Daily Archives: April 27, 2015

Læs også:

Nokia-telefonerne kan vende tilbage – men ikke fra Microsoft

Microsoft afliver – næsten – Nokia-navnet: Her vil navnet dog leve videre lidt endnu

Kendt dansk rigmand scorer formue på ekstremt risikabel Nokia-investering

Nokia klar til at købe Alcatel-Lucent for op mod 85 milliarder kroner

Det var med en hvis nostalgi i fingrene, at Computerworld og andre medier i den forgangne uge kunne fortælle, at Nokia er på vej med nye telefoner i klassisk Nokia-style.

Det kan du læse mere om her: Nokia gør klar til comeback: På vej med første egne smartphones.

Det viser sig nu ikke at være sandt.

Nokia maner nemlig historien helt i jorden: Selskabet er ikke på vej med nogen som helst telefoner.

“Vi har noteret nyhedshistorierne om, at Nokia skulle samarbejde med et kinesisk fabrik vedrørende fabrikation af enheder. Disse historier er falske. Nokia har ingen intention eller planer om at gå tilbage til at udvikle, producere eller sælge smartphones,” skriver Nokia.

Altså må vi alle lægge vores drømme om en ny N9 (N10?) med Meego tilbage på hylden for drømme, som måske aldrig bliver opfyldt.

Det skal dog nævnes, at Nokias respons til nyhederne kun er rettet mod omtalen af det specifikke R&D-fabrikssystem i Kina, og Nokia benægter altså ikke fuldstændig mulighederne for nye telefoner.

Nokia må i teorien påbegynde at producere telefoner igen efter sommeren 2016, hvor det finske firma helt kommer ud af Windows Phone-aftalen med Microsoft.

“Højt at flyve…”
Nokia var engang verdens største producent af telefoner, men ligesom andre topproducenter såsom Sony-Ericsson og Siemens, har finnerne måtte bide i græsset og se sig slået af Apple, Samsung og andre smartphone-producenter.

I et forsøg på at redde de faldende salgstal forsøgte Nokia at samarbejde med Microsoft med de Windows Phone-styrede Lumia-telefoner.

Historien derefter kender vi alle.

Salgstallene for Windows Phones har ikke været prangende ud over i nogle enkelte lande som for eksempel Italien, og i slutningen af 2013 køber Microsoft så Nokias Mobilenhed for 40 milliarder kroner.

Det er også derfor, at du stadig i dag kan købe Lumia-telefoner, som nu produceret af Microsoft.

Finske Nokia lever i dag af netværksteknologi og af de utallige patenter, som firmaet igennem årene har udviklet.

Læs også:

Nokia-telefonerne kan vende tilbage – men ikke fra Microsoft

Microsoft afliver – næsten – Nokia-navnet: Her vil navnet dog leve videre lidt endnu

Kendt dansk rigmand scorer formue på ekstremt risikabel Nokia-investering

Nokia klar til at købe Alcatel-Lucent for op mod 85 milliarder kroner

Forleden fik vi den triste meddelelse at CSC fyrer 400 i Danmark, og at de dermed håber at få råd til at hyre 150 andre.

Fagforeningen (PROSA) sagde ret forventeligt:

1) Det er rystende og overraskende.

2) Vi vil prøve at reducere tallet.

og 3) hvorfor uddanner CSC ikke bare de gamle til at kunne det samme som dem, de vil ansætte?

Helt ummenneskeligt
Først og fremmest må jeg konstatere, at varsling om massefyring er komplet umenneskeligt.

Jeg er sikker på, at man har indført denne idé af alle mulige gode grunde, men det er ikke sjovt for så mange at gå i uvidenhed om deres skæbne i flere måneder.

Jeg spurgte en af mine venner derude i går, om han var fyret, og han svarede: “Det ved vi først i juni”.

En analyse af mobilmasterne omkring CSC’s kontorlokationer viser formentlig en øget aktivitet i den kommende tid – men ikke til og fra kunderne.

