Daily Archives: November 20, 2015

Rigtigt mange virksomheder er i de senere år drejet over mod cloud computing med henblik på at høste nogle af de fordele inden for fleksibilitet og opgave-fokus, som cloud-modellen byder på.

Alt tyder på, at mange flere vil komme til i løbet af de kommende år.

Den stigende efterspørgsel efter cloud-baserede ydelser har fået antallet af leverandører af cloud-tjenester til at eksplodere.

Og det er en farlig udvikling, lyder det fra analysehuset Forrester.

Der finder ganske vist en løbende konsolidering sted i markedet, men den kan langtfra opsuge den stærke vækst, der sker inden for antallet af cloud-udbydere.

Forrester peger på, at leverandør-landskabet for tiden er overbefolket, og at der er risiko for sammenbrud for især de mindre og specialiserede spillere, som er følsomme overfor konkurrence, ændrede markedsvilkår og eksempelvis sikkerheds-udfordringer.

Forrester anbefaler på den baggrund, at it-professionelle og it-chefer begynder at kigge i retning af de store, etablerede spillere på markedet som Amazon, IBM og Microsoft.

Analysehuset vurderer, at der for alvor vil finde en oprydning i branchen sted i løbet af 2016, hvor antallet af leverandører af IaaS-tjenester vil falde drastisk, hedder det.

Især Amazon og Microsoft har i dag tilkæmpet sig solide positioner på cloud-markedet – Amazon med AWS (Amazon Web Services) og Microsoft med dels Azure, dels Office 365.

Du kan læse mere om Microsofts cloud-planer her: Microsoft Danmarks nye topchef: Her er min plan med Microsoft.

Google er imidlertid godt på vej, lyder det fra Forrester. Selskabet forsøger med sine mange penge at etablere sig på markedet for cloud-baserede forretnings-løsninger med ‘Google for Work,’ der består af en ret bred vifte af løsninger.

Forrester peger i rapporten dog på, at Google langt fra er i mål endnu, og at selskabet først vil begynde at få en form for stabil fremdrift i udbredelsen af Google for Work i løbet af det kommende år.

Sikkerheds-bekymringer fylder en del
For mange it-chefer er bekymringerne over sikkerhedsniveauet og den manglende kontrol over data i cloud’en af vital betydning.

For mange forekommer det således langt mere sikkert og forsvarligt at holde data hjemme i kælderen fremfor at overgive den via internettet til tredjepart.

Det er der imidlertid ingen hold i, lyder det fra Forrester.

Analysehuset anbefaler faktisk CIO’erne omgående at stoppe med at anvende sikkerheds-bekymringerne som en undskyldning for at fravælge cloud.

Det skyldes, at bekymringerne ifølge analysehuset i det store og hele ikke hviler på noget sagligt grundlag, mens de store leverandører lever op til alle kendte sikkerheds-standarder.

Hertil kommer, at de store it-leverandører i det daglige udviklingsarbejde har langt større tilskyndelse til at holde sikkerhedsniveauet på et højt niveau, end det er tilfældet for en CIO, der blot skal passe sit eget anlæg nede i kælderen.

Læs også:

Microsoft: Cloud vil ændre den måde alle arbejder på – også i Microsoft

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Det offentlige Danmark skruer heftigt op for cloud: Derfor hælder offentlige it-chefer mere og mere til cloud

Microsofts cloud-forretning driller: Hvor er Google blevet af?

Oracles store cloud-satsning: Har selskabet en chance eller er toget kørt?

“Ingen har brug for en stylus”. Sådan sagde Steve Jobs, da han i 2007 præsenterede den første iPhone.

Som altid var han krystalklar i mælet, da han afviste behovet for en stylus.

Men hov, hvad er nu det. 

For i dag – otte år senere – kan du pludselig købe en iPad Pro med noget, der grangiveligt ligner en officiel Apple-stylus.

