Monthly Archives: November 2015

4G-samtaler i Danmark: Her er teleselskabernes tidsplaner for VoLTE

Som Computerworld kunne fortælle mandag morgen, åbner Telenor i dag som det første danske teleselskab for Voice over LTE, også kaldes VoLTE, hvor samtalen afvikles over 4G-dataforbindelsen.

VoLTE betyder blandt andet, at selve lydkvaliteten ved samtaler får et nøk i vejret – læs mere om alle fordelene her.

VoLTE bliver fremtidens måde at tale i telefon på, og samtidig muliggør det også WiFi Calling, så du kan få bedre mobildækning indendørs, fordi der kan skiftes automatisk imellem 4G-nettet og det lokale WiFi-netværk.

Det er dog ikke kun Telenor, der nu er klar til at åbne for VoLTE, selvom det altså bliver der, de første kunder får muligheden for 4G-samtaler.

Annonce:


Her er planerne hos TDC, 3 og Telia
Hos TDC lyder meldingen: “Vi er allerede klar med et fuld funktionelt VoLTE med overgang til 2G og 3G.”

TDC tilføjer dog samtidig:

“Vi tester i øjeblikket devices og håber, at mobilproducenterne er klar til at understøtte vores net i løbet af første kvartal 2016.”

“De smartphones, som kører VoLTE på vores net i øjeblikket, benytter en software, der ikke er bredt eller kommerciel tilgængelig.”

Læs også: Nu kommer VoLTE og WiFi Calling til Danmark

Teleselskabet 3 oplyser til Computerworld, at selskabet “sigter mod at gå i luften med VoLTE i starten af Q3 2016.”

Hos Telia, der deler netværk med Telenor, er meldingen, at platformen, der muliggør VoLTE, IMS (IP Multimedia Subsystem), stadig testes hos hovedkoncernen TeliaSonera – og Telia oplyser altså ikke en konkret tidsplan for en kommerciel lancering.

Kun for bestemte smartphones
Selvom Telenor i dag åbner for VoLTE, betyder det ikke, at alle kunder fra starten kan udnytte de nye muligheder.

Det skyldes, at hardwareproducenterne skal rulle en softwareopdatering ud på smartphonen, før VoLTE kan anvendes på det specifikke netværk.

Telenors VoLTE kan i første omgang derfor kun benyttes af kunder, der har en Samsung Galaxy S6 eller S6 Edge.

Læs også:

Nu kommer VoLTE og WiFi Calling til Danmark – første teleselskab klar med 4G-samtaler

Posted in computer.

Interview: Derfor skal børn fra iPad-generationen lære at programmere

Tablet-computere og telefoner er fristende fyldt med spændende spil og fjollede apps, der allesammen er spændende nok til at fange børn og unge ind i timevis.

Så hvordan – og hvorfor – skal børn interessere sig for programmering i 2015?

Det har vi spurgt formand og medstifter Martin Exner fra Coding Pirates om.

Den frivllige Coding Pirates-forening er på få år gået fra en til 26 afdelinger hvor børn kan lære at kode spil og programmere – og flere af afdelingerne har fyldte ventelister. 

Ifølge Martin Exner handler behovet for kendskab til programmering om muligheden for at være kreativ på de mange nye enheder som omgiver os.

En opgave, som han understreger også ligger i folkeskolen – men som oftest kun løses af lokale ildsjæle. 

Se hele interviewet med Martin Exner i toppen af artiklen – og hør også, hvordan du selv kan finde nemme og gode værktøjer hvis dine børn skal snuse til programmering.

Læs også reportagen: 113 børn kodede 25 spil på 24 timer: “Vi har sovet 40 minutter i alt”

Posted in computer.

Dansk sikkerheds-ekspert snydt af it-svindlere: Sådan kunne det gå galt

Den danske it-sikkerhedsekspert Peter Kruse har siden han var 14 år arbejdet med malware og vira, og han har de seneste knap 20 år også tjent penge på den interesse som professionel it-sikkerhedsmedarbejder.

Alligevel oplevede han i weekenden den tort at få at vide, han var blevet fået franarret sine kreditkortoplysninger, hvorefter der blev hævet 250 dollar (1,763 kroner) i USA.

“Jeg stod i en kø her i Danmark og fik at vide, at mit kreditkort er blevet afvist. Jeg kontakter så efterfølgende Nets og min bank, som kan oplyse, at der er hævet penge i Miami søndag morgen,” forklarer Peter Kruse til Computerworld og fortsætter:

“Da jeg selv har købt ind i Føtex i Skanderborg lørdag eftermiddag, kan det jo ikke lade sig gøre, hvilket åbenbart har udløst en alarm, som spærrer mit kort, efter nogen har forsøgt at hæve på det fem gange.”

