Daily Archives: November 17, 2015

ComputerViews: Det er fem Ã¥r siden, at Apple lancerede selskabets første iPad og dermed skød gang i en veritabel revolution inden for verdens computer-brug – pÃ¥ samme mÃ¥de, som Apple gjorde det med lanceringen af iPhonen.

Det var i janaur 2010, at den første iPad så dagens lys og Steve Jobs præsenterede den lille maskine for en måbende verden.

I dag er salget af tablet-computere i frit fald. Det gælder ikke mindst iPad-salget, der i Apples seneste regnskab udgør en ordentlig streg i regningen.

Det kan du læse mere om her: Apple skovler penge ind pÃ¥ iPhone – men salg af iPad falder faretruende

Det så ellers i en årrække ud til, at tablet-computerne for alvor var ved at tage over fra pc-markedet, som skrumpede kraftigt.

Det udløste naturligt nok uro og bekymring blandft de store pc-producenter.

I dag ser billedet helt anderledes ud: Salget af tablet-computere falder drastisk, og intet tyder pÃ¥, at den udvikling er ved at vende – blandt andet fordi forbrugerne ikke er særligt interesserede i at købe nye maskiner.

Det kan du læse mere om her: Tablet-salget styrtdykker: Forbrugerne vender ryggen til tablet-computerne

Apple har i et forsøg på at vende udviklingen netop lanceret iPad Pro, som på mange måder ser ud til at være et godt produkt, men som også har en række begrænsninger. Og selvfølgelig er den ret dyr.

Det kan du læse mere om her: En iPad Pro kommer til at koste dig 10.000 kroner: Er den pengene værd?

Apples salg af iPad styrtdykker.

Det er (selvfølgelig) endnu alt for tidligt at komme med bud pÃ¥, om iPad Pro bliver en sællert, men den foreløbige udvikling i salget samt designet af den nye iPad Pro rummer nogle interessante detaljer om den mÃ¥de, som Apple tænker pÃ¥ – og som er medvirkende til det stærkt faldende salg af iPad-computerne.

Apple har nemlig hele tiden været fanget i et dilemma: Selskabet vil gerne sælge både mange iPad-computere og mange Mac-computere.

Apple har altid fastholdt, at iPad og Mac РiOS og Mac OS Рikke skal fusioneres. Samme melding kom selskabet faktisk med for f̴ dage siden i forbindelse med iPad Pro.

Underholding eller arbejde?
Den beslutning har ført til, at iPad reelt blev gjort sværere at arbejde ‘rigtigt’ med, da vægten blev lagt pÃ¥ at gøre tablet-computeren til en underholdnings-device, mens Mac-computerne skulle være ‘rigtige’ computere.

Apple følger også i en vis udstrækning den beslutning med iPad Pro, som eksempelvis mangler både touchpad og USB-port, hvilket gør devicen svær at arbejde med for professionelle brugere i mange sammenhænge.

For en producent som Apple kan det isoleret virke fornuftigt nok at satse på to forskellige produkter med hver deres egenskaber og fordele, da man jo så kan tjene flere penge ved at sælge to produkter til hver forbruger frem for blot et produkt.

Det var Apple i stand til i de første Ã¥r, hvor iPad’en gik som varmt brød, da mange forbrugere ville have en tablet-computer pÃ¥ sofabordet som supplement til computeren pÃ¥ bordet.

Nu har markedet ændret sig.

Problemet for Apple er selvfølgelig alle konkurrenterne, som har udnyttet de senere Ã¥r til at udvikle nye formater og kombinationer af pc’er og tablet-computere, som bÃ¥de prismæssigt og funktionsmæssigt er særdeles konkurrencedygtige, og som hver især kan tage konkurrencen op med bÃ¥de Mac og iPad.

Microsofts succesrige Windows Surface Pro er – sammen med andre  – gode eksempler herpÃ¥.

Disruption-effekten
I mange virksomheder tales der i disse tider om disruption-effekten – altsÃ¥ at udviklingen gÃ¥r sÃ¥ stærkt og markederne er sÃ¥ transparente og innovative, at der inden længe vil komme en udfordrer med en knaldgod ide, som vil tvinge hele markedet i en ny retning.

I et sÃ¥dant miljø er der kun én mulighed for at klare sig: Man mÃ¥ være dén, der disrupter – ogsÃ¥ selv om det betyder, at man ødelægger sin gamle forretning, som altsÃ¥ ikke skal beskyttes, men udfordres.

Apple arbejder Ã¥bentlyst pÃ¥ at beskytte begge sine forretninger – bÃ¥de Mac-forretningen og iPad-forretningen – mens forbrugerne Ã¥bentlyst efterspørger noget andet og altsÃ¥ ikke (længere) ønsker at købe begge produktkategorier.

Det øger risikoen for, at Apple bliver disruptet. Læren er, at det altid er bedre at disrupte sig selv end at blive disruptet af en konkurrent. Men den køber Apple åbenbart ikke helt.

Udvikler-spørgsmålet
De store kombattanter pÃ¥ styresystem-markedet – Microsoft, Google og Apple – har altid været klar over, at nøglen til succes ligger hos udviklerne, som jo skal udvikle apps og løsninger, der rammer sÃ¥ mange af forbrugerne som muligt.

