Daily Archives: November 3, 2015

“Continuum for Phones” er Microsofts våben for at få flere til at vælge selskabets telefoner og styresystem efter floppene med de tidligere Windows Phone.

Continuum for Phone har en unik evne, som hverken iOS eller Android tilbyder, og det kan vise sig at være Windows 10 Mobiles redning.

Continuum kan nemlig omdanne din telefon til en computer, som du kan arbejde på, så snart du isætter et stik til en skærm, mus og tastatur.

Vi har prøvet det, og vi er imponerede.

Fra venstre: Lumia 550 (understøtter ikke Continuum for Phones), 950, 950XL.

Dockingstationen, som telefonen skal tilknyttes for at kunne køre Continuum for Phones. En sådan dock fra Microsoft koster cirka 1.000 kroner. Foto: Morten Sahl Madsen

Sådan ser det ud, når man forsøger at åbne en Windows 8,1-app i Continuum for Phones. Trykker du åben, så åbner appen på telefonen. Foto: Morten Sahl Madsen

Fra telefon til computer til telefon til…
Ved et nyligt afholdt Microsoft-arrangement var der stillet en skærm op sammen med de to nye Lumia-telefoner, 950 og 950XL – læs mere om dem her), samt mus, tastatur og en firkantet dockingstation.

Via et USB-type C-stik satte en velklædt finne en af de to nye telefoner i forbindelse med docken, og inden for to sekunder dukkede der et billede op på storskærmen, som til forveksling lignede Windows 10.

Der var ingen ikoner på skrivebordet, ej heller de vinduer, som ligger navn til OS’et, men en startmenu i venstrehjørne.

Med musen i hånden klikkede vi på ikonet, og op dukkede en startmenu, som i store træk er startskærmen på en Windows 10-telefon.

Word-ikonet lyste op, og med et museklik åbnede det blålige program og agerede fuldstændig som Microsofts Word Mobile-version, som du også ser på tablets.

Ligeledes blev Groowe Music, Excel, Billeder, Microsoft Edge, og andre af Microsofts egne programmer, åbnet – alt sammen fra den lille telefon på bordet.

Vi kunne endda se YouTube-film eller åbne Google Docs.

Du kan stadig anvende telefonen, mens den arbejder som “computer.” Du kan stadig sms’e direkte fra telefonen, eller tage et opkald.

Du kan sågar hive stikket ud af telefonen, tage et opkald og sætte stikket igen, uden at du har ødelagt noget som var det et USB-stik. Og mens telefonen er slået til, kan telefonens skærm fungere som en trackpad til at styre musen, hvor du både kan to-fingerscrolle og pinch-to-zoom.

Det er en smart lille detalje.

Imens du ikke kan køre to programmer på samme tid (Ingen splitscreen), eller køre programmer i klassiske vinduer, så minder brugeroplevelsen meget om Windows 10. Så meget, at det ikke tog mere end end et par sekunder at vænne sig til systemet. Foto: Morten Sahl Madsen

Kan blive et vendepunkt for Windows-mobiler
Versionen af Continuum for Phones, som vi testede, var ikke den færdige software, så der var en lidt forsinket responstid på flere apps, men det var noget den flinke finne lovede skulle være væk ved lanceringen af 950 og 950XL 3. december.

Der er mere tvivl om, hvorvidt udviklermiljøet vil levere de nødvendige apps.

Imens Windows 10 Mobile sagtens kan køre Windows Phone 8,1-apps, så fungerer de samme Windows Phone-apps ikke i Continuum.

Det er kun Universal Apps, Microsofts app-sprog på tværs af alle Windows 10-enheder, som fungerer i Continuum, og dem er der endnu ikke særlig mange af.

Ligeledes kan Continuum heller ikke køre win32/.net-programmer, som der stadig er flest af til Windows, så du er låst til en gruppe apps, som der ikke er særlig mange af.

Til Microsofts forsvar er Continuum for Phones, Windows 10 Mobile eller Windows 10 Xbox endnu ikke lanceret, og specielt den sidste kunne godt åbne for udviklingen af Universal Apps.

