Monthly Archives: April 2015

Hvem er Danmarks bedste CIO i 2015?

Det får vi svaret på, når Årets CIO i kåres 10. juni på Hotel Hotel d’Angleterre i centrum af København. 

Det er 10. gang, at den eftertragtede titel uddeles, og nu er feltet snævret ind til fem stærke kandidater, der alle er et udtryk for den moderne CIO.

Det er Computerworld, IDC og Dansk IT, der står bag prisuddelingen. De fem nominerede er: 

– Thomas Okke Frahm, CIO, Chr. Hansen A/S.

– Kurt Gammelgaard Nielsen, CIO, Syddansk Universitet.

– Mikkel Müller, underdirektør og CIO, DR.

– Martin Börjesson, VP og CIO, DSB.

– Torben Ruberg, ansvarlig for it i Falck-koncernen.

Du vil i de kommende uger kunne læse portrætter af de fem nominerede her på Computerworld – og allerede nu læse lidt mere om kandidaterne længere nede i artiklen. 

Titlen er i de seneste gået til Claus Hagen Nielsen fra COWI (2014), Jens Hartmann fra Grundfoss (2013) og Mikael Munck fra Saxo Bank (2012).

Fælles for dem alle er, at de har en dyb forståelse for, hvordan it og forretningen kan og skal spille sammen, at de ser it som et redskab til innovation og effektivisering, og at de via konkrete it-projekter har bevist, at de kan levere varen. 

Hvem vinder i år?
Det er nogle af de samme kompetencer, der gør sig gældende blandt de nominerede CIO’er i 2015.

De indstillede kandidater er blevet udvalgt på baggrund af en lang række detaljerede spørgsmål inden for strategisk ledelse, konkrete initiativer og refleksioner i forhold til rollen som CIO.

Årets CIO 2015 kåres af en jury, der består af: 

- Claus Hagen Nielsen, SVP & CIO, COWI (Titelindehaver; Årets CIO 2014).
– Lykke Friis, prorektor for uddannelse ved Københavns Universitet.
– Lars Jacobsen, chefredaktør, Computerworld.
– Lars Frederiksen, Bestyrelses formand, Matas.
– Michael Steen Hansen, CIO, Rigspolitiet (repræsentant Dansk IT).
– Charlotte Thygesen Poulsen, Ass. VP, IDC (repræsentant IDC og formand for juryen 2015).

Læs mere om juryens baggrund her.

Kåringen finder sted 10. juni på Hotel Hotel d’Angleterre i centrum af København. Læs mere om arrangementet her.

Martin Börjesson, VP og CIO DSB A/S

Martin Börjesson, VP og CIO DSB A/S
Uddannet inden for it og forretningsadministration fra University of Lund og University of West Sweden.

It har altid været hjemmebanen for Martin Börjesson, og han har gået den “lange” vej fra ABAP/4 udvikler i 1997 til nu it-Direktør i DSB. Den en rolle har han haft siden 2013.

Med ansættelser i store globale virksomheder som TetraPak, DaimlerChrysler, EON og Vestas har Martin Börjesson arbejdet i alle dele af verden og opbygget et meget stort netværk indenfor it og skabt sig værdifulde globale erfaringer.

Som it-Direktør i DSB har Martin Börjesson fået til opgave at tranformere DSB IT til en afdeling, der understøtter missionen;

“Nemt at være kunde, enkelt og effektivt at være medarbejder.”

Stort fokus på forretningen, relationer dertil, enkle og effektive løsninger til DSB er vigtige komponenter i transformationen.

DSB IT har i dag 150 medarbejdere. Martin Börjesson er gift og har to børn.

Kurt Gammelgaard Nielsen, CIO for Syddansk Universitet

Kurt Gammelgaard Nielsen, CIO for Syddansk Universitet
Kurt Gammelgaard Nielsen er CIO for Syddansk Universitet.

Kurt Gammelgaard Nielsen begyndte hos SDU i 2008 og har siden 2009 været CIO og øverste ansvarlig for it for de 25.000 studerende og 5.000 ansatte.

Kurt Gammelgaard Nielsen har arbejdet med og undervist i projektledelse i både offentlige og private virksomheder.

Han er kandidat med specialer indenfor ingeniør, humaniora og samfundsvidenskab og er medlem af flere nationale og internationale samarbejdsorganer.

Kurt Gammelgaard Nielsen er 43 år og bosat i Odense.

Mikkel Müller, Underdirektør og CIO, DR

Mikkel Müller, Underdirektør og CIO, DR
Mikkel Müller har været i DR siden 2009 og har haft jobbet som CIO siden 2012.

Mikkel Müller har ansvaret for teknologi i DR, som spænder vidt fra virksomheds-it og infrastruktur til radio/tv broadcastsystemer og studier og endelig DR’s tjenester på nettet, dr.dk og apps.

Mikkel Müllers hovedfokus er effektivisering, tæt relation til forretningen og omstilling af DR’s it- og teknologiplatform i en tid, hvor medieforbruget er under hastig forandring.

