Monthly Archives: November 2015

Huawei bliver inspireret af mange andres produkter, blandt andet Lumia og iPhone’s unibody-design. Men produkterne skal være originale, forklarer Anthony Smith, “innovation strategist” hos Huawei på wearables og “non-handheld devices”. Foto: Morten Sahl Madsen

Vil associeres med topprodukter
På verdensplan er Huawei det tredjestørste mobilmærke kun overgået af Samsung og Apple.

Målet for den kinesiske virksomhed ligger også et sted mellem de to virksomheder: At producere gode og brugbare Android-telefoner med samme fokus på design som Apple.

“Vi skal ikke længere associeres med low-end produkter. Nu står den på high-end produkter i mellem og top-klassen, som du ser det hos for eksempel Samsung eller Apple,” siger Kevin Ho.

Eksempler på denne vinkel er P8 og Mate S, som på hver sin måde er toptelefoner i Huaweis øjne.

For eksempel er P8 en mellem/top-end telefon, hvor designet er i fokus, men hvor hardwaren ikke er toppen af poppen. Til gengæld koster den det halve af Samsung Galaxy S6.

Huawei Ascend P8

De danske teleselskaber har i de senere år spenderet milliarder på at udrulle 4G/LTE rundt omkring landet, men en helt central mulighed med de nye netværk har hidtil stået ubenyttet hen.

Det drejer sig om Voice over LTE, VoLTE, hvor samtalerne afvikles over 4G-netværket.

Flere af selskaberne har allerede testet VoLTE, men det bliver Telenor, der som det første af selskaberne åbner for, at kunderne nu kan føre samtaler over LTE.

Det sker i dag mandag, oplyser Telenor til Computerworld.

“Det er starten på en ny rejse mod et telefonisetup, hvor vi begynder at udnytte datanetværket udi alle aspekter,” fortæller netværksdirektør Peter Nødbak.

Det kan det bruges til
VoLTE betyder blandt andet, at man nu kan køre samtaler på den del af teleselskabets netværk, hvor der kun er 4G-dækning, men ringe eller slet ingen 2G- eller 3G-dækning, ligesom brugeren også vil få bedre samtaler, fordi der ikke skiftes mellem de forskellige netværkstyper.

Det er dog langt fra de eneste fordele, der ligger i VoLTE.

“Når du ringer op, tager det ikke mere end et til to sekunder, hvor det tidligere har kunnet tage op til ni til 10 sekunder,” forklarer Telenors netværksdirektør.

“Og så bliver kvaliteten bedre – det er ren HD voice-kvalitet,” tilføjer Peter Nødbak. 

Med HD-lyd og bedre reduktion af baggrundsstøj vil VoLTE generelt give en bedre samtalekvalitet – et ellers ømt punkt ved den øgede brug af mobiltelefoner på bekostning af den gamle fastnettelefon, hvor samtalekvaliteten typisk er bedre.

Bedre mobildækning
Når der igennem længere tid har været så meget fokus på VoLTE, skyldes det også, at teknologien rummer en del af løsningen på ringe mobildækning i bygninger og huse.

“Det her er startskuddet til at kunne lancere Voice over WiFi,” siger Peter Nødbak.

Telenor forventer at kunne tilbyde Voice over WiFi, også kaldet WiFi Calling, i løbet af få måneder. 

Mobilsignalet styrtdykker: Så meget forringer bygningen din dækning

Voice over WiFi betyder, at det lokale WiFi-netværk kan sikre mobildækningen, fordi samtalerne overføres hertil helt automatisk og uden, at brugeren bemærker det.

Det vil konkret gøre det muligt at tale i mobil, selvom man er i kælderen eller i en bygning, hvor der generelt bare er ringe mobilsignal.

“Så VoLTE er en del af et større puslespil. Det er en forudsætning for at kunne køre Voice over WiFi,” forklarer Peter Nødbak.

Samsung-brugerne kan juble
Som det altid er med nye tele-teknologier, kommer der til at være en overgangsperiode, før alle kunderne kan udnytte de nye muligheder.

I forbindelse med Telenors VoLTE-lanfcering, er den største begrænsning, at det i første omgang kun er ejere af en Samsung Galaxy S6 og S6 Edge, der kan foretage samtaler over LTE.

Det skyldes, at hardwareproducenterne skal rulle en softwareopdatering ud på smartphonen, før VoLTE kan anvendes på det specifikke netværk.

Peter Nødbak venter dog, at der hurtigt vil komme VoLTE på mange andre telefoner også.

“Primo næste år har vi en stor del af vores kunder på VoLTE,” vurderer han.

Testet i Aalborg
VoLTE-opkald takseres som almindelige talekald, så på den front er der ikke de store forandringer for brugerne.

Peter Nødbak fra Telenor vurdererer dog, at det slet ikke er utænkeligt, at VoLTE-kald på et tidspunkt vil blive en del af datapakken.

Telenor har testet VoLTE i 10 uger i Aalborg Kommune, før den kommercielle lancering. 10 medarbejdere fra kommunen har haft mulighed for at afprøve teknologien på Samsung Galaxy S6-smartphones.

