Daily Archives: November 2, 2015

Den 14. august i år meddelte TDC ganske overraskende, at Carsten Dilling var færdig som koncernchef, og at Pernille Erenbjerg i stedet overtog styringen med Danmarks største teleselskab.

Det er nu to og en halv måned siden.

Tirsdag morgen skal Pernille Erenbjerg så præsentere det første TDC-kvartalsregnskab, hvor hun er øverst ansvarlig for biksen.

Selvom vi ikke kender de præcise tal endnu, er der næppe den store tvivl om, at TDC’s erhvervsforretning er et af de ømme punkter også i dette regnskab fra telegiganten.

Læs også: Nyudnævnt TDC-direktør: Det er til at få øje på udfordringerne

Allerede da Pernille Erenbjerg blev udnævnt til ny koncernchef, lå det klart, at erhvervsforretningen var et af de områder, hun skulle have et ekstra stærkt fokus på.

Læs analysen af TDC’s største udfordringer her.

Virksomhederne vil have lave priser
Aktieanalytiker i Sydbank, Morten Imsgard, der følger TDC tæt, forventer ikke, at Pernille Erenbjerg vil kunne overraske med fremgang i erhvervsforretningen, når det nye kvartalsregnskab offentliggøres tirsdag.

“Problemet er, at pris-bevidstheden hos erhvervskunderne er blevet langt højere.”

“Tiden synes at være fordi for den lukrative forretning, som TDC har haft i årevis, hvor man har taget høje priser for komplekse produkter og et højt service-niveau,” forklarer Morten Imsgard til Computerworld.

“Det er et spørgsmål om, at specielt mindre erhvervsdrivende vil have simple teleløsninger og dermed langt lavere priser, fordi de kan spejle det i, hvad man kan få som privatkunde,” forklarer han.

“For de store virksomheders vedkommende er det mere et spørgsmål om, at der er benhård konkurrence i Danmark om at vinde de store kontrakter, og fokus i de forhandlinger synes stort set alene at være på prisen. Der har nogle af konkurrenterne bare været villige til at underbyde TDC.”

Vil helst tale om andet end prisen
Har TDC’s mission ellers ikke netop været at prøve at få drejet fokus over på service og total-løsninger?

“Jo, og det er et eller andet sted det samme fokus, de har i privatmarkedet: Man vil gerne dreje konkurrencen væk fra kun at handle om pris – det skal også handle om, hvad der er af indhold i abonnementerne, hvilke servicetjenester, der er tilknyttet, og om kundeservice.”

“Kunderne skal overbevises om, at hvis man vil have det bedste, skal man også betale en pris, der er højere end den laveste i markedet,” forklarer Morten Imsgard fra Sydbank.

“Men TDC er det eneste selskab med den dagsorden, også i erhvervsmarkedet, og så kan det ikke lade sig gøre. Det kan kun lade sig gøre, hvis branchen i flok forsøger at signalere, at man konkurrerer på serviceløsninger, ikke på prisen.”

“Så længe de andre konkurrerer på prisen, så har TDC bare ikke en chance,” siger Morten Imsgard.

Læs også: Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC’s tre store udfordringer

Sydbank-analytikeren forventer, at et kraftigt indtjenningsfald i erhvervsdivisionen vil tynge TDC-koncernens samlede resultatet i tredje kvartal.

Han vurderer, at TDC konkret vil have en en samlet omsætningstilbagegang på 10,7 procent i tredje kvartal 2015 i forhold til samme kvartal sidste år.

“Når jeg spejder ind i 2016, står der også betydelig tilbagegang på menuen i erhvervsdivisionen,” siger Morten Imsgard desuden. 

Computerworld dækker TDC’s regnskab tirsdag og forventer også at kunne bringe et interview med Pernille Erenbjerg.

Læs også:

Nyudnævnt TDC-direktør: Det er til at få øje på udfordringerne

Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC’s tre store udfordringer

Carsten Dilling: “Jeg har tænkt på TDC 24/7 i otte år – nu er det tid til at prøve noget nyt

Den 14. august i år meddelte TDC ganske overraskende, at Carsten Dilling var færdig som koncernchef, og at Pernille Erenbjerg i stedet overtog styringen med Danmarks største teleselskab.

Det er nu to og en halv måned siden.

Tirsdag morgen skal Pernille Erenbjerg så præsentere det første TDC-kvartalsregnskab, hvor hun er øverst ansvarlig for biksen.

Selvom vi ikke kender de præcise tal endnu, er der næppe den store tvivl om, at TDC’s erhvervsforretning er et af de ømme punkter også i dette regnskab fra telegiganten.

Læs også: Nyudnævnt TDC-direktør: Det er til at få øje på udfordringerne

Allerede da Pernille Erenbjerg blev udnævnt til ny koncernchef, lå det klart, at erhvervsforretningen var et af de områder, hun skulle have et ekstra stærkt fokus på.

Læs analysen af TDC’s største udfordringer her.