I mine øjne ville det være langt bedre at chok-fyre de 400, så alle kan komme videre lidt hurtigere.

Med varslinger er der både den lidt for spændende ventetid i uvished for alle – med masser af tid til rygter af enhver art – og så selve dagen, hvor folk én efter én bliver kaldt ind og får deres dom. Halleluja.

Historien kort
Men hvordan kom det så vidt?

For vore unge læsere kommer lige her en kort, historisk gennemgang:

I 1959 dannede staten, Amtsrådsforeningen og KL (eller forstadier til disse) en fælles dims, der hed Datacentralen I/S.

Senere forlod KL den og lavede Kommundedata (KMD).

DC lavede et skattesystem, et motorregistersystem og et system til statsregnskabet.

Læs også:

Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

CSC betaler 1,2 milliarder kroner for at lukke kæmpe-sag om regnskabs-svindel i blandt andet Danmark

Alt i alt var det en stolt pionerbiks, hvor nye teknologier blev afprøvet og indført, inklusive magnettromler.

I 1967 stiftede man en fagforening, PROSA.

Som andre nye fagforeninger i 1960′erne var målet at få så meget som muligt ud af den onde arbejdsgiver, så arbejderne (dem med islandske sweatre, piber og fuldskæg) på den måde kunne fremme sammenbruddet af det kapitalistiske samfund – og dermed revolutionen.

I dag hedder den del PROSA/CSC og udgør vel 10 procent af medlemmerne.

De er i realiteten en sidebiks for PROSA, men også deres historiske rødder.

I 1991 sælger staten så 75 procent af DC til en amerikansk biks (CSC), og siden er det gået som det nu engang går, når en gammel, stolt institution kombineret med en meget stærk fagforening (med nogle ret vilde traditioner for af- og belønning, så revolutionen kan komme hurtigere) udsættes for globalisering og KPI’er.

I 2009 eksploderede denne ustabile og uholdbare blanding så i en konflikt, hvor blandt andre HK hævnede sig på PROSA og tilbød de ansatte en lidt anderledes, og ikke særligt revolutionsfremmende, overenskomst – og siden er biksen skrumpet støt og roligt, mens amerikanerne og kunderne er blevet mere og mere irriterede og nervøse, og PROSA har udkæmpet det, der i fagsproget høfligt kaldes Undvigende Kamp.

En anden udvikling jeg har luret lidt på i de senere år er måske også værd at kigge på: Hvor mange offentlige udbud har CSC egentlig vundet? Endsige prøvet at vinde?

Da vi i min gamle biks (Miracle) skulle til at byde på offentlige udbud sagde jeg til de arme gutter, at nu skulle de til at lære at lyve, og de burde tage ved lære af de bedste – nemlig dem, der havde vundet tidligere.

De bikse, der har den bedste Lyvemaskine, vinder.

Men det kræver snarrådighed, for efterhånden som tricks og fiflerier opdages af SKI bliver de ændret, og så skal man hurtigt finde en ny fidus.

Det ER da pudsigt, at man pludselig så Firma X vinde 14 udbud (tror jeg) i 2014, ikke?

To spørgsmål:
1. Hvordan kan det lade sig gøre uden at man har fundet en fidus til at game systemet?

Og …2. … hvordan kan man levere bagefter, når man pludselig har så mange forpligtelser?

Det samme kan jeg sige om Y, der pludselig vandt en masse udbud i streg (det var i øvrigt en lodret ordre fra den nye boss – come hell or high water).

Lyvemaskinen og regnskabssmutteren
Jeg har heldigvis svarene:

Ad 1: Det kan det heller ikke.

Men man kan fucke nogle tællere og nævnere ved for eksempel at sætte beløbet til uddannelse af kundens folk MEGET lavt.

Eller gå rigtigt hårdt på den (racisistiske, men officielle SKI-) kategori “Low Cost Resources”. Indtil de tricks bliver opdaget, og reglerne bliver yderligere komplicerede, hvilket skaber nye tællere og nævnere …

Ad 2: Det kan man heller ikke.