Senere i dag kan du på Computerworld se de øvrige danske teleselskabers tidsplaner for VoLTE. 

Læs også:

Teleselskaberne lover: Du får bedre mobil-samtalekvalitet i 2015

Danske teleselskaber: Byg nu nye huse så de ikke kvæler mobilsignalet

Din router bliver mobilmast: Teleselskaberne på trapperne med WiFi Calling

Mobilsignalet styrtdykker: Så meget forringer bygningen din dækning

Meget kan man sige om George Lucas og Star Wars-filmene, men sans for episke slag har den garvede filmmager altid haft. Som få kan han orkestrere krig på den helt store skala, fra fodsoldater over gående tanks til lynhurtige luftskibe. Der er noget særligt dragende, når han bader himmelrummet i flerfarvede laserstråler, og lysten til at spille en rolle melder sig hurtigt. 

Det er omdrejningspunktet for Star Wars: Battlefront-serien, der debuterede tilbage i 2004, men som, undtaget en enkelt opfølger året efter, har været forsvundet fra stjernehimlen. Nu er Battlefront genopstanden, tilbagebragt af svenske DICE, som også står bag den ekstremt populære Battlefield-serie.

Battlefield, Battlefront. Det smager ens, og inspirationen fra førstnævnte er da også klart at spore i det nye Star Wars-spil, på godt og ondt, men nu mest på godt. Der er rigeligt med egne idéer, for ikke at nævne George Lucas’ univers, til at differentiere de to fra hinanden.

Kedeligt alene
Men lad os starte fra bunden. Battlefront er nemlig rigtig mange forskellige ting. Det består af en masse små minispil, der alle former spillet i forskellige retninger ud fra grundpræmissen, at det handler om at deltage i det ene episke Star Wars-slag efter det andet.

I ni forskellige spil kan man dyste 8 og helt op til 40 spillere på samme tid, herunder være alt fra fodsoldat over X-Wing-pilot til AT-ST-fører. I særlige tilfælde får man også lov til at lege helt på slagmarken, det være sig i form af Luke, Darth Vader eller en helt tredje nøglefigur.

Eftersom Battlefront ikke har en decideret singleplayer-kampagne, må man træde sine barneskridt i spillets Battle Missions; små set-pieces der fungerer som introduktioner til både spillets forskellige aspekter såvel som Star Wars-universet i al almindelighed (for de som måtte have brug for en genopfriskning). Man ræser på speeder-bikes, flyver X-Wing og får selvfølgelig lov til at svinge lidt med et lyssværd også.

Fra tid til anden får man lov at lege Luke Skywalker, Darth Vader eller en tredje nøgleperson fra Star Wars-universet, der med et snuptag kan vende kampens gang.

Når de er overstået kan man prøve kræfter med små arenakampe, alene eller med en ven, imod computeren. Det foregår i bølger, hvor der hele tiden kommer flere og flere fjender, der skal nedlægges. Det er desværre relativt kedeligt, for ikke at sige ensformigt, og her svært at føle det grandiøse design, Star Wars og Battlefront er kendt for. Heldigvis fungerer singleplayer-komponenterne primært som optakt til den del af spillet, hvor der virkelig er kød på, multiplayer.

Sprudlende onlineunivers
Online bliver man kastet ud i et væld af forskellige spil. Droid Run, Cargo og Drop Zone er mindre spil, som vi kender dem fra andre skydespil, hvad enten det måtte være capture the flag, domination eller tilsvarende. Disse er uden fartøjer og helte og således nemme at forveksle med de udtrådte FPS-toner, vi har hørt fra andre spil mange gange før, hvor eneste forskel er, at maskingeværslydene her er udskiftet med lasere.

Heldigvis er der også spil, der prøver lidt nyt. Heroes vs Villians og Hero Hunt går all-in på at tilfredsstille mangt en ungersvends Star Wars-fantasi! – Nej, ikke den med Leia i badedragten, men den, hvor man får lov til at være superstærk Jedi- eller Sith-kriger, der ene mand flytter hele kampen.

I Heroes vs Villians spiller man seks mod seks, og hvert hold starter med tre helte. Luke, Leia og Han på den ene side, og Darth, Palpatine og Boba Fett på den anden. De andre spillere er almindelige stormtropper eller rebeller, og runden slutter, når det ene hold har nedlagt det andet holds helte. Dør man som helt, spawner man igen og igen som fodsoldat.

Power-fantasien dyrkes endnu mere i Hero Hunt, hvor syv spillere prøver at tage én helt ned. Man skiftes til at spille som helten, og vinderen er den som, i rollen som helt, har scoret flest point ved at nedlægge fodsoldaterne.

Det er hektisk, kaotisk og ganske herligt at være syv relativt harmløse stormtropper, der tonser rundt på kortet efter Luke, der akrobatisk hopper, svæver og fægter sig igennem hele holdet. I Hero Hunt får man virkelig lov at lege med heltenes unikke kræfter og evner.

Krig på den helt store klinge
Har man lyster i retning af at suse over Hoth, Tatooine og Sullust i X-Wings, Millennium Falcon eller andre fartøjer fra Star Wars-universet, kan man kaste sig over Fighter Squadron; et spil bestående af kun luftkrig i de velkendte rumskibe fra filmene.