Men Windows Phone har altid manglet rigtig mange af de “rigtige” apps, og app’ebne på platformen er ofte forældede i udviklingen i forhold til iOS eller Android.

Der er ikke desto mindre store muligheder for Windows med Continuum – specielt på B2B-markedet i virksomheder.

Forestil dig en sygeplejerske, som kan skrive noter ind om patienter i en dedikeret universal app på en Windows 10 Mobile-telefon, hvorefter hun kan gå hen og sætte den i en dock og arbejde i længere perioder med tastatur og mus.

Den bærbare computer er ligeledes på retræte, og mere og mere bliver klaret på mobilen, så en kommende generation af unge kan måske bare have en Windows 10 Mobile med i skolen, hvor der så vil stå skærme, mus og tastatur klar.

Hvis altså Microsoft kan overbevise de unge om, at en Windows 10 Mobile er sejere end en iPhone eller Android.

Ikke desto mindre er der et stort potentiale i Continuum for Phones – hvis det lykkes Microsoft at få gang i udviklerne, så jeg kan andet end at skrive i Word på min telefon. Via en skærm. Som var det en computer.

Læs også: Fem interessante ting du skal vide om de nye Windows 10 Mobile-telefoner

Dells store dilemma er, om firmaet skal leve op til grundlæggeren Michael Dell’s bombastiske udmelding fra årets Dell World i Austin og “go big” eller køre videre i det allerede imponerende men trygge spor.

Hvilken vej skal Dell gå?
Skal Dell ‘go big’ og bruge opkøbet af storage-kæmpen EMC til selv at erobre highend cloud-markedet med en kombination af Dell-servere og EMC storage og dermed gå i direkte krig med Google, Microsoft og Amazon?

Eller skal Dell gå i krig med HP og IBM om de store enterprise-kunder, eller skal virksomheden stille sig tilfreds med at blive i det stadigt voksende marked for små og mellemstore virksomheder?

Den sidste mulighed er usandsynlig – ikke mindst på baggrund af Michael Dell’s egne ord under Dell World, som endegyldigt understregede direktørens ambitionsniveau.

“Med det her køb bliver Dell klar til fremtidens marked. Vi har adgang til verdens største kunder.”

Men hvordan skal EMC så udnyttes?

Da handelen blev offentligjort, skrev EMC’s direktør Joe Tucci i en meddelelse på firmaets hjemmeside, at det nye samlede selskab ville står stærkt på snart sagt alle områder:

“Firmaet vil have komplementerende produktporteføljer, øget rækkevidde på markedet, og dække fire af verdens største teknologimarkeder: servere, storage, virtualisering og PC’er.”

Kombinationen af servere, storage og virtualisering kan ligne en udfordring af de helt store spillere, Amazon, Google og Microsoft, som sidder tungt på toppen af skyen. Men Samarbejdet med Microsoft om en hybrid cloud-løsning, som blev annonceret under Dell World, tegner et andet billede.

It-analytiker i IDC, Anders Elbak ser en udfordring af HP  og IBM i opkøbet. Da Computerworld talte med ham om verdenshistoriens største it-opkøb i oktober var dommen klar.

“Dell har i flere år forsøgt at gøre sig til for store virksomheder, og selskabet har jo også tidligere købt storeagesoftware og enterprisemanagement systemer. Men med opkøbet af EMC bliver Dell en mere ligeværdig konkurrent for HP og IBM. For med købet af EMC kan Dell levere en komplet infrastrukturplatform.”

Endnu en skillevej
Dell står nu ved en skillevej, men det er ikke første gang at Michael Dell og hans livsværk har prøvet det.

Manden, som grundlagde Dell, begyndte med at samle computere på sit kollegieværelse.

Han indså, at pengene lå i direkte salg og blev milliardær.

Da han var 26 år gammel, åbnede Dell’s første fabrik uden for USA i Irland. Siden er det kun gået fremad.

Dell blev en kæmpesucces, og manden bag trak sig så småt fra ledelsen, og hans kontormakker Kevin Rollins trådte i forgrunden.