To muligheder for snyd
At nogen overhovedet kan komme af sted med at hæve penge i en pengeautomat på Peter Kruses Visa/Dankort, forklarer han selv på følgende måde:

“Enten har mit kort været i en rigget kreditkortterminal, hvor der har været malware – ellers også har det været i en kreditkort-skimmer, hvor nogen samtidig har afluret min pinkode,” fortæller han.

Riggede kreditkortterminaler har for nyligt været den rygende pistol i en omfattende sag om kreditkortsvindel hos den verdensomspændende hotelkæde Hilton.

Det kan du læse mere om her: Tusindvis af danskere blev ramt – nu erkender Hilton: Vores kreditkort-system blev inficeret af malware

“Jeg har faktisk været gæst hos Hilton to gange i det seneste års tid, og jeg tænkte først, at det måtte være her, at nogen har fået mine oplysninger,” lyder det fra Peter Kruse.


Annonce:


Udover en rigget kreditkortterminal vurderer Peter Kruse, at fuskeriet også kunne være startet med, at han har stukket sit kreditkort ind i en hæveautomat med en såkaldt skimmer påmonteret der, hvor man stikker sit kort ind i maskinen.

“Jeg rejser jo meget, og har i tidernes løb opdaget tre skimmere i New York, i Tyskland og en i Mexico, som kan afsløres ved, at man rusker lidt i ‘munden’ på automaten. Sidder den løs, så find en anden automat,” forklarer han.

“Jeg kan ikke udelukke, at jeg denne gang alligevel har været offer for en skimmer og samtidig uforsigtig med ikke at dække min pinkode til med den anden hånd. Jeg er ellers ret paranoid med den slags ting, og kan det ske for mig, så kan det ske for alle,” fastslår Peter Kruse.

Har fået såret stoltheden
Om Peter Kruse er blevet snydt på den ene eller den måde, finder han nok aldrig ud af, erkender han.

“Som sikkerhedsekspert er det jo særligt irriterende, at sådan noget her kan ske for mig. Men lige som jeg opfordrer virksomheder til at være åbne om hackerangreb, så må jeg også selv være åben, når ulykken rammer mig,” siger han.

Sikkerhedseksperten fra CSIS Security Group understreger samtidig, at han ellers flere gange har fået spærret sit kort, hvis han har en mavefornemmelse om, at der kan have været snyd i luften i forbindelse med et køb.

“Jeg er jo som sagt lidt paranoid. Og hver gang du overdrager dit kreditkort til en anden ved en betaling, kan din stregkode skimmes, og ekspedienten eller taxachaufføreren eller en tredje kan aflure din trecifrede CVV2-kode. Derefter kan der handles med dine oplysninger på nettet.”

Peter Kruse understreger derfor, at når du slipper dit kort, handler det om tillid til den, du overdraget kortet til.

“Hvis nogen er forsvundet om i et baglokale med mit kort, har jeg fået det spærret efterfølgende. I denne her sag har jeg ingen mistanke om, hvor afluringen af mine oplysninger kan være sket. Jeg har bare været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt,” vurderer han.

På grund af selvrisikoen på kortet kommer han ikke til at miste penge på grund af fuskeriet mod ham.

“Nu skal jeg til at gøre indsigelser mod de hævninger, der har været i USA, og så får jeg de 250 dollar tilbage. Faktisk har hele forløbet med Nets og min bank været ret smidigt, men det har da gjort ondt på min stolthed,” runder it-sikkerhedseksperten af.

Læs også: 
Nets om sikkerhedsfunktion til betalingskort: Den virker ikke hver gang

Latterligt billigt: Du kan blive hardcore it-kriminel for 12 kroner

Tag med på en rejse ned i det dybe, sorte net hvor kriminelle og aktivister holder hof

Posted in computer.

Israel vil have Google til at censurere palæstinensiske Youtube-videoer

I sidste uge mødtes Israels viceudenrigsminister Tzipi Hotovely med Googles chef for offentlighedspolitik Jennifer Oztzistzki samt Youtubes administrerende direktør Susan Wojcicki.

Formålet med mødet var blandt andet, at Israels viceudenrigsminister gerne vil have censureret videoer uploadet fra de palæstinensiske områder, når disse videoer anses af den israelske regering for at være provokerende eller tilskynde til vold.

Det skriver Betanews.

Vil overvåge videoer
Flere Youtube-videoer fra de palæstinensiske bosættelsesområder anses dermed som en kilde til trusler mod Israel.