Luftkrigene er det, som mange husker bedst fra de tidligere Battlefront-spil, og desværre falder den nyeste iteration lidt til jorden her. Styring, hastighed og sigte er simplificeret, så alle kan være med, men desværre på bekostning af den ekspertise, som manøvrerne i særligt Battlefront 2 forudsatte. Det føles lidt fladt det meste af tiden, og kun sjældent mærkes den kaos og forvirring, som gjorde den tidligere udgave så underholdende.

Heldigvis er rumskibene bedre inkluderet i Walker Assault og Supremacy, Battlefronts største spil. I Walker Assault skal Imperiet beskytte to AT-AT Walkers på vej mod rebellernes base; tilsvarende skal rebellerne forsvare basen og bruge X-Wings til at tage de store maskiner ned, inden de når basen.

Battlefronts største svaghed er manglen på indhold. Det bliver hurtigt ensformigt, og ønsker man nyt indhold må man punge ud for dyrt ekstraindhold.

Det giver et ret fint ulige spil, hvor Imperiets overmagt og konstante fremmarch betones af både den maskinelle overmagt – AT-AT’erne er grusomt drabelige for både fly og fodsoldater – og det faktum, at rebellerne hele tiden må være i bevægelse og flytte fokus fra den ene skyttegrav til den næste. Hvert hold består af 20 spillere, og den episke følelse af at se så mange medspillere storme frem over slagmarken ubeskriveligt fed.

Walker Assault har en snert af et historiemæssigt narrativ og et forløb i banerne, som til gengæld mangler i Supremacy. Heri gælder det om at indtage det andet holds kontrolsteder i en udstukket rækkefølge; en slags tovtrækkeri hvor man med laserpistoler og lyssværd skal skubbe de andre ud af kortet. Man spiller 20 mod 20 og kan kontrollere både fartøjer, rumskibe og helte undervejs.

Supremacy fungerer som en kæmpemæssig team deathmatch-deluxe, hvor Star Wars-elementerne krydrer en stor og virkelig velsmurt spiloplevelse. Det er særligt i Supremacy, at Battlefield-ophavet skinner igennem. Fly, “kampvogne” og fodsoldater side om side i et stort forvirrende slag fungerer godt.

Desværre er størrelsen på kortene skaleret lidt ned i forhold til Battlefield. Det giver en mere komprimeret oplevelse, så man hele tiden er i gang, men dæmmer desværre også op for de taktiske manøvrer og de strategiske elementer, som er Battlefield, når Battlefield er bedst.

Tårnhøj produktionsværdi
Gennemløbende for Battlefront er en knivskarp grafik og et lydbillede, der nemt står mål med filmene. Produktionsværdien er helt i top, og sommetider kan det være svært at skelne spil fra film. Når først man har prøvet at løbe mellem fødderne på en AT-ST, alt imens brølende X-Wings suser hen over hovedet på en og rød/grønne laserstråler giver kolorit til omgivelserne omkring en, føles det vitterligt at stå i den der galakse langt, langt borte.

Min største bekymring bed Battlefront er, at det føles lidt tyndbenet. Til trods for de mange forskellige spiltyper er der stadig kun seks helte, en håndfuld fartøjer og 11 våben i spillet, og jeg er personligt allerede kørt lidt fast i det efter kun 15 timers spil. Jeg håber, at det åbner mere op, når nyt indhold løbende rammer, men det kræver selvfølgelig, at man punger ud for det meget dyre sæsonpas.

Det være sagt er Star Wars Battlefront virkelig godt, så længe det varer. Er man fan af Star Wars, eller bare helt generelt tosset med kæmpemæssige slag, hvor både fodtropper, tanks og fly pryder slagmarken på én og samme tid, er det svært at komme udenom.

Karakter: 4/6

Læs også: [b]Anmeldelse: Når jordens undergang bliver til spil-poesi [/b]

ComputerViews: Meget kan man sige om det danske bredbåndsmarked, men kedeligt er det ikke.

Alene i denne uge har to store begivenheder været med til at indvarsle en ny kurs for udrulningen af de hurtige internetforbindelser rundt omkring i Danmark.

Begge tiltag bunder i en utilfredshed og utålmodighed med den aktuelle situation.

For selvom Danmark som bredbåndsland er med i en eksklusiv verdenselite, er der stadig huller rundt omkring i landet, hvor borgere og virksomheder ikke har adgang til en god nok bredbåndsforbindelse, eller hvor de nødvendige etableringsomkostninger ryger så højt op, at det ikke er en reel valgmulighed.

Først på ugen kom regeringen derfor som en del af sit store vækstudspil med et konkret initiativ: En ny bredbåndspulje på 300 millioner kroner, der skal tildeles konkrete områder i Danmark over fire år.

“Puljen vil være målrettet sammenhængende områder af boliger, virksomheder og sommerhuse i områder med meget dårlig bredbåndsdækning, hvor der er en reel efterspørgsel efter bedre dækning,” lyder det fra regeringen. Læs mere om bredbåndspuljen her.