Virksomhederne vil have lave priser
Aktieanalytiker i Sydbank, Morten Imsgard, der følger TDC tæt, forventer ikke, at Pernille Erenbjerg vil kunne overraske med fremgang i erhvervsforretningen, når det nye kvartalsregnskab offentliggøres tirsdag.

“Problemet er, at pris-bevidstheden hos erhvervskunderne er blevet langt højere.”

“Tiden synes at være fordi for den lukrative forretning, som TDC har haft i årevis, hvor man har taget høje priser for komplekse produkter og et højt service-niveau,” forklarer Morten Imsgard til Computerworld.

“Det er et spørgsmål om, at specielt mindre erhvervsdrivende vil have simple teleløsninger og dermed langt lavere priser, fordi de kan spejle det i, hvad man kan få som privatkunde,” forklarer han.

“For de store virksomheders vedkommende er det mere et spørgsmål om, at der er benhård konkurrence i Danmark om at vinde de store kontrakter, og fokus i de forhandlinger synes stort set alene at være på prisen. Der har nogle af konkurrenterne bare været villige til at underbyde TDC.”

Vil helst tale om andet end prisen
Har TDC’s mission ellers ikke netop været at prøve at få drejet fokus over på service og total-løsninger?

“Jo, og det er et eller andet sted det samme fokus, de har i privatmarkedet: Man vil gerne dreje konkurrencen væk fra kun at handle om pris – det skal også handle om, hvad der er af indhold i abonnementerne, hvilke servicetjenester, der er tilknyttet, og om kundeservice.”

“Kunderne skal overbevises om, at hvis man vil have det bedste, skal man også betale en pris, der er højere end den laveste i markedet,” forklarer Morten Imsgard fra Sydbank.

“Men TDC er det eneste selskab med den dagsorden, også i erhvervsmarkedet, og så kan det ikke lade sig gøre. Det kan kun lade sig gøre, hvis branchen i flok forsøger at signalere, at man konkurrerer på serviceløsninger, ikke på prisen.”

“Så længe de andre konkurrerer på prisen, så har TDC bare ikke en chance,” siger Morten Imsgard.

Læs også: Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC’s tre store udfordringer

Sydbank-analytikeren forventer, at et kraftigt indtjenningsfald i erhvervsdivisionen vil tynge TDC-koncernens samlede resultatet i tredje kvartal.

Han vurderer, at TDC konkret vil have en en samlet omsætningstilbagegang på 10,7 procent i tredje kvartal 2015 i forhold til samme kvartal sidste år.

“Når jeg spejder ind i 2016, står der også betydelig tilbagegang på menuen i erhvervsdivisionen,” siger Morten Imsgard desuden. 

Computerworld dækker TDC’s regnskab tirsdag og forventer også at kunne bringe et interview med Pernille Erenbjerg.

Læs også:

Nyudnævnt TDC-direktør: Det er til at få øje på udfordringerne

Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC’s tre store udfordringer

Carsten Dilling: “Jeg har tænkt på TDC 24/7 i otte år – nu er det tid til at prøve noget nyt

ComputerViews: Hewlett-Packard blev søndag formelt opdelt i to selvstændige selskaber, HP Inc. (pc- og printerforretning) og HP Enterprise (hardware, software og services til erhvervslivet), der nu fremadrettet skal forsøge at tage markedets it-udvikling ved hornene med større agilitet, handlekraft og strammere styring.

Opsplitningen i to selskaber er det foreløbige punktum i en mere end fire år lang kæmpe-nedtur for HP, der engang var verdens måske mægtigste og største it-selskab.

I dag kæmper selskaber for at indrette sig efter de nye markedsvilkår på samme måde, som det er tilfældet for andre af it-branchens store og tunge mastodonter som Microsoft (helt nyt fokus og kæmpetransformation mod cloud), IBM (nyt fokus og massive nedskæringer), Dell (ny ejer, afnotering fra børsen, nyt fokus) og CSC (skal splittes op i to.)

Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to.

Selskabets omsætning er faldet støt i hele 16. kvartaler i træk, hvilket på alle måder har været en uholdbar situation for det store selskab, som da også har været gennem en klassisk downsizing af medarbejderstaben, der er blevet reduceret med hele 55.000 mand verden over.

HP gennemførte allerede i august den tekniske side af opsplitningen efter en total nedlukning af store dele af virksomheden i tre dage.

Her opdelte HP 750 it-systemer, der i alt håndterer 95 procent af selskabets processer.

Det kan du læse mere om her: HP lukket i tre dage: Nu er selskabet reelt splittet op

Skandale på skandale
HP’s lange nedtur er ikke kommet ud af det blå.

For ikke mange globale selskaber af HP’s størrelse har været ramt af så mange skandaler, mystiske dispostioner og ballade i selskabets øverste lag.

Faktisk har der været så mange, at det er bemærkelsesværdigt, at HP alligevel har klaret sig og trods faldende nøgletal alligevel fortsat spiller en væsentlig rolle i nutidens it-industri.

