Daily Archives: April 24, 2015

Ud over QWERTY-tasterne består tastaturet af en række funktionstaster. For eksempel en “hjem”-knap, “søg”-knap og “screenshot”-knap. Det er funktioner, som ikke engang Apples eget Bluetooth-tastatur har. Foto: Morten Sahl Madsen

Selv om tablets ikke er lavet til at blive brugt til kontorarbejde, så er mobile bluetooth-tastaturer som tilbehør til iPad’en eller Android-tabletten et hit.

Kombinationen af et lille, mobilt Bluetooth-tastatur og en tablet kan erstatte en hel computer, specielt hvis dine krav til computeren ikke er så avancerede og du mest af alt arbejder med mails og Office.

Keys-to-go er Logitechs svar på den mobile løsning.

Tastaturet, som både findes i en Android/Windows-version og en iPad-version, er et fladt, filt-agtigt tastatur, som dog stadig har klikbare taster. En bastard mellem Microsoft Surfaces Touch Cover og Type Cover.

Tastaturet vejer intet, er lige så tykt/tynd som en iPad Air 2, og præsterer over tre måneders batterilevetid på en opladning.

Tastaturet er tyndt og let, og på den ene side finder du oplader-porten (micro-USB) og tænd-knappen. Foto: Morten Sahl Madsen

Er det værd at skrive på?
Sammen med et enkelt micro-USB er Bluetooth den eneste forbindelsesmulighed, og tændes tastaturet i nærheden af en tidligere forbundet iPad, så forbindes tastatur og tablet igen.

Vi har kun testet tastaturet på en iPad, men vi forventer ikke, at oplevelsen er anerledes på en Android- eller Windows-enhed. Så er tasterne gode? Tjoo …

Tastaturets fokus er uden tvivl mobilitet, men alligevel er der en ganske god feedback i knapperne, der under det tynde stof stadig er enkeltstående knapper på niveau med en tynd bærbar computers tastatur – og ikke bare et inputfelt. Der er dog stadig et stykke vej til et egentligt tastatur med ægte taster.

Denne artikel er skrevet på tastaturet, og ud over 10 tastefejl gik det gnidningsfrit. Tasterne giver en fin feedback, men du skal have tasteplaceringen i dine fingre, for ellers vil det tage lang tid – fuldstændig som med Surfaces Touch- og Typecovers.

Det eneste store minus er, at stoffet meget nemt bliver beskidt og tilsyneladende er svært at få ordentligt rent efterfølende.

Ikke en dock
Der findes et hav af tastaturløsninger til iPads og andre tablets, men fælles for mange er, at de ofte er en del af et indbygget cover eller er en stand til iPad’en.

Tidligere har jeg benyttet mig af K480-keyboard – ligeledes fra Logitech – som også er et Bluetooth-tastatur, der ikke samtidig har en stand/holder. 

At det ikke er en integreret stand, betyder, at du langt nemmere selv kan bestemme, hvordan “skærmen” (tabletten) skal stå. Det betyder desværre også, at Keys-To-Go ikke er særlig nemt at bruge på skødet.

Desuden har tastaturet en tendens til at glide lidt. Selvom bagsiden er af gummi, føles tastaturet ikke 100 procent solidt placeret på bordet. Vi har prøvet både træ, metal, marmor og glas – følelsen er den samme.

En anden “mangel” er, at det ikke kan sættes sammen med iPad’en. Hvis bare Logitech havde smidt magneter i den ene kant, så var det fulgt med i tasken.

Konklusion
Logitech Keys-To-Go er et godt mobilt tastatur, hvis du vil have lidt produktivitet med på farten sammen med din tablet.

Den kræver dog, at du har en stand med til din tablet.

Men har du for eksempel en iPad, har de fleste covers indbygget stand.

Et eksempel er Apples eget Smart Cover.

Tastaturet er ikke det bedste Bluetooth-tastatur på markedet.

Hvis vi snakker ren ergonomi og skriveglæde, så ville jeg foretrække K480 – ligeledes fra Logitech – men Keys-To-Go’s ultratynde design passer godt i en taske og fylder ikke mere end en tynd blok.

Du skal være bevidst om, at produktiviteten på en iPad ikke kommer i nærheden af produktiviteten på en pc – selvom du har fået sat et tastatur til. Men mails, blogindlæg, noter, mødenotitser og lignende kan fint skrives med Keys-To-Go.

Til en pris på 440 og 600 kroner, alt efter hvor du køber tastaturet, er det i hvert fald en udmærket tilføjelse til din tablet.

Læs også: Test: Logitech all-on-one-tastatur er det bedste tastatur, jeg ikke vidste, at jeg manglede

Foto: Morten Sahl Madsen

Denne besked sendte hackerne til Sony Pictures under selve angrebet.  

Der kommer løbende nye detaljer frem om angrebet mod Sony Pictures Entertainment den 24. november, hvor hackergruppen Guardian of Peace ramte Sony i et af de mest opsigtsvækkende og katastrofale angreb i de senere år.