I vanlig Apple-stil bliver den dog kaldt en “pencil”. En Apple Pencil.

Men hvorfor det pludselige kursskifte?

Det forklarer Apples designchef Jonathan Ive i et nyt interview med designmagasinet Wallpaper.

Her forklarer han, at Apple Pencil blev udviklet for at skabe et produkt, der gør det muligt at tegne og skrive ting, som du ikke kan tegne eller skrive med din finger.

Dermed er den nye stylus meget mere avanceret end de tidligere styluser, der var nødvendige, fordi usofistikeret touch-teknologi betød, at det ikke var muligt at betjene enhederne på optimal vis med en finger.

Jonathan Ive understreger derfor også, at det aldrig har været hensigten, at Apple Pencil skulle erstatte fingeren som navigationsredskab i styresystemet, selv om han erkender, at der er en mulighed for at nogle vil misforstå Pencils funktion.

“Men i praksis tror jeg, at det står meget klart, at Pencil er et værktøj, du skal bruge, når du skal tegne eller notere, mens du skal bruge din finger, når du navigerer i styresystemet. Jeg tror ikke, at nogen vil være uenige i, at den er et langt bedre værktøj end din finger, når du udelukkende er fokuseret på at tegne og notere,” siger han. 

Virker kun med iPad Pro
Apple Pencil kan indtil videre kun anvendes med den nye iPad Pro, og ifølge Apple modtager iPaden dobbelt så mange datapunkter, når du bruger Apple Pencil fremfor din finger. 

Det betyder, at du bør få en mere naturlig og responsiv oplevelse, når du tegner og skriver med Apples digitale blyant.  

Derudover kan Apples Pencil registrere, hvor hårdt du trykker, og hvordan du holder den. Det gør det muligt at tegne streger af forskellige tykkelse ligesom, at du også kan tegne skygger, når du tilter pennen.

Men er det virkeligt et stort marked for et avanceret tegneredskab? Det mener Jonathan Ive. 

“Vi har fundet ud af, at der i dag findes en gruppe af mennesker, der sætter pris på et instrument, som gør det muligt at tegne eller male på måder, som det ikke er muligt at tegne og male på med din finger. Det er min formodning, at det ikke bare er en lille gruppe af mennesker. Jeg tror ikke, at det er blot er afgrænset til folk, der går på kunstskole,” siger han til Wallpaper.

Læs også: 
En iPad Pro kommer til at koste dig 10.000 kroner: Er den pengene værd? 

For at forstå iPad Pro må du forstå denne ting om fremtidens computer-bruger 

Her er Apples helt nye gigant-iPad

Surface Book fungerer som en normal bærbar, men med en tryk på en knap kan skærmen tages af – og så har du en tablet. Batteriet holder til 1 til 3 timers drift som tablet.

Da Microsoft annoncerede Surface Book var det med ambitionen om at bygge verdens bedste bærbare computer.

Det er store ord. Og når man så tilføjer, at den er bedre/hurtigere/mere anvendelig end de ikoniske MacBook-computere fra Apple, så tager man munden fuld.

Lader vi religionskrigen mellem Microsoft og Apple ligge et øjeblik (inklusive jer i kommentarsporet), så har Microsoft formået at bygge den bedste (mindre) Windows-bærbare, som vi har prøvet. Nogensinde.

Det er imponerende præstation i en tid, hvor Windows-bærbare hele tiden bliver bedre og bedre med maskiner som Lenovo X1, Dell XPS 13 og Microsofts egne Surface Pro-maskiner.

Alligevel kan vi ikke give Surface Book topkarakter en uge efter, at den landede på redaktionen via en amerikansk Ebay-sælger. Dertil er præstationen for ujævn.

Men Surface Book er altså en meget helstøbt bærbar, som du kan se i vores video i toppen af denne historie.

Så læs med og se de seks  bedste ting ved Book, det, som kan blive bedre og det, som skal fikses i en fart ved Surface Book.