Mikkel Müller er 48 år, gift og har to børn. Han er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet.

Torben Ruberg, CIO, Falck koncernen

Torben Ruberg, CIO, Falck koncernen
Torben Ruberg, 48 år og igennem de sidste 10 år ansvarlig for it i Falck-koncernen.

I perioden er Falck vokset fra lokalt redningsselskab til global koncern med aktiviteter i 46 lande og med 34.000 medarbejdere.

Torben Ruberg har en baggrund fra Danmarks Tekniske Universitet, men han betragter ikke sig selv som specielt teknisk orienteret – derimod er organisationsudvikling og digital forretningsudvikling øverst på dagsordenen.

Thomas Okke Frahm, CIO hos Chr. Hansen A/S

Thomas Okke Frahm, CIO hos Chr. Hansen A/S
Thomas Okke Frahm er CIO hos Chr. Hansen A/S og har bestredet stillingen siden 2012.

Opgaverne i Chr. Hansen har været at konsolidere og effektivisere it-organisationen og samtidig implementere nye teknologier indenfor produktion og innovation.

Den globale it-organisation i Chr. Hansen består af omkring 90 ansatte, der står for udvikling, drift og support af system-landskabet.

Thomas Okke Frahm har tidligere været CIO for forskellige forretningsområder i A.P. Møller – Mærsk, ligesom han har været executive partner hos Gartner.

Thomas Okke Frahm er medlem af advisory boardet for Master i it-ledelse på IT-Universitetet og giver ved forskellige lejligheder forlæsninger på Aalborg Universitet, CBS og IT-Universitet.

Rocketstar-storspillet Grand Theft Auto V har for længst gået sin sejrsgang på spilmarkedet både på den forrige og nuværende generation af konsoller.

Det kommer derfor ikke helt uventet, at interessen for den nye pc-udgave af spillet er stor.

Også blandt piraterne, der ifølge TorrentFreak nærmest er gået i selvsving over udgivelsen.

Webstedet registrerer blandt andet torrent-hentninger. Her kunne det konstateres, at jagten på en cracket version af Grand Theft Auto V var lige efter lanceringen nærmest kaotisk og skabte et veritabelt download-boom.

Den store pirat-efterspørgsel gjorde, at mange it-kriminelle så sit snit til at udnytte den høje trafik og intensive jagt på spillet.

Spilopmagere lagde således massevis af falske links ud med en lille bonus-pakke i form af virus, der takket være den manglende kritiske sans hos torrent-brugerne nu har inficeret masser af maskiner.

Luk lige for av-programmet
En del af versionerne af spillet skal ligefrem have indeholdt beskeder om, at brugeren skulle deaktivere antivirusprogrammet, før spillet kunne hentes, men selv dette opslag stoppede altså ikke de overivrige pirater fra at downloade.

Faktisk var scenariet så kaotisk, at mange gav efter lange ventetider og bøvlet på torrent-tjenesterne og i stedet købte en lovlig kopi via Steam, skriver TorrentFreak.

Grand Theft Auto-piraterne var langt mere ivrige end Game of Thrones-piraterne, der ellers hører til blandt de mest aktive lige nu.

Torrent-delingen af pc-versionen af GTA slugte således mere båndbredde end de lækkede udgaver af Game of Thrones, der ellers tog nettet med storm.

Og som producenten HBO blev ganske mugne over fandt vej til piraterne.

Det kan du læse mere om her: HBO vil have ram på pirater efter Game of Thrones-lækage

Læs også:
Sony-hack: Alle filmbranchens hemmelige pirat-planer er lækket

Pirat efter bøde på 55 millioner: I har smadret mit liv

De store amerikanske internet-selskaber som Facebook og Google har så meget magt og indflydelse i Europa, at det – måske – kræver en særlig myndighed, der kan håndtere dem.

Sådan lyder overvejelserne i EU, hvor man ifølge Wall Street Journal overvejer at etablere en selvstændig myndighed, som primært får til opgave at håndtere og regulere de primært amerikanske internet-giganter.

Oplysningerne kommer i kølvandet på den store sag mod Google, som EU og kommissær Margrethe Vestager netop har søsat.

Den kan du læse mere om her: Google står stærkt i EU’s store monopolsag: Her er fire væsentlige problemer for EU

Ifølge avisen er man i de øverste cirkler i europæisk politik stærkt bekymret over de store amerikanske it-firmaers massive indflydelse på europæiske forretningsliv, privacy og andre områder.

Wall Street Journal har fået fingre i planerne via et dokument udarbejdet af EU-embedsmænd til digital kommissær Günther Oettinger.

‘Super-knudepunkter’ på vej
I dokumentet bliver der advaret mod, at visse websites – som søgemaskiner, online-markedspladser og sociale netværk – er ved at blive ‘super-knudepunkter med afgørende betydning’ for resten af Europas økonomier.