Nu kan vores kolleger på det amerikanske Computerworld berette, hvordan hackerne rent faktisk indledte angrebet og fik hul på Sony-selskabets it-sikkerhed.

Ifølge Computerworld var det en stribe phishing-mails rettet mod direkte mod eksempelvis systemingeniører, netværksadministratorer og andre, der banede vejen for angrebet.

Hvad værre er: Der var en ret banal fup-mail, it-eksperterne hoppede på.

Læs også: Sony på slagtebænken: Her er læren af det katastrofale hackerangreb

Storfilmen Fury med Brad Pitt er en af de film, der nu ligger på piratsider, efter at Sony Pictures med hacket.

Sådan blev de lokket i fælden
I mailen blev Sony-medarbejderne bedt om at verificere deres private Apple ID med udgangspunkt i forklaringen, at der havde været uautoriseret aktivitet.

En del af dem hoppede på den falske email og klikkede på det link, de blev bedt om af “Apple.”

Det forklarer sikkerhedsekspert Stuart McClure, der er stifter og direktør i virksomheden Cylance og tidligere teknisk chef i McAfee.

Det interessante ved oplysningerne er, at hackerne altså ikke gik efter amedarbejdere i Sony-selskabet uden de store it-kundskaber, men derimod dem med den største viden – og dermed alle adgangsrettighederne til systemerne.

Den hacker-strategi er langt fra ny, men i Sony-tilfældet skulle it-medarbejdernes manglende opmærksomhed som bekendt vise sig at være katastrofal. 

Når de havde klikket på linket, der skulle verificere deres Apple ID, blev de sendt til en webside, der så ud til at være ægte, og hvor de så skulle fuldføre processen.

Denne type mails fra Apple er der i sig selv ikke ikke noget mistænkeligt ved, da man som Apple-bruger løbende får dem, hvis man eksempelvis har logget ind på iCloud fra en ny maskine.

Men her var det altså slet ikke Apple, der stod bag, men derimod hackergruppen Guardian of Peace.

Læs også: Sony på slagtebænken: Her er læren af det katastrofale hackerangreb

Hentede vigtige oplysninger på LinkedIN
Stuart McClure fortæller til Computerworld, at forsøgene på spear phishing – altså målrettet phishing – stod på i længere tid. 

“Der var adskillige forsøg på spear phishing fra den 3. oktober til den 3. november, som efterhånden blev mere og mere sofistikerede,” fortæller han. 

Sikkerhedseksperten kan også afsløre, at hackerne tilsyneladende fandt de konkrete Sony-medarbejdere via deres profiler på LinkedIN.

“Der var en meget direkte forbindelse imellem de adgangskoder, der blev hentet, og LinkedIN-oplysningerne om dem, der havde netværksprivilegier, inklusiv systemingeniører.”

Hackergruppen Guardian of Peace stod bag angrebet mod Sony Pictures.

Det var formentlig ved at nuppe ofrenes Apple ID-adgangskoder, at hackerne efterfølgende kunne gætte sig til en del adgangskoder til Sonys egne systemer – fordi mange genbruger adgangskoder.

I visse tilfælde narrede hackerne muligvis også ofrerene til ligefrem selv af udlevere oplysningerne via den falske Apple-mail og -webside, skriver Computerworld.

Ifølge Stuart McClure blev nogle af ofrenes login-oplysninger efterfølgende kodet ind i den malware, der udgjorde selve angrebet mod Sony Pictures og skabte ravagen.

Vi har tidligere bragt en stribe artikler om hackerangrebet mod Sony – og du kan få et overblik over sagen herunder:

Alt om angrebet mod Sony:

Sony på slagtebænken: Her er læren af det katastrofale hackerangreb 

Der er noget mystisk og forkert ved hackerangrebet mod Sony

Titusindvis af hackede Sony-dokumenter og fortrolige mails offentligjort på Wikileaks

Først smadrede hackerne Sony – men nu går Sony i modangreb

Nu rammer regningen Sony: Gigantisk hackerangreb bliver en dyr omgang

Mystikken breder sig efter Sony-hack: Nu trues medarbejderne

Giga-hack mod Sony griber om sig: Sletter alle data hos ofrene

Giga-hack mod Sony: Ny storfilm allerede piratkopieret 500.000 gange

Hackere afpresser Sony med afsløring af tophemmelig viden

Med en enkel ændring kan du forhindre angribere i at udnytte ni ud af ti sårbarheder.

Du skal blot fjerne administratorprivilegierne fra dine Windows-brugeres konti.

Teknisk set er det ikke kompliceret. Det er heller ikke nyt.

Sikkerhedseksperter har i mange år argumenteret for, at almindelige brugere bør være logget ind på en konto uden administratorprivilegier.

Når man er administrator, må man alt på computeren: Installere programmer, installere drivere, ændre firewall-opsætning og hvad man ellers har lyst til.

Nogle sårbarheder giver angribere mulighed for at køre programmer med samme privilegier som den bruger, der er logget ind, når sårbarheden aktiveres.