Og slet ikke, når man har vundet ved at underbyde. Derfor kommer der om lidt en voldsom opbremsning OG forsinkede projekter. Nej, vent! Det er faktisk allerede i fuld gang overalt …

Har CSC overhovedet prøvet?
Men hvor er CSC i alt dette?

Én ting er, at de ikke har vundet disse 100.000-meter løb for folk uden retningssans – men har de overhovedet prøvet?

Det tror jeg ikke.

Jeg tror deres Lyvemaskine (som man må have for at vinde) er gået i stykker.

Og jeg tror, at det skyldes den der lillebitte regnskabs-smutter hos CSC, hvor nogle hundrede millioner ikke lige var til at gøre rede for, hvilket medførte skrappe kontroller, mange vrede og alvorlige amerikanere fra Internal Audit og en endnu mere sur chef.

Det kunne være rigtigt sjovt at lave Big Data Machine Learning Real Time Analytics Business Intelligence på SKI’s totale datamængde af ud- og tilbud.

Data ville vise, at CSC døde, da selskabet igen blev ærlig efter en lang og træls og halvkapitalistisk periode fra 1991 til 2014.

Data ville også dokumentere behovet for etableringen af powerhouset DC2, så staten igen havde sin egen state-of-the-art udviklingsekspertise.

Læs også:

Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

CSC betaler 1,2 milliarder kroner for at lukke kæmpe-sag om regnskabs-svindel i blandt andet Danmark

Alle, der ikke er blege for lidt ufærdig og (måske) fejlfyldt kode, kan glæde sig over, at Microsoft nu har har lagt en ny testversion af Windows 10 ud til afhentning på nettet.

Det formelle navn er Windows 10 Technical Preview Build 10061, og den byder på en stribe nyheder og funktioner.

Der er blandt andet ny software til at håndtere mails og en ny kalender samt en stribe forbedringer i brugergrænsefladen.

Det fortæller Microsoft på firmaets Windows-blog.

Kalender og mail er smeltet bedre sammen i den nye udgave af Windows 10.

Pas på fejl
Det er efterhånden to måneder siden, at Microsoft slap koden til den forrige testversion af Windows 10.

Den nye testversion er dog i første omgang tilgængelig for den gruppe, der har ja tak til at få de rå kodeversioner, eller mere præcist de betatestere, der har ladet sig hverve til den såkaldte ‘Fast ring-opdateringsløsning’.

De får opdateringerne før alle andre, men der er til gengæld en lidt større risiko for problemer eller kodefejl.

En lille advarsel fra Microsoft
En af chef-ingeniørerne hos Microsoft, Gabriel Aul, har tidligere tweetet om, at Microsoft anbefaler de fleste at vælge ‘Slow ring-opdateringerne’ på grund af den mindre fejlmargin.

Ifølge den amerikanske udgave af PC World er der noget, der tyder på, at den advarsel fra Gabriel Aul kom fordi, der netop var problemer med den forrige testversion.

For nogle brugere tog installationen mange timer, fordi alle sprogpakkerne blev installeret på maskinerne.

Der godt ud
PC World i USA har set på opdateringen, og her er man ret begejstret for nyhederne, der skaber yderligere forventninger til den næste generation af Windows.

Mail- og kalenderprogrammerne i testudgaven skal gøre det enklere at hoppe mellem kommunikation og planlægning af opgaver og gøremål.

Skriveoplevelsen i firmaets tekstbehandlingsprogram, Word, har ligeledes inspireret til at gøre den nye e-mailklient nemmere at skrive i, skriver PC World.

Testversionen 10061 introducerer ligeledes brugerne for muligheden for at benytte et ubegrænset antal virtuelle skriveborde.

En fortalelse af chefen for processorproducenten AMD har i øvrigt givet næring til rygter om en dato for den færdige version af Windows 10.