“Kun en meget begrænset del af økonomien vil ikke være afhængig af dem i den nærmeste fremtid,” hedder det i dokumentet.

Ifølge Wall Street Journal bliver der i dokumentet nævnt 32 eksempler på denne type platforme, hvoraf kun svenske Spotify er europæisk, mens de 27 er amerikanske.

Ret usædvanligt bliver en række nordamerikanske it-selskaber ifølge avisen nævnt specifikt med kritik af, at de tager ekstra-ordinært høje priser, mens der ikke er dokumentation for, at de i sig selv skaber beskæftigelse.

“Mens EU-baserede app-udviklere står for 42 procent af den globale omsætning på app-markederne, er den overordende balance i app-markedet negativ, når det gælder EU. Det skyldes primært, at EU-udviklerne betaler høje app-platform-gebyrer baseret på omsætning til nordamerikanske platforms-ejere,” hedder det.

Det er velkendt, at Apple tager 30 procent af omsætningen i gebyr for at lægge en app ud i App Store.

Dokumentet fremhæver også, at amerikanske Amazon uden varsel kan smide virksomheder ud af Amazon-systemerne uden bevis.

Amerikanske firmaer som TripAdvisor og booking.com er samtidig blevet de primære adgangsveje til rejser på internettet.

Det gør dem ‘i stand til at opkræve gebyrer under fuld diskretion,’ hvilket ifølge EU kan være en barrierer for nye spillere, der vil ind på markedet.

Det bliver i dokumentet fastslået, at de pågældende tjenester er præget af mangel på gennemsigtighed, hvilket gør det muligt for dem at udnytte deres markeder til skade for andre virksomheder og forbrugerne, hvilket potentiel udgør en ‘risiko for hele den europæiske økonomi,’ hedder det.

En særlig EU-vagthund på området skal eksempelvis kunne forbyde, at de enkelte selskaber forfordeler deres egne tjenester eller hindrer, at varer for eksempel bliver udbudt på andre platforme.

EU overvejer samtidig at tvinge alle online-selskaberne til at være ‘interoperable’ – altså at gøre det muligt for brugerne at skifte nemt mellem de forskellige service-providere.

Selv meddeler Günther Oettinger, at han ‘kigger på mulighederne.’

Han understreger, at der ikke er blevet truffet nogen beslutninger

Smartwatches står til at blive den næste store produktplatform på linje med, hvad tablets blev tilbage i slut-00′erne.

Smartphone-producenterne står i kø for at tilbyde det ene smartwatch efter det andet – nogle uden tvivl bedre end andre.

Paradoksalt nok ser det ud til, at et smartwatchs største mission vil blive at få os til at bruge vores dyrt indkøbte telefon mindre.

Der er cirka lige så mange gode argumenter for, at smartwatches er dine penge værd, som der er argumenter for, at det er spild af penge.

Selv her på redaktionen er vi meget splittede i vores opfattelse af smartwatchenes ret til at være på vores håndled.

Så hvad er argumenterne for og imod?

Vi har samlet fire bud på, hvorfor smartwatches er en god idé – og fire bud på, hvorfor ideen er dårlig.

Så kan du selv vælge, hvilke argumenter du bedst kan relatere til.

Har du allerede et smartwatch? Så del dine erfaringer i kommentarfeltet. Har du været glad for det, eller har det været spild af penge?

Apple Watch. Frelseren. En ren Massias hvis du spørger mange af analytikerne omkring smartwatches. Uret skal være med til at kickstarte hele smartwatch-æraen. Andre spår den til at blive det første store flop for Apple i mange år. Foto: Morten Sahl Madsen

+ Du slipper for at tage din telefon så meget frem
Som nævnt er en af de mest profilerede grunde til, at du skal bruge penge på endnu en gadget, at du oftere vil lade din telefon ligge i lommen og i stedet skimme dit ur for notifikationer.

Med et smartwatch – hvad end det er et Apple Watch, Android Wear eller et Pebble, så vil dine notifikationer blive vist på dit håndled frem for på din telefon.

Du behøver altså ikke tage din telefon op af lommen, hver eneste gang du får en ny besked, mail, Facebook-opdatering og så videre.

I stedet vil en vibration på dit håndled stjæle din opmærksomhed i et sekund og fortælle dig, om beskeden er din tid værd eller ej.

Slut med at være asocial på en date eller virke uinteresseret under et møde. Et hurtigt kig på uret. Ikke vigtigt? Så tager vi den senere. Det er smart.

+ Forlænger dine apps til dit håndled
De fleste smartwatches bygger på et app-system på samme måde, som din telefon eller tablet gør.

Pebble har sin egen app-butik, og både Apple Watch og Android Wear benytter langt hen ad vejen eksisterende apps på din telefon, som sender data og billede videre til dit smartwatch.

Det betyder, at du kan skifte musik på din telefon via dit håndled, Facebook Messenger kan sende beskeder til dit Android Wear, eller du kan skifte slide på din PowerPoint-præsentation via dit Apple Watch.