Carly Fiorina

Lad os sammen med Computerworlds amerikanske nyhedsbureau tage et kig tilbage på de striben af opsigtsvækkende HP-skandaler, som er en del af selskabets historie.

2002: Opkøbet af Compaq
Hewlett-Packards opkøb af Compaq var med en pris på enorme 205 milliarder kroner blandt de allerstørste nogensinde.

I spidsen for opkøbet – der skulle ruste HP til kamp mod det dengang fremadstormende Dell – stod daværende CEO, Carly Fioriona, som fik gennemtrumfet sin vilje, selv om blandt andre Walter Hewlett – søn af selskabets stifter – var meget imod det.

Fusionen trak enorme veksler på HP’s organisation, der totalt mistede sit fokus på markedet for servere, storage og services, hvor hovedkonkurrenten var IBM.

Carly Fiorina blev fyret på gråt papir i 2005 som en direkte konsekvens af det fejlslagne opkøb, der slet ikke kom til at betyde det skub fremad, som Fiorina havde håbet.

Carly Fioriona er for tiden kandidat til at blive republikanernes kandidat til det kommende præsidentvalg i USA.

2006: Spion-skandale
Med Carly Fiorinas fyring kom Patricia Dunn til som ny bestyrelsesformand.

Hun røg imidlertid ud allerede året efter som direkte konsekvens af en stor spion-skandale i selskabets absolutte top – nemlig i bestyrelsen.

Patricia Dunn hyrede som formand for bestyrelsen nemlig angiveligt et detektiv-bureau til blandt andet at overvåge de øvrige bestyrelsesmedlemmers kommunikation.

Det skete i et forsøg på at afsløre en mulig læk i bestyrelsen.

I den sidste ende slap HP-toppen for juridisk efterspil i sagen, som alligevel var uheldig for HP i en tid, hvor fokus burde ligge på forretnings-udvikling og kurs-ændring for selskabet.

Patricia Dunn døde som blot 58-årig i 2011 af kræft.

Mark Hurd.

2008: Opkøb af EDS
Med kraftig vækst på it-servicemarkedet besluttede HP sig i 2008 for at købe en stor service-leverandør. Valget faldt på EDS, som HP købte for 83,7 milliarder kroner.

Men HP fik aldrig den ønskede værdi ud af det store opkøb. For i årene efter skiftede markedet væk fra de store kæmpe-outsourcing-aftaler, som EDS-købet var beregnet til, til mindre kontrakter.

Services-forretningen – der stod for opkøbet – nedskrev i årene efter opkøbet for mange milliarder kroner.

Mark Hurds sex-skandale
Efter Carly Fiorina blev Mark Hurd ansat som topchef og senere bestyrelsesformand i HP.

Mark Hurd gennemførte markante nedskæringer, som kritikere mener ramte HP’s innovations-kraft og udviklings-bestræbelser.

Mark Hurd fik imidlertid meget ros fra investorer og andre og var anerkendt for sine ledelsesmæssige og strategiske kompetencer.

Han måtte forlade stillingen som direkte konsekvens af en sex-relateret skandale af en kaliber, som it-branchens absolutte toplag hverken før eller senere har set.

Hovedpersonen var den tidligere tv-starlet Jodie Fisher, som Mark Hurd ifølge HP havde et ‘tæt personligt forhold’ til. Hendes marketing-firma havde HP som kunde, og Mark Hurd kanaliserede angiveligt store beløb over til hende, uden at hun leverede opgave-løsninger til selskabet.

Mark Hurd blev på et for selskabets kritisk tidspunkt fyret på grund af ‘påfaldende mangel på dømmekraft’ samt selskabets regler for god forretnings-førelse.

Det kan du læse mere om her: HP-topchef Mark Hurd træder tilbage efter sex-sag.

Han blev i øvrigt umiddelbart efter exit’en ansat af Oracles Larry Ellison og har siden fungeret som succesrig topchef for Oracle.

Leo Apotheker.

2010: Leo Apotheker
Mark Hurd blev efterfulgt af den tidligere topchef for den tyske softwarekæmpe SAP, Leo Apotheker.

Ansættelsen af softwaremanden Apotheker viste sig at være en gigantisk fejltagelse for selskabets bestyrelse, og Leo Apotheker røg ud igen efter blot 11 måneder på posten.

Her nåede han imidlertid at anrette stor skade og forvirre den undrende omverden igen og igen med en række modsatrettede og ejendommelige dispositioner om blandt andet HP’s fremtid som pc-producent.

Som en analytiker har sagt det om Leo Apothekers indtræden i den komplekse HP-forrenting: “Leo Apotheker havde en hammer, og for ham blev alting til søm.”

Leo Apotheker er i dag blandt andet bestyrelsesformand for danske KMD.

Du kan læse et interview med ham om hans rolle i KMD her: KMD’s nye formand: Sådan vil jeg gribe opgaven an.