De lyder på, at Windows 10 kommer i slutningen af juli.

Det kan du læse mere om her: Lanceringsdato lækket: Du får Windows 10 om få måneder

Læs også:
Tre vigtige facts om Windows 10: Det skal du vide om det nye styresystem

Total forvirring om gratis Windows 10: Nu kommer alle undtagelserne

“Gratis” Windows 10 nærmer sig: Og det kan blive dyrt for virksomhederne

Ivan Christiansen. Foto: NN Markedsdata.

Er du Karrierefamilie, Jævne kår, Køkkenhave og hestefold eller Utraditionelle pensionister?

Det kan du næppe selv svare på, men det kan de politikere, der anvender dataanalyse fra virksomheden NN Markedsdata eller andre analysehuse i den valgkamp, der står for døren i de kommende måneder.

Dette firma opdeler danskerne i 37 forskellige kategorier ud fra statiske data som eksempelvis indtægt, telefonabonnement, uddannelse, motionsvaner eller boligtype.

Begrebet kaldes geo-demografisk klassifikationssystem, og er en segmentering af danskerne på basis af data.

Danskerprofilerne anvender mange partier for at danne et overblik over hvilke potentielle vælgere, de skal kaste sig over og gafle fra de konkurrerende partier.

“Det handler om at bygge værdier og efterretninger oven på data, der langt hen ad vejen stilles til rådighed ganske gratis,” fortæller Ivan Christiansen, direktør i NN Markedsdata, der primært leverer data til erhvervslivet men også flere politiske partier.

“Principperne er langt hen ad vejen de samme, budskaber kan sammenlignes med en vare, der skal sælges,” siger han.

Det firmaet beregner er, hvor politikerne skal sætte ind for at opnå størst afkast af indsatsen på baggrund af data.

“Helt firkantet fortalt, så får venstrefløjen måske ikke så meget ud af at stemme dørklokker på de helt dyre adresser. Det kan man nok godt regne ud uden data, mens det andre steder er noget mere fragmenteret.”

100 gange 100 meter
Virksomheden opdeler Danmark i felter på 100×100 meter. Tættere må man nemlig ikke gå på den enkelte husstand. Man må ikke fortælle om eksempelvis din adresse isoleret set.

Det er nemlig den private adresse, der er den unikke nøgle, og dine naboer ligner dig mere, end du måske lige går og tror.

Danskerne opdeles så i 37 forskellige kategorier med hver sine kendetegn og politiske overbevisning.

“Karakteristikken udarbejdes fra en hel stribe datakilder som eksempelvis Gallup, Danmarks Statistik, telefonbogsdata (mobil-abonnementer, red.) eller BBR-data. Mange af informationerne er offentligt tilgængelige og gratis, men vi har specialiseret os i at beregne på det.”

Her et et kort over Brabrand i Aarhus. Firkanterne er et net på 100 gange 100 meter. De forskellige farve fortæller. hvilken kategori (kaldet Cameo-type) området er havnet i. Det kan en politiker eksempelvis benytte når der stemmes dørklokker i valgkampen. Kilde: NN Markedsdata.

Hvor præcist kan I ramme den enkelte dansker ud fra statistik og analyse?

“Der er to tilgange til at stemme dørklokker. Du kan vælge tilfældigt, eller du kan vælge en segmenteret tilgang. Sandsynligheden for at en politiker rammer sin målgruppe stiger med 40 procent, hvis man anvender data først.”

Der, hvor der typisk opstår fejlvurderinger er eksempelvis i områder med eksempelvis socialt boligbyggeri tæt på villakvarterer, fortæller han.

Er I ligefrem politiske rådgivere?

“Nej, vi leverer de analyser, der kan anvendes til at finde målgruppen.”

Kan du give et praktisk eksempel?

“Det kan eksempelvis være et kort, der viser, hvordan befolkningen fordeler sig i et område. På den måde kan en kandidat planlægge hvilke husstande, der skal besøges under kampagnen.”