Dermed kan angriberen fuldstændig det samme som brugeren:

Installere programmer og ændre på væsentlige indstillinger.
Hvis man fjerner administratorprivilegierne, fjerner man ikke sårbarhederne.

Men man begrænser den skade, de kan medføre.

Virker på 97 procent
En analyse fra firmaet Avecto viste for nylig, hvor effektiv metoden er. Firmaet har analyseret de 240 sårbarheder, som Microsoft rettede i 2014.

Analysen viser, at 97 procent af de kritiske sårbarheder får mindsket deres skadevirkning, hvis man fjerner administratorprivilegierne.

For Internet Explorer var andelen helt oppe på 99,5 procent.

Tilsvarende analyser har tidligere peget i samme retning. I 2009 viste en analyse fra BeyondTrust, at ni ud af ti kritiske sårbarheder i Windows 7 blev uskadeliggjort med metoden.

Begrænser man mængden af administratorkonti, mindsker man også risikoen ved såkaldte pass-the-hash-angreb.

Det er angreb, hvor angriberen opsnapper den hashværdi, der autentificerer en bruger på et system.

Hvis brugeren har begrænsede privilegier, mindsker det risikoen. Angriberen kan måske overtage brugerens session, men han eller hun kan ikke volde alvorlig skade.

En klar anbefaling
Center for Cybersikkerhed udsendte for halvandet år siden anbefalingen “Cyberforsvar der virker”.

Den anbefaler, at man begynder med at implementere fire sikringstiltag – og et af dem er netop at begrænse antallet af konti med domæne- eller lokaladministatorprivilegier.

Det skulle altså være ganske enkelt: Fjern administratorprivilegierne og slip for en masse sikkerhedsrisici.

Alligevel er jeg overbevist om, at rigtig mange danske pc-brugere i både den offentlige og den private sektor har fuld kontorl over deres computere – de er det, der i Windows-sammenhæng kaldes lokal administrator.

Det skulle ikke undre mig, om det er flertallet.

Kulturel barriere
Hvorfor undlader vi at bruge et oplagt middel til at øge sikkerheden?

Jeg tror, en del af forklaringen er historisk og kulturel.

Da pc’erne kom frem, udgjorde de et brud med den centrale kontrol, edb-afdelingen havde udøvet.

Før pc’en måtte enhver bruger rette sig efter de regler, edb-folkene udstak.

Med pc’en fik brugeren kontrol over sin computer.

Han eller hun kunne installere et regnearksprogram og selv udføre de beregninger, som edb-afdelingen ellers brugte måneder på at tilrette de centrale systemer til.

Jeg kommer fra universitetsverdenen.

Der hersker en stolt tradition for, at hver forsker og underviser selv vælger sine værktøjer – og naturligvis har hånd- og halsret over dem.

Noget lignende findes utvivlsomt i mange professioner. Hvem tør fortælle en ingeniør, at han ikke må installere programmer på sin pc?

Teknologi letter opgaven
Heldigvis er teknologien på vores side.

Stadig flere programmer kan i dag installeres uden administratorprivilegier.

Og Microsoft har gjort det enklere at være standardbruger: Man slipper for de bunker af advarsler, som UAC (User Account Control) kom med, da det blev indført i Windows Vista.

Alligevel er det ikke alle organisationer, der kan løse problemet blot ved at flytte fluebenet fra administrator til standardbruger, når de opretter brugere.

Er der brug for mere avanceret styring af privilegierne, findes der en række værktøjer, man kan investere i.

De giver for eksempel mulighed for at indføre undtagelser, hvor teknologien kræver det – så en medarbejder kan køre et enkelt program med administratorprivilegier uden at være administrator.

Vi savner en kulturændring
Men teknologiske løsninger er ikke nok.
De sikkerhedsansvarlige må lære deres brugere, hvorfor det giver bedre sikkerhed at fjerne administratorprivilegierne.

Og de skal lytte til brugerne og afgøre, om der er legitime begrundelser for at indføre undtagelser.

Der er brug for en kulturændring.

Kan vi gennemføre den, kan vi højne informationssikkerheden væsentligt.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet.

I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Henrik Larsen opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Retten i Aalborg har idømt en nordjysk mand 60 dages betinget fængsel i en sag om ulovlig streaming af omkring 80 tv-kanaler.

Derudover blev manden dømt til at betale erstatning på 100.000 kroner.

Han har valgt ikke at anke dommen.

Fra den private hjemmeside whargarbl.dk kunne man ifølge Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), der også er kendt som Bagmandspolitiet, kvit og frit få adgang tv-kanaler som Eurosport, TV3, Cartoon Network og Viasat.

Den ulovlige streaming foregik ifølge anklagemyndigheden fra november 2013 til januar 2014.

‘Fordi jeg kunne’
Sagen blev i sin tid anmeldt af Viasat og foreningen STOP, som blandt andet repræsenterer TV2, det svenske C More Entertainment AB og SBS Discovery.

Politets efterforskning førte frem til indehaveren af hjemmesiden, som i retten blandt andet forklarede, at han streamede tv-kanalerne, “fordi han kunne”.