Især hvis disse videoer indeholder noget, som den israelske regering ikke ønsker skal publiceres.

Betanews citerer den israelske avis Maariv for, at den israelske viceudenrigsminister vil arbejde sammen med Google om at skabe teknologi, der kan overvåge og bremse for ‘voldsopildnende’ videoer.

Google: Israel retter sit budskab
Efter historien om Googles og Israels påståede samarbejde om at censurere palæstinensiske videoer har været i flere medier, har Google taget til genmæle.

Indledningsvist skriver Google ifølge Betanews, at søgegiganten mødes med mange politikere i flere forskellige lande for at forklare selskabets politik, når det kommer til kontroversielle emner eller ønsker om censur.

“Det israelske udenrigsministerium har rettet sin originale meddelelse, der fejlagtigt omtalte, at der er indgået en aftale med Google om at etablere ‘en mekanisme til at overvåge online-materiale’,” forklarer en talsmand fra Google til Betanews og henviser til det israelske udenrigsministeriums hjemmeside.

Søgegiganten understreger, at anmeldelser på Youtube kommer fra videositets brugere, og videoer gennemset inden for et døgn, hvorefter videoer med indhold i strid med Googles politik, bliver fjernet hurtigt.

Læs også:
Anonymous går nu målrettet efter Israel

Ørkenvandring slut: Israel er nu åbent land for følsomme skydata

Posted in computer.

Voldsomt prisdyk på online-storage: Nu kan du få ubegrænset storage for 35 kroner om året

Ubegrænset storage på nettet til fem dollars om året.

Sådan lyder et aktuelt tilbud hos den amerikanske cloud-gigant Amazon, der dermed tænder op for en ny priskrig på markedet for online-storage.

De fem dollar er 92 procent mindre end den normale pris for et årsabonnement hos Amazon – den lyder på 59,99 dollar, omkring 423 kroner.

For fem dollar – omkring 35 kroner – kan man opbevare billeder, videoer, dokumenter og andre filer på Amazons Cloud Drive uden begrænsninger.

“Der er ingen begrænsning for, hvor mange filer du kan uploade, og vi vil aldrig ændre opløsningen på dine billeder,” lyder det blandt andet hos Amazon.

Annonce:


Hvad gør konkurrenterne?
Det fremgår ikke, hvor længe det aktuelle tilbud løber, og om det kun er i forbindelse med ‘Cyber Monday’ eller i en længere periode.

Uanset hvad kan det meget vel varsle en ny priskrig på markedet.

Det er kun få uger siden, at Microsoft noget overraskende meddelte, at man som Office 365-abonnent nu ikke længere får ubegrænset lagerplads i OneDrive, og samtidig fik OneDrives gratis-brugere deres lagerplads beskåret fra 15 GB til 5 Gb. Læs mere om det her.

Microsofts tiltag går noget imod den generelle trend på markedet, der i flere år har handlet om mere cloud-storage for lavere priser.

Markedet for online storage-løsninger er tæt besat med spillere efterhånden, hvor nogle af de mest benyttede er Dropbox, Google Drive, Microsofts OneDrive, Apple iCloud, Box, Mozy og altså Amazon Cloud Drive.

Hos Google får brugerne i dag 15 GB gratis online storage, mens man for 1,99 dollars om måneden får 100 GB. Google største pakke koster 9,99 dollars om måneden, og for den pris får man 1 TB.

Hos Dropbox får man 2 GB gratis, mens det koster 9,99 euro om måneden for 1 TB og 12 euro om måneden for for ubegrænset lagerplads.

Amazons nye tilbud med ubegrænset storage for blot fem dollars om året er således et meget aggressivt tilbud, og det er slet ikke utænkeligt, at flere af konkurrenterne allerede nu er igang med at planlægge deres modsvar.

Læs også:

Snart har vi alle ubegrænset storage – men hvad bliver prisen

Microsoft skruer kraftigt ned for lagerplads i OneDrive

Dropbox efter massiv konkurrence: Sådan kaprer vi danske brugere

Posted in computer.

Dansk it-mand kan score halv milliard kroner på salg af it-firma

Den danske it-rigmand Michael Moesgaard Andersen er på udkig efter en køber af en del af it-selskabet Configit, som han købte sig ind i i 2008, skriver Børsen.

Ifølge avisen har Configit hyret den schweiziske investeringsbank UBS til at håndtere et helt eller delvist salg af selskabet.

Configit har kontorer i England, USA, Tyskland, Indien og Kina, og det er da også i udlandet at 95 procent af omsætningen genereres. I Danmark tæller kunderne Lego, Grundfos, Oticon og Danfoss.