De seks bedste ting ved Surface Book
Overfladen er i lækker gråt mat metal
Kender du allerede Microsofts andre Surface-modeller, så er du stødt på magnesium-overfladen før.

Den er ikke ridsefri, men til gengæld er den ikke plaget af de fedtede fingeraftryk, som mange andre bærbare computere hurtigt samler op.

Tastaturets kvalitet er i top
De enkelte taster har den rette afstand og den helt rigtige vandring. Faktisk er tastaturet så godt, at vi stort set bare kunne begynde med at skrive løs uden slåfejl få minutter efter, at Book var hevet ud af transport-kassen.

Samtidig er det, efter flere år med Surface Pro-maskiner, en fornøjelse at have et rigtigt tastatur foran sig. Tastaturet på Surface Pro 4 er blevet rigtigt godt, men skriver du meget, er der ikke et alternativ til et mere traditionelt tastatur.

Skriveoplevelsen lever med andre ord fuldt op til gode tastaturer som dem, som du normalt finder på MacBook Pro eller Lenovo X1.

Meget klar og lysstærk skærm
Skærmen på 13,5 tommer er med sin opløsning på 3.000 x 2.000 pixels meget skarp og lysstærk.

Det er praktisk talt umuligt at se de enkelte pixels og den høje opløsning og gode farvegengivelse gør eksempelvis fotoredigering til en fornøjelse på Book.

Ydelsen er god for en lille og let bærbar
Microsoft slog ved lanceringen på at Book er en kraftig maskine. Og selskabet har ret – sådan da. Vores model er med en dualcore Intel i5 processor af den nye Skylake-variant, 8 gigabyte ram, 256 gigabyte SSD-disk og et Nvidia 940M grafikkort.

Det er standardudstyr i en moderne ultrabook, og ydelsen matcher som udgangspunkt andre bærbare, vi har testet.

Book skiller sig ud, når Nvidia-grafikkortet kan hjælpe til. Det gælder selvfølgelig i spil, men i programmer som Adobe Premiere Pro og Lightroom giver grafikkortet et godt skub. Derfor er Book lidt over dobbelt så hurtig som en Surface Pro 3 til at rendere den samme video.

Windows Hello gør login let
Det er en (nødvendig) plage at logge ind. Og mens fingeraftryksscannere og lignende gør det lidt nemmere, så har Microsoft at hit med Windows Hello, hvor et særligt kamera holde øje med brugeren foran skærmen for at se, om det er den rigtige bruger, som er ved at logge ind.

Det tog os to minutter at sætte op, virker både med og uden briller – og logger ikke andre ind. Desuden virker det selv i halvmørke.

Surface Book er også en tablet
Med et enkelt tryk på en knap bliver Book til en tablet på 13,5 tommer (se vores video i toppen). Det kan virke lidt som et tomt trick, men det virker faktisk overraskende godt.

Overdelen er let i forhold til sin størrelse, og mens en iPad eller anden tablet er at foretrække i længden, så virker det rigtigt, at du kan tage skærmen af Book og vise til en kollega eller lige sætte dig i en sofa og læse på den flotte skærm.

Hvis du har kreative evner er det også oplagt at bruge den store skærm som notes- og/eller tegneblok sammen med den medfølgende pen.

Artiklen fortsætter under videoen…

De tre ting som Surface Book kan gøre bedre
Book burde have en længere batterilevetid
Microsoft angiver 10 til 12 timers batterilevetid for Book, men den er nok nærmere syv til otte timer.

Det er rimeligt, men kunne være højere. Vi har en mistanke om at det er sleep-indstillingerne som driller Book (se under ” Det skal Surface Book forbedre”).

Vægten løber op på 1,5 kilo
Det er lige i den høje end for en ultrabook. Det er ikke kritisk, men det kan gøres bedre i næste generation.