Men som Batman kommer tilbage til Gotham i nødens stund, tog Michael Dell tøjlerne igen i 2007, da firmaet var for nedadgående.

Kevin Rollins røg ud nærmest fra den ene dag til den anden, og Michael Dell var tilbage i førersædet. 

Du kan læse mere om Dell’s krise i nullerne her

Nu skulle Dell ikke bare sælge computere.

Dell skulle være end-to-end leverandør til virksomheder af alt, hvad de havde brug for.

Men det er svært at revolutionere en virksomhed, som skal stå til regnskab for aktionærer hver tredje måned.

I 2013 købte Michael Dell og en håndfuld investorer selskabets aktier op, og afnoterede Dell-aktien fra børsen. Nu skulle der være mod til langsigtede strategier.

Klar til fremtiden
Transform, connect, inform og protect var kodeordene da Michael Dell gik på scenen til Dell World dengang.

Transformationen handlede om skiftet til cloud-services, connect handlede om mobility, inform om big data som drivkraft for beslutninger og protect om sikkerhedsområdet.

Det kan du læse mere om her

I år var parolen, at vi alle skal være ‘future ready’.

Når man hørte Michael Dell på scenen, stod det klart, at budskabet i bund og grund er det samme som for to år siden, men nu er Dell selv nået længere på alle områderne.

Dell’s forskningschef Jai Menon fortæller levende om de mange projekter, som bringer Dell foran i feltet, når det kommer til den fremtidsparathed, som Michael Dell slår på tromme for.

De nye servere, arbejdet med at udvikle det softwarebaserede datacenter og selvfølgelig sikkerheden.

Du kan læse mere om Dell’s forskningsstrategi her

“Vi udvikler en algoritme, som kan identificere dig ud fra den måde du håndterer dit mobile device. Min enhed vil genkende den måde, jeg swiper på, de kurver jeg tegner, og det tryk, jeg bruger. Så hvis du prøver at bruge min mobiletelefon, vil den mærke, at det ikke er mig og låse.”

Den samlede teori om universet mangler indhold
Men det er ikke det, deltagerne på årets Dell World er kommet for at høre. Dagen før Dell World tog fart, stod Michael Dell nemlig endnu en gang på en scene og kom med et løfte til den samlede verdenspresse:

“I denne uge skal jeg forklare version 1.0 af den samlede teori om universet. Version 2.0 får I, når firmaerne er lagt sammen.”

Firmaerne er selvfølgelig Dell og EMC, som Dell har betalt 440 milliarder kroner for i verdenshistoriens største it-opkøb.
Men den smule forklaring på Dell’s langsigtede planer for den nye virksomhedsstruktur, som kom frem til Dell World, efterlader betydeligt flere spørgsmål end svar. Spørgsmålene blev ellers stillet mere eller mere konstant.

Adspurgt om Dell har købt EMC for at være en stor fisk i en lille dam, svarer Michael Dell blot:

“Nej.”

En udtalelse som står i skærende kontrast til en anden bombastisk erklæring ikke tyve minutter senere på samme pressemøde.

“Volumen er vigtig, hvis man skal have succes med en datacenter-forretning. Kunderne vil ikke have flere leverandører. De vil have færre.”

Det kan altså være svært at få et helt klart svar fra manden i toppen af Dell.

Ingen plan for fremtiden
Men så er det heldigt, at Dell World flyder over med direktører, som har fået besked på at tale med pressen.

En af dem er Dell’s direktør for Europa, Mellemøsten og Afrika, Aongus Hegarty. Så selvfølgelig spørger vi ham, hvad købet af EMC kommer til at betyde for forretningsmodellen.

Men tilsyneladende har Dell brugt 440 milliarder på et opkøb ud fra devisen, at ‘det tager vi som det kommer’.

AMD’s tidligere CEO Rory Reed er sat i spidsen for den reelle planlægning af, hvordan opkøbet skal forløbe, og ud over det, er der ikke meget at hente.

