Daily Archives: November 12, 2015

Hård kritik fra Rigsrevisionen: Offentlige selvbetjeningsløsninger alt for dårlige

Rigsrevisionen har testet ni digitale selvbetjeningsløsninger fra seks forskellige offentlige myndigheder:

Erhvervsstyrelsen:
Opret iværksætterselskab (IVS)
Ændre adresse for IVS
Digitaliseringsstyrelsen:
Bestil NemID
Opsæt Digital Post
SKAT:
Indberet moms
Opret medarbejder i eIndkomst
Fødevarestyrelsen:
Registrer fødevarevirksomhed
Rigspolitiet:
Søg om alkoholbevilling
Kommunerne:
Giv fuldmagt i byggesag

En stribe digitale selvbetjeningsløsninger som for eksempel NemID, momsindberetning og eIndkomst er plaget af ringe brugervenlighed og dårlig vejledning.

Det fremgår af en ny beretning fra Rigsrevisionen.

I alt ni forskellige løsninger er blevet testet.

Ingen af de undersøgte løsninger er ifølge Rigsrevisonen nemme at bruge for ikke-professionelle brugere.

Dermed risikerer virksomhederne at bruge alt for meget tid og alt for mange ressourcer på at finde frem til løsningerne på nettet, logge ind og indtaste de krævede data.

Rigsrevisionen kritiserer samtidig, at der i nogle tilfælde er for dårlig sammenhæng mellem de forskellige løsninger.

“I værste fald risikerer virksomhederne at begå fejl i indberetninger og ansøgninger. Manglende brugervenlighed kan samtidig betyde, at det offentlige skal bruge resurser på support og eventuelle fejl og mangler i indberetninger, ansøgninger mv., som kunne være undgået,” skriver Rigsrevisionen i sin beretning.

Unødvendige museklik
Der er forskel på, hvor og hvordan den dårlige brugervenlighed slår igennem i de enkelte løsninger.

eIndkomst-løsningen, hvor virksomheder skal registrere nye medarbejdere, er den service, som er sværest at finde for brugerne.

Her måtte hver tredje give op undervejs.

Bestilling af NemID er til gengæld den løsning, hvor man skal bruge flest unødvendige museklik.

93 procent bruger mere end tre klik for at komme frem til startsiden.

Efter at man er logget ind på de enkelte løsninger, er der også stor forskel på, hvor nemt det er, at indtaste data.

Ved ansøgninger om alkoholbevilling hos Rigspolitiet, er det hele 82 procent af brugerne, der ikke kan finde ud af at ramme tasterne korrekt i første forsøg.

Ifølge Rigsrevisionen er det et gennemgående problem, at de digitale selvbetjeningsløsninger ikke er gode nok til at vejlede og hjælpe brugerne i forhold til deres behov.

Og revisionen anbefaler derfor de enkelte myndigheder løbende at måle alle led af brugervenligheden i digitale selvbetjeningsløsninger.

Alle fem involverede statslige myndigheder og kommunerne har da også lovet, at de vil bruge resultaterne fra Rigsrevisionens test til at gøre brugervenligheden bedre i deres respektive løsninger.

Digitaliseringsstyrelsen er desuden på vej med en fælles brugertest for digitale løsninger.

Testen bliver obligatorisk fra december.

Læs også:

Offentlig selvbetjening skal være sjov – her har du eksempler på rigtig god selvbetjening

Nu taler staten om brugervenlige it-løsninger – men hvorfor sker der først noget nu?

Posted in computer.

Sag kan trække ud i årevis: Ubers skæbne i Danmark kommer til at bygge på EU-sag

Retssagen mod Uber er blevet overdraget til Statsadvokaten i København.

Det oplyser Vibeke Thorkil-Jensen, der er advokaturchef hos Københavns Politi til Computerworld. 

Statsadvokaten skal afgøre, om sagen skal sættes i bero frem til efteråret 2016, hvor der falder afgørelse i en sag om Ubers lovlighed ved EU-domstolen. 

“Sagen er sendt videre til Statsadvokaten i København, der er den overordnede anklagemyndighed. Det sker, fordi det skal vurderes, hvorvidt EU-retten kan få betydning for den danske sag,” siger Vibeke Thorkil-Jensen.

Politianmeldt for et år siden
Retssagen mod Uber ser dermed ud til at blive en langtrukken affære. 

For et år siden blev Uber i Danmark politianmeldt af Trafikstyrelsen for brud på taxiloven, og i maj 2015 oplyste Københavns Politi til Computerworld, at der var rejst sigtelse mod Uber.

Læs også: Uber sigtet for brud på den danske taxilov

Annonce:


Herefter har det været anklagemyndighedens opgave af afgøre, om bevisbyrden er så stærk, at der også kan rejses tiltale mod Uber.

Men en spansk retssag kan betyde, at vi ikke lige foreløbig får svar på det spørgsmål. 

Er Uber en it-virksomhed?
I 2014 fik Uber forbud mod at drive personbefordring i Spanien, men ifølge Wall Street Journal, mener Uber, at det spanske forbud strider mod EU-retten.