Avisen skriver, at selskabet allerede har afvist et tilbud på omkring en halv milliard kroner.

“Der har gennem de seneste par år været mange forespørgsler på Configit, og nu er tiden inde til at få en partner,” siger Michael Moesgaard til avisen.

Configits nøgletal viser, at selskabet i 2014 omsatte for godt 25 millioner kroner, samt at det landede et overskud på seks millioner kroner efter skat.

At salgsprisen alligevel ligger på mere end en halv milliard kroner skyldes, at selskabet har haft meget kraftig vækst i de senere år, og at denne vækst ser ud til at fortsætte.

Michael Moesgaard Andersen købte sig ind i Configit i 2008 med nogle af de penge, som han tjente på at sælge CBB til Sonofon i 2004, hvilket du kan læse mere om her.

Configits store gennembrud kom i fjor, da selskabet scorede bilproducenten Jaguar Land Rover som referencekunde.

Den historie kan du læse her: Dansk software-succes: Bilfabrik var tre dage på vores kontor før vi fik ordren.

Configit blev stiftet i 2000 med udgangspunkt i forskningsresultater fra danske universiteter af Henrik Reif Andersen (der i dag er CEO i selskabet), Anders Steen Rasmussen, Jesper Møller, Henrik Hulgaard og Jacob Lichtenberg, der alle kom fra forsker- og undervisningsstillinger på blandt andet DTU og IT-Universitet.

De arbejder alle i selskabet i dag.

Configits software bruges blandt andet til at håndtere variation, når produkter skal masseproduceres. Softwaren følger samtidig produkter fra vugge til grav, det vil sige fra den tidlige designfase gennem produktionsfasen over salgsfasen og til slut i produktets vedligeholdelsesfase.

Et af de områder, hvor selskabets nyudviklede platform for CLM (Configuration Lifecycle Management) bruges, er altså i den fremtidige produktion af Jaguar og Land Rover og faktisk også af Case New-Holland landbrugsmaskiner. Også i forbindelse med salg af en lang række komplekst industrielt udstyr anvendes Configits software ved udarbejdelse af tilbud og order.

Posted in computer.

Tysk medie: VW-topchefer har kendt til software-fusk i et års tid

VW sagde ellers undskyld i september

Volkswagen indrykkede ovenstående annonce i flere danske dagblade i slutningen af september oven på bilfabrikantens miljøskandale (klik for større billede).

Nu tyder noget på, at Volkswagen godt kan undskylde længere tilbage i tiden.

Nedenstående tekst finder man inde på bilfabrikantens corporate-site, hvor Volkswagen understreger, at alle CO2-udslips-tal er i gang med at blive undersøgt (klik for større billede). 

…og forklarer om bilernes CO2-tal:

En af årets helt store erhvervsskandaler har været afsløringen af, at Volkswagen har installeret snyde-software i op mod 11 millioner diesel-biler for at få dem til at se miljølækre ud.

Læs også: VW risikerer bøde på 118 milliarder kroner efter software-fusk

Da skandalen brød ud i lys lue for godt to måneder siden, kostede den jobbet for Volkswagens daværende administrerende direktør, Martin Winterkorn.

Nu kan den tyske avis Bild am Sonntag med rødder i boulevardpressen så afsløre uden at fortælle om sine kilder, at Volkswagen-ledelsen kendte til installationen af den famøse snyde-software allerede for et år siden.

VW har ingen kommentarer
Dermed har hele fuskeriet med de falsk lave NOx-udslip været kendt og anerkendt af selvsamme VW-ledelse, der virkede overrasket og undskyldte gentagende gange, da miljøskandalen brød ud i september.

VW har ikke ønsket at udtale sig om, hvorvidt den daværende ledelse kendte til miljøskandalen længe før, at offentligheden fik nys om de falske NOx-tal.

Hele problemstillingen omkring snyde-softwaren kommer fra, at Volkswagen har installeret software til måling af blandt andet NOx-udslip til naturen.

Ved visse hastigheder – som blev brugt til officielle tests – lignede Volkswagen-bilerne således de rene miljødydsmønstre, mens forskellen mellem det målte og det reelle niveau af udslip var meget større.

Trak bil af markedet
Bild am Sonntag kan fortælle, at den forhenværende direktør Martin Winterkorn således i foråret trak Polo TDI BlueMotion-bilen fra markedet, fordi forskellen mellem det målte og det reelle udslip var for stort.