Samtidig kommer der som bekendt også i forbindelse med en ny grøn BoligJobordning for 2016 og 2017 mulighed for, at privatpersoner kan få et fradrag på op til 12.000 kroner årligt ved etablering eller opgradering af bredbåndsforbindelsen.

Begge dele skal speede hastigheden op på udrulningen af nye bredbåndslinjer i Danmark.

Kommunalt bredbånd
Ugen bød også på et andet opsigtsvækkende dansk bredbåndstiltag:

EnergiMidt og Ringkøbing-Skjern Kommune har underskrevet en aftale, der skal give mulighed for fiberbredbånd til alle borgere og virksomheder i kommunen.

Inden 2020 skal kommunens 8.000 virksomheder, 10.000 sommerhuse og 21.000 husstande have adgang til højhastighedsinternet.

“Vi har kun lige set begyndelsen på den teknologiske forandring, men hvis virksomhederne og borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune skal med på bølgen, så kræver det, at den digitale motorvej er på plads. Det kommer den nu,” lyder det fra borgmester Iver Enevoldsen (V).

Tiltaget bunder i, at borgmesteren og kommunen ikke har tid og tålmodighed til at vente på, at markedet selv klarer bredbåndsopgaven. Og det er da heller ikke første gang, at en kommune selv tager bredbånds-teten. 

Læs også: Aftale indgået: Alle borgere og virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune får lynhurtig fiberbredbånd inden 2020

For borgere og virksomheder Ringkøbing-Skjern Kommune og for de danskere, der får gavn af midlerne i den nye bredbåndspulje på 300 millioner kroner, er der tale om en kærkommen hjælp.

For de penge, der nu bliver sendt i spil, skal nok komme til at skabe bredbåndsglæde rundt omkring i landet.

Den nye bredbåndskurs, der her er tale om, rejser imidlertid også tre helt centrale spørgsmål om fremtidens danske bredbåndsmarked.

Tre centrale spørgsmål
1) Hvem har egentlig ansvaret?
Både markedet selv, staten og kommunerne har nu en rolle i at sikre, at flere danskere og danske virksomheder kan få en bedre bredbåndsforbindelse.

Men hvem har egentlig ansvaret for at sikre, at det det kommer til at gælde hele landet?

Kommunen fokuserer jo i sagens natur på den lokale situation. Regeringens nye tiltag sigter naturligvis mod hele landet, men 300 millioner kroner fordelt over fire år er kunne et mindre tilskud i det store billede – og hvad er statens rolle og ansvar, når pengene er brugt og der stadig er danskere, der ikke har den nødvendige bredbåndsforbindelse?

Tilbage er så bredbåndsbranchen selv. Men de frie markedskræfter er jo netop blevet sat ud af spil her, så kan man forvente, at selskaberne påtager sig et ansvar for at etablere bredbånd selv på steder, hvor de ikke umiddelbart har en fornuftig business case på det?

2) Bliver de nye tilskud fair?
Især i forbindelse med regeringens nye bredbåndspulje har både Dansk Erhverv og Dansk Industri allerede peget på, at man skal holde tungen lige i munden, når penege skal fordeles.

Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering i Dansk Erhverv, stillede eksempelvis tidligere på ugen spørgsmålet:

“Hvordan bliver de her kriterier – og hvad gør man, hvis der nu kommer ansøgninger ind for 128 millioner kroner det første år, hvor der kun er 75 millioner kroner at udmønte? Skal pengene så gå til dem, der kommer først, dem der kan handle hurtigst, dem med flest potentielle brugere, eller hos dem, der vurderes mest trængende?”

Læs interviewet med Dansk Erhverv her.

Det samme kan man vel lidt sige om de nye muligheder for at få op til 12.000 i fradrag til etablering af bredbånd.

Der vil helt sikkert være en del borgere og virksomheder, der vil kunne få gavn af dette. Men er tilbuddet også relevant for kontanthjælpsmodtageren eller pensionisten for hvem en god bredbåndsforbindelse er lige så afgørende? For det vil jo fortsat koste et pænt beløb selv at skulle finansiere, at der eksempelvis bliver lagt fiber ind.

3) Hvordan fremtidssikrer Danmark investeringerne?
Selvom der nu både igangsættes kommunale og statslige initiativer, der skal sikre flere borgere og virksomheder bredbånd, så er det stadig markedet selv, der skal klare langt det meste af arbejdet med at etablere og udvide digital infrastruktur.

Her er et centralt spørgsmål derfor: Hvordan sikrer man, at viljen til at investere i ny infrastruktur eksisterer ikke bare i dag og næste år – men også om fem eller 10 år?

Den seneste opgørelse af de økonomiske nøgletal for den danske telebranche viser, at der på bare et enkelt år er sket et fald på 5,8 procent i omsætningen inden for mobiltelefoni og mobildata.

Selvom teleselskabernes samlede investeringer havde en mindre fremgang sidste år, har de generelt været faldende i en årrække.

Det helt store spørgsmål er derfor, hvad der på længere sigt skal motivere branchen til ikke bare at investere i de tæt befolkede områder, men i hele landet, så alle danskere hele tiden har adgang til hurtigt bredbånd, trådet som trådløst? 