Vicestatsadvokat Per Fiig siger, at sagen mod whargarbl.dk er et eksempel på en stigende tendens til at private kaster sig over streaming af betalings-tv-kanaler.

Et mere kendt eksempel er den ulovlige streamingtjeneste Popcorn Time, som i lande som Holland og Sverige på kort tid har overhalet etablerede og lovlige streamingtjenester som Netflix.

“Vi ser både mindre streamingtjenester som whargarbl, der opstår i forskellige internet-fora, og de helt store streamingtjenester som Popcorn Time. Sagen viser, at anklagemyndigheden og domstolene betragter ulovlig streaming som alvorlig kriminalitet, der kan koste udbyderne en frihedsstraf,” siger Per Fiig.

Læs også:

HBO vil have ram på pirater efter Game of Thrones-lækage

Netflix sætter prisen efter piraternes priser

Hvem er Danmarks bedste CIO i 2015?

Det får vi svaret på, når Årets CIO i kåres 10. juni på Hotel Hotel d’Angleterre i centrum af København. 

Det er 10. gang, at den eftertragtede titel uddeles, og nu er feltet snævret ind til fem stærke kandidater, der alle er et udtryk for den moderne CIO.

Det er Computerworld, IDC og Dansk IT, der står bag prisuddelingen. De fem nominerede er: 

– Thomas Okke Frahm, CIO, Chr. Hansen A/S.

– Kurt Gammelgaard Nielsen, CIO, Syddansk Universitet.

– Mikkel Müller, underdirektør og CIO, DR.

– Martin Börjesson, VP og CIO, DSB.

– Torben Ruberg, ansvarlig for it i Falck-koncernen.

Du vil i de kommende uger kunne læse portrætter af de fem nominerede her på Computerworld – og allerede nu læse lidt mere om kandidaterne længere nede i artiklen. 

Titlen er i de seneste gået til Claus Hagen Nielsen fra COWI (2014), Jens Hartmann fra Grundfoss (2013) og Mikael Munck fra Saxo Bank (2012).

Fælles for dem alle er, at de har en dyb forståelse for, hvordan it og forretningen kan og skal spille sammen, at de ser it som et redskab til innovation og effektivisering, og at de via konkrete it-projekter har bevist, at de kan levere varen. 

Hvem vinder i år?
Det er nogle af de samme kompetencer, der gør sig gældende blandt de nominerede CIO’er i 2015.

De indstillede kandidater er blevet udvalgt på baggrund af en lang række detaljerede spørgsmål inden for strategisk ledelse, konkrete initiativer og refleksioner i forhold til rollen som CIO.

Årets CIO 2015 kåres af en jury, der består af: 

- Claus Hagen Nielsen, SVP & CIO, COWI (Titelindehaver; Årets CIO 2014).
– Lykke Friis, prorektor for uddannelse ved Københavns Universitet.
– Lars Jacobsen, chefredaktør, Computerworld.
– Lars Frederiksen, Bestyrelses formand, Matas.
– Michael Steen Hansen, CIO, Rigspolitiet (repræsentant Dansk IT).
– Charlotte Thygesen Poulsen, Ass. VP, IDC (repræsentant IDC og formand for juryen 2015).

Læs mere om juryens baggrund her.

Kåringen finder sted 10. juni på Hotel Hotel d’Angleterre i centrum af København. Læs mere om arrangementet her.

Martin Börjesson, VP og CIO DSB A/S

Martin Börjesson, VP og CIO DSB A/S
Uddannet inden for it og forretningsadministration fra University of Lund og University of West Sweden.

It har altid været hjemmebanen for Martin Börjesson, og han har gået den “lange” vej fra ABAP/4 udvikler i 1997 til nu it-Direktør i DSB. Den en rolle har han haft siden 2013.

Med ansættelser i store globale virksomheder som TetraPak, DaimlerChrysler, EON og Vestas har Martin Börjesson arbejdet i alle dele af verden og opbygget et meget stort netværk indenfor it og skabt sig værdifulde globale erfaringer.

Som it-Direktør i DSB har Martin Börjesson fået til opgave at tranformere DSB IT til en afdeling, der understøtter missionen;

“Nemt at være kunde, enkelt og effektivt at være medarbejder.”

Stort fokus på forretningen, relationer dertil, enkle og effektive løsninger til DSB er vigtige komponenter i transformationen.

DSB IT har i dag 150 medarbejdere. Martin Börjesson er gift og har to børn.

Kurt Gammelgaard Nielsen, CIO for Syddansk Universitet

Kurt Gammelgaard Nielsen, CIO for Syddansk Universitet
Kurt Gammelgaard Nielsen er CIO for Syddansk Universitet.

Kurt Gammelgaard Nielsen begyndte hos SDU i 2008 og har siden 2009 været CIO og øverste ansvarlig for it for de 25.000 studerende og 5.000 ansatte.

Kurt Gammelgaard Nielsen har arbejdet med og undervist i projektledelse i både offentlige og private virksomheder.

Han er kandidat med specialer indenfor ingeniør, humaniora og samfundsvidenskab og er medlem af flere nationale og internationale samarbejdsorganer.