Revnen, når Book er klappet sammen
Microsoft gør meget ud af det smarte hængsel, som forbinder Surface Books to halvdele. Og det er smart.

Men det betyder også, at der er en revne mellem de to halvdele, når maskinen er lukket sammen. Det regner vi bestemt med er væk i den næste generation.

Artiklen fortsætter under billedet…

Tre ting som Surface Book skal forbedre i en fart
Drivere og software driller, specielt grafikdriveren fra Nvidia
Driveren vil af og til holde op med at virke, hvorefter den lige skal genstarte sig selv.

Det opstår typisk, når Book har været omdannet til en tablet, men ikke kun der. Vi har også siddet og arbejdet i Word, for pludseligt at få beskeden om, at skærmdriveren er blevet gendannet.

Vi går ud fra at det kan klares med en opdatering af softwaren, men det hører bare ikke til i en high-end bærbar. Specielt ikke når brugere ikke selv kan opdatere driveren, men tålmodigt må vente på Microsoft og Nvidia skubber den ud via Windows Update.

Book skal blive mere stabil
Efter et år med en Surface Pro 3, som har kørt klippestabilt, var de første par dage med Book frustrerende.

Computeren genstartede vilkårligt fire_fem gange, ligesom den frøs midt i opgaver. Vi pressede også Book med video- og fotoredigering i Adobe Premiere Pro og Lightroom, men det er jo netop ideen med en lille, kraftig og alsidig bærbar computer.

Det skal dog siges, at problemer forsvanr efter et par Windows Updates. Men den slags skal være på plads inden lancering.

Dvale er ikke nødvendigvis dvale
Af og til ligger Surface Book tilsyneladende og arbejder for sig selv i tasken, hvor den suger på batteriet – selvom maskinen gik i dvale, da den blev klappet sammen.

Det er en kritisk og irriterende fejl, for med en moderne bærbar skal man kunne klappe op og arbejde videre med – og man skal slet ikke slæbe rundt med sin oplader som backup.

Vi havde lidt samme problem med Surface Pro 3 de første par måneder. Det varede indtil en opdatering tilsyneladende løste det. Men Surface Book driller stadig.

Der er en hel tråd dedikeret til mulige løsninger hos Microsoft (læs den her), men ind til videre har vi bedt vores Surface Book om at gå dvale i stedet for den lettere sleep mode. Det hjælper, men det er en lappeløsning.
Artiklen fortsætter under billedet…

Konklusion: Første generation er svær
Alt i alt er Surface Book en attraktiv Windows-bærbar, som både leverer varen på batterilevetid, skærm, ydelse og design.

Det noterede vi allerede i vores første test – og det gælder også her efter en lille uges brug.

Vores kritikpunkter er derfor primært rettet mod softwaren, hvis kvalitet ikke matcher maskinens lækre ydre.

Det er et problem, der gælder de fleste førstegenerationsprodukter inklusiv da MacBook Air kom frem. For fuld og problemfri hardware- og softwareintegration er svært. Rigtigt svært.

Nogle af områderne har Microsoft allerede prøvet at tage hånd om med opdateringer hvilket gør os forhåbningsfulde.

Med lidt held burde de fleste fødselsvanskeligheder være ryddet af vejen når / hvis Surface Book kommer til Danmark i 2016.

Læs også: Test af Microsoft Surface Pro 4: Hurtigere, bedre, hårdere, stærkere

Med Windows 3.0 kommer gennembruddet for alvor.

Windows 10 er en forandring, der er til at tage og føle på i Windows-universet. Koden er for første gang gratis for de fleste (Windows)brugere.

Fundamentet til den nyeste udgave af Windows blev dog grundlagt den 20. november 1985, hvor den første udgave af Windows sælges til en pris på 99 dollar.

Programmet blev markedsført som en grafisk brugergrænseflade, der kunne udvide DOS-styresystemet, og som lod brugerne køre flere programmer på én gang, som de nemt kunne skifte mellem ved at bruge en mus.