Det kan der være mange svar på – men svaret står i hvert fald ikke i regeringens nye vækstudspil, og et nyt dansk teleforlig synes heller ikke lige under opsejling.

Læs også:

Ny bredbåndspulje med 300 millioner: Derfor får det ikke træerne til at vokse ind i bredbåndshimlen

Aftale indgået: Alle borgere og virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune får lynhurtig fiberbredbånd inden 2020

Ny bredbåndsplan er beviset: De frie markedskræfter holder ikke på det danske telemarked

Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Ekspert om bredbåndsudspil: Fint forsøg – men tingene er gjort i forkert rækkefølge

Her er de vigtige nøgletal for den danske telebranche: Sådan går det for telebranchen

En dømt tjekkisk fil-pirat benævnt som ‘Jakub F’ har fået en ganske usædvanlig straf for ulovligt at downloade software og underholdning til sin computer.

Læs også: Pirat-udvikler: Popcorn Time slet ikke lukket – vil vende frygteligt tilbage

Efter at have hugget software til en værdi af 1,5 millioner kroner og dertil mange andre underholdningsfiler fra selskaber som HBO og Sony Music, har Jakub F fået en dom på tre års betinget fængsel. Det skriver BBC.

Lav anti-piratfilm eller betal
Men derudover har han indgået en aftale med Business Software Alliance (BSA), som repræsenterer Microsoft.

Jakub F slipper med at betale en mindre sum penge mod, at han til gengæld producerer og medvirker i en video, der fordømmer pirateri.

Derudover er der den klausul, at Jakub F’s video skal runde 200.000 visninger inden for to måneder, hvis han skal slippe for yderligere økonomisk retsforfølgelse.

Mere end 400.000 visninger
I skrivende stund er videoen oppe på knap 425.000 visninger på fem dage, så piraten slipper altså med sin betingede dom og en mindre økonomisk straf.

Hvis dette ikke havde været tilfældet, forklarer en talsmand fra BSA, at de berøvede software- og underholdningsfirmaer i teorien kunne have retsforfulgt Jakub F.

Det slipper han altså for nu, efter have hugget Windows 7- og 8-versioner, som han siden hen har uploadet til fildelingsservere – tilsyneladende uden økonomisk vinding for øje.

I videoen om hans eget liv som pirat advarer han andre pirater mod, at de også kan blive snuppet med krogen i kagedåsen.

Læs også: 
Computerworlds læsere: Derfor bruger vi pirat-tjenester

Tyven har holdt huset under opsyn i tre dage. I den tid er ingen kommet ind eller ud. Postkassen bliver ikke tømt.

Nu er det nat. Parcelhuskvarteret ligger i mørke. Tyven slår en rude ind med albuen. Han standser. Lytter. Venter.

Lyden fra det smadrede glas får ingen til at reagere. Efter nogle minutter går tyven ind og begynder at lede efter værdier.

Den type indbrud findes også i en digital version. Vi kalder dem målrettede angreb.

I DKCERT ser vi stadig flere målrettede angreb. Det samme gælder hos vores kolleger i Center for Cybersikkerhed. De udsendte for nylig sikkerhedsanbefalingen “Spear-phishing – et voksende problem.”

Et målrettet angreb er kendetegnet ved, at angriberen har udvalgt sig et bestemt mål. Det kan være en virksomhed, en organisation eller en enkelt person.

Derved adskiller det målrettede angreb sig fra de gængse angreb med virus og orme, som vi har kendt i mange år.

De er opportunistiske: De angriber, hvor der er mulighed for det uden hensyn til, hvem de rammer.

Mange hackerangreb er heller ikke målrettede: Hackeren scanner nettet efter sårbarheder og angriber derefter de servere, der ser ud til at være sårbare.

Målrettede mails
Spear-phishing er en angrebsform, der ofte indgår i et målrettet angreb.

Det er en udvidet form for phishing, hvor angriberen via e-mails forsøger at narre sit offer til at afgive fortrolige oplysninger.

En mail med spear-phishing er resultatet af en rekognoscering – ligesom tyven i eksemplet havde holdt huset under observation i flere dage.

Rekognosceringen giver angriberen viden om, hvad nøglemedarbejdere i virksomheden hedder, og hvilke afdelinger de sidder i.

Derefter kan en regnskabsmedarbejder modtage en mail, der ser ud til at komme fra den administrerende direktør:

“Vi har indgået aftale med en ny underleverandør. Vil du gøre klar til at oprette dem og overføre kr. 187.000 til dem, når jeg giver nærmere besked?”

Automatiseret og målrettet
Jeg hørte for nylig om en organisation, der fik sådan et brev.

Medarbejderen var tæt på at overføre pengene. Men heldigvis var der et uafklaret spørgsmål, som hun sendte til direktøren – der intet kendte til sagen.

Der er grader af målrettethed. Tidligere på året så vi et angrebsforsøg på et dansk universitet, der så ud til at være både målrettet og automatiseret.

Her sendte angriberne mails til navngivne forskere med henvisninger til publikationer, de forskere havde udgivet.