Det giver uanede muligheder for at kontrollere din telefon, uden at du behøver at tage den op af lommen, jævnfør det første punkt.

Du kan sågar bruge din Android Wear-app til at fjernstyre kameraet på din telefon.

Fitbit er en af de største fitnesstracking-firmaer på det globale marked, og er nu også begyndt at lave ure, som også kan fungere som egentlige smartwatches. Foto: Morten Sahl Madsen

+ Kan motivere dig til mere motion
De fleste smartwatches kommer i dag med indbygget pedometer, gyroskop, accelerometer, pulsmåler og et hav af andre sensorer.

Med sensorerne kan du måle din træning og din krop og på den måde være mere aktiv i din hverdag.

Nej, det er ikke et specialiseret Garmin-ur med toptunede sensorer til en mindre formue, du har om håndleddet, men langt hen ad vejen er de tal, du får, nok til, at du kan motiveres til mere motion i hverdagen.

“9.500 skridt i dag? Så skal jeg da lige ramme 10.000″.

For de fleste motionister vil et smartwatchs sensorer være nok til løbeturen rundt om Damhussøen eller som skridttæller til den lange gåtur i Grib Skov.

Du får altså både et fitnessband og et smartwatch i ét.

+ Interager med resten af verden
Ud over de mange fitness- og kropssensorer har flere af urene også indbygget NFC-chips. Resultatet er et hav af måder, som dit ur kan interagere med din omverden på.

Apple Watch har indbygget Apple Pay, som du kan betale med via NFC-chips eller samme chip kan bruges til at åbne op for dit værelse på et hotel.

Ligeledes kan de ofte små skærme være lige præcis store nok til, at du ikke behøver tage din telefon op for at vise boarding-kode ved fly, og også iBeacon, wi-fi og andre trådløse løsninger kan vise dig relevant information på dit håndled alt efter, hvor du befinder dig.

Om få år vil det måske være normalt, at alle låser deres biler op med NFC i urene og starter bilen med en knap på urets skærm. Blot du ikke bruger uret under kørslen, selvfølgelig.

Samsung er det firma, som endnu har haft flest smartwatches på markedet. Et af de nyeste er Samsung Gear S. Foto: Morten Sahl Madsen

- Første generation
Smartwatches er stadig en meget ny kategori af produkter, og det er til at mærke på de enheder, som er på markedet i dag.

Batterilevetiden på de fleste ure holder ikke mere end en dag eller to – med Pebble og et par andre som undtagelser – hvilket er et stort problem, hvis du er vant til at have et ur på, hvor du kun skal skifte batteriet hvert andet år.

Samsung har produceret smartwatches i de sidste to-tre år, men det er stadig langt fra et produkt, som er værd at købe.

Sidste år blev der kun solgt fem millioner Android Wear-ure på verdensplan, og anmeldernes modtagelse af Apple Watch har ikke været lige så stjernefyldt, som ellers er sædvane for Apples produkter.

Måske skulle du bare vente til næste år?

- Mangel på funktioner
Hvorfor skal du købe et smartwatch?

Det er virkelig et godt spørgsmål, som er hamrende svært at besvare.

Smartwatches forsøger at løse et problem, som ikke eksisterer. Hovedargumentet for at købe et smartwatch går på, at du skal bruge mindre tid på din telefon, men hvorfor i alverden skulle jeg have lyst til det, når jeg nu har brugt 5.000+ kroner på en iPhone/Samsung/HTC i første omgang?

Jo, det er da smart at kunne styre Spotify fra mit håndled, og jo, det giver da mening, at jeg kan betale med mit håndled i butikkerne – hvis da Apple Pay nogensinde kommer til Danmark – men det er løsninger på luksusproblemer.

Det er allerede nemt at betale i butikkerne. Du har højst sandsynlig allerede fundet dit kreditkort, før du ender ved kassen. Hvorfor så betale med 3.000 kroners ligegyldighed på dit håndled?

- Du stirrer mere ned i dit ur
“Du har ny energi i Farmwille! Skynd dig ind og brug det! “

Smartwatchets fornemmeste funktion står til at være, at du skal bruge mindre tid på din telefon.

I stedet for at tage din telefon op, hver eneste gang den vibrerer i din lomme, kan du nøjes med kigge på dit håndled.

Men som flere af de amerikanske tech-journalister allerede konkluderer i deres anmeldelser, så er det mindst lige så generende en oplevelse, at Apple Watch’et hele tiden vibrerer på dit håndled.

Hver eneste gang du får en mail, kigger du på dit håndled. Hver eneste gang at du får en tweet, kigger du på dit håndled. Hver eneste gang at din moster har sendt en ny invitation til et spil på Facebook, kigger du på dit håndled.

Og for alle os, som er på sociale medier, så vil vores håndled blive en ustoppelig vibrator inden længe på grund af notifikationstsunamien. Det har jeg virkelig ikke behov for.

Moto 360 fra Motorola er et af de pæneste ure, der kører Android Wear.