Derfor gav en spansk dommer tidligere på året Uber lov til at få sagen prøvet ved EU-domstolen.

EU-domstolen skal i bund og grund tage stilling til, om Uber er en digital tjeneste eller en taxa-virksomhed.

Uber anser sig selv for at være en digital platform, der forbinder chauffører med passagerer, mens tjenestens konkurrenter mener, at virksomheden er en traditionel taxatjeneste.

Spørgsmålet er helt centralt, fordi EU har magten til af konkurrencehensyn at regulere digitale tjenester uden hensyn til de forskellige medlemslandes lovgivninger.

Mens medlemslandene har betydeligt større frihed til individuelt at regulere taxavirksomheder.

Det betyder med andre ord, at et medlemsland et land som Spanien – og måske også Danmark – kan få svært ved at forbyde Uber på egen hånd, hvis EU-domstolen kommer frem til, at Uber er en digital tjeneste. 

Men er nu Statsadvokaten i Københavns opgave at afgøre, om afgørelsen ved EU-domstolen kan få indflydelse på den danske sag mod Uber.

Hvis det er tilfældet, vil Statsadvokaten formodentligt afvente EU-domstolens afgørelse til næste år.

Læs også: Danske taxachauffører i demonstration: Derfor vil vi have Uber for en dommer

Frustration hos taxabranchen
De lange udsigter til en afgørelse skaber frustration hos taxabranchen.

I følge Trine Wollenberg, der er direktør for Dansk Taxi Råd, er antallet af Uber-chauffører voksende, og det betyder, at hendes medlemmer taber penge.

“Det er dybt frusterende. Ikke mindst for de chauffører og vognmænd, der kører på gaden. Vi kan jo se, at antallet Uber-biler på gaden er voksende, og det rammer de etablerede taxachaufførers mulighed for at tjene en dagsløn. Det er i virkeligheden svært for os at forstå, at det kan tage så lang tid, når det drejer sig om noget, der i vores optik er åbenlyst ulovligt,” siger Trine Wollenberg.

Ud over retssagen mod Uber er der ifølge Vibeke Thorkil-Jensen også en lang række enkeltsager mod Uber-chauffører, der individuelt er blevet anmeldt for at bryde taxiloven.

Jo Bertram, administrerende direktør for Uber i Norden, Storbritannien og Irland, har tidligere oplyst til Computerworld, at tjenesten ønsker at samarbejde konstruktivt med de danske myndigheder. 

Læs også:
Taxa-direktør: Uber kan ikke noget, som taxabranchen ikke har været i stand til i fem år

Undrer du dig over Ubers gigantiske værdi? Her er syv centrale spørgsmål

Danske taxachauffører i demonstration: Derfor vil vi have Uber for en dommer



Posted in computer.

Er dine kollegers hjemmekontor it-sikkert nok?: Her er ekspertens seks bedste råd

At arbejde hjemmefra stammer helt tilbage fra tiden før BYOD-fænomenet (Bring your own device).

Til trods for Yahoo’s ændring til det modsatte, begynder flere firmaer i dag at mindske deres kontorer og giver i stedet deres ansatte mulighed for at arbejde hjemmefra.

Medarbejdere sætter pris på fleksibilitet og på ikke at skulle transportere sig til og fra arbejde. Arbejdsgivere ser også fordele, idet driftsomkostningerne bliver sænket og at de ansatte kan arbejde længere end normalt.

Selv virksomheder, som ikke ser hjemmearbejde som værende en attraktiv arbejdsmetode, benytter sig alligevel nogle gange af det, for eksempel når ansatte er på forretningsrejse, bliver hjemme for at passe syge børn eller blot for at få nogle ekstra timers produktivitet.

I 2014 udførte analysefirmaet Gartner en undersøgelse, som viste, at brug af en stationær computer i virkeligheden ikke var ovre endnu.

Af de adspurgte svarede 40 pocent, at de benyttede sig af en personlig telefon eller computer i sammenhæng med deres arbejde. Den mest almindelige enhed var en stationær computer, formentlig i et hjemmekontor. Denne undersøgelse understreger yderligere, at virksomheder bliver nødt til at tage sikkerheden for deres hjemmearbejdende ansatte alvorligt.

Hvis vi tager et skridt tilbage og ser på helt overordnet på, hvad et hjemmekontor rent faktisk er, så kan det være mange ting.

For nogle er det perfekte hjemmekontor et isoleret rum i hjemmet, muligvis med en stationær computer, ingen børn og den nyeste Apple enhed.

En anden version af det perfekte hjemmekontor kunne være et skrivebord hos det lokale bibliotek eller en behagelig lænestol hos ens yndlings-café. I vores usædvanligt mobile verden kan vores “hjemmekontor” bogstaveligt talt være overalt, så længe det ikke er virksomhedens ejendom.

Alt dette betyder, at “sikkerhed i hjemmekontoret” i virkeligheden handler om at bruge en holistisk tilgang til endpoint-sikkerhed og fjernadgang end at sikre, at medarbejderne har noget mere end bare en WEP til at sikre deres routere i hjemmet.