Apple har sammen med Googles Android i årevis her ligget solidt i svinget, mens Microsoft har haft sværere med at tiltrække tilstrækkeligt med udvikler-ressourcer til selskabets mobilplatform.

Også her kan markedet hurtigt vende i en tid, hvor markedet efterspørger samlede løsninger og apps, der kan fungere på tværs af alle platformene.

Alligevel har Apple indtil videre undladt at levere en effektiv kobling mellem iOS og Mac OS, hvilket jo ellers ville betyde, at Mac OS kunne drage nytte af udviklernes massive interesse for iOS.

Grund: Apple ønsker fortsat at satse på begge form factors og ikke en.

Faktisk har topchef Tim Cook netop peget pÃ¥, kunderne ‘ikke er ude efter en sammensmeltet Mac og iPad,’ da det vil føre til, at ‘ingen af oplevelserne vil være sÃ¥ gode, som kunderne ønsker.’

Microsoft går i den helt modsatte retning mod ét og kun ét styresystem, der flyder frit på tværs af det hele.

De foreløbige anmeldelser af den nye iPad Pro peger i øvrigt – ret pudsigt for lige præcis Apple – pÃ¥, at der mangler apps, som udnytter den nye tablets muligheder til fulde.

Det er dog noget, der sandsynligvis vil ændre sig med Apples solide position i iOS-udviklermiljøet.

Mens Apple således fremadrettet fortsat satser på både iPad og Mac som store kerneforretninger, kigger markedet og brugerne sultent på ikke mindst Microsofts nye Surface, der kombinerer de to verdener i et samlet hele.

Det gælder også Computerworlds læsere, der for et par måneder siden i en onlineafstemning klart og entydigt valgte Surface Pro 3 (den nye Pro 4 var ikke lanceret på dette tidspunkt) som den klart foretrukne.

Hele 74 procent af Computerworlds læsere valgte således Surface frem for iPad Pro.

Det kan du læse mere om her: Afstemning om Surface Pro versus iPad Pro: Her er den knusende sejr til Surface.

Har Apple en chance med selskabets strategi? Eller er løbet kørt for tablet-computere som selvstændig form factor? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Det store tablet-boom er allerede slut – hvad gik der lige galt?

Tablet-markedet udvikler sig helt forkert for Apple: iPad-nedtur forude

Apple og Samsung mister grebet om tablet-markedet: Konkurrenterne stormer frem

Apples nye iPad Pro: Derfor bliver Microsofts Office nøglen til succes

Apple skovler penge ind p̴ iPhone Рmen salg af iPad falder faretruende

En fed finger spillede ind, da et Boeing 737-838-fly fra flyselskabet Qantas sidste sommer skulle lette fra Sydney Lufthavn i Australien.

For en co-pilot kom ved et uheld til at taste en forkert vægt ind på sin iPad, hvilket resulterede i, at flyets bagende lige var nede og skrabe startbanen, inden flyet fuld af passagerer lettede.

Konkret tastede co-piloten 66.400 kg ind på sin iPad frem for den korrekte vægt på 76.400 kg, så der ikke var nok kraft på flyets motor, da Qantas-flyet skulle lette.

Der var altsÃ¥ ikke tale om en funktionsfejl i flyet eller en software-problemer pÃ¥ iPad’en. Derimod skyldtes startproblemet udelukkende en menneskelig fejl, fremgÃ¥r det af en rapport fra det australske Transportministerium.

Det skriver Ars Technica. 

To fejl på en gang
Ifølge undersøgelsesmyndighederne skyldtes startbane-skrabet, at der inden take-off blev begået to fejl.

For udover co-pilotens fejlindtastning havde kaptajnen i første omgang beregnet flyets startvægt til selvsamme forkerte 66.400 kg, hvilket blev tastet ind i flyets compytersystem.

Dermed var der et match mellem de to forkerte startvægter, da flyet lettede.

Den forkerte take-off-vægt fik heldigvis ingen fatale konsekvenser, da kaptajnen efter landing kunne konstatere, at der blot var skrabet lidt maling af flyets bagende.

Qantas har siden miseren strammet op på sine take-off-regler, så udover pilotens og co-pilotens separate beregninger, skal de også dobbelttjekke den endelige starthastighed med flyets manual.

Læs også:
Mystisk påstand om fly-hacking puster til vigtig debat: Kan vi stole på it-sikkerheden?

Simpel fejl i iPad-app holder hel stribe fly på jorden

Du kender dem godt: De smÃ¥ cookieadvarsler, som ruller frem hver gang, du besøger en ny hjemmeside.Â

SÃ¥dan har det været seneste tre-fire Ã¥r, siden de danske myndigheder tolkede EU-reguleringen sÃ¥dan, at hjemmesider skal orientere brugerne om, at der anvendes cookies – og med advarslen ogsÃ¥ inkludere en mulighed for, at brugeren accepterer brugen af cookies. 

Men mens der kan være en god logik i en forbrugerbeskyttelse, som holder fokus på, hvad vores data anvendes til rent kommercielt, så har cookie-bestemmelsen det problem, at blot 18 procent af forbrugerne synes, at der er tale om god forbrugerbeskyttelse. I hvert fald ifølge Dansk Erhvervs undersøgelse.