Kurt Gammelgaard Nielsen er 43 år og bosat i Odense.

Mikkel Müller, Underdirektør og CIO, DR

Mikkel Müller, Underdirektør og CIO, DR
Mikkel Müller har været i DR siden 2009 og har haft jobbet som CIO siden 2012.

Mikkel Müller har ansvaret for teknologi i DR, som spænder vidt fra virksomheds-it og infrastruktur til radio/tv broadcastsystemer og studier og endelig DR’s tjenester på nettet, dr.dk og apps.

Mikkel Müllers hovedfokus er effektivisering, tæt relation til forretningen og omstilling af DR’s it- og teknologiplatform i en tid, hvor medieforbruget er under hastig forandring.

Mikkel Müller er 48 år, gift og har to børn. Han er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet.

Torben Ruberg, CIO, Falck koncernen

Torben Ruberg, CIO, Falck koncernen
Torben Ruberg, 48 år og igennem de sidste 10 år ansvarlig for it i Falck-koncernen.

I perioden er Falck vokset fra lokalt redningsselskab til global koncern med aktiviteter i 46 lande og med 34.000 medarbejdere.

Torben Ruberg har en baggrund fra Danmarks Tekniske Universitet, men han betragter ikke sig selv som specielt teknisk orienteret – derimod er organisationsudvikling og digital forretningsudvikling øverst på dagsordenen.

Thomas Okke Frahm, CIO hos Chr. Hansen A/S

Thomas Okke Frahm, CIO hos Chr. Hansen A/S
Thomas Okke Frahm er CIO hos Chr. Hansen A/S og har bestredet stillingen siden 2012.

Opgaverne i Chr. Hansen har været at konsolidere og effektivisere it-organisationen og samtidig implementere nye teknologier indenfor produktion og innovation.

Den globale it-organisation i Chr. Hansen består af omkring 90 ansatte, der står for udvikling, drift og support af system-landskabet.

Thomas Okke Frahm har tidligere været CIO for forskellige forretningsområder i A.P. Møller – Mærsk, ligesom han har været executive partner hos Gartner.

Thomas Okke Frahm er medlem af advisory boardet for Master i it-ledelse på IT-Universitetet og giver ved forskellige lejligheder forlæsninger på Aalborg Universitet, CBS og IT-Universitet.

Rocketstar-storspillet Grand Theft Auto V har for længst gået sin sejrsgang på spilmarkedet både på den forrige og nuværende generation af konsoller.

Det kommer derfor ikke helt uventet, at interessen for den nye pc-udgave af spillet er stor.

Også blandt piraterne, der ifølge TorrentFreak nærmest er gået i selvsving over udgivelsen.

Webstedet registrerer blandt andet torrent-hentninger. Her kunne det konstateres, at jagten på en cracket version af Grand Theft Auto V var lige efter lanceringen nærmest kaotisk og skabte et veritabelt download-boom.

Den store pirat-efterspørgsel gjorde, at mange it-kriminelle så sit snit til at udnytte den høje trafik og intensive jagt på spillet.

Spilopmagere lagde således massevis af falske links ud med en lille bonus-pakke i form af virus, der takket være den manglende kritiske sans hos torrent-brugerne nu har inficeret masser af maskiner.

Luk lige for av-programmet
En del af versionerne af spillet skal ligefrem have indeholdt beskeder om, at brugeren skulle deaktivere antivirusprogrammet, før spillet kunne hentes, men selv dette opslag stoppede altså ikke de overivrige pirater fra at downloade.

Faktisk var scenariet så kaotisk, at mange gav efter lange ventetider og bøvlet på torrent-tjenesterne og i stedet købte en lovlig kopi via Steam, skriver TorrentFreak.

Grand Theft Auto-piraterne var langt mere ivrige end Game of Thrones-piraterne, der ellers hører til blandt de mest aktive lige nu.

Torrent-delingen af pc-versionen af GTA slugte således mere båndbredde end de lækkede udgaver af Game of Thrones, der ellers tog nettet med storm.

Og som producenten HBO blev ganske mugne over fandt vej til piraterne.

Det kan du læse mere om her: HBO vil have ram på pirater efter Game of Thrones-lækage

Læs også:
Sony-hack: Alle filmbranchens hemmelige pirat-planer er lækket

Pirat efter bøde på 55 millioner: I har smadret mit liv

De store amerikanske internet-selskaber som Facebook og Google har så meget magt og indflydelse i Europa, at det – måske – kræver en særlig myndighed, der kan håndtere dem.

Sådan lyder overvejelserne i EU, hvor man ifølge Wall Street Journal overvejer at etablere en selvstændig myndighed, som primært får til opgave at håndtere og regulere de primært amerikanske internet-giganter.

Oplysningerne kommer i kølvandet på den store sag mod Google, som EU og kommissær Margrethe Vestager netop har søsat.

Den kan du læse mere om her: Google står stærkt i EU’s store monopolsag: Her er fire væsentlige problemer for EU

Ifølge avisen er man i de øverste cirkler i europæisk politik stærkt bekymret over de store amerikanske it-firmaers massive indflydelse på europæiske forretningsliv, privacy og andre områder.