Her er nogle af de bedste redskaber for at skabe den mest sikre hjemmearbejdsplads, hvor end det nu måtte være:


1. Brug en VPN
Dette er en af de vigtigste! Uanset hvordan en medarbejder får adgang til virksomhedens ressourcer, skal det gøres med en korrekt implementeret VPN-tunnel for at sikre, at data som sendes og modtages forbliver sikkert.

Der tilbydes endda VPN-tjenester på offentlige WiFi-netværk for at sikre mobile sessioner.

Opbygning af en VPN forbindelse under virksomhedens kontrol er ligetil, omkostningseffektivt og i sidste ende også sikrere end at skulle stole på en VPN-forbindelse i offentligheden.

2. Gennemtving antivirus-installation og -opdateringer på medarbejdernes enheder
“Multi-layered”-tilgange til sikkerhed er afgørende for at sikre effektivitet, både inde og uden for virksomhedens netværk.

Det kan samtidig være vanskeligt at bede brugere om at beskytte sig selv eller deres arbejdsgiveres netværk. At sørge for at køre antivirus opdateringer og OS-fejlrettelser kommer som regel ikke som topprioriteten.

Det er derfor en god ide at implementere et system, som automatisk kan køre opdateringer på medarbejdernes enheder uden for virksomhedens netværk. På den måde kan man bedre øge sikkerheden.

3. Undgå opbevaring af data i skyen
Tjenester som tilbyder opbevaring af data i skyen – såsom Dropbox og Google Drive – bliver hele tiden mere nyttige og lettere at anvende. Dette gør det attraktivt for brugeren at uploade deres arbejdsfiler til skyen sammen med farmors æblekageopskrift og billeder fra familiens sidste sommerferie.

Desværre betyder dette også, at når en medarbejder ikke længere arbejde for firmaet, er der ingen mulighed for arbejdsgiveren at sikre sig sig, at virksomhedens data ikke bliver liggende på den tidligere medarbejders computer. Forebyggelse af adgang til disse tjenester, mens medarbejderne er på nettet, giver et lag af beskyttelse og kontrol.

4. Tilbyd platforme, der undgår brugen af flytbare medier og fremme sikkert samarbejde
Hvis brugerne ikke kan uploade deres filer til skyen, vil de blive fristet til at flytte dem over på et USB stik eller andre flytbare medier for at få adgang til filerne, når de er hjemme.

Enheder som disse har dog mange sårbarheder, hvilket gør dem risikable at benytte sig af. Løsningen er at give medarbejdere adgang til “business-klasse” værktøjer til sikker fil-synkronisering, deling af filer og samarbejde i virksomheden.

Dette vil gøre det mindre attraktivt at benytte sig af flytbare medier og opbevaring i skyen.


5. Hvor end det er muligt – sørg for at sikre it-miljøet
Det er selvfølgelig ikke muligt at komme ud til alle brugere og personligt opsætte et access punkt og centralt styre dem, som man kan gøre i et virksomhedsnetværk med optimerede sikkerhedsindstillinger.

Man kan dog kræve, at medarbejderne får opsat en stærk kryptering på deres hjemmeroutere. Selvom dette kan betyde at skulle føre brugeren igennem en lang række skridt for at fuldføre en opsætning – eller tilbyde 4G-hotspots til en billigere pris (som bruger kryptering som standard) – giver det mening at sikre sig en relativ grad af sikkerhed på hjemmenetværket.

6. Sikkerhed begynder med uddannelse
Professionelle inden for sikkerhed og hackere er ikke født med en dyb sikkerheds- og netværksekspertise – så hvorfor skulle vi forvente, at medarbejdere automatisk er kyndige nok til at undgå de nyeste phisingmails eller malware?

Desværre er dette alt for ofte den tankegang, som mange organisationer har, hvor størstedelen er afhængige af firewalls, systemer som forebygger hackere og anti-malwaresoftware til at beskytte deres netværk.

Alt dette overskygger nogle gange virksomhedens største svaghed, brugeren. Selv store organisationer med stærke sikkerhedsforanstaltninger er blevet bragt ned af uvidende brugere, der faldt for sofistikeret “social engineering”, har oplyst deres private login-oplysninger eller har lukket malware ind på netværket.

6½. Hav en politik
Dette er en “½ overvejelse”, fordi det burde være en selvfølge. Nyere forskning viser, at mange virksomheder ikke har en klar politik for personlige enheder, hjemmekontorer eller fjernadgang til virksomhedens netværk og data.

Dette punkt burde i virkeligheden have været nummer 1. Gode, gennemtænkte politiker, som både teknologien og medarbejderne kan leve med, er en hjørnesten i god sikkerhed. For at kunne gennemføre en politik med teknologi, har virksomheden først brug for en underliggende politik.

Annonce:


Posted in computer.

Fire rødglødende trends presser internettet: Derfor har det svært ved at følge med

Gartner Symposium: “Der sker en masse spændende ting med internettet i øjeblikket. Vi er begyndelsen af et afgørende vendepunkt.”

Sådan lød det fra James Kretchmar, CTO for Akamai Technologies i EMEA, tidligere på ugen til Gartners Symposium i Barcelona.