“Lige nu er vi helt fokuserede på ‘vores’ Dell, og Rory Reed leder planlægningen af sammenlægningen. Når vi har fuldendt opkøbet vil vi begynde at arbejde mere med det, men det er lidt ude i fremtiden et sted mellem maj og oktober 2016.”

Det er jo verdenshistoriens største it-opkøb, så Dell har vel en idé om, hvordan der skal tjenes penge på den?

“For tiden er vi i en fase, der handler om planlægning og ikke om udførsel.”

Med EMC kan Dell jo bygge alle de servere og alt det storage, man kan ønske sig. Kommer Dell til at konkurrere på cloud-markedet for kæmpeløsninger med Amazon, Google og Microsoft?

“Vi har med vilje ikke bygget en Dell-ejet Cloud-infrastruktur, som vi sælger. Vores fokus er på at hjælpe firmaer, som tilbyder den service, og på at hjælpe firmaer, som vil skabe en privat sky eller en hybrid sky. Vi konkurrerer ikke ved at bygge de ting selv.”

Så vi kommer ikke til at se Dell tilbyde cloud-services som en komplet pakke, selvom Dell fokuserer på at være en end-to-end leverandør?

“Vi kommer ikke til at at bygge en cloud-infrastruktur til at konkurrere med cloud-udbydere, nej.”

Hvordan pengene så skal tjenes hjem, er der nok ikke noget nyt om før oktober 2016.

En gruppe sikkerhedsfolk kræver en million dollar – omkring 6,8 millioner kroner – for at have fundet en metode til at gennembryde forsvarsmekanismerne i Apples nyeste styresystem, iOS 9.

Apple lancerede styresystemet i september, hvilket du kan læse mere om her: Sådan kører Apples nye iOS 9 på din gamle iPhone eller iPad

Beløbet er blevet udlovet af det amerikanske sikkerhedsselskab Zerodium, der lever af at købe og sælge oplysninger om sårbarheder og af mange regnes for at være ret kontroversielt.

Selskabet meddeler nu selv på Twitter, at det har fundet en vinder.

Konkurrencen blev lanceret i september, hvor Zerodium meddelte, at selskabet ville betale en million dollar til de første, der kunne finde en sårbarhed i iOS 9, som dels var browser-baseret, dels kunne kontrolleres fra distancen.

Det betyder med andre ord, at Zerodium ville betale for opdagelsen af en sårbarhed, som kunne udnyttes ved at få brugeren til at besøge et bestemt website med Chrome eller Safari eller via en sms eller en mms sendt til den pågældende telefon.

Du kan se selskabets konkurrence-betingelser her.

En hård nød at knække
Apples iOS-styresystem bliver generelt i hackerkredse regnet for at være ret udfordrende at knække, ligesom det er ret svært at inficere det med malware og lignende.

Det er dog i stort omfang tidligere lykkedes hackere og andre at omgå Apples forsvars-systemer via jailbreaking, der har gjort det muligt at installere ikke-godkendt software på iPhone.

I modsætning til jailbreaking-folkene – der typisk anvender apps fra selskabet Cydia – forlanger Zerodium penge for at udlevere oplysninger om de sårbarheder, som selskabet har viden om.

Det er således hensigten, at selskabet vil rapportere de opdagede sårbarheder til Apple mod en betaling – hvis altså selskabet godkender oplysningerne.

Det drejer sig angiveligt om flere sammenhængende sårbarheder i en proces af handlinger, der anvendes til at sikre, at installeret kode forbliver på en iOS 9-baseret maskine efter den rebootes.

Det kan eksempelvis være tre sammenhængende sårbarheder: En i browseren, en i styresystemet og en i det system, der tjekker den installerede software.

Ifølge Zerodium inkluderer “sårbarheds-kæden et antal sårbarheder, som vedrører både Google Chrome og iOS og som tilsidesætter næsten alle løsninger.”

Et fåtal af betalende kunders adfærd kommer nu til at få betydning for næsten alle brugere af OneDrive.

Det skriver Microsoft i en blogpost på lagertjenestens hjemmeside.

Indtil nu har du som Office 365-abonnent kunnet få ubegrænset lagerplads i OneDrive, så du aldrig skulle bekymre dig om lagerplads igen, så længe du altså troligt betalte til Microsoft hvert år.