2011: Autonomy-skandalen
HP købte i 2011 det britiske softwareselskab Autonomy for 60 milliarder kroner i en handel, som avisen New York Times har kåret til ‘den værste virksomheds-handel nogen sinde.’

Ideen var at få fodfæste på softwaremarkedet som Leo Apotheker for alvor ønskede, men prisen var høj, og HP nedskrev da også det store opkøb markant allerede året efter i erkendelsen af, at selskabet langt fra indeholdte den forventede værdi.

HP har i foråret 2015 sagsøgt den daværende Autonomy-ledelse med krav om erstatning på 35 milliarder kroner for bevidst at have maskeret de faktiske nøgletal.

I branchen mener nogle dog, at HP slet og ret var lige lovlig hurtig ved havelågen og underskrev kontrakten uden at have en klar ide om, hvad selskabet egentlig købte.

Pc-forvirring: Ja eller nej? Øh
Samtidig med købet af Autonomy meddelte Leo Apotheker, at HP – en af verdens største pc-selskaber – overvejede at sælge hele pc-divisionen og altså dermed gå i kølvandet på IBM, der nogle år forinden solgte sin pc-division til kinesiske Lenovo.

Meg Whitman

Udmeldingen skabte vild forvirring. For var det kun en overvejelse? Og hvorfor luftede topchefen den i offentligheden?

Samtidig aflivede Leo Apotheker HP’s eget styresystem, webOS (som byggede på opkøbet af Palm), som der ellers var store forventninger til.

Forvirringen var total, og både medarbejdere, organisation og markedet var i fuld gang med at miste troen på, at HP var fornuftigt på vej et sted hen.

Du kan læse mere om forvirringen her: HP helt bimmelim: Sejler rundt i øst og vest

Masser af topchefer – uro på direktionsgangen
Efter Leo Apothekers pludselige exit blev den tidligere eBay-boss Meg Whitman ansat som den tredje HP-CEO på blot 13 måneder.

Hun indledte med at meddele, at HP alligevel ville beholde sin pc-division.

Meg Whitman har siden siddet stabilt i førersædet, hvor hun har formået at skabe ro omkring HP.

Hvad med cloud?
I dag taler alle de store erhvervsrettede it-selskaber i verden om cloud’en som et bærende element under den fremtidige forretning. Men ikke HP.

Selskabet meddelte fornylig, at det som led i opsplitningen til to selskaber helt vil lukke cloud-tjenesten Helion.

Helion-projektet skal dermed lukkes blot halvandet år efter, at HP investerede halvanden milliard kroner i platformen, der skulle munde ud i 20 store datacentre over hele verden.

I stedet vil HP nu satse på at udvikle en platform til private eller hybride cloud-løsninger, der skal leveres til kunderne via Microsofts Azure-platform eller Amazons’ platform.

Om det er den rigtige vej, vil kun tiden vise.

Hvilken fremtid venter nu HP? Giv dit bud med i debatfeltet herunder.

ComputerViews: Hewlett-Packard blev søndag formelt opdelt i to selvstændige selskaber, HP Inc. (pc- og printerforretning) og HP Enterprise (hardware, software og services til erhvervslivet), der nu fremadrettet skal forsøge at tage markedets it-udvikling ved hornene med større agilitet, handlekraft og strammere styring.

Opsplitningen i to selskaber er det foreløbige punktum i en mere end fire år lang kæmpe-nedtur for HP, der engang var verdens måske mægtigste og største it-selskab.

I dag kæmper selskaber for at indrette sig efter de nye markedsvilkår på samme måde, som det er tilfældet for andre af it-branchens store og tunge mastodonter som Microsoft (helt nyt fokus og kæmpetransformation mod cloud), IBM (nyt fokus og massive nedskæringer), Dell (ny ejer, afnotering fra børsen, nyt fokus) og CSC (skal splittes op i to.)

Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to.

Selskabets omsætning er faldet støt i hele 16. kvartaler i træk, hvilket på alle måder har været en uholdbar situation for det store selskab, som da også har været gennem en klassisk downsizing af medarbejderstaben, der er blevet reduceret med hele 55.000 mand verden over.

HP gennemførte allerede i august den tekniske side af opsplitningen efter en total nedlukning af store dele af virksomheden i tre dage.

Her opdelte HP 750 it-systemer, der i alt håndterer 95 procent af selskabets processer.

Det kan du læse mere om her: HP lukket i tre dage: Nu er selskabet reelt splittet op

Skandale på skandale
HP’s lange nedtur er ikke kommet ud af det blå.

For ikke mange globale selskaber af HP’s størrelse har været ramt af så mange skandaler, mystiske dispostioner og ballade i selskabets øverste lag.

Faktisk har der været så mange, at det er bemærkelsesværdigt, at HP alligevel har klaret sig og trods faldende nøgletal alligevel fortsat spiller en væsentlig rolle i nutidens it-industri.

Carly Fiorina

Lad os sammen med Computerworlds amerikanske nyhedsbureau tage et kig tilbage på de striben af opsigtsvækkende HP-skandaler, som er en del af selskabets historie.

2002: Opkøbet af Compaq
Hewlett-Packards opkøb af Compaq var med en pris på enorme 205 milliarder kroner blandt de allerstørste nogensinde.

I spidsen for opkøbet – der skulle ruste HP til kamp mod det dengang fremadstormende Dell – stod daværende CEO, Carly Fioriona, som fik gennemtrumfet sin vilje, selv om blandt andre Walter Hewlett – søn af selskabets stifter – var meget imod det.

Fusionen trak enorme veksler på HP’s organisation, der totalt mistede sit fokus på markedet for servere, storage og services, hvor hovedkonkurrenten var IBM.

Carly Fiorina blev fyret på gråt papir i 2005 som en direkte konsekvens af det fejlslagne opkøb, der slet ikke kom til at betyde det skub fremad, som Fiorina havde håbet.

Carly Fioriona er for tiden kandidat til at blive republikanernes kandidat til det kommende præsidentvalg i USA.

2006: Spion-skandale
Med Carly Fiorinas fyring kom Patricia Dunn til som ny bestyrelsesformand.

Hun røg imidlertid ud allerede året efter som direkte konsekvens af en stor spion-skandale i selskabets absolutte top – nemlig i bestyrelsen.

Patricia Dunn hyrede som formand for bestyrelsen nemlig angiveligt et detektiv-bureau til blandt andet at overvåge de øvrige bestyrelsesmedlemmers kommunikation.

Det skete i et forsøg på at afsløre en mulig læk i bestyrelsen.

I den sidste ende slap HP-toppen for juridisk efterspil i sagen, som alligevel var uheldig for HP i en tid, hvor fokus burde ligge på forretnings-udvikling og kurs-ændring for selskabet.

Patricia Dunn døde som blot 58-årig i 2011 af kræft.

Mark Hurd.

2008: Opkøb af EDS
Med kraftig vækst på it-servicemarkedet besluttede HP sig i 2008 for at købe en stor service-leverandør. Valget faldt på EDS, som HP købte for 83,7 milliarder kroner.

Men HP fik aldrig den ønskede værdi ud af det store opkøb. For i årene efter skiftede markedet væk fra de store kæmpe-outsourcing-aftaler, som EDS-købet var beregnet til, til mindre kontrakter.

Services-forretningen – der stod for opkøbet – nedskrev i årene efter opkøbet for mange milliarder kroner.

Mark Hurds sex-skandale
Efter Carly Fiorina blev Mark Hurd ansat som topchef og senere bestyrelsesformand i HP.

Mark Hurd gennemførte markante nedskæringer, som kritikere mener ramte HP’s innovations-kraft og udviklings-bestræbelser.

Mark Hurd fik imidlertid meget ros fra investorer og andre og var anerkendt for sine ledelsesmæssige og strategiske kompetencer.

Han måtte forlade stillingen som direkte konsekvens af en sex-relateret skandale af en kaliber, som it-branchens absolutte toplag hverken før eller senere har set.

Hovedpersonen var den tidligere tv-starlet Jodie Fisher, som Mark Hurd ifølge HP havde et ‘tæt personligt forhold’ til. Hendes marketing-firma havde HP som kunde, og Mark Hurd kanaliserede angiveligt store beløb over til hende, uden at hun leverede opgave-løsninger til selskabet.

Mark Hurd blev på et for selskabets kritisk tidspunkt fyret på grund af ‘påfaldende mangel på dømmekraft’ samt selskabets regler for god forretnings-førelse.

Det kan du læse mere om her: HP-topchef Mark Hurd træder tilbage efter sex-sag.

Han blev i øvrigt umiddelbart efter exit’en ansat af Oracles Larry Ellison og har siden fungeret som succesrig topchef for Oracle.

Leo Apotheker.

2010: Leo Apotheker
Mark Hurd blev efterfulgt af den tidligere topchef for den tyske softwarekæmpe SAP, Leo Apotheker.

Ansættelsen af softwaremanden Apotheker viste sig at være en gigantisk fejltagelse for selskabets bestyrelse, og Leo Apotheker røg ud igen efter blot 11 måneder på posten.

Her nåede han imidlertid at anrette stor skade og forvirre den undrende omverden igen og igen med en række modsatrettede og ejendommelige dispositioner om blandt andet HP’s fremtid som pc-producent.

Som en analytiker har sagt det om Leo Apothekers indtræden i den komplekse HP-forrenting: “Leo Apotheker havde en hammer, og for ham blev alting til søm.”

Leo Apotheker er i dag blandt andet bestyrelsesformand for danske KMD.

Du kan læse et interview med ham om hans rolle i KMD her: KMD’s nye formand: Sådan vil jeg gribe opgaven an.