Her kom Akamai med en statusrapport for internettet, der ifølge virksomheden står over for en række afgørende udfordringer.

Det er måske ikke så underligt, at en virksomhed, der arbejder med blandt andet netværksoptimering, har den vurdering, men Akamais budskab er nu ikke bare grebet ud af cyberspace.

Læs også: Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Internettet – arkitekturen, protokollerne, webserverne og netværks-knudepunkterne – har grundlæggende udfordringer med at håndtere brugernes mange forespørgsler.

Det er derfor, at ubehagelige og trælse fænomener som overload, network congestion og langsomme svartider eksisterer.

Akamai fremhævede, at især fire hotte tendenser er med til at presse internettet:

1: Alle de mobile enheder
“Det er ikke nogen overraskelse for nogen, at der sker et skift mod det mobile, men færre forstår, hvad det betyder for brugerne og for arkitekturen,” forklarede James Kretchmar.

“Den gennemsnitlige tid, det tager at loade en webside, er blevet langsommere over de senere år. Det bliver langsommere for brugerne.”

“Siderne bliver tungere. Der er mere JavaScript involveret, der er langt flere billeder i langt højre opløsning, der er mere CSS, og der er mere tredjepartsindhold,” forklarede James Kretchmar.

Læs også: De mobile platforme storhitter – men vi begår en fejl med gamle data og applikationer

“Men væksten i den mobile data er den primære årsag. Der er en eksponentiel vækst i data på de mobile netværk. Og slutbrugerne forventer, at siderne opfører sig præcis som på desktoppen.”

Akamai-CTO’en pegede på, at der er masser af ting, der kan gøres – og bliver gjort – for at løse minimere problemerne.

Eksempelvis at reducere antallet af forespørgsler fra browseren til serveren og at anvende cache-løsninger og adaptive streaming-teknologier.

Annonce:


2: Video
Fra VM i fodbold i Sydafrika i 2010 til VM i Brasilien i 2014 blev videotrafikken ved de vigtige kampe mere end ottedoblet.

Det afslørede Akamai i præsentationen om internettes udfordringer.

Det er dog slet ingenting imod, hvad Akamai forventer, der vil ske frem mod 2020.

Her mener netværks-virksomheden ikke, at det er urealistisk, at 2,5 milliarder mennesker på samme tid vil se en liveevent i en videokvalitet, der er lidt højere end DVD-kvalitet, men dog endnu ikke i 4K.

“Det vil kunne ødelægge internettet. Vi er nødt til at tage nye teknologier ind i overvejelserne på grund af det, der vil ske i de kommende år,” lød det fra James Kretchmar.

Læs også: Derfor er du tvunget til at dele dine data og algoritmer med resten af verden

Nogle af de mulige løsninger, Akamai fremhævede, er Hybrid HTTP/UDP delivery, multicast, intelligent prepositioning og peer assisted delivery.

“Og der skal mere intelligens ind i enhederne i hjemmene. Det vil blive kompliceret at finde ud af, hvilken teknologi der skal anvendes på hvilket tidspunkt.”

3: Sikkerhed
Den tredje tendens, der er med til at presse internettet og webserverne, er de it-kriminelles øgede aktivitet – ikke mindst med DDoS-angreb.

“Det er ikke længere interessant, når et angreb finder sted. Det er bare en del af spillet, at man bliver angrebet hele tiden.”

“Angrebene bliver større og mere sofistikerede, og det er ikke let at beskytte sig,” sagde James Kretchmar.

Ifølge Akamai er stadig flere angreb fokuseret på at stjæle data og finansielle oplysninger – og ofte bruges DDoS-angrebene til at maskere det egentlige formål.

Læs også:Seks vigtige principper: Her er den nye måde at arbejde med it-sikkerhed på

James Kretchmar nævnte samtidig Shellshock og Heartbleed som to konkrete sikkerhedshændelser i de senere år, der har udstillet internettets svagheder.

“De afslører fundamentale svagheder i den måde, som internettet er designet på.”

Annonce:


4: Netværk i virksomhederne
Sidste tendens, der er med til at udfordre internettet og udstille svaghederne, er erhvervslivets øgede afhængighed af stabile og hurtige forbindelser.

“Der sker fundamentale forandringer med virksomhedernes netværk,” sagde James Kretchmar til salen i Barcelona.

Han fremhævede blandt andet, at virksomhederne ønsker at anvende iPad-apps direkte på stedet, hvor kunderne er, og at de stigende grad anvender cloud-applikationer.

“Der sker en øget udbredelse, men latency ødelægger performance. Det er et problem i forhold til at anvende disse tredjepartsapplikationer,” mente Akamai-CTO’en.

“Hvordan gør vi enterprise-netværket pålideligt, hurtigt og sikkert på samme måde, som vi har gjort med internettet?” lød hans spørgsmål til tilhørerne.

“Dette er de store udfordringer. Det er komplicerede problemer. Og det her er bare begyndelsen.”

“Realiteten er, at vi er ved et vendepunkt. Der vil ske store forandringer med de fundamentale teknologier og arkitekturer på internettet.”