Faktisk var Windows blevet introduceret to år tidligere, da Microsoft demonstrerede produktet for IBM, men versionen var så fejlfyldt, at IBM ikke var interesseret i at investere i et så ufærdigt produkt.

Kodebunden til Windows-programmet hedder DOS (Disk Operating System), og det blev introduceret i 1981.

De første personlige computere, som almindelige mennesker og mindre virksomheder havde råd til, benyttede styresystemet MS-DOS, som Microsoft købte af programmøren Tim Paterson.

Windows 1.01-brugerfladen var Microsofts første tillægsprodukt, som kunne installeres oven på MS-DOS og give en grafisk brugerflade, men der kommer stadig til gå et helt årti, inden Windows bliver markedsført som et egentligt styresystem.

Microsoft starter med en kopi
Microsoft var ikke den første virksomhed, der lancerede en grafisk brugerflade.

Firmaer som Digital Research, og selskabets Graphical Environment Manager (GEM), der blev brugt af producenten Atari, var langt tidligere ude med ikoner på et skrivebord.

I 1984 så det første Apple Macintosh-system med kommerciel succes også dagens lys.

Apple havde dog hentet sin idé til en grafisk brugerflade hos Xerox. Firmaet havde i Xerox PARC et forskningscenter, der stod bag flere væsentlige opfindelser på pc-området herunder den grafiske brugerflade med vinduer og ikoner.

Xerox brugte dog ikke sin opdagelse i kommercielt øjemed.

Microsoft var således langt fra firmaet, som opfandt ikonerne. Den idé blev kopieret fra konkurrenterne.

På videoen herunder kan du se en genert og meget ung Bill Gates introducere Microsoft Windows i 1985.

Se også galleriet: Windows gennem tiderne: Fra Windows 1 til Windows 10

Version 3 bliver god
I 1987 kom Windows 2.0, der ikke tilføjede meget nyt til brugerfladen, men understøttede de hurtigere Intel 286-processorer. Version 2.03 blev udviklet til 386′er generationen.

Først tre år senere kom Windows 3.0, der for alvor blev et gennembrud for Microsoft.

Kort efter introducerer Microsoft Windows 3.1, som er en version, der retter op på fejl og mangler og tilføjer nye funktioner, og denne udgave blev mødt med stor anerkendelse.

Desuden lanceres Windows for Workgroups 3.1 og 3.11, som tilføjer og forbedrer netværks-understøttelsen, primært til erhvervslivet.

Ny teknologi eller bare NT
Microsofts næste Windows-udgave får navnet NT (New Technology) og kommer både i en desktop- og server-version.

NT var ikke en efterfølger til Windows 3, men derimod et helt nybygget produkt, der blandt andet skrottede FAT-filsystemet til fordel for NTFS (New Technology File System).

Med det filsystem dannede Microsoft en helt ny gren af Windows-udgaver, og NT bliver fil-fundamentet i senere Windows-udgaver.

NT udkom i flere selvstændige versioner, og navnet blev først sløjfet i 1998.

Folk stod i lange køer for at få fat i Windows 95.

Windows 95 til alle
Den 24. august 1995 udkom Windows 95, der skulle blive en gigantisk succes.

På lanceringsdagen stod folk i lange køer for at være blandt de første til at få fingre i styresystemet, et scenarie vi i dag kun kender fra Apples lanceringer.

Windows 95 var en videreudvikling af de tidligere MS-DOS-systemer, men det var langt mere brugervenligt og grafisk orienteret end tidligere.

Samtidig var det bagudkompatibelt med Windows 3.1 og kunne afvikles på blot fire megabyte ram.

Et andet hårdtslående argument fra Microsoft var, at firmaet fra 1996 inkluderer browseren Internet Explorer i styresystemet – en beslutning, der siden skulle vende sig imod Microsoft på grund af konkurrenceforvridende markedsføring, som førte til en retssag og milliardbøde.

