Det kan for eksempel være i forbindelse med malware eller copyright-sager og lignende.

Forskerne – der er fra en række forskellige universiteter – har udviklet en særlig metode, der kan genkende skrive-mÃ¥de og koble det til bestemte programmører.

Du kan læse om deres resultater i papiret ‘De-anonymizing Programmers via Code Stylometry.’

Analyseværktøjet kigger på layout og på fordelingen af de forskellige tokens-typer.

Det helt nye er imidlertid en funktion, som forskerne kalder for ‘abstract syntax trees,’ der ifølge forskerne kigger pÃ¥ kode-stil ‘helt uafhængigt af skrive-stilen.’

Kan gennemskue ændringer
Det betyder, at værktøjet ikke bliver forvirret og vildledt, hvis programmøren pludselig ændrer sin mÃ¥de at anvende eksempelvis navngivning, spacing eller comments pÃ¥ – sÃ¥ længe den bagvedliggende funktionalitet er den samme.

Forskerne har testet deres teorier på større mængder data indsamlet fra Googles Code Jam for at se, om det faktisk kunne lade sig gøre at identificere bestemte programmører.

Her kiggede de på C++-kode skrevet fra 2008 til 2014 af mere end 100.000 forskellige programmører.

Her nåede de frem til, at analyseværktøjet i 95 procent af tilfældene kunne identificere programmøren, der havde skrevet koden baseret på analyse af 640 kodelinier skrevet af 250 forskellige programmører.

I en analyse af 30 programmører, der havde skrevet 1.900 kodelinier, ramte værktøjet rigtigt i 97 procent af tilfældene.

Halvdelen af netop børsnoterede NNIT’s ansatte vil om fire-fem Ã¥r sidde i lande uden for Danmarks grænser.

Sådan lyder det fra selskabets topchef, Per Kogut, der over for Børsen peger på, at udviklingen er uundgåelig.

I dag sidder omkring en tredjedel af NNIT’s medarbejdere i afdelinger uden for Danmark med lavere løn-niveau.

Per Kogut siger til Børsen, at det er et ‘markedsmæssigt faktum,’ at kunderne fokuserer pÃ¥ prisen, nÃ¥r de skal indkøbe it-services.

Det betyder, at selskabet er nødt til løbende at nedbringe omkostningerne for at kunne følge med konkurrencen fra blandt andre CSC, IBM, KMD og andre, der står i samme situation.

Læs ogsÃ¥: Fantastisk børsintro for NNIT – aktien steget 40 procent pÃ¥ tre minutter

Ifølge Per Kogut er priserne især kommet under pres pÃ¥ grund af store indiske spillere som Tata og HCL, som ifølge ham er ‘gÃ¥et pÃ¥ hugst’ i det danske marked.

“Det har sat en ny dagsorden, hvor pris betyder rigtigt meget,” siger han.

Du kan læse mere om de asiatiske it-service-giganters indtog på det danske marked her: Asiaterne kommer tromlende: Den nye verdensorden har ramt Danmark

Kunder vil have lave priser
For både NNIT, IBM og CSC gælder det, at de for at beholde konkurrencedygtigheden i markedet sigter efter at udnytte deres multinationale organisationer.

Både IBM og CSC har i de senere år skåret voldsomt ned på de danske organisationer for på samme måde som NNIT at beholde deres konkurrence-kraft overfor de pris-fokuserede kunder.

CSC meddelte således fornylig, at omkring en tredjedel af den danske medarbejderstab skal væk.

I stedet skal opgaverne efter alt at dømme sendes til det prisbillige Lituaen, hvor CSC har en stor en afdeling.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

Også IBM er i gang med at drosle ned for de opgaver, der bliver løst i Danmark. I stedet bliver de også i stigende omfang sendt til lande med lavere lønomkostninger.

Du kan læse mere om IBM’s nuværende krise her: IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være pÃ¥ vej

Også KMD er i gang med at kigge på udlandet.

Topchef Eva Berneke har tidligere fortalt til Computerworld, at hun ‘sagtens kan forestille sig,’ at KMD om nogle Ã¥r har flere udenlandske udviklere ansat end danske.

“Har de [kunderne. Red] fortsat fokus pÃ¥ pris og billigste udvikling, sÃ¥ kommer jeg ogsÃ¥ til at fÃ¥ flere billige udviklere,” lød det dengang fra Eva Berneke.

Det kan du læse mere om her: Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden

Læs også:

Her er KMD-bossens plan: SÃ¥dan skal KMD trimmes til fremtiden

Asiaterne kommer tromlende: Den nye verdensorden har ramt Danmark

Fantastisk børsintro for NNIT – aktien steget 40 procent pÃ¥ tre minutter

Ændrede indkøbsmønstre i virksomhederne med flere indkøb på nettet vil frem til 2020 få mere end hver femte sælgerjob til at forsvinde.

SÃ¥dan lyder spÃ¥dommen fra det amerikanske analysefirma Forrester, som i en ny rapport – Death Of A (B2B) Salesman – har kigget nærmere pÃ¥ virksomhedernes indkøbsvaner.

Kunderne foretrækker nemlig i stigende omfang “gør-det-selv”-metoden, hvor via Google finder frem til de relevante varer, som de sÃ¥ selv bestiller via leverandørens onlinebutik.