Læs mere fra Gartners Symposium her:

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

De mobile platforme storhitter – men vi begår en fejl med gamle data og applikationer

Seks vigtige principper: Her er den nye måde at arbejde med it-sikkerhed på

Derfor er du tvunget til at dele dine data og algoritmer med resten af verden

Algoritmernes tid er kommet – snart vil de ændre alt for din virksomhed

Posted in computer.

Microsoft vil bygge NSA-sikre datacentre i Europa: Kunderne betaler

Microsoft planlægger indenfor det næste år at åbne flere nye datacentre på europæisk jord. Det sker ifølge Financial Times for at kunne garantere selskabets kunder, at den amerikanske spion-tjeneste NSA ikke kigger med, når kunderne flytter data til Microsofts sky.

Ifølge avisen vil Microsoft åbne nye datacentre i Tyskland, som skal bygges og drives i samarbejde med Deutsche Telekom.

Selskabets store, eurpæiske datacenter ligger i Dublin i Irland.

Det kan du læse mere om her: Her er Microsofts vilde datacenter – kom med ind bag portene

Til gengæld kan Microsofts kunder se frem til at betale ekstra for at sikre deres data mod spionage.

“Disse nye datacentre giver kunderne adgang til hele Microsofts cloud-kraft i Tyskland. Det vil sikre, at tyske virksomheder bevarer kontrollen med deres data,” lød det fra Microsofts øverste chef Satya Nadella ved en pressekonference i Berlin.

Samtidig har Microsoft annonceret bygning af et nyt datacenter i Storbritannien, der ligesom i Tyskland er planlagt til at blive taget i brug i løbet af 2016.

Se den officielle udmelding fra Microsoft her.

Ifølge selskabet har en række store britisk kunder allerede vist interesse for at lægge deres data i det nye britiske cloud-center.

I Vesteuropa har Microsoft i forvejen datacentre i Irland og Holland.

Microsoft oplyser ikke, om kapaciteten i de nye datacentre vil blive tilgængelige for kunder fra Danmark og resten af Europa.

Skal rette op på Safe Harbour-havari
Microsofts planer ses som en reaktion på dom fra EU-Domstolen i sidste måned, som reelt trak tæppet væk under den såkaldte “Safe Harbour”-aftale mellem EU og USA.

Aftalen har indtil nu reguleret overførsel af data mellem EU og USA, men ifølge domstolen er aftalen ugyldig, fordi den ikke kan sikre EU-borgere mod at deres data bliver overvåget af den amerikanske spion-tjeneste NSA.

EU og USA arbejder lige nu på at få en ny aftale i stand. Microsoft har altså allerede nu valgt at tilbyde sine kunder et alternativ, som angiveligt sikrer kundernes data mod overvågning.

I hjemlandet har Microsoft desuden anlagt sag mod den amerikanske regering for at få rettens ord for, at man ikke er forpligtet til at give amerikanske myndigheder adgang til kundedata, som er lagret udenfor USA.

De forskellige sager er en udløber af whistle-bloweren Edward Snowdens afsløringer af NSA’s masseovervågning af data i både USA og i resten af verden.

Læs også:

Cloud-selskaber er på gyngende grund efter kontroversiel datadom fra EU

Databombe fra EU-domstol: Kan forbyde europæiske data-overførsler til USA

Posted in computer.

Værsgo, gratis magasin: Er du klar til disruption, deleøkonomi og IoT?


Internet of Things er lige rundt om hjørnet, og de mange devices skal gøre din virksomhed klogere og mere effektiv med enorme datamængder og nye forretningsmuligheder. Og kan du ikke finde ud af det, kan konkurrenterne helt sikkert godt.

Det siger Gaurav Chand, en af Dells globale direktører, til Computerworld CIO-magasinet, som netop er udkommet, og som du kan læse online her.

Gaurav Chand mener, at det først og fremmest handler om at fokusere på virksomhedernes brug af IoT til at gøre forretningen smartere. IoT til forbrugere er ikke modent, mener han.

Deleøkonomien er en del af hele disruption-bølgen, og den danske ledelsesrådgiver Jesper Bove-Nielsen mener, at deleøkonomien har potentiale til at vende op og ned på virksomhedernes forretning på samme måde, som internettet gjorde det. Han er også forfatter til bogen “Den nye deleøkonomi”.

Læs Computerworlds interviews med dem begge i det nye nummer af Computerworld CIO, som også byder på følgende historier:

  • Leder: Fri mig nu for det digitale køleskab
  • Dansk CIO færdig i international topstilling.
  • Point of View: It-chef, du skal være spydspids. Karsten Fogh Ho-Lanng leverer gode råd.
  • Drift: Konstante opdateringer er OK. It-chefer synes godt om Windows 10-konceptet. 
  • Portræt af Thorborg. Iværksætteri var ved at slå mig ihjel.
  • Point of View: Alle har ret til god ledelse Frank Dybdal Lilleøre peger på, at der er udbredt modvilje mod at sætte ind over for under-performance.
  • 16 grundregler, som enhver systemadministrator bør kende. Undgå at få ørerne i maskinen.
  • Point of View: Headhunter stjal min medarbejder og tilbød derefter at stjæle for mig. Kristian Fischer har været på en følelsesmæssig rutschetur.
  • Navnenyt. Job- og karriereskift i it-branchen.