Det ændrer sig nu dramatisk, ligesom gratister bliver beskåret kraftigt.

75 TB er for meget af det gode
Ifølge blogpostet har enkelte betalende brugere smidt hele filmsamlinger og andet godt ud på deres bundløse OneDrive-konti.

Nogle brugere har haft helt op til 75 TB liggende i skyen. Det er små 14.000 gange mere end den gennemsnitlige OneDrive-bruger.

Det er for meget af det gode, mener Microsoft, der altså nu vil sætte begrænsninger på den mængde data, som kunderne kan have liggende.

“I stedet for ekstreme backup-scenarier ønsker vi at beholde fokus på at levere high-value produktivitet og samarbejds-oplevelser, som hjælper flertallet af OneDrive-brugere,” skriver holdet bag OneDrive på hjemmesiden.

De brugere, som før havde ubegrænset plads, skæres nu ned til 1TB, men det er ikke det hele. For næsten alle brugere af OneDrive rammes af stramninger i lagerpladsen.

Brugere af OneDrives gratis tjeneste får deres lagerplads beskåret fra 15GB til 5Gb, ligesom de 15GB bonusplads til billeder forsvinder helt næste år.

Muligheden for at købe en konto med op til 200GB plads forsvinder også og bliver erstattet af en betalingsløsning med 50GB.

Et år til at redde dine data
Du har et år til at finde et nyt hjem til dine filer, hvis du selv står til at blive ramt af nedskæringerne, som bliver indført i begyndelsen af 2016.

Det er ikke første gang, Onedrive ændrer brugernes forhold. Det kan du læse mere om her.

Tor er en internet tjeneste, der kan gøre dig anonym på nettet.

Netværket anonymiserer brugeren blandt andet ved at sende trafikken gennem et verdensomspændende netværk af klienter, så den er umulig at følge for andre.

Da Tor er yderst anvendelig til at holde på hemmeligheder anvendes netværket i stor stil af kriminelle, som forsvinder under politiradaren gennem Tor.

Du kan læse meget mere om Tor-netværket her: Tag med på en rejse ned i det dybe, sorte net hvor kriminelle og aktivister holder hof

Nu arbejder Tor-folkene så på at udvikle deres helt egen messenger-tjeneste.

På projektets blog skriver udviklerne, at den nye tjeneste er blevet døbt noget så sigende som Tor Messenger, og at den nu er klar til betatest.

Den skal være grundlaget for brugervenlig og usynlig udveksling af meddelelser på nettet.

Bygget på Instantbird
Tor Messenger er bygget på den eksisterende platform fra chat-programmet Instantbird tilføjet de egenskaber, der benyttes af Tor til at skjule kommunikationen.

Ideen med en messenger med indbygget Tor-teknologi er at gøre adgangen mere tilgængelig og brugervenlig samt at udvikle en sikker klient ved at kombinere off-the-record messaging med Tor-løsningen.

Tor dækker over brugerens placering, mens off-the-record messaging tilføjer kryptering til chatten.

Endnu fungerer programmet kun i en beta-version, og derfor kan man endnu ikke stole på, at der er fuld anonymitet i denne form.

Tilbagemeldinger fra brugerne skal nu skærpe sikkerheden.

I Danmark er der omkring 7.000 daglige brugere af Tor.

Du kan læse mere om Tor Messenger på denne blog.

Læs også:
Tag med på en rejse ned i det dybe, sorte net hvor kriminelle og aktivister holder hof

Han var med til at afsløre Stuxnet: “Der er tonsvis af spionageprogrammer”

Der er ingen hemmelighed, at der er blevet solgt imponerende mange smartphones og tablets over de seneste otte år, hvor de mobile produkter har været it- og telebranchens helt helt store salgshit.

Hvad knap så mange måske tænker over, er det kæmpe marked for ekstra tilbehør, der er blevet skabt sammen med salget af iOS- og Android-produkter.