Den officielle årsag for at trække modellen var manglende salg, uden at nogen af TDI BlueMotion-ejerne blev informeret om, at NOx-udslippet var 18 procent over det ellers annoncerede niveau.

Ingen af de avisens anonyme kilder angiveligt tæt på VW-toppen siger dog direkte, at Martin Winterkorn direkte kendte til denne store forskel.

Volkswagen fastholder ifølge Reuters, at bilmodellen røg af markedet på grund af manglende efterspørgsel, og at selskabet er i gang med at teste alle modeller lanceret siden 2012 for at finde de reelle udslips-tal.

Læs også:
Volkswagen hyrer Apple-udviklingschef: Ekspert i selvkørende biler

Posted in computer.

Her er Amazons nye post-drone – pakker vil stå på dit dørtrin 30 minutter efter bestilling



En lille drone, der kan lette og lande lodret, men flyve vandret som et fly.

Sådan lyder Amazons nye bud på en drone, der skal indgå i en flåde af post-droner, som skal udbringe varer fra Amazons lagre rundt omkring i USA med en leveringstid på 30 minutter fra bestillingen er afgivet til pakken ligger foran kundens dør.

Amazon har i weekenden offentliggjort en video med pakke-dronen, som ser dagens lys to år efter, at selskabet første gang luftede tanken om luftbaseret pakke-udbringning.

Det kan du læse mere om her.

Inde i kroppen
Til forskel fra tidligere drone-modeller, skal den nye Amazon-drone tranportere pakkerne inde i kroppen.

Tidligere har det været planen, at pakke-dronerne skulle transportere pakkerne i en holder under kroppen.

Den nye Amazon-drone kan ved hjælp af vandrette propeller stige lodret til ca 120 meters højde, hvor den begynder den vandrette flyvning, hvor den flyver som et fly.

Dronen lander lodret som en helikopter på destinationen, hvor den afleverer sin pakke og dernæst stiger lodret til flyvehøjden igen.

Dronens radius er omkring 24 kilometer, og den vil blive i stand til at registrere og undgå uhensigtsmæssige genstande både under flyvning og landing.

Amazon har gennem de seneste par år bygget knap 15 prototyper af dronerne, som er blevet testet under forskellige vilkår i Amazons udviklings-afdelinger i henholdsvis Israel, USA og Storbritannien.

Annonce:


Google er ligeledes i gang med at teste droner. Det sker under Google X-projektet ‘Project Wing,’ der for halvandet år siden præsenterede den første prototype, som er blevet testet i Australien.

Det kan du læse mere om her: Her er Googles nye post-drone: Skal flyve pakker lige til din dør.

Indtil videre er der dog forskellige juridiske udfordringer med at indføre lyn-levering med små-dronerne. Blandt frygter myndighederne de privacy-mæssige konsekvenser af at fylde luftrummet med massevis af private mini-droner, der suser frem og tilbage.

De amerikanske luftfarts-myndigheder er imidlertid på trapperne med et nyt regel-sæt, der skal give plads til kommerciel anvendelse af droner – dog med en række begrænsninger, der blandt andet omfatter maksimal vægt på 23 kilo, nul natflyvning og kun til destinationer, som dronen kan ‘se’ fra start til slut af flyvningen.

Se video af Amazon-dronen her.

Posted in computer.

Hvis du bliver knaldet for fildeling: Her er dine rettigheder

De seneste måneder har flere tusinde danskere modtaget et krav om penge fra advokatfirmaet Opus, der mener, at de har delt film ulovligt via torrent-tjenester.

Opus har nemlig selv downloadet film fra torrent-tjenester og registreret IP-adresserne på de brugere, som filmene blev hentet fra.

De IP-adresser har Opus afleveret til retten, som efterfølgende har bedt netudbydere om at sætte navne og adresser på.

Og det er disse personer, som har modtaget en opkrævning fra Opus.

Debatten raser på nettet om, hvordan man skal forholde sig, hvis man har modtaget et af brevene. Skal man betale med det samme, eller stå på sit og nægte alt?

Og hvad skal der egentlig til for, at man kan blive dømt?

Annonce:


Når brevet kommer
Hvis du får et brev fra Opus, som påstår, at der er foregået fildeling fra din ip-adresse, kan du være sikker på, at det er rigtigt.

Men det betyder jo ikke, at det er dig, der har gjort det.

De færreste har nok et så skudsikkert WiFi-netværk, at ingen nogensinde kan tiltuske sig adgang, for slet ikke at tale om alle de venner, studiefæller og kolleger, som har lånt passwordet, når de har været på besøg.  