Du kan læse dit eget eksemplar ved at klikke her.

Posted in computer.

Efter EFI-skandalen: Her er fem krav til din it-leverandør

Så fik vi endnu en offentlig it-skandale. EFI er lukket ned, og nu har vi været gennem runden med at pege fingre og forklare årsagerne.

Blandt forklaringerne på, at større it-projekter fejler, er klassikere som:

  • Kravspecifikationer på flere tusinde sider uden iterationer og delmål.
  • Alt for komplekse systemer, der skal tage højde for ethvert brugsscenarie.
  • Leverandører, der overkomplicerer projektet for at kunne fakturere flere timer.

Men hvis det er årsagerne, hvor starter vi så med at forbedre løsningerne?

En effektiv måde at dæmme op for fejlene er ved at stille klare krav til leverandøren. Ikke ved at gøre kravspecifikationerne endnu mere detaljerede – tværtimod – delmål, brugerinddragelse og kvalitet bør styre udviklingsprocessen.

1. Opsæt KPI’er til at sikre kvaliteten
Krav til kvaliteten bør gå forud for krav til funktionaliteten.

I stedet for at udtænke smarte features i analysefasen, bør du tænke i konkrete mål. Hvordan kan du ellers vide, om systemet fungerer godt nok?

Et simpelt eksempel kan være en kommunes website.

Kommunen har lagt informationerne ud, men brugerne kan have svært at finde specifik information – spildtid og misinformation giver ikke nogen form for værdi.

Et konkret mål for, om kommunens website er brugbart, vil være at opstille KPI for, hvor mange brugere, der gennemfører et bestemt flow – det kan være at finde prisen på en daginstitutionsplads i kommunen.

KPI’et er her, hvor stor en andel af brugerne, der kan løse opgaven.

Hvis to ud af fem kan finde prisen i dag, bør flowet så ikke logisk forbedres, så mindst tre ud af fem kan løse opgaven?

2. Skriv djævelens advokat ind i udbudsmaterialet
En ulempe ved detaljeret funktionsbeskrivelse, som især offentlige it-projekter bliver ramt af, er, at der ikke stilles krav til, om funktionen fungerer i praksis.

Knappen kan være placeret helt som beskrevet i specifikationerne, men hvis brugerne misforstår betydningen, ikke kan finde knappen eller bliver ledt på afveje, er arbejdet spildt.

De bedste til at vise, om funktionen virker, er brugerne selv. Så sørg for, at udbudsmaterialet indeholder krav om, at leverandøren (eller din egen organisation) bruger en uvildig leverandør til test af løsningen på netop jeres brugere.

Jeg har set eksempler på større website-projekter, hvor udviklingshuset selv testede sit eget arbejde. Da det gik live, var konverteringen 25 procent lavere, end det gamle site, fordi websitet ikke fungerede i praksis hos kunderne. I grunden en skam, når der er blevet investeret et tocifret millionbeløb.


Annonce:


3. Mindre holdning og mere indsigt i brugernes adfærd
Det er ikke ønskerne fra brugerne, der er begrænsningerne. Men de indsamlede ønsker er ofte med til at overkomplicere uden at afspejle det reelle behov.

Derfor er det vigtigt at lade brugerne selv være djævelens advokat undervejs.

Så brug mindre tid på at spørge, hvad brugerne vil have. Brug i stedet mere tid på at undersøge, hvordan de løser opgaverne nu, og om det, der bliver leveret, fungerer i praksis.

Studier viser, at 40-50 procent af udviklingstiden går med at rette fejl eller forbedre funktioner, som ikke fungerer hensigtsmæssigt. Meget af den tid kan spares ved at skaffe indsigt i brugernes adfærd.

Et eksempel: Jeg talte med en virksomhed, der havde lavet et flot digitalt magasin: Det scorede topkarakter i brugernes holdning til det, designet var i skabet, og medarbejderne var begejstrede.

Men det bidrog ikke til forretningen, fordi kunderne ikke kunne finde ud af at købe produkterne i magasinet, som ellers var hele fidusen med det. Det blev opdaget alt for sent.

4. Stil krav til omfang og undgå at starte fra scratch
Alt for ofte ender brugerinddragelse som punkt 387 i kravspecifikationen. Udviklingsprocessen bliver langt mere smidig – og oftest også hurtigere – ved at lade brugerne teste i flere faser og på flere platforme i udviklingsprocessen.

Brugerinddragelsen sker også tit for sent. Inddrager du brugerne midt i udviklingen, er der sandsynligvis allerede begået flere fejl. Fordi:

  • Du har ikke defineret projektet korrekt. 
  • Du ved reelt ikke, hvad brugeren kan finde ud af.

Ideelt set starter brugerinddragelsen i det øjeblik, ledelsen proklamerer, at I skal have en ny digital løsning.