Formålet var at narre modtageren til at gå ind på en falsk login-side og dermed give angriberne adgang til brugernavn og password.

Angrebet var målrettet – men sandsynligvis ikke mod de enkelte forskere. Deres navne, adresser og publikationer så ud til at være hentet fra en web-database. Målet var universitetet, hvor de arbejdede.

Skjult i årevis
Nogle målrettede angreb er såkaldte APT-angreb (Advanced Persistent Threat). Her forsøger angriberen at holde sit angreb kørende i flere måneder eller ligefrem år.

Det kan lade sig gøre via avanceret malware, som antivirus ikke opdager.

Vi så et eksempel for nylig, hvor sikkerhedsfirmaet RSA opdagede den såkaldte GlassRAT.

Det er malware til informationstyveri, der var installeret i en multinational organisation i næsten tre år uden at blive opdaget.

Mennesker, processer og teknologi
Informationssikkerhed udgøres af tre elementer: Mennesker, processer og teknologi.

Alle tre skal i spil, når vi skal beskytte os mod målrettede trusler.

Begynd med menneskene. Dine kolleger skal vide, at disse trusler findes. De skal lære at være skeptiske, når de modtager en mail. Måske er mailen god nok.

Måske forsøger den at narre dem til at afgive fortrolige oplysninger. Måske vil afsenderen narre dem til at overføre penge.
Måske er der et vedhæftet regneark, der i virkeligheden er forklædt malware.

Kurser kan lære medarbejderne at være opmærksomme.

Følg det op med test, hvor I udsender phishing-mails og ser, hvor mange der klikker på dem.
Sørg for, at jeres forretningsprocesser er gearet til sikkerhedsudfordringerne. Hold opgaverne adskilt, og kræv godkendelser, hvor det giver mening.

Endelig skal teknologien være på plads.

Antimalware-løsninger til slutbrugernes udstyr er vigtigt. Husk også at holde al software opdateret, både på klienter og servere.

De målrettede angreb er en ny trussel for de fleste virksomheder. Andre har kæmpet mod dem i form af industrispionage i årevis. Deres erfaringer kan I med fordel trække på.

Så deltag i erfaringsudvekslingen, så I hele tiden er opdateret om trusler og forholdsregler.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet. I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Henrik Larsen opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Det farlige certifikat, der er blevet fundet på nyere Dell-computere, findes også på ældre Dell-computere. Microsoft kommer nu på banen med rense-værktøjer.

Alle ejer af Dell-computere – bærbare, desktop, tablet og andre – bør tjekke, om deres Dell-computer er udstyret med det selv-signerede eDellRoot-certifikat, der ved en fejl er blevet udstyret med en funktion, der gør hele computeren sårbar overfor angreb.

Dell har ellers tidligere fastslået, at det fejlramte certifikat alene findes i Dell-computere, der er blevet fra august og frem.

Men flere eksempler viser nu, at certifikaterne også findes på computere, der er blevet solgt i foråret.

Cerfitikatet installeres af Dell Foundation Services, som mange Dell-computere leveres med fra fabrikken.

Microsoft på banen
Det har siden vist sig, at et andet certifikat på samme måde er sårbart, nemlig den såkaldte DSDTestProvider.

Det kan du læse mere om her:  Endnu en farlig sikkerhedsbrist fundet i Dell-computere

Hertil kommer, at Microsoft skyndsomt har opdateret en hel stribe af selskabets sikkerhedsværktøjer, så de kan fjerne de to Dell-certifikater.

Opdateringerne findes i Windows Defender til Windows 10 og Windows 8.1, Microsoft Security Essentials til Windows 7 og Vista samt Safety Scanner og Malicious Software Removal Tool.

Fejlen er opstået hos Dell, der ved en fejl har inkluderet en krypterings-nøgle i de to digitale certifikater, som er installeret i Windows’ root.

Ideen med certifikaterne er at gøre supporten nemmere, i det de indeholder samtlige nødvendige oplysninger om den pågældende computer, som en Dell-medarbejder kan aflæse i forbindelse med support.

Sikkerhedsselskabet Symantec har torsdag offentligt en beskrivelse af problemet.

Læs også:

Kæmpe-sikkerhedshul opdaget i masser af splinternye Dell-computere

Sådan fjerner du farligt certifikat i din Dell-computer

Citrix splitter selskabet op i to selvstændige virksomheder i en stor omorganisation af selskabet.

Omorganiseringen vil samtidig føre til afskedigelse af 1.000 ansatte i virksomheden, hvilket svarer til omkring hver 10. medarbejder.

Herhjemme beskæftiger Citrix cirka 100 medarbejdere på to kontorer i København, hvor omkring 25 medarbejdere sidder i selskabets enterprise-afdeling, mens små 75 medarbejdere holder til huse i Citrix’ danske udviklingsafdeling, der blandt andet rummer Podio, som Citrix købte i 2012 for 260 millioner kroner.

Medarbejdernes fremtid nu svæver i det uvisse.