“Ser man på USA er fænomenet langt mere udbredt. Her vurderer politikerne i realtid hvad, der er mest hensigtsmæssigt. Når en hussstand eksempelvis er besøgt af en kandidat, kan adressen tildeles en karakter via mobilen, så it-systemerne hele tiden bliver klogere på vælgerne.”

Ivan Christiansen fortæller, at virksomheden har arbejdet for flere politiske partier, men ønsker ikke at fortælle hvilke.

Politikernes hemmelighed
Dataforbruget i valgkampen er et område, hvor nogle af partierne ikke ønsker at fortælle om, hvordan de digitale oplysninger anvendes.

Fra de Radikales presseafdeling lyder det eksempelvis, at man ikke ønsker at kommentere på det, blandt andet for ikke at give konkurrenterne gode ideer.

I Dansk Folkeparti har man på den anden side valgt de digitale datakilder fra ud fra en overbevisning om, at holdningerne skal komme fra partiet, og ikke hentes via målinger blandt danskerne.

Data om danskerne vælges ligeledes fra i forbindelse med, at kandidaterne eksempelvis stemmer dørklokker.

“Vi mener, at en kandidat skal fortælle om budskaber, hvor vedkommende har lyst, og ikke fordi statistikken siger det. Vi afstemmer ikke med folk, før vi mener noget. Det er en helt bevidst holdning, det har vi gjort så længe, vi har eksisteret, og det virker for os,” fortæller pressechef i Dansk Folkeparti, Søren Søndergaard til Computerworld.

Samsung har haft modvind den seneste tid med faldende markedsandele, salgstal og branding – specielt efter sidste års lidt fejlslående S5-lancering.

Ja faktisk endte fjerde kvartal i 2014 med et fald på 37 procent i driftsindtjeningen.

Men nu ser det faktisk ud til, at det har vendt sig efter lanceringen af S6 og S6 Edge. Og over al forventing.

Læs vores anmeldelse af S6 Edge her: Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot – og hurtig

Flere sydkoreanske medier – Samsungs hjemland – fortæller, at Samsung forventer at have solgt over 10 millioner Galaxy S6 og S6 ved begyndelsen af maj.  

Samsung har ikke selv udleveret salgstal, men medierne fortæller, at insider-kilder fortæller, at specielt S6 Edge sælger i langt større mængder end forventet.

Alene i Sydkorea var pre-orders på telefonerne oppe på 300.000 enheder. Stadig langt fra en lignende lancering fra Apple, men stadig mere end nogen anden Galaxy-telefon tidligere.

Flere millioner telefoner flere
Et analysefirma, KGI, har kigget på Samsung S6-salget og vurderer, at Samsung selv er taget på sengen vedrørende den store interesse i telefonen. Specielt igen på S6 Edge, som ser ud til at stå for cirka 50 procent af de solgte S6-telefoner.

KGI forventer også, at Samsung kommer til at sælge 50 procent flere smartphones i løbet af 2015 fra 35-40 millioner til 50-55 millioner.

JK Shin, Samsungs mobilchef, har dog allerede været ude og sige, at imens det overraskende store salg er en glædelig overraskelse, så kommer Samsung snart til at kæmpe med at få produceret nok S6 Edge-telefoner på grund af den specielle buede skærm.

Læs også:

Samsung blæser stor-offensiv i gang: Vil have erhvervslivet til at bruge Samsung-telefoner

Det er ikke kun hos Samsung, at salget skaber opmærksomhed.

Ifølge flere medier er Apple en smule bange for, at det store fokus på Samsungs egne produkter kan tage noget af arbejdsstyrken fra at producere de kommende A9-chips.

Det er processorer, som højst sandsynlig vil være at finde i de kommende iPhones til efteråret.

Læs også:

Jorden brænder under Samsung: Salg af Galaxy S5 er slået fejl – er der en plan?

Atea-veteranen Jan Elbæk er ny stærk højrehånd for Ateas danske direktør Morten Felding.