Syv ud af ti projekter fejler, når brugerne ikke bliver inddraget som fundament for udviklingen. Jo flere beslutninger, der bliver truffet på mavefornemmelser, desto større er risikoen.

Så start med at få brugerne til at løse konkrete opgaver med jeres nuværende løsning – eller på tilsvarende løsninger i udlandet eller andre brancher – for at indsamle værdifuld viden om, hvad der fungerer godt og mindre godt i dag. Og test så undervejs, om det virker efter hensigten.

5. Business-cases er altid en vinder
Med disse ovenstående krav til leverandørerne, har du også opstillet et benchmark på, hvor du kan monitorere arbejdet med at gå fra nulpunkt til noget bedre.

Meningen med at investere i digitale løsninger vil altid være at skabe mere effektive processer. Det omfatter også at forbedre brugervenligheden og den oplevede værdi. Så definér, hvilke processer du vil forbedre og opsæt KPI’er for det.

Med afsæt i disse KPI’er kan du beregne, hvad en stigning på for eksempel 20 procent af brugere, der gennemfører et bestemt flow, betyder for besparelser på den manuelle administration.

På den måde kan du udforme en business-case og måle effekten, når løsningen bliver rullet ud.

Kan fremtiden give færre fejlslagne it-projekter ved stille krav til leverandørerne om kvalitet og brugerinddragelse? Jeg er overbevist om, at det er det bedste sted at starte, men vil meget gerne høre din mening også.

Posted in computer.

Youtube-stjerner om Facebook: De tager penge ud af vores lommer

Når du ser en sjov eller spændende video på Facebook, tjener Mark Zuckerberg penge på de reklamer, som vises ved siden af den. Men skaberen af videoen får ikke nødvendigvis en del af kagen.

Faktisk kan den oprindelige skaber af videoen miste penge på et viralt hit.

Folkene bag de populære Youtube-kanaler Smarter Every day og In a Nutshell har samlet mere end 4,5 millioner abonnenter på Youtube, og de er mere end almindeligt trætte af Facebook.

“Facebooks algoritme foretrækker videoer, som er uploadet i Facebooks egen afspiller,” forklarer Destin Sandlin fra Smarter Every Day i en video om emnet.

Problemet i det er, at skaberne af videoerne som oftest får del i reklamepengene, når deres videoer vises fra Youtube. Men når videoen hentes fra Facebooks egen afspiller, får de ikke en krone.

Sagen har været diskuteret længe, men er blusset op igen, efter at Facebook har brystet sig at have mere end otte milliarder videovisninger om dagen.

Det har fået folkene bag Youtube-kanalen In a Nutshell til at rase imod Facebook for stadig at tjene penge på videoer uden at dele indtjeningen med skaberne.

“Når facebook endelig tager en video ned, har den opnået 99 procent af alle de visninger, den nogensinde vil få,” klager folkene bag In a Nutshell, i deres video.

17 millioner visninger og ikke en krone tjent
Destin Sandlin har selv set Facebook tjene penge på videoer fra hans Youtube-kanal, Smarter every day.

Hans mest populære video er blevet vist næsten 33 millioner gange på Youtube.

En version af videoen blev hurtigt populær på Facebook. Men den version, som florerede på Facebook var lagt op af Bauer Media Group, som havde klippet kraftigt i videoen og blandt andet fjernet henvisninger til Smarter Every Day og kanalens sponsor.

Efter en længere tovtrækning blev videoen taget ned fra Facebook. På det tidspunkt var den blevet vist 17 millioner gange, uden at Destin Sandlin havde fået del i reklamepengene.

Til gengæld fik han et brev fra Facebook, der mente, at sagen nu var ordnet, fordi videoen ikke længere blev vist i Facebooks egen fremviser.

Du kan læse mere om, hvordan man håndterer de sociale medier her.

Posted in computer.

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Gartner Symposium, Barcelona: Der er ganske mange ligheder mellem det at gå på restaurant for at spise og det at vælge en cloud-løsning til virksomheden.

Med det udgangspunkt påpegede Daryl Plummer, Gartners chief of research på cloud-området, at mange virksomheder har misforstået cloud-konceptet.

“Forsøg at gå ind på en McDonalds og bed om en ‘rare’ burger. De vil smile til dig og vise dig døren. Sådan er det også med cloud computing,” forklarede han it-cheferne på Gartners Symposium i Barcelona tidligere på ugen.

Den grundlæggende fejl, mange virksomheder begår, er nemlig, at det vil have alting på én gang. Men public cloud-konceptet bygger grundlæggende på standardisering.

“Hvis du bliver ved med at bede dem om særlige tilpasninger til dig, har du formentlig brug for en mere specialiseret cloud-restaurant. En private cloud,” lød et eksempel fra Daryl Plummer.

Sådan skal du anskue cloud computing
“Jeres kultur vil bestemme, om I mest er til en private eller en public cloud,” fortsatte Gartner-årdgiveren og kom så med et budskab, der ikke var til at tage fejl af:

Det giver ikke mening at tale om virksomhedens ‘cloud strategi’ i ental, for det kræver en langt mere nuanceret tilgang til emnet, hvis man vil sikre sig succesfulde investeringer.

