Forleden fik vi den triste meddelelse at CSC fyrer 400 i Danmark, og at de dermed håber at få råd til at hyre 150 andre.
Fagforeningen (PROSA) sagde ret forventeligt:
1) Det er rystende og overraskende.
2) Vi vil prøve at reducere tallet.
og 3) hvorfor uddanner CSC ikke bare de gamle til at kunne det samme som dem, de vil ansætte?
Helt ummenneskeligt
Først og fremmest må jeg konstatere, at varsling om massefyring er komplet umenneskeligt.
Jeg er sikker på, at man har indført denne idé af alle mulige gode grunde, men det er ikke sjovt for så mange at gå i uvidenhed om deres skæbne i flere måneder.
Jeg spurgte en af mine venner derude i går, om han var fyret, og han svarede: “Det ved vi først i juni”.
En analyse af mobilmasterne omkring CSC’s kontorlokationer viser formentlig en øget aktivitet i den kommende tid – men ikke til og fra kunderne.
I mine øjne ville det være langt bedre at chok-fyre de 400, så alle kan komme videre lidt hurtigere.
Med varslinger er der både den lidt for spændende ventetid i uvished for alle – med masser af tid til rygter af enhver art – og så selve dagen, hvor folk én efter én bliver kaldt ind og får deres dom. Halleluja.
Historien kort
Men hvordan kom det så vidt?
For vore unge læsere kommer lige her en kort, historisk gennemgang:
I 1959 dannede staten, Amtsrådsforeningen og KL (eller forstadier til disse) en fælles dims, der hed Datacentralen I/S.
Senere forlod KL den og lavede Kommundedata (KMD).
DC lavede et skattesystem, et motorregistersystem og et system til statsregnskabet.
Annonce:
Alt i alt var det en stolt pionerbiks, hvor nye teknologier blev afprøvet og indført, inklusive magnettromler.
I 1967 stiftede man en fagforening, PROSA.
Som andre nye fagforeninger i 1960′erne var målet at få så meget som muligt ud af den onde arbejdsgiver, så arbejderne (dem med islandske sweatre, piber og fuldskæg) på den måde kunne fremme sammenbruddet af det kapitalistiske samfund – og dermed revolutionen.
I dag hedder den del PROSA/CSC og udgør vel 10 procent af medlemmerne.
De er i realiteten en sidebiks for PROSA, men også deres historiske rødder.
I 1991 sælger staten så 75 procent af DC til en amerikansk biks (CSC), og siden er det gået som det nu engang går, når en gammel, stolt institution kombineret med en meget stærk fagforening (med nogle ret vilde traditioner for af- og belønning, så revolutionen kan komme hurtigere) udsættes for globalisering og KPI’er.
I 2009 eksploderede denne ustabile og uholdbare blanding så i en konflikt, hvor blandt andre HK hævnede sig på PROSA og tilbød de ansatte en lidt anderledes, og ikke særligt revolutionsfremmende, overenskomst – og siden er biksen skrumpet støt og roligt, mens amerikanerne og kunderne er blevet mere og mere irriterede og nervøse, og PROSA har udkæmpet det, der i fagsproget høfligt kaldes Undvigende Kamp.
En anden udvikling jeg har luret lidt på i de senere år er måske også værd at kigge på: Hvor mange offentlige udbud har CSC egentlig vundet? Endsige prøvet at vinde?
Da vi i min gamle biks (Miracle) skulle til at byde på offentlige udbud sagde jeg til de arme gutter, at nu skulle de til at lære at lyve, og de burde tage ved lære af de bedste – nemlig dem, der havde vundet tidligere.
De bikse, der har den bedste Lyvemaskine, vinder.
Men det kræver snarrådighed, for efterhånden som tricks og fiflerier opdages af SKI bliver de ændret, og så skal man hurtigt finde en ny fidus.
Annonce:
Det ER da pudsigt, at man pludselig så Firma X vinde 14 udbud (tror jeg) i 2014, ikke?
To spørgsmål:
1. Hvordan kan det lade sig gøre uden at man har fundet en fidus til at game systemet?
Og …2. … hvordan kan man levere bagefter, når man pludselig har så mange forpligtelser?
Det samme kan jeg sige om Y, der pludselig vandt en masse udbud i streg (det var i øvrigt en lodret ordre fra den nye boss – come hell or high water).
Lyvemaskinen og regnskabssmutteren
Jeg har heldigvis svarene:
Ad 1: Det kan det heller ikke.
Men man kan fucke nogle tællere og nævnere ved for eksempel at sætte beløbet til uddannelse af kundens folk MEGET lavt.
Eller gå rigtigt hårdt på den (racisistiske, men officielle SKI-) kategori “Low Cost Resources”. Indtil de tricks bliver opdaget, og reglerne bliver yderligere komplicerede, hvilket skaber nye tællere og nævnere …
Ad 2: Det kan man heller ikke.
Og slet ikke, når man har vundet ved at underbyde. Derfor kommer der om lidt en voldsom opbremsning OG forsinkede projekter. Nej, vent! Det er faktisk allerede i fuld gang overalt …
Har CSC overhovedet prøvet?
Men hvor er CSC i alt dette?
Én ting er, at de ikke har vundet disse 100.000-meter løb for folk uden retningssans – men har de overhovedet prøvet?
Det tror jeg ikke.
Jeg tror deres Lyvemaskine (som man må have for at vinde) er gået i stykker.
Og jeg tror, at det skyldes den der lillebitte regnskabs-smutter hos CSC, hvor nogle hundrede millioner ikke lige var til at gøre rede for, hvilket medførte skrappe kontroller, mange vrede og alvorlige amerikanere fra Internal Audit og en endnu mere sur chef.
Det kunne være rigtigt sjovt at lave Big Data Machine Learning Real Time Analytics Business Intelligence på SKI’s totale datamængde af ud- og tilbud.
Data ville vise, at CSC døde, da selskabet igen blev ærlig efter en lang og træls og halvkapitalistisk periode fra 1991 til 2014.
Data ville også dokumentere behovet for etableringen af powerhouset DC2, så staten igen havde sin egen state-of-the-art udviklingsekspertise.
Læs også:
Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder
CSC betaler 1,2 milliarder kroner for at lukke kæmpe-sag om regnskabs-svindel i blandt andet Danmark