Efter 15 år i koncernen blev Martin Trolle sorteper i sidste års direktørrokade i Atea.

“Future business”-direktør Søren Jensen er en af de erfarne folk ,som har forladt Atea Danmarks øverste direktion.

På fredag er det et år siden, at Morten Felding tiltrådte som øverste chef for den danske del af it-forhandleren Atea.

Han afløste dengang Ateas mangeårige koncernchef Claus Hougesen, som efter 16 år i koncernen sagde farvel og tak, hvilket du kan læse mere om her:

Hougesen: Derfor forlader jeg Atea

Afskeden med Claus Hougesen var samtidig startskuddet til noget, der ligner en veritabel exodus af chefer fra Atea i Danmark.

Ud af en samlet flok på 30-40 direktører og chefer er mindst 13 af dem nu ude af selskabet.

Claus Hougesens videre færd i it-branchen vender vi tilbage til.

Regner man i procenter, er den mest voldsomme udskiftning sket i Atea Danmarks øverste direktion.

Her finder man i dag kun en enkelt genganger i forhold til for et år siden.

Det er den 54-årige Jan Elbæk – som til gengæld har fået det samlede ansvar for den daglige drift og udvikling af Ateas forretningsområder – fra cloud, datacenter, network-services til kompetencecenter, mobility, servere og pc’er.

Væk er til gengæld direktør for devices og services, Martin Trolle, som efter 15 år i Atea-koncernen, blev til overs da kasketterne i det nye Atea skulle fordeles.

Det kan du læse mere om her: Atea i kæmpe omstrukturering: Ny topchef indsætter ny ledelse

Han har endnu ikke meldt ud, hvor han vil fortsætte karrieren. Martin Trolle ønsker ikke at udtale sig til Computerworld.

En anden topdirektør, der er forsvundet, er Søren Jensen, der sidste år blev sat i spidsen for udvikling af nye forretningskoncepter inden for eksempelvis cloud, big data og mobility.

Han har netop forladt Atea for at stå i spidsen for det nyetablerede app-udviklingsfirma GoAppified. Det har ikke været muligt for Computerworld at få en kommentar fra Søren Jensen.

Et af de nye ansigter i Ateas øverste ledelse er Poul Bærentsen, som er rykket op som øverste ansvarlig for salg. Han kom til Atea i 2011, efter at hans daværende firma dmsave blev opkøbt af Atea i 2007.

Desuden er den nye økonomidirektør Malene Rhode Carstensen og HR-direktør Anette Otto også blevet en del af Ateas danske direktion.

Claus Hougesen bruger efter eget udsagn ikke meget tid og energi på at tænke på Atea.

Poul Bærentsen har fået opgaven med at omstille Ateas berømte salgsmaskine til den nye strategi, hvor man satser på mere løsningssalg.

Efter mere end 15 år i Atea-koncernen har Peter Trans valgt at følge med sin gamle chef Claus Hougesen til 3Ait.

Carsten Ritzau er udset til at være manden, der kan skaffe 3Ait taletid hos de offentlige kunder.

Kim Holtum Schouw er endnu en af de Atea-veteraner, der har gjort Claus Hougesen følgeskab.

3Ait’s salg af software og licenser er lagt i hænderne på Suzi Buskovska Gobjerg.

Mikkel Wangaa er mobillity-specialist og den seneste Atea-profil som er gået til 3Ait.

“Vi har gjort ham rig – nu vil han gøre os arbejdsløse”
Der har også været markante udskiftninger i laget af chefer under Atea-direktionen.

Og her kommer den tidligere koncernchef Claus Hougesen igen ind i billedet.

I januar i år annoncerede Claus Hougesen, at han havde købt sig ind i det svenske selskab Informationsteknik, som skulle være base for udviklingen af en ny it-forhandler under navnet 3Ait. Det blev af mange – både indenfor og udenfor Atea – set som en klar udfordring af hans gamle arbejdsplads.