- Endnu en gadget… som snart skal udskiftes
Nok det største problem med smartwatches er, at det er gadgets, som forsøger at tage pladsen fra et smykke.

Hvor ofte skifter du din telefon? Nogle gør det, hver eneste gang Apple kommer med en ny iPhone. Andre gør det, når afbetalingen på deres eksisterende telefon udløber, hvilket typisk er hvert andet år.

Vi udskifter vores teknologi som aldrig før og bruger tusindvis af kroner på ny teknologi, som hvert eneste år kan noget nyt, hvilket vi bruger som undskyldning til at købe noget nyt.

Et smartwatch skal træde i stedet for et ur, og specielt Apple Watch forsøger at trænge direkte ind på et marked, som ellers styres af firmaer som Rolex, Omega og Tag Heuer. Firmaer, som tager 20.000 og derover for deres ure.

Men ur-firmaerne må godt. Deres ure holder i 25, 50, ja, måske 100 år. Hvor ofte skifter du dit ur? Præcis.

Et Apple Watch er højst sandsynligt forældet teknologi næste år eller næste år igen. Og så er det ret lige meget, om det er lavet i stål eller ej.

Hvad synes du om smartwatches? Er det et stort marked, som bare venter på at komme i gang, eller er det en døgnflue på samme måde, som 3D-fjernsyn var for tv-producenterne?

Læs også: Få et overblik: Her er de hårde facts om Apple Watch – og tre stærke konkurrenter fra Microsoft, LG og Pebble

Læs også:

Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

NNIT: Halvdelen af vores ansatte vil sidde i udlandet om få år

Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

I de seneste år har flere tusinder it-medarbejdere sagt farvel til deres skriveborde, kollegaer og vante arbejdsplads.

Ifølge firmaerne selv er det fordi, at arbejdets karakter har ændret sig, og fordi opgaverne nu kan løses andre steder i verden til en mere konkurrencedygtig pris.

Hele 85 procent af CSC’s opgaver er lokationsuafhængige og kan nu løses i lavtlønslande som Indien og Vietnam.

Læs også:  Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

Man kan sige, at it-erhvervet nu smager den medicin, som den digitale revolution længe har serveret for andre brancher og faggrupper.

Spørg bare typografen, den traditionelle sekretær eller alle de andre faggrupper, som har måttet se deres arbejdsområde skrumpe, ændre sig radikalt eller i sidste ende flytte til udlandet.

Uanset årsag er it-erhvervet i opbrud, og nye strukturer og opgaver fortrænger den gamle måde at organisere mange danske it-opgaver på.

Det er en proces, som den østrig-ungarske professor Joseph Schumpeter for over 100 år siden kaldte kreativ destruk­tion: Gammelt fortrænges af nyt i en konstant proces, hvis hastighed kun ser ud til at øges, i takt med at teknologien, standardiseringen af teknologien og kundernes forventninger udvikler sig.

Det er den proces, som CSC-fyringerne viser på helt lokalt plan: For godt nok fyrer CSC nu omkring 400 medarbejdere, men samtidig planlægger it-giganten af ansætte 150 nye medarbejdere.

Det er et voldsomt skridt på et dansk arbejdsmarked, hvor fokus på efteruddannelse, omplacering og fleksibilitet har gjort os til et af de mest effektive arbejdsmarkeder i verden.

Det er et skridt, som må have krævet lange overvejelser i CSC-toppen.

Mens omkostningerne til de afskedigede medarbejdere er en sikker udgift, er ansættelsen af 150 medarbejdere med de samme kompetencer, som mange andre virksomheder sukker efter, ikke uden udfordringer.

Branche- og arbejdsgiverorganisation ITEK under Dansk Industri advarer om, at Danmark i 2020 vil mangle 3.000 kandidater i it- og elektronikbranchen.

Samtidig taler ITEK om yderligere mangel på op til 3.000 kandidater med fokus på internet of things og big data – på trods af det stigende optag på it-rettede uddannelser.

Den analyse, som også antager, at en del af de eksisterende it-stillinger vil blive overtaget af universitetsuddannede kandidater, sætter fingrene på et ømt punkt.

Selv hvis optaget på it-rettede uddannelser mirakuløst voksede markant lige nu, ville der stadig mangle tusindvis af kandidater om få år.

Dermed peger fingeren tilbage på branchen selv – på både firmaer og på medarbejdere:

Efteruddannelse, opkvalificering, talentprogrammer og omstillingsparathed er dødsens alvorlige emner.

Hvis ønske-medarbejderen ikke findes derude, må vi skabe dem selv.

Læs også:

Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

NNIT: Halvdelen af vores ansatte vil sidde i udlandet om få år

Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

Mads Faurholt-Jørgensen er opvokset som en middelklasse dreng på Østerbro. For tå år siden startede han investeringsselskabet Nova Founders Capital, der netop har hentet 300 millioner fra blandt andet Goldman Sachs.

Hans mål er at “revolutionere den finansielle sektor og bygge den største finansielle internet-investeringsgruppe i verden.”