Noget tyder altså på, at cookie-advarslerne ikke virker. Men hvad gør vi så? Det har Computerworld spurgt Allan Sørensen, digital chef i brancheforeningen Danske Medier, om.

I videoen kan du høre Allan Sørensen fortælle kort om den kommende persondatalov fra EU – og om hvornÃ¥r vi tidligst kan regne med at se en opdatering. 

Læs også: Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

Apples nye iPad Pro er nu pÃ¥ markedet, og de kommende mÃ¥neder vil vise, om Apple – igen – har begÃ¥et en storsællert.  
Den billigste udgave af iPad Pro koster 6.999 kroner i Apples egen webshop. Men det er kun en 32 GB-udgave, hvilket er i underkanten, når produktet netop er beregnet til de tungere og mere grafikkrævende opgaver.

I stedet ser 128 GB-udgaven med WiFi ud til at være den oplagte model – den koster 8.399 kroner.

Vil man også have 4G-forbindelse på maskinen, løber prisen op i 9.499 kroner.

Hertil kommer udgiften til det nye Apple Smart Keyboard (fås endnu ikke med dansk tastatur, men ligger prismæssigt på omkring 1.000 kroner) og en Apple Pencil (koster 829 kroner).

Med andre ord kan du godt regne med at skulle betale omkring 10.000 for iPad Pro-pakken. 

Den relativt høje pris for iPad Pro skal naturligvis holdes op imod produktets kvalitet og den værdi, en iPad Pro kan give brugeren på forskellige fronter.

Er det fremtidens computer?
Apples topchef Tim Cook er i de senere dage blevet citeret i flere internationale medier for at sige, at en iPad Pro for rigtig mange mennesker vil kunne gøre det ud for en traditionel computer.

Det er lidt den samme tendens, vi har set med Microsofts Surface Pro, der fungerer ganske glimrende som bÃ¥de bærbar computer og tablet-pc – og i øvrigt ogsÃ¥ hurtigt løber op i en pris ala den, der kendetegner iPad Pro.

Prissætningen er et udtryk for, at begge virksomheder mener – og formentlig har ret i det – at kunderne er villige til at betale for det lækre, slanke design og de mange anvendelsesmuligheder.

Læs også: Stor test af kontorpakker til iPad: Sådan klarer iWork, Office og Google Apps sig

For mange vil en alternativ løsning dog være at købe eksempelvis en traditionel iPad og en traditionel bærbar computer.

Vælger man en af de billigere computere, vil den samlede pris godt kunne være på under 10.000 kroner, men vælger man en af de dyrere modeller, er prisen pludselig en del højere.

Og så er det måske i virkeligheden den bedste deal at satse på en Surface Pro 4 eller en iPad Pro som maskinen, der skal kunne det hele?

Afstemning gav klar sejr til Surface
Surface Pro er allerede et velkendt produkt for mange, og med version 4, er Microsofts hit blevet endnu mere helstøbt – læs vores anmeldelse her.

iPad Pro er først lige kommet på markedet og er derfor endnu ikke blevet afprøvet i professionelle sammenhænge i ret lang tid.

Hvordan er det at arbejde pÃ¥ maskinen en hel dag, hvordan fungerer de nye multitasking-funktioner, den langt hurtigere processor – og hvad med 12,9″ Retina-skærmen, der er markant større end den traditionelle iPads?

Læs også: Afstemning om Surface Pro versus iPad Pro: Her er den knusende sejr til Surface

I september havde vi en online-afstemning på Computerworld, hvor vi bad læserne svare på, om de ville vælge en Surface Pro 3 (version 4 var ikke udkommet) eller en iPad Pro.

Det blev en knusende sejr til Surface. Hele 74 procent af de 1208 stemmer var placeret på Surface Pro 3. Kun 16 procent pegede på, at de ville vælge en iPad Pro frem for en Surface Pro 3.

Det var imidlertid før, at iPad Pro var kommet på markedet.

Her er anmeldelserne af iPad Pro
Der bliver i disse dage publiceret anmeldelser af iPad Pro i en lind strøm. Generelt modtager Apple-flagskibet positive anmeldelser.

Tech Radar skriver, at iPad Pro er en “brilliant iPad, der bringer enhederne ind pÃ¥ et helt nyt domæne.”

Tech Radar giver iPad Pro fire og en halv ud af fem mulige stjerner og fremhæver blandt andet skærmen, regnekraften og højtalerne som nogle af de bedste ting, mens batteritiden kunne være bedre.

Det fremhæves ogsÃ¥, at bÃ¥de den nye Pencil og det nye tastatur, der kan fÃ¥s til iPad Pro, fungerer godt – men at det tilbehør, som nævnt tidligere i denne artikel, fÃ¥r prisen til at løbe op.

Hos Cnet får iPad Pro fire ud af fem stjerner. Det begrundes med, at det er den største og hurtigste iPad til dato, og Cnet fremhæver blandt andet Apple Pencil, skærmen, højtalerne og de nye split screen- og multitasking-funktioner som de positive elementer.

Til gengæld skriver Cnet også, at meget få apps på nuværende tidspunkt udnytter iPad Pro-potentialet til fulde, og at størrelsen gør den mindre transporterbar.  