Som udgangspunkt beder Opus modtagere af brevene om at indbetale et beløb som bod for fildelingen. Det kan være fristende at kaste nogle tusinde kroner efter Opus, for at undgå et større retsopgør, men hvad betyder det, hvis du betaler?

Hvad sker der, hvis du betaler?
Hvis du betaler med det samme, undgår du som udgangspunkt en retssag, men hvis du ikke tager forholdsregler, indrømmer du også skyld.

Peter Lind Nielsen, partner i advokatfirmaet Bird & Bird, forklarer.

“Hvis man ikke skriver, at man betaler under protest, er en betaling umiddelbart det samme som at erkende, at man har gjort det.”

Det betyder dog ikke, at du efterfølgende kan hives i retten alligevel. For ved at modtage betalingen, fraskriver modtageren sig yderligere krav i den sag.

“Så er der handlet af for den film, så de kan ikke kræve mere for den. Det betyder heller ikke, at du erkender, at have set flere film,” understreger Peter Lind Nielsen.

Så hvis du bare vil have sagen ud af verden, kan det måske være en idé. Men hvad hvis du ikke vil betale? Hvordan står du i en retssag, når det allerede er bevist, at din netforbindelse har været brugt til at downloade film ulovligt?

Hvis du ender i retten
Peter Lind Nielsen, mener, at Opus kan få svært ved at gøre sit krav gældende i retten.

“Som det ser ud nu, skal Opus jo kunne dokumentere, at det er ejeren af forbindelsen, der har gjort det.”

Som udgangspunkt kan det jo lyde som en stor opgave, at bevise din skyld, når både gæster og hackere kan have brugt dit WiFi.

Men det bliver ikke svært, mener advokat Niels Dahl-Nielsen fra Opus.

“Når vi sender en skrivelse, har vi jo allerede dokumentation  for, at IP-adressen har været brugt til en ulovlig handling, så vi har den skriftlige dokumentation. Det, mener vi, er nok.”

Men så let er det alligevel ikke for Opus at bevise, at der er lighed imellem ejeren af en internetforbindelse, og et lovbrud begået via netforbindelsen, mener Peter Lind Nielsen fra Bird & Bird.

“IP-adressen viser alene abonnenten på forbindelsen. Som det ser ud nu, skal de jo kunne sandsynliggøre, at det er vedkommende, der har gjort det. Hvis vedkommende vil erklære i retten, at det ikke er ham eller hende, er det svært at få dem dømt. Så de skal jo nok have en indrømmelse.”

Niels Dahl-Nielsen fra Opus mener ikke, at det bør være sværere at få en indrømmelse, end at det kan ordnes ved en vidneforklaring i retten.

“Vores retssamfund er bygget på, at man møder op i retten og taler sandt. Vi forventer at folk taler sandt, når de sidder foran en dommer,” understreger Niels Dahl-Nielsen.

Hvis netforbindelsens ejer foran en dommer nægter at have delt den fil, som Opus har registreret, er der to mulige forklaringer. Enten er det løgn, eller også har en anden person benyttet netforbindelsen, og så bliver det besværligt. For så kan en af de andre personer, som kender koden, være den skyldige.

Men det har Niels Dahl-Nielsen fra Opus råd for.

“Så må man stævne dem, og så er de forpligtede til at afgive en forklaring i retten.”

Listen med folk, som har adgang til dit WiFi kan hurtigt vokse. Dine børns klassekammerater og alle dine egne venner bliver hurtigt til noget af en afhøringsliste. Og hvad nu hvis alle de personer, som kan have brugt netforbindelsen, siger, at det ikke var dem?

“Det er skide svært. Vi håber, at folk ikke lyver i retten,” lyder det fra Niels Dahl-Nielsen.

Det tunge værktøj i kassen
Skulle det vise sig, at folk med tendens til netpirateri heller ikke er blege for at lyve i retten, er der dog en anden og mere voldsom mulighed tilbage, forklarer Peter Lind Nielsen fra advokatfirmaet Bird & Bird.

“Rettighedshaverne kan via fogedretten komme på uanmeldt besøg og beslaglægge din computer. Det er det, der hedder bevissikring. Hvis der så ligger noget på din computer, er du lidt bagud på points. For så skal du pludselig til at bevise, at det ikke kan være dig, der har brugt computeren.”

Den slags sker dog ikke bare sådan ud af det blå. Før det kommer så langt, skal fogedretten nemlig overbevises om, at der er foregået noget ulovligt, og at ulovlighederne har et alvorligt omfang.

“Der skal være tale om mere end bare en enkelt film,” lyder det fra Peter Lind Nielsen.