Interview: Danske iværksættere og it-erhvervsfolk er nogle tøsedrenge.

Det er ikke den sætning som entreprenøren Mads Faurholt-Jørgensen benytter, men hans vurdering af dansker erhvervsfolk er helt tydelig.

“Danmark er måske det sted, det er sværest at komme af med investorkronerne. Der er ikke mange, der overhovedet er villige til at starte et firma. Selv dygtige og innovative folk vil hellere have et job i Dong, hvor ønsket om et være den perfekte familiefar og samtidig træne til en ironman fylder mere end jobbet,” lyder det fra Mads Faurholt-Jørgensen, der vel er det, man kan kalde en wonderboy med speciale i online-iværksætteri.

Han er ikke bleg for at give sit bud på de store linjer for dansk it-forretning.

“Det er meget paradoksalt. I Danmark har vi et fantastik socialt sikkerhedsnet, men en enorm lav risikovillighed til at prøve noget med bare den mindste risiko. Det forstår jeg slet ikke.”

30 år med fyld fart på
I en alder af 30 år er Mads Faurholt-Jørgensen blevet udråbt som en af Danmarks største forretningstalenter, han er ekspertrådgiver for EU på online-iværksætteri, og han har etableret mere end 30 succesfulde virksomheder over hele verden, blandt andet som global partner og direktør i Rocket Internet.

For to år siden etablerede han Nova Founders Capital, der investerer i, køber og opbygger online virksomheder fra bunden.

Efter to års eksistens har Nova 500 ansatte over hele verden og har opnået en værdi på en milliard kroner.

Men det er ikke mange af investeringskronerne, der bliver placeret i Danmark.

Her skal du åbne forretning i Danmark

Hvor skal danske iværksættere se efter nye markeder eller nye forretninger?

“Jeg kan se flere steder. Et konkret eksempel er det, man kan kalde markedspladser, hvor man samler informationer fra mange aktører under en hat. Nogle af de helt store firmaer som Airbnb, Facebook eller Uber er bygget på denne filosofi, hvor det handler om service,” fortæller han med konkret erfaring fra både Groupon og den danske side Samlino.dk med i bagagen.

Siden er et spin-off fra en side i Asien, der har kæmpe succes og understøttes af Goldman Sachs-investorpenge.

“Google hader i øvrigt denne type sider, hvor mange firmaer hives ind under samme paraply. Så får Google kun annoncepenge fra én aktør i stedet for alle de firmaer, der er med på markedspladsen. Marketingspengene fra dine kunder kan du så beholde i din egen kasse,” griner den lynsnakkende entreprenør.

Kig på tjenester til finans
Hvilken sektor skal man så vælge til sit projekt?

Der er stadig meget at komme efter indenfor finans. Jeg tænker eksempelvis på pensions-branchen. Her opkræves høje omkostninger fra firmaerne på to til fire procent, og en sammenligning af produkterne kan give billige løsninger til danskerne. Mit bud er, at man kan sænke pensionsfirmaernes omkostninger til 0,25 procent, og kan du få en del af den kage, kan din virksomhed tjene mange penge.”

“Men kig dig omkring i verden og se på hvilke løsninger, der virker og brug andres erfaringer. Du behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver gang.”

Det handler dog også om at differentiere sig en lille smule fra mængden.

“Da jeg studerede var jeg eksempelvis klar over, at jeg ikke kunne opnå de højeste karakterer. Derfor tog jeg i stedet uddannelsen et år hurtigere end mine kammerater. Det var faktisk ikke svært, men det var min måde, at adskille mig fra de andre.”

“Man kan ikke bare sige, at ‘mode er sjov’. Du skal vurderer mulighederne og have en forretningsplan, og så kan det også være sjovt. Ligeledes skal du ramme en tendens. I øjeblikket er det eksempelvis meget svært at skaffe kapital til e-handel, mens det er lettere til finansservice. “ 

Han peger også på et andet ømt punkt i Jantelovens hjemland.

“Byg noget stort fra starten, der er ikke ret meget dyrere at tænke stort. Faktisk er det lettere at skaffe 20 millioner dollar end to millioner dollar fra investorer, ligeledes er konkurrencen mindre på store tanker end på små tanker. Men danskerne er ikke så gode til denne tankemåde,” siger han og fortsætter:

“Derfor ser man også ofte, at det er lettere for en dansker at slå igennem i udlandet. Det er lettere at starte en forretning i Mexico end i Danmark. Det gælde mange nationaliteter. Den fyr, der klarer sig bedst i Hong Kong lige nu, kommer eksempelvis fra Irland. Det er det Silicon Valley kan. De er ikke klogere eller dygtigere end danskerne, det er holdningen.”

Hvorfor er det sådan?

“Man slipper ud af sin kultur og væk fra sin gode opdragelse. Man skal selvfølgelig arbejde, som man gør i landet ved at samle et team under sig, men man springer ud af sine vante rammer.