“NÃ¥r først du har betalt for Pencil og tastatur som tilbehør, koster iPad Pro det samme som en god bærbar, men mangler fleksibiliten,” skriver Cnet

Læs også: Kig med under den skinnende overflade: Sådan ser det ud når en iPad Pro splittes i atomer

Ars Technicas anmeldelse minder meget om øvrige ved at fremhæve blandt andet performance og byggekvaliteten som de positive ting og prisen og manglen på apps som de mere ømme punkter.

I anmeldelsen hos Mashable lyder dommen, at Apple iPad Pro er den første iPad-arbejdshest, der – hvis du køber tilbehøret – kan forandre dit arbejdsliv.

Hvad mener du?
Anmeldelserne er altsÃ¥ generelt ret positive, hvilket bringer os tilbage til det med prisen – for man kommer bare ikke rigtig uden om at købe en Apple pencil og et tastatur.Â

Vi mener som sagt, at den oplagte og mest fornuftige udgave er en iPad Pro med 128 GB og WiFi – hvilket koster 8.399 kroner. NÃ¥r man lægger tilbehøret oveni, løber prisen op i omkring 10.000 kroner.

Det er mange penge, men måske er iPad Pro pengene værd? Hvad mener du?

Læs også:

Glem det: Derfor kommer Apple aldrig med en kombineret iPad/Mac

Kig med under den skinnende overflade: Sådan ser det ud når en iPad Pro splittes i atomer

Afstemning om Surface Pro versus iPad Pro: Her er den knusende sejr til Surface

Microsofts Surface Pro versus Apples iPad Pro: Hvad vælger du?

Fire grunde til, at virksomheder ikke bør vælge Apple-produkter – er du enig?

Stor test af kontorpakker til iPad: SÃ¥dan klarer iWork, Office og Google Apps sig

Mange teknologi-selskaber arbejder pÃ¥ livet løs pÃ¥ at udvikle nye batteri-teknologier – især med fokus pÃ¥ dels at øge batteriernes kapacitet, dels at minimere den tid, som det tager at oplade batterierne.

Især det sidste er den store akilleshæl ved batterier som energiopbevaring.

Den kinesiske teknologi-gigant Huawei mener imidlertid at have fundet en måde at afhjælpe problemet på.

Selskabet er således klart med to prototyper på en ny batteritype, som kan oplades til halv styrke på blot fem minutter.

Batteriet bygger på samme lithium-ion-metode som almindelige genopladelse batterier, men Huawei har hertil bundet grafit-atomer til anoden, hvilket gør genopladningen langt mere eksplosiv.

Selskabet har allerede gennemført omfattende og langvarige test af den nye batteritype, hedder det.

Ifølge selskabet har den lynhurtige genopladning ingen konsekvens for hverken batteriets levetid eller lagringskapacitet.

Huawei fremviser i to videoer prototyperne.

Det største af de to modeller har en kapacitet på 3.000mAh, der svarer til batteri i en smartphone. Det kan oplades til 48 procent af kapaciteten på fem minutter. Du kan se videoen her.

Det andet batteri har en kapacitet på 600mAh. Det kan oplades til 68 procent af kapaciteten på blot to minutter. Du kan se videoen her.

Også andre producenter arbejder på at forbedre batteri-teknologierne med nye ideer og udvikling af eksisterende teknologier.

Blandt andet har Microsoft og Tesla indledt et udviklingssamarbejde, som du kan læse mere om her: Microsoft og Tesla i samarbejde: Ny metode vil kunne øge batteri-levetid markant.

Det samme gælder Samsung og en række andre selskaber. Udviklingen er ikke mindst drevet af bil-branchen, der har meget stort behov for kraftige batterier med kort opladningstid.

Huawei har endnu ikke meldt noget ud om, hvor langt selskabet er med at sætte batteritypen i kommerciel produktion.

Læs også:

Ny batteri-type taber ikke pusten med tiden: Kan holde en menneske-alder

Nyt materiale viser lovende takter: Kan føre til ekstrem batteri-levetid

Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Digitaliseringens akilleshæle: Batteriet

Apple shanghaier lithium-ion top-eksperter fra bil-firma: Skal de mon bygge en iCar?

Samsung fordobler levetiden på dine mobilbatterier

En af landets største fiber-leverandører, Nianet, har ved indgangen til denne måned overtaget aktiviteterne hos konkurrenten Zen Systems.

Dermed kan Nianet se frem til, at man med et slag kan udvide sin Ã¥rlige omsætning med 60 millioner kroner – eller cirka 20 procent.

Sammen med Nianets eksisterende forretning bringer det den samlede forretningsvolumen op på 350 millioner kroner.

Administrerende direktør i Nianet, Rasmus Helmich, betegner opkøbet som “et klassisk køb af en konkurrent”, der bÃ¥de giver mere volumen i forretningen og nye kompetencer med indbygget mulighed for at skabe forretning, der rækker videre end den rÃ¥ leverance af fiber-forbindelser.

“Købet af Zen Systems understøtter vores ønsker om at fÃ¥ større volumen i markedet. Desuden kan vi udnytte en masse synergier, hvor kunder hos Zen Systems fÃ¥r adgang til vores fiberløsninger. Og sÃ¥ er Zen Systems en dygtig konkurrent, og det betyder, at vi fÃ¥r nye medarbejdere, der kan tilføre os helt afgørende kompetencer inden for datasikkerhed og it-services,” siger Rasmus Helmich.