For når forbrugere eller virksomheder køber en smartphone eller tablet, ryger der ofte også et cover og en skærmbeskytter med i indkøbskurven.

Forbi er nemlig de dage, hvor man kunne åbne en øl eller 10 med mobilen, uden at det gjorde den store skade på hardwaren.

Så stort er markedet
Ifølge ABI Research omsætter markedet for mobilt tilbehør i 2015 for omkring 552 milliarder danske kroner på globalt plan.

Analysefirmaet vurderer, at vi frem mod 2020 vil se årlige vækstrater på 4,3 procent, så der til den tid vil være tale om en global omsætning på et beløb, der svarer til omkring 684 milliarder kroner.

Hvis du vil have en fornemmelse af, hvor mange penge det egentlig er, så kan man holde det op imod den samlede omsætning hos de it- og televirksomheder, der indgår i Computerworlds Top 100-undersøgelse.

I 2013, hvor der i alt indgik 181 selskaber, lød den samlede omsætning på 113 milliarder kroner – altså rundt regnet en femtedel af, hvor meget markedet for mobilt tilbehør omsætter for i år på globalt plan.

Dette sælges der mest af
ABI Research skriver i sin analyse, at mobil-covere, opladere, skærmbeskyttere og hovedtelefoner er de største hit på dette marked.

“En tynd og let smartphone gør beskyttelse til en nødvendighed, og nye funktioner i covere, som trådløs opladning og digitale betalinger, vil formentlig drive markedet for beskyttende covere fremad,” vurderer ABI Research.

Det er dog hovedtelefonerne, der sælger bedst, og producenterne på det område har en årlig omsætningsvækst på 5,7 procent.

Læs også:

Se tallene her: Så vild er væksten i den danske it-branche

Her er de vigtige nøgletal for den danske telebranche: Sådan går det telebranchen

Pernille Erenbjerg blev udnævnt til koncernchef i TDC i august. 

Foto: Teis Bruno.

“Det er utilfredsstillende og også uholdbart.”

Sådan beskrev TDC’s koncernchef, Pernille Erenbjerg, på et pressemøde tirsdag formiddag situationen med tilbagegangen i de danske forretningsaktiviteter, der præger selskabets netop udsendte kvartalsregnskab. Læs mere om regnskabet her.  
  
Den 14. august i år meddelte TDC ganske overraskende, at Carsten Dilling var færdig som koncernchef – og at Pernille Erenbjerg i stedet overtog styringen med Danmarks største teleselskab.

Det er nu to og en halv måned siden, og Pernille Erenbjerg kunne i dag præsentere det første TDC-kvartalsregnskab, hvor hun er øverst ansvarlig for biksen.

Det er især i Danmark, at TDC har alvorlige udfordringer i øjeblikket, mens det går bedre med selskabets forretninger i Norge og Sverige.

Læs også: Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretingen er i alvorlig krise

TDC’s driftsresultat før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) i Danmark er faldet med hele 12 procent. Det er ikke mindst erhvervsforretningen, det kniber gevaldigt med.

Denne del af TDC’s danske forretning er gået tilbage med hele 16,3 procent i EBITDA.

Her er problemet
Pernille Erenbjerg kunne blandt andet fortælle, at indtjeningen per mobilabonnent i erhvervssegmentet over det seneste år er faldet fra 159 kroner om måneden til 135 kroner – et fald på 15 procent.

Pernille Erenbjerg beskrev situationen på erhvervsmarkedet således:

“Det gør ondt. Det danske erhvervsmarked er mindst ligeså konkurrencepræget og intenst som privatmarkedet.”

TDC har ifølge eget udsagn en markedsandel på 60-65 procent på det danske erhvervsmarked afhængigt af, hvilke produkter der er tale om.

Læs også: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

TDC’s erhvervsdivision omsatte i kvartalet for 1,4 milliarder kroner, hvilket er 10,6 procent lavere end samme kvartal sidste år.

Det fald fandt sted, selvom selskabet faktisk skaffede 2.000 nye erhvervskunder.

Indtjeningen lød på 915 millioner kroner, hvilket er hele 16,3 procent mindre end samme periode sidste år.