Han peger også på, at man ikke skal være bange for at modtage penge og afgive andele af en forretning til investorer.

“De fleste iværksættere kommer alligevel til at åbne flere forretninger, og skal i stedet se finansiering som en læringsproces. Som et springbræt til den næste online-virksomhed.”

Tre råd til ny business
Kan du give tre konkrete råd til en it-iværksætter?

Tænk stort, tænk kommercielt og lav en forretningsplan. Mange siger, det handler om det rigtige team. Det passer ikke, det handler om den rigtige forretningsplan.”

“Og så skal du ikke give op. Du skal sparke mange døre ind for at hente penge. Når en virksomhed har rejst mange penge, så kan du være sikker på, at de også har spurgt mange mennesker.”

Men det er vel ikke bare lige at oprette eksempelvis en markedsplads?

“Markedspladsen er en af de bedste forretningsmodeller for både erhverv og forbrugere lige nu, og man skal selvfølgelig tænke sig om. Man kan skabe en enorm volumen for få penge og behøver ikke investere i varer, omvendt skal du fange kunderne ind i butikken, og det koster penge. Mange markedspladser er selvfølgelig lavet, men der er stadig masser af potentiale. En dansk gut har eksempelvis lavet en markedsplads for tatoveringer hvor tegnere, tatovører og kunder bindes sammen. Det er da et fint eksempel på en niche,” lyder det fra Mads Faurholt-Jørgensen.

Hvordan spotter man den rigtige forretningsmulighed?

“Man skal kende forretningsområdet, og have et forslag til hvordan mak kan forbedre området. Man kan ikke bare sige at “mode er sjov”. Du skal vurderer mulighederne. Ligeledes skal du ramme en tendens. I øjeblikket er det eksempelvis meget svært at skaffe kapital til e-handel mens det er lettere til finansservice. Det handler om, at være vågen, og så må du gerne være en god sælger.”

Det er ikke kun de bærbare computere, som bliver ved med at blive mindre.

I dag findes der desktop-computere, som kan få selv den tyndeste bærbar til at virke stor og tyk.

Specielt i de seneste år har udviklingen taget fart.

Nye processorer giver en højere ydeevne, men ved væsentligt lavere temperatur og energiforbrug.

Perfekt til medie- og office-computere eller “thin clients”, som ikke kræver dedikeret grafikkort eller masser af processorkraft.

For eksempel har en grønlandsk kommune valgt at udskifte det meste af deres computere med Intel NUC’s.

Den historie kan du læse her: Derfor skifter it-chef klassiske desktop-pc’er ud med mini-computere

Raspberry Pi 2 (B)

Raspberry Pi 2
Raspberry Pi er en af de mest kendte mini-computere på markedet.

For et par måneder siden kom en ny version af den kendte computer, Raspberry Pi 2/B, der er dobbelt så kraftfuld som den foregående model.

For blot 350 kroner er Raspberry Pi 2 en computer, som du næsten kan få til hvad som helst, så længe du kan finde ud af at arbejde med Linux.

Intel NUC

Intel NUC
I den modsatte ende af prisskalaen finder du en NUC-computer fra Intel.

NUC står for “Next Unit of Computing” og er en firkantet computer, der giver en fuld Windows-oplevelse.

Den koster også godt og vel 10 gange så meget som en Raspberry Pi.

De nyeste NUC-enheder har de nyeste processorer fra Intel, men du skal selv forsyne computeren med ram, harddisk og styresystem, hvilket hæver prisen en del.

Test: Vi er (stadig) vilde med Intels NUC - nu med i5 processor
Test: Mini-computer fra Gigabyte har overraskende meget kraft

Asus Chromebox

Asus Chromebox
Chromebox fra Asus er en lille computer, der styres af Googles Chrome OS.

Det cloud-baserede styresystem kræver en internetforbindelse, men her er det værd at huske på, at en stationær computer jo alligevel oftest står på et bord med en trådløs eller kablet forbindelse.

Prisen for en Chromebox starter på 1.245 kroner, og kan du leve med de begrænsninger, som Chrome OS har, så er det en udmærket lille computer.

Mintbox Mini

Mintbox Mini
En af de ofte skjulte udgifter til en ny computer er prisen for styresystemet.

Med Mintbox Mini kan du få dig en lille og billig Linux-computer, der som udgangspunkt har et gratis Linux Mint-system installeret.

Computeren har en AMD-processor, 4 Gb ram og 64 gigabyte SSD og klarer uden problemer videoafspilning, websurfing og lignende, lette opgaver.

Intel Compute Stick

Intel Compute Stick
Intels Compute Stick er en af de mest specielle på listen.

Compute Stick fylder det samme som en lidt stor USB-pind, men der er alligevel nok computerkraft i den lille enhed til at køre et fuldt fungerende Windows 8-system.

Faktisk skal du bare sætte Compute Stick ind i en HDMI-skærm som en anden Chromecast, og så har du en computer – klar til at arbejde på.