Wall Street Journal har fået fingre i planerne via et dokument udarbejdet af EU-embedsmænd til digital kommissær Günther Oettinger.

‘Super-knudepunkter’ på vej
I dokumentet bliver der advaret mod, at visse websites – som søgemaskiner, online-markedspladser og sociale netværk – er ved at blive ‘super-knudepunkter med afgørende betydning’ for resten af Europas økonomier.

“Kun en meget begrænset del af økonomien vil ikke være afhængig af dem i den nærmeste fremtid,” hedder det i dokumentet.

Ifølge Wall Street Journal bliver der i dokumentet nævnt 32 eksempler på denne type platforme, hvoraf kun svenske Spotify er europæisk, mens de 27 er amerikanske.

Ret usædvanligt bliver en række nordamerikanske it-selskaber ifølge avisen nævnt specifikt med kritik af, at de tager ekstra-ordinært høje priser, mens der ikke er dokumentation for, at de i sig selv skaber beskæftigelse.

“Mens EU-baserede app-udviklere står for 42 procent af den globale omsætning på app-markederne, er den overordende balance i app-markedet negativ, når det gælder EU. Det skyldes primært, at EU-udviklerne betaler høje app-platform-gebyrer baseret på omsætning til nordamerikanske platforms-ejere,” hedder det.

Det er velkendt, at Apple tager 30 procent af omsætningen i gebyr for at lægge en app ud i App Store.

Dokumentet fremhæver også, at amerikanske Amazon uden varsel kan smide virksomheder ud af Amazon-systemerne uden bevis.

Amerikanske firmaer som TripAdvisor og booking.com er samtidig blevet de primære adgangsveje til rejser på internettet.

Det gør dem ‘i stand til at opkræve gebyrer under fuld diskretion,’ hvilket ifølge EU kan være en barrierer for nye spillere, der vil ind på markedet.

Det bliver i dokumentet fastslået, at de pågældende tjenester er præget af mangel på gennemsigtighed, hvilket gør det muligt for dem at udnytte deres markeder til skade for andre virksomheder og forbrugerne, hvilket potentiel udgør en ‘risiko for hele den europæiske økonomi,’ hedder det.

En særlig EU-vagthund på området skal eksempelvis kunne forbyde, at de enkelte selskaber forfordeler deres egne tjenester eller hindrer, at varer for eksempel bliver udbudt på andre platforme.

EU overvejer samtidig at tvinge alle online-selskaberne til at være ‘interoperable’ – altså at gøre det muligt for brugerne at skifte nemt mellem de forskellige service-providere.

Selv meddeler Günther Oettinger, at han ‘kigger på mulighederne.’

Han understreger, at der ikke er blevet truffet nogen beslutninger

Smartwatches står til at blive den næste store produktplatform på linje med, hvad tablets blev tilbage i slut-00′erne.

Smartphone-producenterne står i kø for at tilbyde det ene smartwatch efter det andet – nogle uden tvivl bedre end andre.

Paradoksalt nok ser det ud til, at et smartwatchs største mission vil blive at få os til at bruge vores dyrt indkøbte telefon mindre.

Der er cirka lige så mange gode argumenter for, at smartwatches er dine penge værd, som der er argumenter for, at det er spild af penge.

Selv her på redaktionen er vi meget splittede i vores opfattelse af smartwatchenes ret til at være på vores håndled.

Så hvad er argumenterne for og imod?

Vi har samlet fire bud på, hvorfor smartwatches er en god idé – og fire bud på, hvorfor ideen er dårlig.

Så kan du selv vælge, hvilke argumenter du bedst kan relatere til.

Har du allerede et smartwatch? Så del dine erfaringer i kommentarfeltet. Har du været glad for det, eller har det været spild af penge?

Apple Watch. Frelseren. En ren Massias hvis du spørger mange af analytikerne omkring smartwatches. Uret skal være med til at kickstarte hele smartwatch-æraen. Andre spår den til at blive det første store flop for Apple i mange år. Foto: Morten Sahl Madsen

+ Du slipper for at tage din telefon så meget frem
Som nævnt er en af de mest profilerede grunde til, at du skal bruge penge på endnu en gadget, at du oftere vil lade din telefon ligge i lommen og i stedet skimme dit ur for notifikationer.

Med et smartwatch – hvad end det er et Apple Watch, Android Wear eller et Pebble, så vil dine notifikationer blive vist på dit håndled frem for på din telefon.

Du behøver altså ikke tage din telefon op af lommen, hver eneste gang du får en ny besked, mail, Facebook-opdatering og så videre.

I stedet vil en vibration på dit håndled stjæle din opmærksomhed i et sekund og fortælle dig, om beskeden er din tid værd eller ej.

Slut med at være asocial på en date eller virke uinteresseret under et møde. Et hurtigt kig på uret. Ikke vigtigt? Så tager vi den senere. Det er smart.