Microsoft gav den også fuld pedal på markedsføringsbudgettet. Windows 95 var nemlig koblet sammen med et gigantisk reklamebudget, der var med til at danne den massive hype omkring produktet.

Windows 95 lægger grunden til flere styresystemer fra Microsoft kaldet 9x-generationen.

De har alle den ene fod i 32-bit-universet og den anden plantet i det 16-bit-software, der endnu ikke er helt forsvundet.

Windows 95 får tre år senere en opgradering i form af Windows 98, der blandt andet understøtter læsning af dvd-diske.

Der kommer ligeledes en 9x-udgave med titlen Windows Me med fokus på musik, video og hjemmenetværket.

Udgaven blev ingen stor succes og var samtidig den sidste version, der er baseret på 95-koden.

2000 og XP
I 2000 starter en ægte 32-bit-generation af styresystemer, hvoraf to bliver utrolig populære.

Windows 2000 udgives, som navnet antyder, i 2000 og allerede året efter introduceres XP, der også blev Microsofts første 64-bit system i form af en speciel 64-Bit Edition.

Microsoft Windows 2000 er et brud med 9x-udgaverne og en videreudvikling af Windows NT-kernen.

2000 kunne som noget nyt i forhold til Windows 98 og Me benytte filformatet NTFS, hvilket gav verdens it-administratorer mulighed for at tildele rettigheder til mapper, filer og brugere.

2000 blev frigivet i en stribe versioner fra desktop til datacenter-server og var således henvendt til de professionelle, men blev også brugt af mange private.

Windows XP, der blev lanceret i oktober 2001, og som står for eXPerience, var længe danskernes mest foretrukne operativsystem.

Med Windows XP blev forbruger- og virksomhedsversionerne af Windows sammenlagt, og resultatet var et forbrugerorienteret styresystem. Supporten til systemet udløb i april 2012, men det hænger stadig ved i mange regioner.

Vista var værst
Efter varme kommer kulde, hvilket efterfølgeren til den populære XP-version måtte føle.

Windows Vista er måske det mest udskældte operativsystem fra Microsoft i den 30 år lange historie.

Der gik hele seks år mellem udgivelsen af XP og Vista – den længste periode nogensinde mellem to versioner – så forventningerne var skyhøje til det nye styresystem.

Desværre var Vista allerede fra lanceringen befængt med kompatibilitetsproblemer, ville ikke køre på ældre hardware, og så var folk utilfredse med, at brugerfladen krævede så mange ressourcer af både maskinen og af brugeren.

Især sikkerhedsfunktionen User Account Control (UAC) blev kritiseret for at være unødvendig bureaukratisk.

Vista kom aldrig i nærheden af XP’s succes.

Ny brugerflade i Windows 8 fik kritikken frem igen efter en vellykket version 7.

Det gjordet til gengæld versionen, der også ændrede navnestrukturen for produktet, og som kom til at hedde 7.

Versionen kom i handlen den 22. oktober 2009.

Systemet brugte stadig en videreudvikling af NT-kernen, som også blev anvendt i XP og Vista, og udgaven findes i en stribe versioner, der understøtter både 32-bit og 64-bit maskinarkitektur.

Efter de mange kritiske stemmer mod Vista har Microsoft formået at genfinde glæden hos brugerne med Windows 7.

Brugerne har nemlig taget vel imod en mere gnidningsfri brugeroplevelse og et mindre fejlramt stykke programmel.

Windows 7 er stadig den foretrukne version af Windows i Danmark.

Nye skrivebordstider
Windows 8 kom den 26. oktober 2012, og den kode blev senere tilpasset med opdateringen 8.1 i 2013.

Med version 8 får Microsoft igen ballade med brugerne.

En markant ændring i brugerfladen, der blev mere målrettet mod tablet-fladen med fliser på skrivebordet, deler vandene.