Så det er ikke en behandling, som enhver, der har modtaget et brev fra Opus skal regne med. Og da slet ikke hvis man spørger Niels Dahl-Nielsen.

“Det er et af de tunge værktøjer i kassen. Det er ikke noget, vi har truet med, eller har konkrete planer om at bruge. Fra vores side er det vigtigt at tage en rolig tilgang til det her.”

Og en rolig tilgang indebærer som udgangspunkt en samtale frem for en retssag, forklarer Niels Dahl-Nielsen.

“Vi opfordrer jo folk til at ringe ind til os, hvis de mener, at de ikke har gjort det. Så tager vi en konkret undersøgelse. Man har intet at frygte fra os, hvis man ikke har gjort noget.”

Om der overhovedet er nogen, der har noget at frygte fra Opus, vil tiden vise.

Til dato har Opus i hvert fald ikke stævnet en eneste af de tusindvis af danskere, som de har sendt skrivelser ud til.

Læs også: Ny verden: Poulær torrent-klient kan være på vej med brugerbetaling

Posted in computer.

Efter bestikkelsessag: Regioner har gennemtrawlet deres indkøb hos Atea

Regionernes it-indkøb hos Atea

Region Syd 13,2 mio. kr.
Region Midtjylland: 51,3 mio. kr. (jan-okt. 2015)
Region Nordjylland: 19,4 mio. kr. (jan-okt. 2015)
Region Hovedstaden: +100 mio. kr. (årligt)
Region Sjælland: 156 mio.kr. (2014)

Sagen om påstået bestikkelse i Region Sjælland har givet travlhed i landets øvrige fire regioner.

De fire regioner har i løbet af sommeren og efteråret efter egne udsagn kørt en kritisk gennemgang af deres kontrakter og indkøb hos it-giganten Atea.

Indtil videre lader det dog til, at sagen fra Region Sjælland er en enlig svale.

De fire regioner har nemlig ikke fundet tegn på bestikkelse eller andre uregelmæssigheder, fortæller it-cheferne fra regionerne Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland og Hovedstaden.

Undersøgelserne har heller ikke ført til fyringer af ansatte i regionerne eller deres it-leverandører, ligesom regionerne ikke haft fat i politiet for at foretage anmeldelser af ulovlige forhold.

I flere af regionerne har man dog benyttet lejligheden til at stramme op på interne procedurer.

Computerworld har bedt Atea om en kommentar til regionernes undersøgelser, men det har virksomheden ikke ønsket.

Læs også:

Ny sigtelse i bestikkelsessag: Atea betalte privat tur til Dubai



Lars Ole Dybdal, it-direktør i Region Midtjylland.

Annonce:


Det siger Region Midtjylland
Lars Ole Dybdal, it-direktør i Region Midtjylland oplyser, at regionen siden januar og frem til oktober i år har købt varer for 51,3 millioner kroner hos Atea.

Har I undersøgt, om der har været uregelmæssigheder i jeres samhandel med Atea eller andre leverandører?

“Vi har selvfølgelig været inde og se på vores engagement med Atea. Vi har set på både udbud og aftaler, og der har ikke været noget, der kunne give anledning til mistanker eller nærmere efterforskning.”

Har I lavet en kulegravning på samme niveau som i Region Sjælland og kigget på de konkrete faktureringer?

“Nej, vi har ikke været på kulegravningsniveau. Vores udgangspunkt er, at vi har tillid til det samarbejde, vi har med alle leverandører.”

“Men det er klart, at når der har været sådan en sag her, så har vi set på, om der var et eller andet, der gav anledning til nærmere granskning. Men vi har ikke været alt igennem. Det har vi ikke fundet grundlag for,” siger Lars Ole Dybdal.

Han oplyser i øvrigt, at Region Midtjylland har benyttet lejligheden til at indskærpe de gældende regler over for de ansatte i regionen.

Annonce:


Har I foretaget en ekstern undersøgelse af SKI-aftaler, indkøbsaftaler eller indkøb gennem Moderniserings-styrelsen?

“Vi har ikke gået alle aftaler igennem. Vi skal jo passe på, at vi ikke ser spøgelser. Men vi har konstateret: Ja, der er en sag her (i Region Sjælland, red.) med nogle forhold, som er helt uacceptable, hvis det forholder sig sådan. Men vi har ikke fundet noget, der giver anledning til at tro, at der skulle være noget, der lignede det her i regionen.”

Er du selv nogensinde blevet tilbudt bestikkelse?

“Det kan jeg sige helt klart nej til,” siger Lars Ole Dybdal.



Claus Wegener Kofoed, chef for Koncern it , Region Nordjylland.