+ Forlænger dine apps til dit håndled
De fleste smartwatches bygger på et app-system på samme måde, som din telefon eller tablet gør.

Pebble har sin egen app-butik, og både Apple Watch og Android Wear benytter langt hen ad vejen eksisterende apps på din telefon, som sender data og billede videre til dit smartwatch.

Det betyder, at du kan skifte musik på din telefon via dit håndled, Facebook Messenger kan sende beskeder til dit Android Wear, eller du kan skifte slide på din PowerPoint-præsentation via dit Apple Watch.

Det giver uanede muligheder for at kontrollere din telefon, uden at du behøver at tage den op af lommen, jævnfør det første punkt.

Du kan sågar bruge din Android Wear-app til at fjernstyre kameraet på din telefon.

Fitbit er en af de største fitnesstracking-firmaer på det globale marked, og er nu også begyndt at lave ure, som også kan fungere som egentlige smartwatches. Foto: Morten Sahl Madsen

+ Kan motivere dig til mere motion
De fleste smartwatches kommer i dag med indbygget pedometer, gyroskop, accelerometer, pulsmåler og et hav af andre sensorer.

Med sensorerne kan du måle din træning og din krop og på den måde være mere aktiv i din hverdag.

Nej, det er ikke et specialiseret Garmin-ur med toptunede sensorer til en mindre formue, du har om håndleddet, men langt hen ad vejen er de tal, du får, nok til, at du kan motiveres til mere motion i hverdagen.

“9.500 skridt i dag? Så skal jeg da lige ramme 10.000″.

For de fleste motionister vil et smartwatchs sensorer være nok til løbeturen rundt om Damhussøen eller som skridttæller til den lange gåtur i Grib Skov.

Du får altså både et fitnessband og et smartwatch i ét.

+ Interager med resten af verden
Ud over de mange fitness- og kropssensorer har flere af urene også indbygget NFC-chips. Resultatet er et hav af måder, som dit ur kan interagere med din omverden på.

Apple Watch har indbygget Apple Pay, som du kan betale med via NFC-chips eller samme chip kan bruges til at åbne op for dit værelse på et hotel.

Ligeledes kan de ofte små skærme være lige præcis store nok til, at du ikke behøver tage din telefon op for at vise boarding-kode ved fly, og også iBeacon, wi-fi og andre trådløse løsninger kan vise dig relevant information på dit håndled alt efter, hvor du befinder dig.

Om få år vil det måske være normalt, at alle låser deres biler op med NFC i urene og starter bilen med en knap på urets skærm. Blot du ikke bruger uret under kørslen, selvfølgelig.

Samsung er det firma, som endnu har haft flest smartwatches på markedet. Et af de nyeste er Samsung Gear S. Foto: Morten Sahl Madsen

- Første generation
Smartwatches er stadig en meget ny kategori af produkter, og det er til at mærke på de enheder, som er på markedet i dag.

Batterilevetiden på de fleste ure holder ikke mere end en dag eller to – med Pebble og et par andre som undtagelser – hvilket er et stort problem, hvis du er vant til at have et ur på, hvor du kun skal skifte batteriet hvert andet år.

Samsung har produceret smartwatches i de sidste to-tre år, men det er stadig langt fra et produkt, som er værd at købe.

Sidste år blev der kun solgt fem millioner Android Wear-ure på verdensplan, og anmeldernes modtagelse af Apple Watch har ikke været lige så stjernefyldt, som ellers er sædvane for Apples produkter.

Måske skulle du bare vente til næste år?

- Mangel på funktioner
Hvorfor skal du købe et smartwatch?

Det er virkelig et godt spørgsmål, som er hamrende svært at besvare.

Smartwatches forsøger at løse et problem, som ikke eksisterer. Hovedargumentet for at købe et smartwatch går på, at du skal bruge mindre tid på din telefon, men hvorfor i alverden skulle jeg have lyst til det, når jeg nu har brugt 5.000+ kroner på en iPhone/Samsung/HTC i første omgang?

Jo, det er da smart at kunne styre Spotify fra mit håndled, og jo, det giver da mening, at jeg kan betale med mit håndled i butikkerne – hvis da Apple Pay nogensinde kommer til Danmark – men det er løsninger på luksusproblemer.

Det er allerede nemt at betale i butikkerne. Du har højst sandsynlig allerede fundet dit kreditkort, før du ender ved kassen. Hvorfor så betale med 3.000 kroners ligegyldighed på dit håndled?

- Du stirrer mere ned i dit ur
“Du har ny energi i Farmwille! Skynd dig ind og brug det! “

Smartwatchets fornemmeste funktion står til at være, at du skal bruge mindre tid på din telefon.

I stedet for at tage din telefon op, hver eneste gang den vibrerer i din lomme, kan du nøjes med kigge på dit håndled.

Men som flere af de amerikanske tech-journalister allerede konkluderer i deres anmeldelser, så er det mindst lige så generende en oplevelse, at Apple Watch’et hele tiden vibrerer på dit håndled.