Det er dårligt nyt for den traditionelle sælger, som sidder ved telefonen og venter på, at kunderne ringer op.

Det er nemlig ved at gå op for virksomhederne, at de ikke får ekstra værdi ud af at ringe til en traditionel sælger. I stedet satser de i stigende omfang på at købe ind ad andre kanaler.

Forresters rapport bygger på interview med en stribe amerikanske virksomheder. Og konklusionen er, at op mod en million amerikanske sælgerjob frem til 2020 vil forsvinde som følge af udviklingen.

Omsat til danske forhold svarer det til, at flere tusinde danske sælgere må forvente, at deres job forsvinder hvis de ikke meget snart skifter kurs og finder ud af, hvordan de igen kan skabe værdi for deres kunder.

Fire sælgertyper
Analytiker hos Forrester, Andy Hoar, fortæller til Computerworld, at nutidens sælgere kan deles op i fire arketyper, fordelt efter kompleksiteten af på den ene side produkter og services og på den anden side kompleksiteten af de krav, kunden stiller til sin leverandør.

PÃ¥ toppen ligger den “konsulent”-sælgeren, der bÃ¥de er i stand til at forstÃ¥ komplekse produkter og opfylde tilsvarende høje krav fra kunderne.

Denne arketype er fremtidens sælger, som der vil blive større eftterspørgsel efter i fremtiden, siger Andy Hoar.

Han spår, at antallet af denne sælgertype vil øges med omkring 10 procent frem til 2020.

Det er dog langt fra nok til at rette op på det tab af sælgerjob, som vil ramme mindre avancerede kolleger.

En af dem er “navigator”-sælgeren, som guider kunderne til at vælge mellem mange forskellige, men relativt enkle produkter.

For denne sælgertype vil hver sjette af job ifølge Forrester forsvinde i de næste fem år.

Tredje type kalder Andy Hoar for “explainer”-sælgeren, som har fokus pÃ¥ at vise hvilke muligheder et forholdsvis avanceret produkt giver kunden.

For denne sælgertype vil hver fjerde job – 25 procent – forsvinde i løbet af de næste fem Ã¥r.

I bunden af hierarkiet finder man sælgere, der optræder som “order takers”, der spiller samme rolle som ekspedienter i en købmandsbutik.

Kunden ved allerede, hvad han eller hun vil købe, og skal bare have produkt eller service leveret så hurtig og effektivt som muligt.

Her ser fremtiden for alvor sort ud. Behovet for denne type sælger vil ifølge Forrester falde med en tredjedel.

“Over de sidste 10 til 12 Ã¥r er der sket en consumerization af indkøb pÃ¥ B2B-markedet, hvor indkøbere i stigende grad opfører sig pÃ¥ samme mÃ¥de som private forbrugere. I stedet for at slÃ¥ op i et kataloge og ringe til din salgsafdeling, bruger de Google til at finde, hvad de leder efter. Øget bÃ¥ndbredde og det store antal mobile devices, har ogsÃ¥ gjort det muligt at navigere pÃ¥ nettet for at finde frem til de standardvarer og ydelser, som med fordel kan købes digitalt,” siger Andy Hoar til Computerworld.

Han opstiller i sin rapport en række anbefalinger som medicin mod de udfordringer, som sælgere står over for.

Først og fremmest må leverandører bliver bedre til at forstå kundernes adfærd på tværs af forskellige salgskanaler.

Desuden er der brug for at efteruddanne store dele af den eksisterende salgsstyrke, så de enkelte sælgere bliver i stand til at servicere kunderne, både når det gælder digitale løsninger og webshops såvel som med den rådgivning, som kunderne har brug for, når det gælder indkøb af mere komplekse produkter.

Læs også:

Sådan bliver du verdens bedste sælger

Du kan lære at blive en supersælger

Sådan får du banket salgstallene i vejret

Fra og med den 20. april kan du frit købe en OnePlus One-telefon uden at skulle igennem OnePlus’ til tider irriterende købssystem eller andre begrænsninger.Â

Det kinesiske firma OnePlus har ellers haft stor succes med et invitationsbaseret salgssystem af sin flagskibsmodel, OnePlus One, hvilket har skabt en stor “hype” omkring telefonen.

Telefonen har de samme specifikationer som sidste års flagskibsmodeller, men koster det halve af, hvad en Samsung S5 eller HTC One (M8) dengang kostede, hvilket har været med til at gøre den til en telefon, som vi her fra Computerworld har anbefalet, hvis du vil have dig en billig men stadig god telefon.

Over en million solgte Рog en ny p̴ vej
Ifølge OnePlus selv har OnePlus One solgt over 1 million enheder på verdensplan siden lanceringen sidste år.

Og selvom du nu frit kan købe OnePlus One for 2.399 kroner for 64 Gb-versionen, så skal du også være bevidst om, at der snart kommer en ny model fra OnePlus.

Den kommende telefon fra OnePlus, som OnePlus passende kalder OnePlus 2, vil stadig kun være til salg igennem en invite-løsning, som igen nok skal skabe en stor hype omkring telefonen.

Du kan læse vores anmeldelse fra sidste år af OnePlus her.

Alt i alt en god telefon til prisen, men vær bevidst om at service fra det kinesiske firma åbenbart ikke er lige god for alle. I hvert fald ikke, hvis man læser OnePlus egne forums.

Læs ogsÃ¥: Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot – og hurtig