De hidtidige ejere af Zen Systems med direktør Sven Møller i spidsen fortsætter som medarbejdere i Nianet, som med opkøbet udvider sin bemanding fra 125 til 150 medarbejdere.

Nianet har i allerede gjort cloud-løsninger, outsourcing og it-drift til en del af sin forretning, da man for halvandet år siden opkøbte firmaet Syskon.

Nianet vandt for nylig et udbud af dataforbindelser til staten på en indkøbsaftale, der de næste fem år frem giver Nianet monopol på at levere fiberforbindelser til statslige institutioner.

Nianet ejes af en stribe danske energiselskaber, og sammen med sine ejere er Nianet dermed en del af et stærkt voksende fibernet i Danmark. Nianet oplyser, at man selv ejer og driver over 8.000 kilometer fiberkabel i et landsdækkende netværk.

Læs også:

Nianet nupper – igen – stor ordre for næsen af TDC: Skal levere statens fibernet

Kritik: Sjællandske fiberforbindelser er alt for dyre

Selv om der efterhånden er gennemført rigtig mange it-projekter, er det stadig utroligt mange it-systemer og -funktioner, der ligger ubrugt hen.

En af forklaringerne er nok, at mange har stort fokus på at udvikle it-løsningen og næsten intet fokus på den efterfølgende implementering i organisationen.

Det er en fejl, da manglende eller forkert anvendelse af systemet kan reducere værdien af investeringen betragtelig. I nogle situationer er implementeringen den svære del og bør have indflydelse på, hvordan systemet udvikles.

Hvis vi lige starter i helikopterperspektivet, så handler traditionel softwareudvikling om at omsætte en specifikation, vision, use cases eller product backlog items til et færdigt produkt. Men for mange virksomheder (dem, som ikke sælger it-produkter) ligger den virkelige værdi ikke i produktet, men derimod i at gøre organisationen mere konkurrencedygtig.

Det vil sige, at det handler om en organisationsforandring (som jeg også har været inde på i en tidligere klumme).

Når vi udvikler it-løsninger, reducerer vi problemet fra en organisationsforandring til et it-projekt (specifikationsdelen), og herefter afleverer vi det tilbage til organisationen (implementeringen).

Alt for ofte bliver den sidste del reduceret til et spørgsmål om, hvilke servere systemet skal driftes på, men det bør ses meget bredere. En effektiv implementering i organisationen er afgørende for, at der overhovedet kommer værdi af projektet.

Forandring handler om mennesker
Forsimplet handler implementeringen om, at kraften bag organisationsforandringen skal være større end modstanden – og modstanden er næsten altid menneskelig.

Traditionelt forsøger man at minimere modstanden gennem kommunikation eller undervisning, men der kan være andre muligheder. Bare det at fortælle at en løsning eller funktionalitet eksisterer, glemmes ofte i projekter, selv om løbende kommunikation om status for projektet og de fordele, organisationen vil opnå, kan minimere modstanden.

I organisationer, hvor man ikke har eksplicit fokus på implementeringen, reduceres kraften bag organisationsforandringen oftest til den uformelle indflydelse, som den eller de personer, der har specificeret og udviklet løsningen, har i organisationen.

Hvis projektgruppen eksempelvis er vellidt hos slutbrugerne, er der større chance for, at projektet bliver en succes, end hvis der ingen eller svage relationer er mellem projektgruppen og slutbrugerne.

I mange projekter vælges deltagere til projektgruppen ud fra deres faglige viden i forhold til specifikationsdelen eller i forhold til den formelle organisationsstruktur. Men i virkeligheden bør man i lige så høj grad overveje, hvem der har relationer i organisationen, der sætter vedkommende i stand til at være ambassadører for projektet og få det kørt helt igennem.

Forandringsledelse
Relationer op i hierarkiet kan også være en afgørende faktor. Hvis projektet og projektgruppen ikke har ledelsens opbakning og fokus, kan det for eksempel være svært at få ressourcer til projektet.

Men at have ledelsens opbakning er forhåbentligt ikke det samme, som at ledelsen eller stabsfunktionen driver projekt.

Ledelsesdrevet organisationsforandring har helt sikkert sin berettigelse i situationer, hvor der skal foretages strukturelle ændringer i organisationen, men det er ikke omkostningsfrit at presse en ændring igennem.

Man kan forsøge at minimere modstanden, men man skal regne med, at modstanden og frustrationen udkrystallisere sig og måske viser sig et helt andet sted.

Heldigvis er ledelsesdrevent organisationsforandring kun en ud af mange strategier: Ledelsesdrevet strategi, Tilvalgsstrategi, Producerende strategi, Udforskende strategi, BPR-strategi, Specialistdrevet strategi, Målingsdrevet strategi, Medarbejderdrevet strategi, Lærende strategi og Socialiseringsstrategi (se Projektlederundersøgelse 2014 fra RUC/Mannaz).

Ifølge undersøgelsen havde 64 procent af alle projekter ikke eksplicit valgt strategi for organisationsforandringen, og af dem, som havde valgt strategi, brugte 56 procent ledelsesdrevet strategi.

Nu er disse tal baseret på alle typer projekter og ikke kun it-projekter, men jeg er bange for, at det blandt it-projekter står mindst lige så sløjt til.

Forandringsstrategier
Nu er det ikke alle strategierne, der er egnede i it-projekter, men for de, der er relevante, har vi faktisk en masse muligheder i softwareudvikling for at understøtte disse, i stedet for at se det som to separate processer.

Det kan for eksempel være:

Læring:
Bruge softwaren og metoder fra softwareudvikling til at udforske fremtiden og til at afprøve, hvordan et fremtidsscenarie vil være i praksis, i stedet for kun at bruge softwareudviklingen til at realisere et givent mål.

Det kan for eksempel være ved at bruge metaforer, finde inspiration i løsninger fra andre domæner, eller lave prototyper i forskellige detaljegrader. Alt sammen mere eksperimenterende tilgange end traditionel specifikationsløsning.

Forankring:
Hvor i organisationen er projektet forankret og drevet Рi ledelsen eller hos de medarbejdere, som projektet har indflydelse p̴.

I stedet for, at projekterne er initieret og drevet af for eksempel en projektleder fra stabsfunktionen, og styregruppen består af afdelingsledere, kunne man sagtens tænke sig, at forandringer drives ude i afdelingerne, eventuelt med support fra stabsfunktioner.

Hermed vil medarbejderne have meget mere kontrol over forandringen og sandsynligvis yde mindre modstand.

Roller og ansvar:
Gør op med det klassiske rollemønster mellem for eksempel ledelse, projektleder, bruger og it-medarbejder

Nogle dele af løsningen behøver måske ikke designes af it-medarbejderen, eller måske kunne der spares tid, og løsningen blev bedre, hvis brugeren og it-medarbejderen pair-programmerede.

Ligeledes kan it-medarbejderen måske se nogle helt nye muligheder på det strategiske område, som ledelsen ikke har blik for.

Kontrol:
Selv om de fleste i øjeblikket snakker om agil og Scrum (med god grund), findes der et hav af udviklingsmodeller med hver deres styrker og svagheder: Lige fra anarkistisk til struktureret softwareudvikling (vandfaldsmodellen).

Afhængig af, hvilken form for kontrol man har brug for, skal man vide helt nøjagtig, hvor man er om en mÃ¥ned, eller man skal vide, at man hele tiden har løst de mest presserende udfordringer – sÃ¥ kan der være fordele i at variere processen til mest optimalt at understøtte det mÃ¥l, man har, for eksempel ved at se pÃ¥ længden af iterationerne.

Tænk værdi før økonomi
Grunden til, at mange projekter enten bevidst eller ubevidst oftest falder tilbage til den ledelsesdrevne strategi, handler måske om vanetænkning og fokus på økonomisk kontrol.

Mange af de andre strategier kræver, at ledelsen tør arbejde med usikkerheder og miste den traditionelle kontrol, hvor man er sikker på resultat og budget, men hvor man så betaler en stor pris i forhold til nytte værdien.

SÃ¥ husk nu at tænke implementeringen i organisationen med fra starten, og hold fokus pÃ¥, hvordan der skabes mest mulig værdi for pengene – i stedet for at dele det op i kontrollerbare deleelementer og glemme det vigtigste: at fÃ¥ løsningen implementeret og høste gevinsten.

Er sikkerheden i iPhone bedre end i Android-telefonerne?

Det er nok en endeløs diskussion, hvor der ikke kan sættes to streger under for et endeligt facit.

Begge platforme har sine fans og supportere, der nok skal forsyne debatten med læssevis af gode argumenter.

Men en ny undersøgelse, der hedder The State of Mobile Application Security 2014-2015, og som kommer fra Checkmarx og AppSec Labs antyder, at iOS er begyndt at få nogen problemer på sikkerhedsfronten, som ellers har været forbeholdt Android-brugerne.

Det er en interessant opdagelse, da der er en bred opfattelse af, at iPhone og iPad er de mest sikre enheder.

Checkmarx og AppSec Labs har valgt at se på sikkerheden i 100 af de meste populære applikationer i de respektive app-butikker.

Applikationerne er blevet testet for sikkerhedsproblemer og sårbarheder.

Det skriver Tripwire.

Apple er skarpere
Som udgangspunkt har Apple en noget skarpere profil i forbindelse med apps.

iOS har bedre styr på, hvad udviklerne foretager sig, og har desuden et stramt sandboxing-miljø.

Men det er ikke nok, at iOS-applikationer kontrolleres for malware, før de frigives til kunderne i Apple App Store.

Det fortæller nemlig intet om problemer med sårbarheder, der er indbygget i koden eller applikationens logik, skriver Tripwire.

Det er netop denne separate problemstilling som Checkmarx og AppSec Labs forsøger at bringe op til debat.

Der er altså ikke fokus på selve styresystemet med på applikationerne, der afvikles på enhederne.

Det er således en sikkerhed, der ligger uden for Googles og Apples egne udviklingsfolk, men dog skal håndhæves i de to app-butikker.

Læs også: Ekspert advarer om vanvittig mangel på sikkerhed og privacy i apps

Og der er en stribe problemer med apps.

De kan være dårligt kodet og derfor ikke opbevare informationer på sikker vis. Der kan være svagheder i krypteringsalgoritmerne, som sender dit password eller login i klartekst.

Apps kan også være designet til at samle informationer, der så kan skubbes ud til tredjepart, der kan bruge oplysningerne til at sende dig reklamer.

Læs også denne vurdering fra DK Cert: Massevis af iOS-apps inficeret via bagdør i udviklingsværktøj: Dette bør Apple gøre nu

“MÃ¥den apps udvikles pÃ¥ til de to platforme er nogenlunde identiske. Det er software, og det handler og det handler om udviklerne. Hvis udviklerne er dygtige, bliver appen god og omvendt. Derfor er sikkerheden ogsÃ¥ nogenlunde identisk, nÃ¥r det handler om apps til de to,” siger Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

En kendsgerning som testen også understreger. Der er dog en forskel mellem Apple og Android.

“NÃ¥r en app spørger til rettigheder pÃ¥ telefonen, eksempelvis adgang til adressebogen, er Android mere Ã¥ben end Apple. Her skal brugeren have tillid til Apple, der ikke oplyser brugeren i samme omfang.”

Kilde: The State of Mobile Application Security 2014-2015

God kode er ingen garanti
Selv hvis en app er kodet grundigt og kompetent, er der stadig ingen garanti for at de data, der deles med udvikler-firmaet, opbevares på en korrekt måde eller ikke anvendes af partnere, der igen kan opføre sig skødesløst.

Ifølge Checkmarx og AppSec Labs så er der 40 procent af de testede iOS apps, der indeholder sårbarheder, som kan rangeres som enten kritiske eller meget alvorlige.

Android klarede sig ikke ret meget bedre i den sammenligning. Her er det 36 procent, der har de samme problemer.

Læs også: Sådan vil bankerne passe på dine sparepenge: Her er de fire sikkerhedsmæssige hovedfjender lige nu

Rapporten fortæller dog også, at der er der en underskov af malware til Android, som slet ikke opleves blandt Apple-brugerne.

Apple er generelt bedre til at verificere en app, før den lægges i app-butikken, og ligeledes er iPhone-brugerne bedre til at hente de nyeste versioner af styresystemet end Android-brugerne, der ofte også efterlades uden opdateringer fra producenterne.

Opdatering er som bekendt sikkerhedsregel nummer et.

Sikkerhed i apps
Men hvis man ser på den samlede sikkerhed, så skal man også se på sikkerheden i apps.

Og budskabet fra Checkmarx og AppSec Labs er ret klart.

Udviklere skal skrive kode, der respekterer brugernes sikkerhed og privacy.

Apps skal testes mere for at sikre, at der ikke er sårbarheder, fremfor at de bliver skudt afsted så hurtigt som muligt. Sikkerhed skal med andre ord bygges ind fra starten.

Men hvad siger du? Oplever du apps til Android eller til iOS som værende mest usikker?

Læs også:
App-frygt: Apple fjerner flere apps i sin butik

Massevis af iOS-apps inficeret via bagdør i udviklingsværktøj: Dette bør Apple gøre nu

Det er fire måneder siden, at Marianne Dahl Steensen tiltrådte som administrerende direktør for Microsoft Danmark, hvor der er store forandringer i vente.

Selskabet er flyttet til et nybygget hovedkvarter, og Marianne Dahl Steensen har indvarslet et markant fokusskifte i hele organisationen og dens måde at gå til kunderne på.

Det kan du læse mere om her: Microsoft Danmarks nye topchef: Her er min plan med Microsoft

Microsoft-organisationen er historisk særdeles tung på viden om især it, mens den nye direktør er blevet rundet af TDC i skiftende chef-stillinger gennem en årrække og kommer fra en stilling i forsikringsbranchen.

Hun er dermed gået fra et teleselskab til et forsikringsselskab til et it-selskab, og derfor er det oplagt at spørge hende:

Marianne Dahl Steensen, p̴ en skala fra 1 til 10 Рhvor meget ved du s̴ egentlig om it?

“Jeg vil nok tænke 4,5. Men det er en svær skala, for jeg har jo arbejdet som beslutningstager omkring it altid. BÃ¥de forsikringsbranchen og telebranchen er jo meget it-tunge. Produktet er it. Det findes jo ikke fysisk, men er et virtuelt produkt.

SÃ¥ jeg har jo levet med det altid – ogsÃ¥ med meget gamle mainframe-installationer og gamle Cobol-baserede produkt-kerner, der gør, at man lever med alle de begrænsninger, der er i det – men samtidig ogsÃ¥ i industrier, hvor hele kunde-interaktionen bliver mere og mere digitaliseret.

SÃ¥ jeg ved ikke sÃ¥ meget om it, men jeg møder pÃ¥ den anden side ikke mange ledere i Danmark, der ved lige sÃ¥ meget om at bruge it forretningsmæssigt som mig. SÃ¥ nÃ¥r det handler om at lede det og bruge de muligheder, der er i it, sÃ¥ synes jeg mÃ¥ske lidt, at vi nok er oppe pÃ¥ 8-9-10 stykker.”

Hvad har været den største ledelsesmæssige udfordring ved at tiltræde som CEO i Microsoft Danmark?