Hver eneste gang du får en mail, kigger du på dit håndled. Hver eneste gang at du får en tweet, kigger du på dit håndled. Hver eneste gang at din moster har sendt en ny invitation til et spil på Facebook, kigger du på dit håndled.

Og for alle os, som er på sociale medier, så vil vores håndled blive en ustoppelig vibrator inden længe på grund af notifikationstsunamien. Det har jeg virkelig ikke behov for.

Moto 360 fra Motorola er et af de pæneste ure, der kører Android Wear.

- Endnu en gadget… som snart skal udskiftes
Nok det største problem med smartwatches er, at det er gadgets, som forsøger at tage pladsen fra et smykke.

Hvor ofte skifter du din telefon? Nogle gør det, hver eneste gang Apple kommer med en ny iPhone. Andre gør det, når afbetalingen på deres eksisterende telefon udløber, hvilket typisk er hvert andet år.

Vi udskifter vores teknologi som aldrig før og bruger tusindvis af kroner på ny teknologi, som hvert eneste år kan noget nyt, hvilket vi bruger som undskyldning til at købe noget nyt.

Et smartwatch skal træde i stedet for et ur, og specielt Apple Watch forsøger at trænge direkte ind på et marked, som ellers styres af firmaer som Rolex, Omega og Tag Heuer. Firmaer, som tager 20.000 og derover for deres ure.

Men ur-firmaerne må godt. Deres ure holder i 25, 50, ja, måske 100 år. Hvor ofte skifter du dit ur? Præcis.

Et Apple Watch er højst sandsynligt forældet teknologi næste år eller næste år igen. Og så er det ret lige meget, om det er lavet i stål eller ej.

Hvad synes du om smartwatches? Er det et stort marked, som bare venter på at komme i gang, eller er det en døgnflue på samme måde, som 3D-fjernsyn var for tv-producenterne?

Læs også: Få et overblik: Her er de hårde facts om Apple Watch – og tre stærke konkurrenter fra Microsoft, LG og Pebble

Læs også:

Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

NNIT: Halvdelen af vores ansatte vil sidde i udlandet om få år

Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

I de seneste år har flere tusinder it-medarbejdere sagt farvel til deres skriveborde, kollegaer og vante arbejdsplads.

Ifølge firmaerne selv er det fordi, at arbejdets karakter har ændret sig, og fordi opgaverne nu kan løses andre steder i verden til en mere konkurrencedygtig pris.

Hele 85 procent af CSC’s opgaver er lokationsuafhængige og kan nu løses i lavtlønslande som Indien og Vietnam.

Læs også:  Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

Man kan sige, at it-erhvervet nu smager den medicin, som den digitale revolution længe har serveret for andre brancher og faggrupper.

Spørg bare typografen, den traditionelle sekretær eller alle de andre faggrupper, som har måttet se deres arbejdsområde skrumpe, ændre sig radikalt eller i sidste ende flytte til udlandet.

Uanset årsag er it-erhvervet i opbrud, og nye strukturer og opgaver fortrænger den gamle måde at organisere mange danske it-opgaver på.

Det er en proces, som den østrig-ungarske professor Joseph Schumpeter for over 100 år siden kaldte kreativ destruk­tion: Gammelt fortrænges af nyt i en konstant proces, hvis hastighed kun ser ud til at øges, i takt med at teknologien, standardiseringen af teknologien og kundernes forventninger udvikler sig.

Det er den proces, som CSC-fyringerne viser på helt lokalt plan: For godt nok fyrer CSC nu omkring 400 medarbejdere, men samtidig planlægger it-giganten af ansætte 150 nye medarbejdere.

Det er et voldsomt skridt på et dansk arbejdsmarked, hvor fokus på efteruddannelse, omplacering og fleksibilitet har gjort os til et af de mest effektive arbejdsmarkeder i verden.

Det er et skridt, som må have krævet lange overvejelser i CSC-toppen.

Mens omkostningerne til de afskedigede medarbejdere er en sikker udgift, er ansættelsen af 150 medarbejdere med de samme kompetencer, som mange andre virksomheder sukker efter, ikke uden udfordringer.

Branche- og arbejdsgiverorganisation ITEK under Dansk Industri advarer om, at Danmark i 2020 vil mangle 3.000 kandidater i it- og elektronikbranchen.

Samtidig taler ITEK om yderligere mangel på op til 3.000 kandidater med fokus på internet of things og big data – på trods af det stigende optag på it-rettede uddannelser.

Den analyse, som også antager, at en del af de eksisterende it-stillinger vil blive overtaget af universitetsuddannede kandidater, sætter fingrene på et ømt punkt.

Selv hvis optaget på it-rettede uddannelser mirakuløst voksede markant lige nu, ville der stadig mangle tusindvis af kandidater om få år.

Dermed peger fingeren tilbage på branchen selv – på både firmaer og på medarbejdere:

Efteruddannelse, opkvalificering, talentprogrammer og omstillingsparathed er dødsens alvorlige emner.

Hvis ønske-medarbejderen ikke findes derude, må vi skabe dem selv.

Læs også:

Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

NNIT: Halvdelen af vores ansatte vil sidde i udlandet om få år

Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM