Daily Archives: November 4, 2015

Interview: Pernille Erenbjerg var som TDC’s nye koncernchef ganske klar i mælet, da hun i denne uge præsenterede sit første kvartalsregnskab i Danmarks største teleselskab.

“Det er utilfredsstillende og også uholdbart,” sagde Pernille Erenbjerg om resultaterne i den danske del af TDC-koncernen. Læs mere om det her.

Der er bestemt også grund til panderynker over de danske resultater, mens det går noget bedre for TDC i Norge og Sverige.

TDC’s driftsresultat i Danmark før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) er faldet med hele 12 procent. Det er ikke mindst erhvervsforretningen, det kniber gevaldigt med.

Denne del af TDC’s danske forretning er gået tilbage med 16,3 procent i EBITDA.

Mens man ikke behøver at være koncernchef i TDC for at kunne se, at den udvikling er uholdbar på længere sigt, så er det Pernille Erenbjerg, der har det øverste ansvar for at få stoppet tilbagegangen.

Læs også: TDC-topchef om den danske forretning: “Utilfredsstillende og uholdbart”

Hun har nu haft to og en halv måned på koncernchef-posten, og fortæller i dette interview, hvad hun har gjort sig af erfaringer og tanker i den periode:

“Der er ikke store ting, der har overrasket mig. Det er på en måde både fordelen og ulempen ved at at have været en del af det,” siger hun om det faktum, at hun som viceadministrerende direktør og koncernfinansdirektør havde et tæt samarbejde med Carsten Dilling, da han var koncernchef.

Det handler om at prioritere indsatsen
“Men selvfølgelig er der altid nuancer, når man dykker ned i tingene,” fortsætter Pernille Erenbjerg.

“Fokus for mig har været på at se på, hvad vi skal gøre først – hvad der er mest væsentligt.”

“I sådan en forretning her er der 100 ting, man kan gøre og har lyst til at gøre, men kunsten er selvfølgelig at finde ud af, hvor vi virkelig kan gøre det bedre. Hvor vi virkelig kan gøre en forskel.”

“Det er det, jeg har prøvet at koncentrere mig om sammen med vores management-teams,” forklarer Pernille Erenbjerg til Computerworld.

Foto: Uffe Weng.

På vej med ny TDC-strategi
På pressemødet tirsdag, hvor kvartalsregnskabet blev fremlagt, lagde Pernille Erenbjerg op til, at TDC snart kommer med en ny strategiplan.

Computerworld spørger derfor, om hun kan afsløre lidt mere om, hvad det er for udfordringer og behov, strategiplanen først og fremmest kommer til at koncentrere sig om.

“Først og fremmest er det vigtigt at sige, at I ikke skal forvente jer en radikalt anderledes strategi.”

“Jeg tror, at vi i det store hele har den rigtige strategi, men der vil selvfølgelig være lidt nuancer i tingene. Det kommer meget til at handle om, hvordan vi kan vi kan komme henover banen med den.”

“Det, der skiller fårene fra bukkene, er ikke, om man kan lave de fine slides – det er, om man kan få det til at ske,” lyder svaret fra Pernille Erenbjerg. 

Hun løfter dermed også lidt af sløret for, hvad strategiplanen kommer til at fokusere på:

“Meget af det handler om eksekveringen, og hvordan vi kan få mere fart i de væsentligste ting.”

“Så må vi selvfølgelig acceptere, at der muligvis vil være nogle ting, som vil tage lidt længere tid.”

“Men sådan lidt populært sagt er vi jo nødt til at få den danske forretning i bedre form. Den situation, vi er i nu, er ikke holdbar. Hvis tendenserne, som de ser ud nu, fortsætter, bliver vi på et eller andet tidspunkt nødt til at skære i vores investeringer.”

Det kræver stabilitet, hvis der skal investeres
“I virkeligheden ville jeg gerne det modsatte; jeg vil gerne investere endnu mere i Danmark, for jeg tror sådan set, at det er der, løsningerne på mange måder ligger,” forklarer TDC’s koncernchef.

Læs også: Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretingen er i alvorlig krise

“Men hvis man skal kunne det med sådan nogle investeringer, som vi laver her – de er meget langsigtede og tjener ikke sig selv hjem hurtigt – så er man nødt til at have en stabil forretningssituation, man kan stå på.”

“Ellers tør man ikke at investere penge, hvis det tager 8-10 år at få dem igen. Med den udvikling, vi ser i forretningen lige nu, er det et godt spørgsmål, hvor det ender hende om 10 år.”

“Så jeg er nødt til at finde en måde at få den danske gjort den danske forretning lidt mere stabil på. Vi behøver ikke nødvendigvis at vokse hverken næste år eller året efter, men på længere sigt skal den selvfølgelig kunne det. Men i første omgang er det noget med at få rettet de faldende kurver ud.”

“For vi skal selvfølgelig skabe suveræn infrastruktur i Danmark, ligesom vi har gjort det på mobilområdet. Vi skal derhen, hvor det hænger sammen, og vi har en sund forretning,” siger Pernille Erenbjerg om sit fokus som koncernchef i TDC.

Her gør udviklingen ondt på TDC
Uanset hvor god en infrastruktur, TDC allerede har og vil skabe fremover, er selskabet dog stadig udfordret af, at indtjeningen per mobilkunde, den såkaldte ARPU, er faldende.

For erhvervskunderne er der tale om et fald på hele 15 procent fra tredje kvartal sidste år til samme kvartal i år.

Hvad vil I gøre for at hindre, at den udvikling fortsætter?

“Ja, det er ret voldsomt i erhvervsforretningen.”

Læs også: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

“Man kan sige, at der både er store og små ting, man kan gøre. De store løsninger handler selvfølgelig om infrastruktur og produkter og så videre.”

“Men der er faktisk også nogle relativt simple ting, man kan gøre i forhold til at sikre, at man har en ordentlig dialog med kunderne. Især når vi kigger på erhvervsløsningerne.”

Skal også give kunderne modspil
Pernille Ernbjerg kommer med et konkret eksempel på, hvor TDC kan blive bedre: 

“Jeg tror, at der ligger virkelig meget i at forsøge at få gjort nogle relativt komplicerede løsninger mere simple og standardiserede og at gøre det lettere at være kunde.”

“Det kræver selvfølgelig nogle investeringer, men det kræver også et andet mindset. Når du sidder hos en kunde, der vil have det lige præcis sådan her, bliver kunden glad, hvis vi siger: ‘Fint, det leverer vi i morgen’.”

“Problemet er, at hvis det, vi så leverer i morgen, ikke er en standardløsning, så ender det med, at vi får svært ved at drifte den løsning, fordi den er skræddersyet.”

“Vi får svært ved at fakturere den på en måde, kunden forstår – så i stort og småt er det bare ikke nogen god kundeoplevelse.”

“Hvis vi nu kan levere noget, der er 80 procent af det, kunden forestiller sig – og så til gengæld kan gøre det hurtigere og nemmere for dig, skulle vi så i stedet ikke prøve at gøre det?” lyder et centralt spørgsmål hos Pernille Erenbjerg. 

Det bliver en treårsplan
Hvad er tidshorisonten for de her ting, I skal have rettet op på?

“Hele planen er en treårsplan, for det her er ikke en virksomhed, man sådan lige vender rundt.”

“Men vi kommer til at kommunikere både om en situation om tre år og om nogle tegn, der skal være undervejs på at det går bedre både for os og for kunderne,” siger Pernille Erenbjerg. 

Læs også:

TDC-topchef om den danske forretning: “Utilfredsstillende og uholdbart”

Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretingen er i alvorlig krise

Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

Efter havareret fusion mellem Telia og Telenor: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Nyudnævnt TDC-direktør: Det er til at få øje på udfordringerne

Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC’s tre store udfordringer

Carsten Dilling: “Jeg har tænkt på TDC 24/7 i otte år – nu er det tid til at prøve noget nyt

Som mange andre it-virksomheder ser Intel store muligheder i Internet of Things, hvor hundredevis af millioner af devices og maskiner vil blive koblet sammen på internettet.

Det vil i løbet af de kommende år øge behovet voldsomt for systemer og teknologier, der med meget lille eller ingen strømforbrug kan monteres og indsamle specifikke data som kan analyseres ud fra en række skiftende parametre.

Det er noget, som Intel for alvor har kig på, og selskabet er nu klar med en hel serie af løsninger, som tilsammen dækker en række forskellige behov på området, så virksomheder og udviklere kan komme i gang med at sætte udviklingen af løsninger i gang.

I viften af løsninger fra Intel finder vi tre ny-udviklere chip, en ny cloud-tjeneste, en ny værktøjskasse og to nye open source-baserede styresystemer, som alle er særligt designet til ‘Internet of Things.

Chip-designet kalder Intel for Quark, og der er tale om små processorer med et minimum af energi-forbrug.

Quark-designet indeholder blandt andet den lille Quark SE SoC (‘system on a chip’) samt to såkaldte micro-controllere, der er bittesmå chip med meget lille kapacitet, som hedder D1000 og D2000.

Quarck SE SoC kan programmeres til at selv at detektere forskellige parametre i sine omgivelser og så sende disse data til analyse – eksempelvis den frekvens, som en maskine, som Quark er monteret i, ryster med.

Sideløbende er Intels datterselskab Wind River på banen med to open source-baserede styresystemer designet specielt til udviklere, som bygger systemer til enheder, som skal indgå i ‘Internet of Things.’

Det ene hedder Rocket og er ifølge Intel et ‘tiny footprint’-system, som kører på 32-bit microcontrollers. Det andet nye styresystem hedder Pulsar Linux. Her er der tale om et mere normalt styresystem, der kan køre på større maskiner og op til 64-bit CPU’er.

Ny cloud-tjeneste
Hertil kommer en ny cloud-tjeneste, som Intel lancerer under navnet Helix.

Den indeholder blandt andet et fuldt sæt applikations-værktøjer samt muligheden for at håndtere både enheder og deres data.

Intel lancerer også et open source-baseret værktøjssæt til udvikling af analyse-tjenester under navnet Trusted Analytics Platform.

Intel er langt fra det eneste it-selskab, der arbejder på løsninger tilrettet det spirende og stadig frugtsommelige ‘Internet of Things,’ hvor mange af it-industriens spillere ser guld og grønne skove.

Således ventes eksempelvis Intel-rivalen ARM at annoncere en række lignende tjenester inden for få dage.

Læs også:

Internet of things er på trapperne: Fem skridt mod bedre sikkerhed

Gør det selv-IoT: Sådan bygger du et smartere hjem med billig hardware

Internet of Things vil forandre dit arbejdsliv hurtigere end du tror

Samsung vil brygge din kaffe, trække dine gardiner fra og tænde din radio.

Bagmandspolitiet har i snart fem måneder efterforsket, hvad der ser ud til at være den største danske bestikkelsessag i nyere tid.

Men selvom myndighederne arbejder på højtryk med at endevende et stort materiale, kommer der formentlig til at stå 2016 i kalenderen, før politi og anklagemyndighed er klar til at sende sagen videre til domstolene.

13 personer er sigtet i sagen, som tager sit udgangspunkt i Region Sjælland, hvor et stort EU-udbud endte med at udløse den omfattende sag.

Her får du overblikket over forløbet i sagen, som allerede har haft dramatiske økonomiske og personlige konsekvenser for både firmaer og personer, der er involveret i sagen.

13 personer sigtet
Sagen blev offentlig kendt den 9. juni i år, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i samarbejde med Bagmandspolitiet anholdt og sigtede i alt 13 personer fra blandt andet Region Sjælland, Rigspolitiet og it-firmaerne Atea og 3A-it.

En række af de sigtede har ifølge politiet givet og modtaget penge, dyre middage og eksklusive rejser. Som modydelse har flere af de sigtede angiveligt udvekslet oplysninger om konkurrerende firmaers priser ved Region Sjællands it-udbud.

En del af politiets sigtelser handler om forhold, der går helt tilbage til 2007, og det er derfor ikke utænkeligt, at sigtelserne i sagen vil blive udvidet.

Bagmandspolitiet har mørkelagt efterforskningen og har undervejs været meget sparsomme med informationer til offentligheden.

Læs også:
13 anholdt i stor it-bestikkelses-sag i Region Sjælland
Politiet ransager Ateas hovedkvarter i Ballerup

Morten Felding, direktør i Atea Danmark.

Bag kulisserne spidser sagen allerede til i maj 2014, da Morten Felding tiltræder som ny direktør i Atea Danmark.

Allerede en uge efter politiets aktion afslørede Morten Felding i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten, at han selv var blandt de sigtede i sagen. I interviewet fremgik det, at Felding “kort efter” sin tiltræden blev opmærksom på nogle af de forhold, som senere fik politiet til at gå ind i sagen.

Et af de centrale punkter i sagen er en særlig konto med navnet “2840″. Kontoen er angiveligt blevet brugt til at kanalisere penge fra Ateas salg til Region Sjælland videre til en gruppe af it-ansvarlige i regionen.

Der skulle dog gå et helt år og ikke mindst en tabt storordre til, før Felding valgte at indvie nogen uden for Atea i sagen.

Regionen gik til politiet
Den langsomme reaktion er også en forklaringerne på, at Morten Felding selv er blevet sigtet i sagen. Efter politiets opfattelse burde han have grebet hurtigere ind over for de påståede ulovligheder.

Helt konkret henvendte Atea-direktøren sig maj i år til Region Sjælland med sin mistanke om, at den nystartede konkurrent 3A-it havde brugt ufine metoder til at vinde et stort hardwareudbud i regionen.

Efter at have undersøgt sagen valgte Region Sjælland at gå til politiet. Samtidig annullerede regionen den store hardware-kontrakt, hvor 3A-it meget overraskende havde vundet foran Atea.

Læs også:
Region Sjælland annullerede stor it-kontrakt kort før anholdelser

Ateas danske direktør sigtet i bestikkelsessag

To uger efter Morten Feldings optræden i pressen var det så firmaet 3A-its tur til at give sin version af sagen.

Direktør hos 3A-IT, Peter Trans, var på det tidspunkt netop blevet løsladt efter at have siddet i politiets varetægt i to uger.

Han mente, at hele sagen var udtryk for Ateas utilfredshed med at have tabt det store hardware udbud til 3A-it. Peter Trans pegede desuden på, at Ateas direktør havde kendt til den særlige konto 2840 længe, før han valgte at inddrage Region Sjælland.

Peter Trans, medstifter og direktør i 3A-it.

Peter Trans mente, at pengene på den særlige konto var blevet brugt til en bonus-ordning på samme måde, som man kender det fra loyalitets-programmer hos flyselskaber.

Desuden var der ifølge Peter Trans ikke tale om bestikkelse, fordi pengene på kontoen tilhørte regionen. Han erkendte dog, at brugen af pengene var gået over gevind, men at det måtte være en sag mellem de ansatte i Region Sjælland og deres chefer.

Læs også:
Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse – sådan hang ordningen sammen

På en anden led fik bestikkelsessagen også hurtigt konsekvenser. På bare 10 dage faldt Ateas aktiekurs på børsen i Oslo med mere end 20 procent. Det svarer til at aktionærerne mistede mere end halvanden milliard kroner.

Men også i den helt konkrete forretning har sagen sat sig voldsomme spor i form af mistet omsætning og faldende overskud. Både private og offentlige kunder har annulleret ordrer.

Allerede da selskabet midt i juli fremlagde kvartalsregnskab viste det sig, at bestikkelsessagen på bare en måned havde stoppet væksten i Ateas danske forretning, og på bundlinien var indtjeningen faldet brat.

Billedet gentog sig da Atea tidligere i denne måned fremlagde sit seneste kvartalsregnskab.

Læs også:
Atea: Vi taber ordrer efter bestikkelsessag
Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag
Bestikkelsessag får Atea-kunder til at kigge sig om efter nye leverandører

Midt i august kom der igen gang i sagerne da Berlingske Tidende kunne offentliggøre en lydfil, hvor Ateas Morten Felding på et internt møde i efteråret 2014 sammenlignede brugen af den særlige konto 2840 “som at vaske penge hvide for Stein Bagger”.

Af lydfilen fremgik det, at man i Atea var pinligt klar over, at sagen kunne bringe firmaet på forsiden af landets aviser.

Læs også:
Bestikkelsessag: Lydfil belaster Ateas danske topchef
3A-it tager til genmæle i bestikkelssesag: Anklager er ‘voldsomme og usande’

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af

Kort efter at bestikkelsessagen i Region Sjælland kom frem, bad SKI’s direktør Signe Lynggaard Madsen Atea om en redegørelse i sagen.

Bestikkelsessagen har også vist sig at række ind i systemet af indkøbsaftaler under Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).

Kort efter at sagen brød ud, krævede SKI en redegørelse fra Atea med den slet skjulte trussel om, at SKI ville annullere de rammeaftaler, som man havde indgået med Atea.

Samtidig bad Region Sjælland konsulentfirmaet Rambøll om at kulegrave regionens indkøb hos Atea. I sidste måned viste Rambølls rapport, at en stor del af Ateas salg til Region Sjælland langt fra er foregået efter reglerne.

It-indkøb i Region Sjælland for et trecifret millionbeløb er angiveligt foregået udenom SKI’s aftaler, selvom regionen på de interne linier troede, at indkøbene skete gennem SKI. En stor del af Region Sjællands indkøb hos Atea har desuden ikke været “behørigt konkurrenceudsat”, som rambøll formulerede det. Det er i strid med udbudsreglerne

Udover den foreløbige rapport fik Region Sjælland også et fortroligt notat fra Rambøll, som senere lækket til Weekendavisen.

Ifølge notatet har regionen betalt fakturaer fra Atea for op mod 40 millioner kroner. Problemet er bare, at Rambøll ikke har kunnet finde hverken fakturaer eller penge i Ateas bogholderi.

Rambølls undersøgelse viser også, at varer fra Atea er blevet leveret til adresser, som umiddelbart ikke har nogen tilknytning til regionen.

Læs også:
Ny rapport afslører: Store it-indkøb i Region Sjælland kom aldrig i udbud
Hvor er de blevet af? Millioner af kroner forsvundet i Atea-sag

For to af de sigtede har bestikkelsessagen allerede haft helt håndfaste konsekvenser. En it-chef i Region Sjælland og en højtstående medarbejder i Rigspolitiet, som var blandt de varetægtsfængslede, er ble vallerede i juni bortvist fra deres job.

Læs også:
Topchef i politiet bortvist efter bedrageri-sag i Region Sjælland
It-chef i Region Sjælland blev bortvist for bestikkelse

Vi har alle vores smartphones fyldt med apps, som vi anvender i varierende grad.

Det er dog langt fra altid, at vores arbejdsgiver bryder sig om brug af ikke mindst fildelings-apps og sociale apps på firma-telefonen.

Årsagerne kan selvfølgelig være mange, men det drejer sig ofte om sikkerheds-bekymringer, hvor arbejdsgiveren og de it-sikkerhedsansvarlige i virksomheden er bekymrede for, at der skal blive lækket vital information via de forskellige private apps.

Netop it-sikkerhed spiller i disse år en stadig større og større rolle i virksomheder i takt med, at it-landskabet bliver mere og mere komplekst og hackerne dygtigere og dygtigere.

Det kan du læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Det amerikanske mobilselskab Mobilelron har spurgt 6.000 af selskabets virksomheds-kunder, som anvender dets sikkerheds-software, om, hvilke forbruger-apps de enten har blokeret eller blacklistet for medarbejderne.

Her kommer listen:

1: Dropbox.

2: Angry Birds.

3: Facebook.

4: Microsoft OneDrive.

5: Google Drive.

6: Box.

7: Whatsapp.

8: Twitter.

9: Skype.

10: SugarSync.

Mange fildelings-tjenester
Halvdelen af de af it-afdelingen uønskede apps på medarbejdernes firmatelefoner er altså fildelings-tjenester.

De udgør da også en væsentlig risiko for både at få suget farlig malware ind i virksomheden samt for at få lækket ellers fortrolige dokumenter.

For de it-ansvarlige er problemet med fildelings-tjenesterne især, at de mister kontrollen med dokumenter, som bliver hevet ud af virksomhedens systemer og over i fildelings-tjenester – også selv om medarbejderne anvender dem, fordi det er praktisk og fordi de måske agter at arbejde videre på dokumenterne, når de kommer hjem.

For de it-ansvarlige er løsningen her dels at udforme en passende policy og dels lancere egne løsninger, som er mindst lige så effektive og egnede til opgaven som de medier, som medarbejderne anvender.

Det hører med til listen, at mange af de adspurgte virksomheder faktisk accepterer brug af de betalte virksomheds-løsninger af de pågældende apps – men altså ikke den gratis forbruger-version.

Mobilelron har også spurgt de 6.000 virksomheder om de apps, som de i dag primært anvender.

Her er de mest udbredte apps:

1: Salesforce.

2: Goodreader (PDF-læser til iOS)

3: Microsoft Office Suite.

4: Cisco AnyConnect.

5: Box.

6: Cisco Webex.

7: Skype for Business.

8: Google Docs.

9: Evernote.

10: Xora Mobile Worker.

Har din arbejdsgiver forbudt apps? Er det fair? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Tre ud af fire apps fejler på den helt basale sikkerhed

Internet of things er på trapperne: Fem skridt mod bedre sikkerhed

Digital sikkerhed: Det er da meget godt med processer – men du får ikke god sikkerhed uden god teknologi

Pas på: DDos-angreb ofte skalkeskjul for langt mere alvorlige angreb i skjul

Ny tjeneste på vej: Microsoft går i krig mod Dropbox

Privacy-bekymringer: Her er de data om dig, Microsoft opsnapper i Windows 10

Ifølge dugfriske tal fra analyseselskabet Net Applications er Windows 10 nu i brug på 132 millioner maskiner verden over her godt tre måneder efter, at operativsystemet blev lanceret.

Derved har Windows 10 haft en hurtigere vækst på tre måneder end succes-koden i Windows 7.

Ikke overraskende får Microsofts tilbud om en gratis opgradering fra Windows 7 og 8 en stor del af æren for den tilvækst.

Ifølge Net Applications kører lige godt 90 procent af verdens pc’er – eller omkring 1,5 milliarder maskiner – en version af Windows.

Af disse sidder Windows 10 nu på en andel på lige knap ni procent.

De seneste tal fra Microsoft kom tidligt i oktober, hvor Redmond-firmaet selv fortalte, at Windows 10 var at finde på 110 millioner harddiske verden over.

Den hurtige udbredelse gør Windows 10 til det hurtigst voksende operativsystem fra Microsoft.

Til sammenligning havde Windows 7 en andel på 8,2 procent af alle verdens pc’er i løbet af tre måneder efter lanceringen.

Dengang uden en gratis opdatering, men det skete i en periode, hvor pc-salget gik strygende.

Næststørst i Danmark
Med de 132 millioner Windows 10-maskiner har Microsoft opfyldt cirka 13 procent af sit mål om, at en milliard maskiner skal være forsynet med Windows 10 i midten af 2018.

Holder den nuværende vækst vil selskabets målsætning faktisk være opfyldt allerede næste sommer, men det er naturligvis bare matematik og ikke den virkelige verden.

Microsoft gør dog alt, hvad firmaet kan finde på for at mase versionen ind på harddiskene.

Eksempelvis vil man begynde med en automatisk download af Windows 10 til de brugere, der ikke selv opdaterer.

Det kan du læse mere om her: Snart ingen vej uden om: Microsoft på vej med automatisk download af Windows 10 på de fleste pc’er

I vores lille land er Windows 10 efter blot tre måneder blevet det næstmest udbredte Windows-styresystem i Danmark kun overgået af Windows 7.

Læs også:
Her er datoen for den næste store Windows 10-opdatering

It-chefer glade for de konstante Windows 10-opdateringer: Derfor er det en bedre model

Apple-programmer udgør en risiko på din Windows-pc – og du er selv ude om det

I går kom det frem, at politiet har skrinlagt sit kommende sagsbehandlingssystem Polaris på ubestemt tid.

Systemet skulle ellers have været afløseren for sagsbehandlingssystemet Polsas med 15 år på bagen.

Polsas er tidligere forsøgt afløst af sagsbehandlingssystemet Polsag, der efter gedigne forsinkelser og overskridelser af budgettet blev lukket, slukket og påklistret mærkaten ‘it-skandale’, efter taxametret var havnet på en halv milliard kroner.

Læs også: Politi dropper kæmpe it-system på ubestemt tid: Længe ventet Polsag-afløser sendt til hjørne

John Vestergaard, fungerende it-direktør hos politiets Koncern IT, hvorfor er Polaris-projektet med en ellers forventelig implementering i 2018 blevet lagt på køl på ubestemt tid?

“Det skyldes, at politiet er en travl organisation med mange projekter i søen og nok også flere, end vi i lyset af det store pres på den operative forretning som følge af blandt andet terrorhændelserne i februar umiddelbart kan kapere. Derfor har vi kigget på, hvad der er mest forretningskritisk, og der har vi bedst kunnet undvære Polaris.”

Hvad er det for nogle systemer, der udskyder Polaris?

“En af de systemer, der er kommet foran i køen, er en analyseplatform med udspring fra regeringens terrorpakke oven på angrebene i København i starten af året. Platformen gør politiet bedre i stand til at forebygge og bekæmpe terrorangreb ved, at vi kan analysere på de mange data, som vi har i dansk politi.”

Koster en halv milliard kroner
Betyder det så, at Polaris er så godt som dødt?

“Nej, Polaris er ikke dødt. Vi er blevet færdige med analysefasen, men vi stoppede, inden vi nåede indkøbsfasen på grund af system-prioriteringer. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke sætte en dato på udrulningen af Polaris, men det vil vi naturligvis få lagt en plan omkring på et senere tidspunkt.”

Hvilken pris var I klar til at sætte på Polaris, når nu I var på vej ind i indkøbsfasen?

“Vi har kigget på nogle grovestimater i forhold til de ønsker, vi har til et sagsbehandlingssystem, og der stod det ikke til at blive billigere end Polsag (til en halv milliard kroner, red.). Det er dog ikke økonomien i projektet, der er årsagen til, at det nu er sat i bero.”

Har udsættelsen af Polaris noget at gøre med, at der lige pludselig mangler chefer i Rigspolitiets Koncern-IT?

“Der er ingen sammenhæng mellem personalesammensætningen i Koncern IT og direktionens beslutning om at sætte Polaris i bero.”

Læs også: Rigspolitiets it-udviklingschef fratrådt pludseligt

Svenskerne har da billigt system
Hvor længe skal politifolk så benytte Polsas fremover?

“Det tør vi ikke sætte dato på endnu.”

Hvor meget har I justeret på det 15 år gamle system undervejs – herunder også tiden med Polsag?

“Der er jo løbende tilpasninger i takt med, at lovgivningen ændrer sig. På nuværende tidspunkt er der blandt andet en oplagt problemstilling om brugen af mange databaser i Polsas, hvor vi overvejer at slå flere databaser sammen til en.”

Svenskerne havde i 2011 et lignende system ved navn PUST på vej. Det kostede en femtedel af prisen på Polsags halve milliard kroner. Har I overvejet at få et frisk PUST ind på de danske politibetjentes computere?

“Vi har naturligvis foretaget en analyse af markedet for sagsbehandlingssystemer, og vi kigger først fremmest på egne behov, og hvilket vi systemer, vi ender med, må komme an på udbudsprocessen.”

“Når det så er sagt, så kan vi ikke bare overføre svensk politis sagsbehandlingssystem til danske forhold, da svenskerne har en anden struktur mellem eksempelvis politi og anklagemyndigheden, end vi har, og så har det givetvis også en anden it-infrastruktur, end vi har.”

Hvorfor ikke bare købe standard-system? 
Hvorfor er det så vigtigt, at dansk politi betaler for udviklingen af sit eget it-system med alle de risici, det indebærer?

“Jamen, det skal vi da heller ikke nødvendigvis. Vi ville da være lykkelige, hvis vi kunne købe en hyldevare, der lever op til alle vores ønsker, for det ville jo blandt andet betyde lavere pris og mindre vedligeholdelse. Men sådan er virkeligheden bare ikke.”

“Vi vil være glade, hvis vi kan købe et standardsystem, der lever op til 60 procent af den ønskede funktionalitet, hvor resten så kan udvikles og udbygges modulært.”

Hvis vi i det helt store perspektiv kigger ud over EU, så har alle 28 medlemslandes nationer vel brug for et sagsbehandlingssystem, der i høj grad minder om hinanden. Kunne man ikke gå sammen med de 27 andre lande i et udbud, så vi kunne få et billigt system med sikkerhed for, at dataoverførsler virker med videre?

“Jo, ud fra et it-teknisk perspektiv ville det da være dejligt, hvis alle landene arbejdede på samme måde og i det samme system. I praksis er det dog svært at forestille sig, at man kan bygge et system, der kan understøtte lovgivningen og samspillet mellem politimyndigheder og anklagemyndigheder i samtlige lande.”

Læs også: 
Dansk politi vil fange mordere med kinesiske overvågningsdroner