2011: Autonomy-skandalen
HP købte i 2011 det britiske softwareselskab Autonomy for 60 milliarder kroner i en handel, som avisen New York Times har kåret til ‘den værste virksomheds-handel nogen sinde.’

Ideen var at få fodfæste på softwaremarkedet som Leo Apotheker for alvor ønskede, men prisen var høj, og HP nedskrev da også det store opkøb markant allerede året efter i erkendelsen af, at selskabet langt fra indeholdte den forventede værdi.

HP har i foråret 2015 sagsøgt den daværende Autonomy-ledelse med krav om erstatning på 35 milliarder kroner for bevidst at have maskeret de faktiske nøgletal.

I branchen mener nogle dog, at HP slet og ret var lige lovlig hurtig ved havelågen og underskrev kontrakten uden at have en klar ide om, hvad selskabet egentlig købte.

Pc-forvirring: Ja eller nej? Øh
Samtidig med købet af Autonomy meddelte Leo Apotheker, at HP – en af verdens største pc-selskaber – overvejede at sælge hele pc-divisionen og altså dermed gå i kølvandet på IBM, der nogle år forinden solgte sin pc-division til kinesiske Lenovo.

Meg Whitman

Udmeldingen skabte vild forvirring. For var det kun en overvejelse? Og hvorfor luftede topchefen den i offentligheden?

Samtidig aflivede Leo Apotheker HP’s eget styresystem, webOS (som byggede på opkøbet af Palm), som der ellers var store forventninger til.

Forvirringen var total, og både medarbejdere, organisation og markedet var i fuld gang med at miste troen på, at HP var fornuftigt på vej et sted hen.

Du kan læse mere om forvirringen her: HP helt bimmelim: Sejler rundt i øst og vest

Masser af topchefer – uro på direktionsgangen
Efter Leo Apothekers pludselige exit blev den tidligere eBay-boss Meg Whitman ansat som den tredje HP-CEO på blot 13 måneder.

Hun indledte med at meddele, at HP alligevel ville beholde sin pc-division.

Meg Whitman har siden siddet stabilt i førersædet, hvor hun har formået at skabe ro omkring HP.

Hvad med cloud?
I dag taler alle de store erhvervsrettede it-selskaber i verden om cloud’en som et bærende element under den fremtidige forretning. Men ikke HP.

Selskabet meddelte fornylig, at det som led i opsplitningen til to selskaber helt vil lukke cloud-tjenesten Helion.

Helion-projektet skal dermed lukkes blot halvandet år efter, at HP investerede halvanden milliard kroner i platformen, der skulle munde ud i 20 store datacentre over hele verden.

I stedet vil HP nu satse på at udvikle en platform til private eller hybride cloud-løsninger, der skal leveres til kunderne via Microsofts Azure-platform eller Amazons’ platform.

Om det er den rigtige vej, vil kun tiden vise.

Hvilken fremtid venter nu HP? Giv dit bud med i debatfeltet herunder.

Der er overordnet set fremgang at spore i den danske telebranche.

Det viser rapporten Økonomiske nøgletal for telebranchen 2014 (PDF), som Energistyrelsen har udarbejdet.

Energistyrelsens rapport er baseret på økonomiske nøgletal fra en lang række danske virksomheder, der er “udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i Danmark,” herunder altså mange andre end store teleoperatører som TDC, Telia, Telenor og 3. 

Ifølge rapporten omsatte den samlede danske telebranche i 2014 for 37,7 milliarder kroner, mens omsætningen året før lød på 37,3 milliarder.

I perioden 2007 til 2013 har omsætningen bevæget sig i den forkerte retning, og set i det lys er den beskedne omsætningsfremgang lidt af en overraskelse.

Samtidig er det interessant, at telebranchens samlede resultat (EBIT) er steget 3,2 procent fra 4,8 milliarder kroner i 2013 til fem milliarder sidste år.

Stadig færre ansatte
Rapporten viser dog også, at der bliver stadig færre ansatte i den danske telebranche.

I perioden 2013 til 2014 er beskæftigelsen faldet fra cirka 13.600 til 13.000 fuldtidsansatte.

“Fra 2008 til 2014 er beskæftigelsen i alt reduceret med lidt over 4.000 ansatte, svarende til et fald på næsten 25 procent,” skriver Energistyrelsen.

Samtidig er det vigtigt at bemærke, at omsætningsfremgangen også dækker over, at nogle områder går markant tilbage, mens andre går frem.

Mens der er vækst i eksempelvis tv-ydelserne, så er der sket et fald på 5,8 procent i omsætningen inden for mobiltelefoni og mobildata.

Hvad med investeringerne?
En vigtigt punkt i rapporten er også teleselskabernes samlede investeringer i blandt andet mobilnet i Danmark, da det fortæller noget om, hvorvidt forbedringerne af den danske, digitale infrastruktur også kan fastholdes fremover.

Her er der tale om en mindre fremgang, der dog også sker på baggrund af, at investeringerne har været faldende i en årrække.