Det siger Region Nordjylland
Claus Wegener Kofoed, chef for Koncern IT i Region Nordjylland oplyser, at man i år har købt varer for 19,4 millioner kroner hos Atea.

“Vi har udført et kvalitetstjek hele vejen rundt og har kigget på vores samhandel med Atea fra 2007 og frem til nu. Vi har også kigget på, hvilke indkøbsaftaler vi har handlet på, og hvem leverandørerne var. Vi har kigget på leveringsadresser fra 2013 til 2015, og vi har kigget på udlandsrejser for alle it-medarbejdere fra 2010 til 2015,” siger Claus Wegener Kofoed.

“Vores indkøbsafdeling, økonomiafdeling og vores juridiske afdeling, har været inde over. Men vi har ikke fundet noget. Derfor har det heller ikke fået personalemæssige konsekvenser eller ført til politianmeldelser. Så alt i alt kan jeg ikke pege på noget, der skulle give slinger i valsen.”

Er du selv nogensinde blevet tilbudt bestikkelse?

“Nej, det er jeg ikke,” slutter Claus Wegener Kofoed.



Søren Lindgaard, it-direktør i Region Syddanmark

Det siger Region Syddanmark
Søren Lindgaard, it-direktør i Region Syddanmark oplyser, at man i det seneste år har købt varer hos Atea for 13,2 millioner kroner.

Har I undersøgt, om der har været uregelmæssigheder i jeres samhandel med Atea eller andre leverandører?

“Ja, det har vi undersøgt, og vi har ikke kunnet finde nogen uregelmæssigheder. Vi har også bedt vores leverandør om at lave et tjek den anden vej og kigge på, hvad det er for nogle beløb, de har fået og sendt til os,” siger han.

“Vores forhold til Atea er blevet noget mere anspændt. Vi er jo blevet bekymrede, og det er vi sådan set stadigvæk. Vi har også bedt Atea om at forklare, hvad der er sket. De har deltaget i undersøgelsen, og de har været ude hos os med en forklaring på lige fod med, hvad de har gjort i de andre regioner,” siger Søren Lindgaard.

Han fortæller, at langt størstedelen af Region Syddanmarks samhandel med Atea sker gennem SKI-aftaler, og at SKI samtidig selv lavede en meget stor kontrol med Atea.

“Vi har også registreret, at vi har fået ny account manager (hos Atea, red.), så vi er meget opmærksomme på, hvad der sker ovre på leverandørsiden,” siger Søren Lindgaard.

Er du selv nogensinde blevet tilbudt bestikkelse?

“Det kommer an på, hvordan du definerer det. Jeg har da fået invitationer til faglige arrangementer, hvor der er noget socialt efterfølgende. Den slags har jeg sagt nej tak til. Men jeg er  aldrig fået tilbudt penge eller gaver.”



Mikael Skov Mikkelsen er direktør for it, medico og telefoni i Region Hovedstaden.

Det siger Region Hovedstaden
Mikael Skov Mikkelsen er direktør for it, medico og telefoni i Region Hovedstaden.

Han oplyser at regionen det seneste år har foretaget indkøb hos Atea for mere end 100 millioner kroner.

Har I undersøgt, om der har været uregelmæssigheder i jeres samhandel med Atea eller andre leverandører?

“Da sagen kom frem før sommerferien, foretog vi en overordnet analyse af vores kontrakter og samhandel med Atea de seneste fem år, og den gav ikke anledning til bemærkninger. Vi har så iværksat endnu en analyse, hvor vi har bedt Atea om at levere oplysninger om alt, hvad de har leveret til os.”

“Det sammenligner vi så med vores egne tal, men indtil videre har vi ikke fundet nogen uregelmæssigheder. Det er vores centrale koncern-økonomiafdeling, der står for undersøgelsen, og vi forventer, at den er færdig indenfor et par uger,” siger Mikael Skov Mikkelsen.

Er du selv nogensinde blevet tilbudt bestikkelse?

“Nej, jeg er aldrig blevet tilbudt noget under bordet på nogen måde. Vi har som offentlig myndighed en stram politik på området, hvorfor jeg også siger pænt nej tak til rent socialt orienterede leverandør -arrangementer som for eksempel at tage med ud og fælde et juletræ,” siger han.

Læs også:

Afklaring af Atea-bestikkelsessag kan trække ud i mange måneder endnu

Hvor er de blevet af? Millioner af kroner forsvundet i Atea-sag

Ny rapport afslører: Store it-indkøb i Region Sjælland kom aldrig i udbud

Posted in computer.