“Cloud er en service-tankegang. Hvis I bare taler om at migrere alt til skyen, forholder I jer ikke til service-tankegangen.”

“I er nødt til at have mange strategier for cloud computing. I kommer aldrig til at have én enkelt cloud-strategi,” sagde Daryl Plummer fra Gartner og uddybede:

Mere fra Gartner Symposium: De mobile platforme storhitter – men vi begår en fejl med gamle data og applikationer

“Kommer I med en perfekt strategi for hybrid cloud, vil den formentlig ikke være ret god til public cloud. Cloud er ikke én service, men en række services. Der findes ikke én cloud,” lød budskabet.

“Din strategi skal passe til det niveau i skyen, der er tale om. Du skal tilgå cloud som en service ad gangen. Du kan ikke svare på, om du skal satse på Amazons cloud – du skal forholde dig til en service ad gangen,” gentog Daryl Plummer flere gange over for forsamlingen af it-chefer til Gartners Symposium.

“At beslutte hvad du vil opnå med cloud computing er ligeså afgørende som at anvende cloud computing. I jeres organisation vil I have forskellige scenarier for brugen af cloud computing.”

Annonce:


Den dårlige strategi
Daryl Plummer kom med en række konkrete eksempler på, hvad dårlige cloud-strategier kan være:

Eksempelvis at man har en strategi om at satse på Amazon eller en anden specifik leverandør.

Eller at man automatisk vil satse på PaaS, fordi man nu har satset på IaaS.

Eller at alene fokuserer på at flytte de data, man har lokalt, til skyen. En stratgi, der siger ‘cloud only’ eller ‘on premise only’ giver heller ikke den store mening.

“Der er gode og dårlige cloud-strategier. Put ikke dine æg i én kurv. Amazon er fantastisk, men sats ikke udelukkende på Amazon. Tag ikke bare de ting, du allerede har, og flyt dem til skyen. Du er nødt til at omskrive,” lød beskeden fra Daryl Plummer.

Det slutter aldrig
Garters top-rådgiver fremhævede også, at der aldrig kommer et tidspunkt, hvor man kan konkludere, at man nu er i mål med cloud-rejsen.

“Cloud-strategier ender ikke – de er vedblivende.”

Ifølge Gartner er de fleste virksomheder gode til at lave kravsanalyser, risikoanalyser og til selve implementeringen af cloud-løsningen.

Til gengæld er de eksempelvis ikke ret gode til den vedblivende styring af den konkrete cloud-løsning og til at holde øje med ‘end of life’ (for nej, cloud-løsninger er heller ikke relevante til evig tid).

“Køb ikke en cloud-løsning uden at have en måde at slippe væk fra den på. Du er nødt til at have en exit-strategi. Hvad sker der, når du rykker til SaaS, og den leverandør fejler – kan du overleve det?” spurgte Daryl Plummer.

Annonce:


Hvad er dit mål med cloud?
Han anbefaler, at man fokuserer på, hvad det er, man gerne vil opnå med cloud – altså den konkrete værdi, man jagter.

Det kan eksempelvis være økonomiske besparelser, offload af arbejdsopgaver eller at man vil drage fordel af leverandørens ekspertise og innovation.

“Hvad er det, der betyder noget for dig, hvad er det for et resultat, du vil opnå? Det afgør, hvad der først skal i skyen,” sagde Daryl Plummer.

Læs også: Seks vigtige principper: Her er den nye måde at arbejde med it-sikkerhed på

Mens email, produktivitetsværktøjer, helpdesk og CRM allerede anvendes som cloud-løsninger i mange virksomheder, så er kernesystemerne stadig primært at finde i datacentret lokalt.

Blandt andet på grund af den nødvendige integration med andre systemer, og fordi man oplever udfordringer med eksempelvis latency i et cloud-setup.

Netop derfor er det vigtigt, at man gør sig klart, hvad man vil opnå med cloud:

“Hvis cloud-løsningen er lidt dyrere end det, du har, vælger du måske ikke at gøre det. Men hvis du finder ud af, hvad du vil opnå, gør du det måske alligvel – selvom cloud-løsningen er lidt dyrere,” forklarede Daryl Plummer.

Han kom samtidig med et konkret tip til selve den konkrakt, man indgår med cloud-leverandøren.

Her skal man typisk skal forholde sig til, hvor mange medarbejdere, der skal have et abonnement til cloud-servicen:

“Hvor mange abonnementer skal I have? I vil ikke have for mange og ikke for få.”

“Vi anbefaler, at I laver en kontrakt, hvor i køber det minimum antal abonnementer, I har brug for, og så sikrer jer ret til at opgradere. De vil altid lade jer opgradere. Problemet opstår, når I vil nedgradere.”

Læs mere fra Gartners Symposium her:

De mobile platforme storhitter – men vi begår en fejl med gamle data og applikationer

Seks vigtige principper: Her er den nye måde at arbejde med it-sikkerhed på

Derfor er du tvunget til at dele dine data og algoritmer med resten af verden

Algoritmernes tid er kommet – snart vil de ændre alt for din virksomhed

Posted in computer.