“Vi ved på nuværende tidspunkt ikke noget om, hvad der kommer til at ske i Danmark. Der skal jo fyres 1.000 medarbejdere globalt, men fordelingen er endnu ikke på plads, så de kan komme til at ligge hvor som helst,” siger Thomas Stensbøl fra Citrix Danmark til Computerworld.

Citrix har i forårets løb sagt farvel til 700 ansatte som led i en tidligere omstrukturering, ligesom den mangeårige topchef, Mark Templeton, forlod sin stilling for et par uger siden som led i den store ombygning af Citrix.

Skal splittes op i to
Centralt i planerne er det, at Citrix vil udskille GoTo-forretningen – der rummer en række af selskabets samarbejdsværktøjer – fra den klassiske Citrix-forretning, der har fokus på applikationsleveringsløsninger.

GoTo-forretningen – der globalt omsætter for omkring 4,2 milliarder kroner – skal fremover stå på egne ben i en selvstændig forretnings-enhed, som Citrix planlægger at børsnotere inden for det næste års tid.

Klassisk forretning tilbage
Efter frasalget af GoTo-forretningen sidder Citrix tilbage med den klassiske Citrix-forretning.

Den tæller XenApp, XenDesktop, XenMobile, ShareFile og et par andre produkter, som alle er værktøjer til virtuelle løsninger med høj sikkerhed, hvor desktop og applikationer kører på centrale servere, som slutbrugerne har adgang til via tynde klienter på deres lokale enheder.

Den samlede Citrix-forretning omsætter for omkring 22 milliarder kroner, og det er derfor en mundfuld at frasælge en ellers velfungerende forretningsenhed, der omsætter for mere end fire milliarder kroner.

Generelt er analytikerne dog enige om, at frasalget er et nødvendigt træk for Citrix, som i de senere år har været præget af flere store og markante dispositioner.

Eksempelvis ombyggede Citrix for et par år siden kerneprodukterne XenApp og XenDesktop til tættere integration med hinanden, så de kunne køre på samme server og samme styresystem.

Ifølge analysehuset IDC var det påtrængt, men det skabte samtidig en direkte flanke til Citrix største konkurrent på virtualiserings-markedet, VMware.

VMware har i de senere år vundet ind på Citrix på markedet for virtuelle klient-løsninger (altså virtuelle applikationer og desktop-computere), hvor Citrix ifølge IDC nu sidder på omkring 40 procent af markedet.

Aktivister overtager
Hertil kommer, at investeringsfirmaet Elliott Management Group i sommer købte 7,5 procent af Citrix.

Elliott er et aktivistisk investerings-firma, der går til makronerne og arbejder for markante ændringer i de firmaer, som selskabet køber sig ind i.

Det var for eksempel Elliot Management Group, der via en lille aktiepost i EMC satte gang i den proces, der i sommer endte med, at Dell købte EMC, hvilket du kan læse mere om her: Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

Blot en måned efter, at Elliot Management Group købte sig ind i Citrix, meddelte topchef Mark Templeton, at han forlod selskabet efter 14 år som CEO.

Ifølge kilder har en række erfarne og mangeårige chefer ligeledes forladt selskabet i det seneste års tid, hvilket har givet aftryk i organisationen.

Hans afløser, Bob Calderoni, er fortsat kun konstitueret, og det er derfor uklart, hvordan Citrix’ ledelse kommer til at se ud i fremtiden.

Han har meddelt, at Citrix i de kommende måneder vil evaluere, hvilke af selskabets produkt-områder, der skal ‘rationaliseres.

Podio kan være truet
I det billede kommer danske Podio til at spille en vigtig rolle.

Podio blev i 2012 solgt til Citrix for 260 millioner kroner, hvilket du kan læse mere om her: [url= http://www.computerworld.dk/ (…) solgt for 260 millioner kroner[/url]

Podio stod bag et samarbejdsværktøj, som Citrix dengang så store muligheder i i GoTo-forretningen, som altså nu bliver udsluset som selvstændig virksomhed.

Podio på vej til at forsvinde som selvstændigt produkt
Citrix-analytiker Andrew Smith skriver således i en analyse af situationen, at han forventer, at Citrix vil nedtone fokus på Podio, ByteMobile, WorkspacePod og Startup Accellarator-produkterne for at skærpe fokus på Citrix’ kerneprodukter, som dermed skal blive nemmere at sælge og anvende og forstå.

Ifølge Thomas Stensbøl fra Citrix i Danmark er det planen, at Podio-produkterne ikke længere skal være selvstændige produkter – ‘stand alone’ – men i fremtiden integreres i andre af Citrix Produkter som ShareFile og RightSignature.

Det betyder, at Podios dage som selvstændigt produkt er talte.

Den danske udviklingsafdeling i København sidder med udvikling af både GoTo- og Podio-produkterne, men Thomas Stensbøl kan ikke sige noget om, hvordan beslutningen om at frasælge GoTo-forretningen og integrere Podio-produkterne i andre Citrix-produkter kommer til at påvirke den danske organisation.

“Vi ved simpelthen ikke noget endnu, så jeg kan ikke sige noget på nuværende tidspunkt,” siger han.