Prisen er 1.290 kroner.

En af mange Android Mini-pc’er

Android-on-a-stick
Har du ikke behov for Windows, men er vild med små computere, findes der indtil flere Android-computere.

De fylder næsten ingenting og koster omkring de 1.000 kroner eller under.

Enhederne kører komplette Android-systemer og kan være perfekte til fjernsyn, som ikke er smart-tv’er.

Smid en Android-computer i, og pludselig er fjernsynet igen med på moden og kan streame Netflix eller DR TV.

Læs også: Denne lille fuldt fungerende Windows-computer kan være i din lomme

Mobiltelefonen er blevet en meget lukrativ forretning for Facebook. I hvert fald fik den sociale mastodont næsten 75 procent af sine indtægter fra mobilreklamer på din telefon og tablet.

Facebooks totale omsætning for første kvartal steg med 40 procent i forhold til sidste år til svimlende 3,54 milliarder dollar – 24 milliarder kroner ifølge dagens kurser.

Læs også: Paralleluniverset Facebook vil overtage nettet – og hvad så?

Og det er langt hen ad vejen Facebooks mobile strategi, som høster pengene tilbage til det blå moderskib.

I alt fik Facebook indtjent 2,59 milliarder dollars – 17 milliarder kroner – alene på mobiltelefoner og tablets.

Det er et hårdt slag tilbage til de investorer, som igennem tiderne har tvivlet på Facebooks evner til at udnytte den stigende mobile tendens.

Det er dog stadig en million dollars under, hvad analytikere hos Thomson Reuters havde forventet.

Fuld udnyttelse af persondata
Ikke desto mindre kalder Mark Zuckerberg selv første kvartal en “stærk start på året”.

Nettoindkomsten for Facebooks første kvartal efter alle udgifter står til omkring de 512 millioner dollars, men der har også været store investeringer fra Facebooks side, hvilket kan ses i en stigning 80 procent i firmaets udgifter i forhold til sidste år.

Facebook har den største mængde brugere i verden.

1,44 milliarder personer verden over logger in på Facebook hver eneste måned, og 1,25 milliarder af disse gør det på mobilen.

Sammen med et gigantisk arkiv af brugerdata på den knap halvanden milliard store brugerskare skræddersyr Facebook reklamer, som vises på de mobile platforme.

Instagram, Facebooks billedbaserede sociale medie, startede med at vise reklamer for halvandet år siden, men både Messenger og den nyindkøbte WhatsApp er stadig reklameløse.

Hovedformålet med disse apps er stadig at indsamle brugerdata og trække brugerne over til Facebooks hoved-app, hvor reklamerne er.

Desuden har Messenger netop modtaget en stor bunke opdateringer, som giver firmaer mulighed for at integrere Messenger i deres apps.

Læs også:
Facebook at Work: Her er argumenterne for og imod at bruge den nye tjeneste

Facebook køber netbrille-firma for 11 milliarder: Her er de vilde planer

Læs også:

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Huaweis konstante problem: Er det er spion-firma eller ej?

Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

NSA kan have plantet avanceret spion-kode på din harddisk – næsten umulig at opdage og fjerne

Forsvarsministeriet har netop sendt et nyt lovforslag i høring, som sigter efter at give det nyetablerede Center for Cybersikkerhed øgede beføjelser.

Loven hedder ‘Lov om net- og informationssikkerhed, og den sigter ifølge ministeriet efter at ‘fremme net- og informationssikkerheden i samfundet.’

Det skal ikke mindst ske via det nye Center for Cybersikkerhed, der spiller en helt central rolle i lov-forslaget, og som vil blive tildelt en række beføjelser, hvis lov-forslaget vedtages.

Det fremgår således af lov-forslaget, at Center for Cybersikkerhed vil kunne fastsætte regler om oplysnings-pligt for tele-udbyderne, ligesom centeret kan beslutte, at teleudbyderne skal indsende kontrakt-udkast til centeret 10 dage inden de skrives under.

Det fremgår også, at Center for Cybersikkerhed ifølge lovforslaget uden retskendelse – men med nogle dages varsel – skal kunne kræve at få adgang til teleselskabernes ‘forretnings-lokaler’ samt til teleselskabernes underleverandører og samarbejdspartneres forretnings-lokaler, såfremt det er ‘nødvendigt af hensyn til informations-sikkerheden,’ som det hedder.

Lovforslaget er i høring indtil 4. maj, hvor alle kan give deres besyv med.

Det er planen, at den nye lov skal træde i kraft 1. december i år.

Du kan se hele lovforslaget her.

Center for Cybersikkerhed deltog fornylig i Computerworlds store Summit-konference.

Det kan du læse mere om her: Forsvarets Efterretningstjeneste: Sådan holder vi nysgerrige it-magter ude af Danmark

Læs også:

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Huaweis konstante problem: Er det er spion-firma eller ej?

Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

NSA kan have plantet avanceret spion-kode på din harddisk – næsten umulig at opdage og fjerne