“I 2014 var de samlede investeringer imidlertid på godt 6,2 milliarder kroner, hvilket er knapt to procent mere end året før. 2014 er således første år med en mindre stigning efter en lang periode med uafbrudte fald,” skriver Energistyrelsen.

Selvom der altså kan peges på både positive og negative tendenser i den danske telebranche, er der overordnet set tale om fremgang efter nogle ganske hårde år for branchen.

Der er dog stadig tale om et ganske presset marked, hvilket også er grunden til, at Telenors koncernchef for nylig har meddelt, at Telenor “ikke behøver at være i Danmark” – en melding, der reelt er et til salg-skilt fra Telenors side.

Læs mere om det her.

Læs også:

Telenor-koncernens til salg-skilt i Danmark: Her er de mulige købere af Telenor

Efter havareret fusion mellem Telia og Telenor: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Der er overordnet set fremgang at spore i den danske telebranche.

Det viser rapporten Økonomiske nøgletal for telebranchen 2014 (PDF), som Energistyrelsen har udarbejdet.

Energistyrelsens rapport er baseret på økonomiske nøgletal fra en lang række danske virksomheder, der er “udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i Danmark,” herunder altså mange andre end store teleoperatører som TDC, Telia, Telenor og 3. 

Ifølge rapporten omsatte den samlede danske telebranche i 2014 for 37,7 milliarder kroner, mens omsætningen året før lød på 37,3 milliarder.

I perioden 2007 til 2013 har omsætningen bevæget sig i den forkerte retning, og set i det lys er den beskedne omsætningsfremgang lidt af en overraskelse.

Samtidig er det interessant, at telebranchens samlede resultat (EBIT) er steget 3,2 procent fra 4,8 milliarder kroner i 2013 til fem milliarder sidste år.

Stadig færre ansatte
Rapporten viser dog også, at der bliver stadig færre ansatte i den danske telebranche.

I perioden 2013 til 2014 er beskæftigelsen faldet fra cirka 13.600 til 13.000 fuldtidsansatte.

“Fra 2008 til 2014 er beskæftigelsen i alt reduceret med lidt over 4.000 ansatte, svarende til et fald på næsten 25 procent,” skriver Energistyrelsen.

Samtidig er det vigtigt at bemærke, at omsætningsfremgangen også dækker over, at nogle områder går markant tilbage, mens andre går frem.

Mens der er vækst i eksempelvis tv-ydelserne, så er der sket et fald på 5,8 procent i omsætningen inden for mobiltelefoni og mobildata.

Hvad med investeringerne?
En vigtigt punkt i rapporten er også teleselskabernes samlede investeringer i blandt andet mobilnet i Danmark, da det fortæller noget om, hvorvidt forbedringerne af den danske, digitale infrastruktur også kan fastholdes fremover.

Her er der tale om en mindre fremgang, der dog også sker på baggrund af, at investeringerne har været faldende i en årrække.

“I 2014 var de samlede investeringer imidlertid på godt 6,2 milliarder kroner, hvilket er knapt to procent mere end året før. 2014 er således første år med en mindre stigning efter en lang periode med uafbrudte fald,” skriver Energistyrelsen.

Selvom der altså kan peges på både positive og negative tendenser i den danske telebranche, er der overordnet set tale om fremgang efter nogle ganske hårde år for branchen.

Der er dog stadig tale om et ganske presset marked, hvilket også er grunden til, at Telenors koncernchef for nylig har meddelt, at Telenor “ikke behøver at være i Danmark” – en melding, der reelt er et til salg-skilt fra Telenors side.

Læs mere om det her.

Læs også:

Telenor-koncernens til salg-skilt i Danmark: Her er de mulige købere af Telenor

Efter havareret fusion mellem Telia og Telenor: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

For et par uger siden begyndte skriverierne om den første store opdatering til Windows 10, Threshold 2.

De fleste medier og Windows-eksperter pegede på den 2. november som den mest oplagte dato for frigivelsen.

Læs om Threshold 2 her: Nu kommer den første store Windows 10-opdatering: Det kan du vente dig

Nu tyder meget dog på, at opdateringen til Windows 10 alligevel ikke kommer i denne uge.

I hvert fald lyder det nu flere steder i diverse Windows-fora, at Threshold 2 er blevet forsinket.

Winbeta.org skriver, at selvom den oprindelige plan hos Microsoft var en frigivelse den 2. november, så har Microsoft endnu ikke færdiggjort den endelige build-version, der sendes ud til Windows Insiders – og derfor kommer den store lancering til den brede offentlighed formentlig også til at blive forsinket.

Det er vigtigt at tilføje, at det reelt ikke er andre end Microsoft selv, der kender til den præcis tidsplan – men baseret på, at den endelig build endnu ikke er frigivet til Windows Insiders, ser det ikke ud til, at Threshold 2 er lige på trapperne alligevel.  