Første skridt mod et salg af Citrix?
På Wall Street har aktiemarkedet ikke taget særligt godt imod beslutningen om at restrukturere Citrix. Aktiekursen faldt således 10 procent, da Citrix offentliggjorde planerne.

Ganske vist er der en forståelse for, at restruktureringen på den lange bane kan være det rigtige kurs, og der er også røster, der mener, at opsplitningen er første skridt mod et muligt salg af Citrix til tredjepart.

Men på den kortere bane er aktiemarkedet skeptisk.

“Overordnet betragter vi ledelsens beslutning som nødvendig for virksomhedens fremtid, men vi ser samtidig en risiko for, at planen ikke lykkes på den korte bane samt fortsat presset vækst,” skriver analytiker Rob Owens, Pacific Crest Securities ifølge Investors Business Daily om Citrix-planerne.

Læs også:

Sådan har Podio udviklet sig siden Citrix-opkøb

Podio blev solgt for 260 millioner kroner

Podio: Derfor sagde vi ja til Citrix

Den danske elektronikforhandler Elgigantens hjemmeside har i lighed med flere konkurrenter som blandt andre Fona og Power været nede, efter handelshysteriet Black Friday blev skudt i gang ved midnatstid.

Elgiganten.dk startede sit Black Friday-online-salg med lave priser klokken 0:00, og der gik kun få minutter, inden hjemmesiden var blæst i i sort.

“Vi havde ellers stresstestet vores servere med 400 procent overbelastning, men alligevel gik vi ned i en times tid, da vi fik 40.000 samtidige besøgende i nat,” forklarer kommunikationsmanager hos Elgiganten, Frederik Danvig, til Computerworld.

En kvart million besøgende
Han fortæller, at udover de mange tilbudshungrende danskere, der havde ligget i kø foran flere af Elgigantens fysiske butikker op til midnat, virkede det som om, at mange sad klar til at klikke sig ind i webshoppen præcis ved midnatstid.

“Vi har haft 10 gange så mange besøgende, som vi plejer. I løbet af natten og indtil nu her fredag formiddag har der været omkring en kvart million besøg inde på vores webshop,” fortæller Frederik Danvig.

Han tøver derfor heller ikke med at kalde Black Friday for årets suverænt største dag for Elgiganten.dk, der ellers traditionelt har oplevet 3.juledag som sin travleste enkeltdag.

“Sidste år slog 3. juledag Black Friday med et mulehår, men i år har vi dobbelt så mange besøgende på Black Friday sammenlignet med sidste år. Så ja, Black Friday bliver nok vores største enestående salgsdag i 2015,” lyder det fra Frederik Danvig.

Soveposer med på kontoret
Han fortæller, at Elgiganten har væbnet sig til den enorme interesse med stresstests i stor stil.

I går aftes mødte Elgigantens digitale hold på en snes medarbejdere så ind på kontoret med soveposer og Redbull under armene.

Her sad de så parate til at kæmpe med det forventelige pres på Elgigantens servere, som alligevel blev større end forventet.

Ifølge Frederik Danvig sidder Elgigantens interne it-folk fredag formiddag med tændstikker i øjnene og er nu klar til fyraften efter en heftig nat, hvor der for manges vedkommende alligevel ikke blev brug for soveposen.

Læs også: Danske elektronik-kæmper før Black Friday: Lige nu aner vi ikke, hvad vi har på tilbud fredag

Brok fra kunderne
Presset på serverne og nattens nedbrud har også ramt Facebook, hvor flere af Elgigantens kunder brokker sig over ikke at kunne komme ind på hjemmesiden.

“Synes det er skuffende at I gør så stort et nummer ud af Black Friday, når det ikke er muligt for mange, at komme ind på jeres side,” skriver eksempelvis en potentiel Black Friday-kunde på det sociale medie.

Frederik Danvig erkender, at der har været nogle utilfredse udmeldinger.

“Kunderne har jo glædet sig, ligesom vi har. Og så er det selvfølgelig ærgerligt, at alt ikke virker, som det skal. Men det kører nu, og tilsyneladende er mange fra natten vendt tilbage her til formiddag,” fortæller han.

Er det ikke lidt amatøragtigt, at sitet går ned, når Elgiganten nu ved, at der vil komme helt ekstraordinært pres på?

“Det vil jeg altså ikke kalde det med tanke på den gigantiske volumen, vi her taler om. Vi har stresstestet og forberedt os minutiøst igennem de sidste par måneder, men selv det var ikke nok. Så det har været overvældende,” runder Frederik Danvig af.

Har I spekuleret i nedbrud for at få medieomtale?

“Nej, slet ikke. Vi vidste, det ville blive vildt. Men dette er meget vildere, end vi havde forventet,” runder Frederik Danvig af.

En hurtig gennemgang af Facebook-siderne tilhørende Elgigantens konkurrenter som blandt andre Power og Fona viser også utilfredse kunder, der dels brokker sig over udvalget af tilbud, dels over at hjemmesiderne momentvis har været nede.

Til gengæld kan alle måske i stedet glæde sig over, at det snart er weekend.

Læs også: 
Afstemning og undskyldning: Computerworld’s læsere vil have hardware og styr på sproget