Du kan læse mere om dette her: Atea-veteraner går sammen i nyt selskab – vil på storhugst blandt Ateas kunder.

Flere kilder fortæller, at Claus Hougesens initiativ er blevet modtaget med blandede følelser både i Ateas chefgruppe og blandt menige Atea-folk.

“Nogle medarbejdere taler om, at de har været med til at gøre ham (Claus Hougesen, red.) rig, og nu vil han gøre os arbejdsløse. Han etablerer jo direkte en konkurrent til Atea. Jeg ved ikke rigtig, hvor sympatisk jeg synes, det er,” siger en kilde, som ikke ønsker sit navn frem.

Nye græsgange
Med i Claus Hougesens nye projekt var også fire tidligere Atea-direktører, som stort set alle som én skal beskæftige sig med de samme opgaver og forretningsområder, som de indtil fornylig har regeret over i Atea.

En af dem er Peter Trans, som sidste sommer forlod et job i Ateas koncernledelse.

Peter Trans har været tilknyttet koncernen siden årtusindskiftet og var blandt andet øverste chef for Atea i Danmark frem til 2011.

Med på Claus Hougesens nye dream team er også Carsten Ritzau, som i en række år har spillet en central rolle som salgsdirektør for Ateas hardware-salg til offentlige kunder – ikke mindst de store indkøbsaftaler under SKI, hvor Ritzau har været kendt for en meget agressiv stil.

Carsten Ritzau forlod meget pludseligt Atea i december i fjor, og gik derefter mere eller mindre direkte ind i partnerskabet med sin gamle chef.

Endnu en Atea-veteran, som søgte nye græsgange er den tidlilgere direktør for Ateas enterprise-salg Kim Holtum Schouw. Han blev ligesom Martin Trolle til overs i forbindelse med reorganiseringen af Atea i sidste sommer.

En knap så markant profil, som er gået med i 3Ait, er Suzi Boskovska Gobjerg, som efter otte år hos Atea forlod et job som salgsdirektør for Ateas software- og licensforretning.

Og det lader ikke til, at Claus Hougesen er færdig med at lægge dræn ind i Ateas ledergruppe. Seneste nyt er, at afdelingsdirektør for mobility, Mikkel Wangaa, nu skifter til 3Ait.

På 3Ait’s Facebook-side er der desuden flere opslag med eksempler på en flere markante Atea-medarbejdere, som er blevet headhuntet.

Claus Hougesen selv vælger at nedtone konflikten med hans tidligere arbejdsgiver.

“Jeg tænker ikke så meget på Atea længere. Det er forretningen og vores kunder, der er i fokus for mig. Vi går en anden vej, hvor udgangspunktet er, at vi skal hjælpe it-cheferne med at gøre deres brugere tilfredse og effektive,” siger Claus Hougesen, som også afviser, at 3Ait målrettet headhunter medarbejdere fra Atea.

“Vi går ikke efter Atea-folk, men efter de bedste,” siger Claus Hougesen.

Direkte konkurrent
Bredt i it-branchen er de færreste dog i tvivl om, at Claus Hougesens nye projekt er en direkte udfordring af Atea.

Flere kilder fortæller til Computerworld, at Ateas sælgere har fået instruks om, at man konsekvent skal underbyde tilbud fra 3Ait “også selvom det betyder, at vi taber penge”, som en kilde udtrykker det.

Mere nøgternt peger rekrutteringsmønsteret og udtalelserne fra Claus Hougesen i retning af, at 3Ait satser på en strategi, der mere eller mindre er kopieret fra “det gamle Atea”.

Det vil sige et stærkt fokus på transaktionssalg med lave priser og effektiv og hurtig levering. Claus Hougesen har også tidligere fortalt, at 3Ait vil satse på salg gennem en topmoderne web-portal.

Modsat siger Ateas øverste chef, Morten Felding, at man her satser på at skabe mere værdi for kunderne via services og konsulentydelser.