Grafikken var hentet fra Phone-brugerfladen, og den trykfølsomme fokus får en del kritik.

Ligeledes forsvandt den elskede Start-knap i de første udgaver. Den kom dog tilbage igen efter mange kritiske røster.

Versionen vandt dog aldrig den samme popularitet som Windows 7.

Den gratis udgave af Windows
Den 29. juli 2015 blev den seneste kode blevet frigivet.

Windows 10 blev gratis for de fleste, og gjorde det igen muligt at adskille fliserne fra det traditionelle skrivebord på en effektiv måde, og så udskiftes Internet Explorer med den helt nye browser med navnet Edge.

Udbredelsen går stadig hurtigt – primært fordi muldvarpen ikke skal op af baglommen i forbindelse med opgradering.

Ud over desktop-produkterne tilbyder Microsoft også en stribe rene serverprodukter og mobil-varianter i Windows-serien.

Se Windows-galleriet: Windows gennem tiderne: Fra Windows 1 til Windows 10

Læs også:
Efter tre hektiske måneder: Så meget fylder Windows 10 nu på markedet

Nu kommer den første store Windows 10-opdatering: Det kan du vente dig

Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er vores dom

Det fremgår af Peter Perregaards LinkedIn-profil, at han ikke længere er ansat i EMC. CV’et er blevet opdateret i løbet af torsdag 19. november.

Efter to et halvt år på posten er Peter Perregaard færdig som dansk direktør hos storage-producenten EMC.

En række kilder i branchen fortæller til Computerworld, at de i denne uge er blevet orienteret om, at Peter Perregaard er blevet opsagt fra sit job i EMC, hvor han kom til i begyndelsen af 2013.

Så sent som i juli i år tog Peter Perregaard yderligere et skridt fremad i EMC’s hierarki og overtog ansvaret for EMC’s forretning i hele Norden og Baltikum.

En kilde med kendskab til sagen fortæller til Computerworld, at nyheden om, at Perregaard har forladt selskabet, blev annonceret af en af EMC’s europæiske chefer på et internt personalemøde.

På mødet blev det antydet, at Perregaards exit hænger sammen med overtrædelse af EMC’s interne procedurer.

‘Seriøs virksomhed’
Ved samme lejlighed blev det samtidig understreget, at EMC er en “seriøs virksomhed”, som er meget optaget af at overholde EMC’s regler for forretningsetik.

Computerworld har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra både EMC og Peter Perregaard, men ingen af parterne har reageret på Computerworlds henvendelser.

Det fremgår imidlertid af Peter Perregaards LinkedIn-profil, at hans arbejdsforhold med EMC er ophørt. Profilen er blevet rettet i torsdagens løb, i det det torsdag morgen fremgik, at Perregaard fortsat arbejde for EMC.

Det er langt fra første gang, at Peter Perregaard meget pludseligt må forlade et direktørjob.

I 2011 sagde han farvel til direktørposten i selskabet Software Innovation efter fire år på posten.

Helt tilbage i 2003 blev han bortvist fra jobbet som direktør i den danske afdeling af Oracle på grund af rod i bogføringen. Han tabte siden en retssag mod Oracle i Østre Landsret, hvor han havde krævet million-erstatning for uretmæssig bortvisning.

Det er kun en måned siden, at EMC blev købt af Dell i den næststørste virksomhedshandel nogensinde i teknologi-branchen. Købsprisen blev angivet tilat være på cirka 440 milliarder kroner.

I modsætning til Dell er EMC noteret på børsen i New York, og ligesom mange andre børsnoterede amerikanske virksomheder styrer man efter at nå bestemte kvartalsmål for omsætning mm.

Fusionen mellem Dell og EMC forventes først at være endeligt afsluttet om et års tid.