Den slags resultater er med til at tynge koncernens samlede resultater, og Pernille Erenbjerg lagde da heller ikke skjul på, at der skal rettes på på den negative tendens i erhvervsforretningen.

Her er TDC’s plan

Her er TDC’s resultater
TDC fik i tredje kvartal en omsætning på lige knap 5,9 milliarder kroner, og et EBITDA-resultat på 2,5 milliarder. 

Begge dele er en forbedring i forhold til sidste år, men det skyldes udelukkende de positive tendenser i Norge og Sverige.

Den samlede omsætning er faldet med 6,6 procent i Danmark, og også hvad det angår, er erhvervsforretningen det største problem med en tilbagegang på 10,6 procent i kvartalet.

Til gengæld kan TDC glæde sig over fremgang i Norge og Sverige.

Blandt andet er indtjeningen før skat, renter og afskrivninger steget med otte procent i norske Get sammenlignet med samme periode sidste år.

TDC fastholder samlet set forventningerne til resultatet i 2015. 

Læs også:

Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretingen er i alvorlig krise

Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

Efter havareret fusion mellem Telia og Telenor: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Nyudnævnt TDC-direktør: Det er til at få øje på udfordringerne

Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC’s tre store udfordringer

Carsten Dilling: “Jeg har tænkt på TDC 24/7 i otte år – nu er det tid til at prøve noget nyt

Amerikanske teleselskaber ligger inde med millionvis af kundedata, der kan veksles til milliardvis af kroner.

Markedet for at sælge teledata via big data-selskaber som HP, SAP samt IBM og derfra videre ud til markedsføringsselskaber og eksempelvis supermarkedskæder er da også i kraftig stigning.

Det amerikanske it-analysehus Research 451 estimerer, at de anonymiserede og aggregerede teledata udgør et marked på godt 160 milliarder kroner i år, mens det i 2020 har rundet 500 milliarder kroner.

Det skriver Advertising Age.

Stor mulighed for Verizon
Dermed skulle der være en god mulighed for, at teleselskaber på det amerikanske marked som Verizon, Sprint, Telefonica kan skabe sig en særdeles indbringende sideforretning på viden om, hvor folk bor, handler og navigerer rundt på deres telefoner.

Alene SAP Consumer Insight gennemtygger op mod 300 daglige begivenheder på 20 millioner til 25 millioner mobilabonnenters telefoner, skriver Advertising Age.

Disse oplysninger kan være guld værd for eksempelvis supermarkedskæder, der ønsker big data-viden såsom indkøbstider, indkøbernes køn og link mellem indkøbsvaner og webbrowser-historikken hos mulige kunder.

Både mobilselskaber og big data-virksomhederne er dog meget lidt meddelssomme om, hvem de sælger data til i det, der kaldes TDaaS (Telecom Data as a Service).

Set i TDaaS-lyset giver Verizons opkøb af den fallerede internet-gigant AOL ganske god mening, da Verizon dermed kan benytte AOL’s reklame-infrastruktur til at komme ud over salgsrampen med sine anonymiserede kundedata.

Læs også: Verizon køber tidligere internet-kæmpe for 30 milliarder kroner

Brugen af kundedata er dog stadig kontroversiel, da kundernes mobilbrug potentielt kan forbindes til konkrete personer via mobilregningen.

EU er lukket land
Markedet for data-salget ligger hovedsageligt i Nordamerika og i Asien, da eksempelvis EU-lande som Danmark er underlagt mere strikse regler for databrugen og herunder kundernes databeskyttelse.

Læs også: Skat må ikke længere indhente borgeres teleoplysninger

“Jeg har ikke konkret kendskab til at der er lignende planer hos danske teleselskaber. Hvis der skulle komme noget sådan, så er vi underlagt EU’s dataregulering og klare regler om behandling af personoplysninger,” forklarer direktør i Teleindustrien, Jakob Willer til Computerworld.

“Disse regler skal selvfølgelig i alle tilfælde efterleves af de danske teleselskaber,” fortsætter han.

Læs også: 
Så meget bliver man overvåget i USA