Det er også en del af årsagen til de mange rokeringer på Ateas chefgange, siger han.

“Atea har udviklet sig fra en kultur med it-chefen som omdrejningspunkt. Vi er i gang med en omlægning af vores strategi, hvor vi skal være et andet sted i værdikæden. Det er en anden kultur end at flytte kasser. Derfor er der brug for nogle andre kvalifikationer på chefniveau og hos vores medarbejdere,” siger Morten Felding.

Han kan henvise til det seneste kvartalsregnskab, der blev offentliggjort i sidste uge.

Her viste den danske forretning en vækst på 12,5 procent og en svag forbedring af indtjeningsmarginalerne.

Med til historien hører dog, at det seneste kvartal samtidig er det første, som omfatter den omsætning, der kommer fra opkøbet i december af firmaet Axces.

Trækker man den omsætning ud, ender væksten på knap så imponerende 4,1 procent.

I løbet af det første år som øverste chef for Atea i Danmark har Morten Felding reorganiseret firmaets organisation voldsomt.

Efter knap to år som softwaredirektør er Jan Skelbæk gået til et direktørjob hos Miracle.

Dorthe Rix Nielsson nåede at fejre ti års jubilæum som salgsdirektør i Atea Danmark. Hun har nu søgt nye udfordringer i et tilsvarende job hos Konica Minolta.

Konsulentdirektør Karsten Højer satser på en karriere som prodfessionelt bestyrelsesmedlem.

Afsted til Miracle
Udover at aflevere en stribe erfarne folk til 3Ait har Atea dog også vinket farvel til en god håndfuld direktører, som har fundet helt andre græsgange.

Tidligere i denne måned forlod direktøren Ateas for software- og licensforretning, Jan Skelbæk, sit job for at begynde som direktør i Oracle-huset Miracle.

Han understreger, at hans farvel ikke er udtryk for utilfredshed med Ateas nye retning.

Han mener, at Ateas satsning på løsningsorienteret salg er en forudsætning for at forbedre de nuværende indtjeningsmargener.

“De ændringer som Morten Felding har gennemført i Atea har været både fornuftige og tiltrængte. Nogle har været mindre begejstrede for de forandringer, der er sket, men når man laver noget om, er der altid nogen, der synes, alt skal være, som det har været før. Det er meget naturligt, at de så søger andre steder hen,” siger Jan Skelbæk.

Stoppede samarbejdet
Det seneste år har Atea også sagt farvel til salgsdirektør for mid-market, Dorthe Rix Nielsen, som i dag arbejder som salgsdirektør for Konica Minolta.

“Da Poul Bærentsen blev salgsdirektør kiggede vi på vores struktur, og der synes vi, at der var en direktør for meget. Dorthe Rix Nielsson fik tilbudt adskillige andre job, som hun valgte at takke nej til, og det var grunden til at vi stoppede samarbejdet,” siger Morten Felding.

Endnu et farvel er kommet fra Jørn Lundsgaard, som har været direktør for Ateas danske uddannelsesforretning i firmaets såkaldte kompetencecenter.

“Vi mener, at der ligger et større potentiale i den forretning. Derfor har vi fundet en afløser til det job,” lyder det kortfattet fra Morten Felding.

Sidste mand i Ateas svingdør er den nu tidligere konsulentdirektør Karsten Højer, som kom til Atea, da hans firma Nworks i 2012 blev opkøbt.

Karsten Højer blev ved den lejlighed underlagt en konkurrenceklausul, som nu er udløbet.

Han har derfor valgt at sige farvel og vil nu sat se på en karriere som professionelt bestyrelsesmedlem.

Karsten Højer udgiver desuden om kort tid en bog, hvor han fortæller, hvordan han trods et handicap som ordblind har fået forretningsmæssig succes.

Læs også:

Atea i kæmpe omstrukturering: Ny topchef indsætter ny ledelse

Sådan har Ib Kunøe opbygget sit enorme imperium