- opdateret kl. 13.46

Læs også:

Perregaard fyret i Software Innovation

Peter Perregaard taber sag mod Oracle Danmark

Kendt it-direktør skal rydde op i Jensby-ruin

Dansk it-topnavn ny administrerende direktør i EMC

Skat har i samarbejde med sine it-leverandører CSC og KMD formået at skære antallet af fejlramte forskudsopgørelser ned fra 1,2 millioner i sidste uge til nu ‘kun’ at tælle 386.000 fejlramte opgørelser.

Det kan du læse mere om her: KMD kan ikke finde ud af at rette fejl i 386.000 forskudsopgørelser: Aner ikke hvornår problemet er løst

De resterende fejlramte opgørelser hidrører ejendomsværdiskatten, som enten er for højt eller for lavt sat i de 386.000 opgørelser, som KMD lige nu stadig sidder og arbejder på at finde fejlene i.

“KMD har gennem sit analysearbejde konstateret, at der er fejl i nævnte 386.000 forskudsopgørelser. Lige nu arbejder KMD med flere hypoteser om, hvad der er gået galt,” forklarer kontorchef i Skat, Jørgen Wissing Jensen, til Computerworld.

Han forklarer, at den mest sandsynlige hypotese lige nu er, at KMD har fejlberegnet i ejendomsværdiskatten, fordi it-selskabet har brugt historiske data.

“Det vil i givet fald betyde, at man enten kommer til at betale for lidt eller for meget i ejendomsværdiskat, men det skal selvfølgelig rettes,” forklarer kontorchef i Skat, Jørgen Wissing Jensen.

Mange års fejlberegninger?
Kan du komme med et konkret eksempel på, hvordan man kan komme til at regne med historiske data for ejendomme?

“Man kan forestille sig, at man har en ubebygget grund i 2002, som der så står et sommerhus på i dag. Beregningerne af ejendomsværdiskatten har dermed været beregnet ud fra et for lavt grundlag. Det samme gør sig gældende, hvis du har et parcelhus, hvor du så opfører en tilbygning.”

Betyder det så, at der er fejl i alle beregninger af ejendomsværdiskatten i de sidste mange år?

“Nej, der er intet, der tyder på fejl i tidligere års beregninger.”

Hvorfor overfører man så ikke bare tallene fra sidste års ejendomsværdiskat, som åbenbart var korrekte?

“Det ville ikke resultere i den korrekte ejendomsværdiskat for 2016.”

Jamen, hvis der er 386.000 fejlramte opgørelser i år, betyder det så, at der er sket forandringer på 386.000 ejendomme i forhold til sidste år, siden beregningstallene åbenbart er anderledes?

“Lige nu arbejder KMD som sagt med en hypotese omkring, at man har beregnet med historiske data. Den hypotese forfølger man. Det er, hvad vi kan sige på nuværende tidspunkt.”

Du kan betale for meget i skat
Okay, men hvornår har de så regnet den ud os KMD?

“Vi har endnu ikke noget bud på et tidspunkt, hvor alt er fejlrettet.”

Kan du ikke sige et ugetal, en måned eller måske årstal for, hvornår fejlene er udbedret?

“Nej, ikke på nuværende tidspunkt. Men forventningen er inden for en uges tid.”

Der er jo deadline for borgernes rettelser til forskudsopgørelsen 10. december, hvis man er forudlønnet og 10. januar, hvis man er bagudlønnet. Betyder det så, at de forudlønnede med fejl i ejendomsværdiskatten kan komme til at betale for meget i skat?

“Hvis man er forudlønnet, kan der i forbindelse med januar-lønnen være tilfælde, hvor man enten betaler for meget eller for lidt i ejendomsværdiskat, og det vil så blive reguleret i de sidste 11 måneder af 2016,” siger Jørgen Wissing Jensen´.

“Men det en hypotetisk situation. Vi får de resterende forskudsopgørelser rettet op i god tid inden da.”

Læs også: 
Ny ordning: Træk din bredbåndsforbindelse fra i skat

Skat skrotter it-systemet EFI og ansætter 400 nye medarbejdere