“Jeg ser mig selv komme mest fra telebranchen, som i sit udgangspunkt er ‘consumption.’ I gamle dage blev der jo afregnet med minutpris, som blev opgjort nøje efter, hvor meget kunderne brugte.

Så jeg er nok consumption-baseret i min DNA, og det har gjort det lidt svært at komme til et sted, hvor man ikke er consumption-baseret.

Når man leder en transition, er det selvfølgelig rigtigt godt at forstå den verden, som man skal over i, men det er også vigtigt at forstå, hvor man kommer fra.

Og jeg har været nødt til at bruge en del tid pÃ¥ at forstÃ¥, hvordan man liiiige kan være ikke-consumption – altsÃ¥ hvordan man kan sælge noget, som ikke bliver brugt. Det har jeg haft lidt svært ved at forstÃ¥.

Det er jo det traditionelle Microsoft, og det har været vigtigt for mig at forstÃ¥, fordi jeg skal lede folk gennem en transition, og her skal jeg kunne forstÃ¥ de udfordringer, som de mÃ¥ske har med at komme herover, ikke.”

Læs også: Microsoft Danmarks nye topchef: Her er min plan med Microsoft

Hvem er den vigtigste person, som du har mødt, når det handler om at udvikle en ledelsesstil?

“Det er Henrik Poulsen [CEO i TDC 2008-2012, red]. Han kombinerede to ting meget stærkt for mig, nemlig et kundefokus og et finansielt fokus. Det havde indtil da været to adskilte discipliner for mig, hvor jeg typisk tænkte, at vi kunne gøre det og det for kunderne, men det koster jo sÃ¥ sÃ¥ og sÃ¥ meget.

Henrik Poulsen personificerede for mig og lærte mig meget klart, hvordan de to ting går hånd i hånd, og at det for eksempel vil koste dig noget, hvis du ikke leverer kundeværdi.

Det gennemsyrede simpelthen hans ledelsesstil, at det er én disciplin, fordi den finansielle værdi kommer gennem kundeværdi.”

Din forgænger Niels Soelberg var CEO for Microsoft Danmark i tre år, og hans forgænger, Jørgen Bardenfleth, var CEO i otte år. Hvor langt tid bliver du siddende?

“No clue. Jeg ved det ikke. Men jeg vil sige, at den opgave, som jeg har stillet mig for, gÃ¥r til 2020, hvor det er mit mÃ¥l, at Microsoft i Danmark skal være 80 procent cloud-baseret og have 100 procent consumption, hvilket vil sige, at alle vores solgte produkter skal være i anvendelse.

Det er min opgave: At transformere den her forretning til at være en consumption-baseret cloud-forretning, og den opgave gÃ¥r frem til 2020.”

Beskriv Microsoft med fem ord efter dine første fire måneder i stolen.

“Jeg har altid set pÃ¥ Microsoft som en ikonisk virksomhed. Jeg havde i TDC ansvaret for samarbejdet med Microsoft, og dengang tænkte jeg altid, at det mÃ¥tte være fedt derude.

Vi fik godt nok ikke ret meget samarbejde ud af det, for det var ret svært at få de to verdner til at hænge sammen på det tidspunkt. Men jeg havde dengang et meget positivt billede af Microsoft, og jeg må sige, at det er blevet forstærket ret kraftigt, efter jeg kom hertil.

Jeg synes virkelig, at det er en virksomhed, som har helt vilde kompetencer. Jeg har mødt helt vildt dygtige mennesker og set så fantastiske produkter.

Det mest imponerende synes jeg, er det her med at transformere sin egen forretning. Vi snakker så meget om disruption i de her år, hvor der kommer startups og disrupter det hele, men vi er jo ligesom gået i gang selv.

Vi kunne godt bare være blevet siddende i vores egen lille verden og have tjent nogle penge, men vi går ind og laver den der transition selv, og det synes jeg er vildt fedt.

Det er noget, som jeg virkelig har savnet tidligere i min karriere, hvor jeg har siddet og set ud på andre, der kunne det her, men hvor man hele tiden har været mere bange for at tabe, end man har haft lyst til at vinde, ikke.

Jeg synes, at det, der kendetegner Microsoft lige nu, er, at vi tør tage alle de risc og smide hele forretningsmodellen op i luften og kannibalisere os selv.

Mange virksomheder topper jo én gang. De har deres storhedstid og sÃ¥ forsvinder de. Microsoft topper to gange, hvis det her lykkes. Det er der ikke mange, der har gjort tidligere, og det er nærmest historisk at være med til.”

Det var vist lidt mere end fem ord….

“Ja, men jeg er jo kvinde, sÃ¥ jeg kan ikke nøjes med fem ord. Ha ha.”

Læs også:

Microsoft Danmarks nye topchef: Her er min plan med Microsoft

Store forandringer i Microsoft Danmarks nye hovedkvarter: SÃ¥dan bliver hverdagen for de ansatte

Tag med på besøg i Microsoft Danmarks nye lækre hovedkvarter

Læs også:

Store forandringer i Microsoft Danmarks nye hovedkvarter: SÃ¥dan bliver hverdagen for de ansatte

Galleri: Tag med på besøg i Microsoft Danmarks nye lækre hovedkvarter