Det kan du vente dig
Der er allerede blevet udsendt en del mindre, løbende opdateringer til Windows 10, men Threshold 2 bliver den første store opdatering til styresystemet.

Blandt de mest interessante nyheder, der er i vente, er en ny besked-app, Microsoft Messaging, der integrerer Skype-chat på skrivebordet og gør det muligt at sende sms’er direkte fra computeren.

Konceptet er grundlæggende, at man som bruger ikke længere skal bruge tid på at åbne separate apps.

Derudover vil Edge-browseren og Cortana få en række forbedringer, som vi tidligere har skrevet.

Det ser ikke ud ud til, at muligheden for tilføjelser til Edge kommer med denne version af Windows 10 – læs mere om det her.

Threshold 2 samler desuden alle de mindre opdateringer, Microsoft allerede har sendt ud.

Så meget fylder Windows 10 nu
Det er nu tre måneder siden, at Microsoft sendte Windows 10 på markedet. Som vi skrev i sidste uge, har styresystemet generelt fået en rigtig god start.

Læs også: Efter tre hektiske måneder: Så meget fylder Windows 10 nu på markedet

Ifølge Statcounters statistik for for styresystemerne på desktop-computere og tablets på globalt plan ligger Windows 10 nu på en markedsandel på 8,4 procent.

Det er på samme niveau som Windows XP, men mindre end Windows 8.1, der ifølge Statcounter har en markedsandel på 11,7 procent.

Det mest udbredte Windows-styresystem er ikke overraskende fortsat Windows 7, der nu ligger på 46,6 procent.

Apples OS X ligger samlet set på 8,5 procent.

Se også de danske markedsandele her.

Læs også:

Nu kommer den første store Windows 10-opdatering: Det kan du vente dig

Efter tre hektiske måneder: Så meget fylder Windows 10 nu på markedet

Edge kæmper en benhård kamp – men Microsoft tøver alligevel med vigtig browser-funktion

For et par uger siden begyndte skriverierne om den første store opdatering til Windows 10, Threshold 2.

De fleste medier og Windows-eksperter pegede på den 2. november som den mest oplagte dato for frigivelsen.

Læs om Threshold 2 her: Nu kommer den første store Windows 10-opdatering: Det kan du vente dig

Nu tyder meget dog på, at opdateringen til Windows 10 alligevel ikke kommer i denne uge.

I hvert fald lyder det nu flere steder i diverse Windows-fora, at Threshold 2 er blevet forsinket.

Winbeta.org skriver, at selvom den oprindelige plan hos Microsoft var en frigivelse den 2. november, så har Microsoft endnu ikke færdiggjort den endelige build-version, der sendes ud til Windows Insiders – og derfor kommer den store lancering til den brede offentlighed formentlig også til at blive forsinket.

Det er vigtigt at tilføje, at det reelt ikke er andre end Microsoft selv, der kender til den præcis tidsplan – men baseret på, at den endelig build endnu ikke er frigivet til Windows Insiders, ser det ikke ud til, at Threshold 2 er lige på trapperne alligevel.  

Det kan du vente dig
Der er allerede blevet udsendt en del mindre, løbende opdateringer til Windows 10, men Threshold 2 bliver den første store opdatering til styresystemet.

Blandt de mest interessante nyheder, der er i vente, er en ny besked-app, Microsoft Messaging, der integrerer Skype-chat på skrivebordet og gør det muligt at sende sms’er direkte fra computeren.

Konceptet er grundlæggende, at man som bruger ikke længere skal bruge tid på at åbne separate apps.

Derudover vil Edge-browseren og Cortana få en række forbedringer, som vi tidligere har skrevet.

Det ser ikke ud ud til, at muligheden for tilføjelser til Edge kommer med denne version af Windows 10 – læs mere om det her.

Threshold 2 samler desuden alle de mindre opdateringer, Microsoft allerede har sendt ud.

Så meget fylder Windows 10 nu
Det er nu tre måneder siden, at Microsoft sendte Windows 10 på markedet. Som vi skrev i sidste uge, har styresystemet generelt fået en rigtig god start.

Læs også: Efter tre hektiske måneder: Så meget fylder Windows 10 nu på markedet

Ifølge Statcounters statistik for for styresystemerne på desktop-computere og tablets på globalt plan ligger Windows 10 nu på en markedsandel på 8,4 procent.

Det er på samme niveau som Windows XP, men mindre end Windows 8.1, der ifølge Statcounter har en markedsandel på 11,7 procent.

Det mest udbredte Windows-styresystem er ikke overraskende fortsat Windows 7, der nu ligger på 46,6 procent.

Apples OS X ligger samlet set på 8,5 procent.

Se også de danske markedsandele her.

Læs også:

Nu kommer den første store Windows 10-opdatering: Det kan du vente dig

Efter tre hektiske måneder: Så meget fylder Windows 10 nu på markedet

Edge kæmper en benhård kamp – men Microsoft tøver alligevel med vigtig browser-funktion