Monthly Archives: November 2015

Mini-computeren Raspberry Pi har i forvejen været meget billig, men folkene bag computeren har længe gerne villet have prisen endnu længere ned.

Nu lancerer folkene – der er samlet i Raspberry Pi Foundation – den absolut billigste hjemmecomputer til dato.

Den hedder Raspberry Pi Zero, og den har været under udvikling i nogle år.

Den lille hjemmecomputer koster blot fem dollar – godt 35 kroner.

Og det kan ikke gøres billigere, lyder det fra Eben Upton, der er manden bag Raspberry Pi Foundation.

Det er dog ikke fordi, at de tidligere Raspberry Pi-computere har revet bunden ud af mange budgetter.

De meget populære mini-computere med navne som Raspberry Pi A, B og 2 har kostet mellem 20 dollar og 35 dollar – 140 kroner til 250 kroner.

Ifølge Eben Upton er den nye Raspberry Pi Zero endda 40 procent hurtigere end tidligere modeller.

Computeren er i bund og grund blot et printkort på 65 x 30 millimeter. Centralt i den lille maskine finder vi en BCM2835-applikations-processor fra Broadcom med en 1GHz ARM11-kerne.

Den lille computer har 512MB ram og styresystem loades fra et micro-SD kort.

Hertil kommer et mini-HDMI-stik til 1080p video samt micro-USB-stik til strøm og tilkobling.

Du kan læse mere om den lille computer på Raspberry Pi’s egen hjemmeside.

Læs også:

Revolutionerende lommecomputer: Sådan bringer Raspberry Pi programmering ned i øjenhøjde

Raspberry Pi dumper prisen med en helt ny model

Windows 10 og Raspberry Pi skal sælges sammen i startpakke

Hos Google vælter det ind med anmodninger fra folk, der vil slettes og glemmes af det store søgeselskab, der ellers registrerer og følger al trafik på selskabets sites.

Google har således modtaget mere end 348.000 henvendelser fra folk, som kræver, at blive fjernet fra Googles søgeresultater.

Selskabet har herhjemme modtaget 3.460 anmodninger om fjernelse af 11.552 webadresser i Danmark.

Tvunget af doms-afgørelse
Anmodningerne er strømmet ind som følge af en afgørelse i maj 2014, hvor EU-domstolen afgjorde, at enkeltpersoner kan bede søgemaskiner om at fjerne søgeresultater om sig selv.

Du kan læse hele dommen her.

Afgørelsen tvang dermed søgemaskine-selskaberne til at aktivt at vurdere hver eneste anmodning og efterkomme den, medmindre der er tale om, at de pågældende resultater er i offentlighedens interesse.

Ifølge Google har selskabet evalueret i alt 1,234,092 URL-adresser.

Langt størstedelen af de søgeresultater, som folk ønsker fjernet, er webadresser, der peger direkte mod store brugerdrevne medier som Faceboook, YouTube, Twitter og lignende.

På førstepladsen ligger faktisk Facebook, som er det site, som flest mennesker ønsker henvisninger til fjernet. Også søgeresultater, der peger mod YouTube, Twitter og det sociale medie Badoo er i høj kurs.

En generel tendens er dog, at Google afviser flere anmodinger end selskabet giver medhold.

Google giver de pågældende sites besked, når selskabet har fjernet søgeresultatet fra selskabets indeks, men de pågældende sites er ikke forpligtede til at fjerne det pågældende indhold.

Visse lande i Europa har skærpet blikket mod søgeresultaterne efter EU-afgørelsen.

Hos Google vælter det ind med anmodninger fra folk, der vil slettes og glemmes af det store søgeselskab, der ellers registrerer og følger al trafik på selskabets sites.

Google har således modtaget mere end 348.000 henvendelser fra folk, som kræver, at blive fjernet fra Googles søgeresultater.

Selskabet har herhjemme modtaget 3.460 anmodninger om fjernelse af 11.552 webadresser i Danmark.

Tvunget af doms-afgørelse
Anmodningerne er strømmet ind som følge af en afgørelse i maj 2014, hvor EU-domstolen afgjorde, at enkeltpersoner kan bede søgemaskiner om at fjerne søgeresultater om sig selv.

Du kan læse hele dommen her.

Afgørelsen tvang dermed søgemaskine-selskaberne til at aktivt at vurdere hver eneste anmodning og efterkomme den, medmindre der er tale om, at de pågældende resultater er i offentlighedens interesse.

Ifølge Google har selskabet evalueret i alt 1,234,092 URL-adresser.

Langt størstedelen af de søgeresultater, som folk ønsker fjernet, er webadresser, der peger direkte mod store brugerdrevne medier som Faceboook, YouTube, Twitter og lignende.

På førstepladsen ligger faktisk Facebook, som er det site, som flest mennesker ønsker henvisninger til fjernet. Også søgeresultater, der peger mod YouTube, Twitter og det sociale medie Badoo er i høj kurs.

En generel tendens er dog, at Google afviser flere anmodinger end selskabet giver medhold.

Google giver de pågældende sites besked, når selskabet har fjernet søgeresultatet fra selskabets indeks, men de pågældende sites er ikke forpligtede til at fjerne det pågældende indhold.

Visse lande i Europa har skærpet blikket mod søgeresultaterne efter EU-afgørelsen.

Apple arbejder angiveligt med planer om at skifte til OLED-skærme i kommende generationer af iPhone-telefonerne.

I dag anvender Apple LCD-skærme på selskabets telefoner.

Et skifte vil føre til langt klarere og tydeligere skærme end det er tilfældet på de nuværende iPhones på markedet.

Ifølge den japanske avis Nikkei er Apple allerede i forhandlinger med forskellige producenter af OLED-skærme. Ifølge avisen vil skiftet ske fra 2018, og det er afgørende for Apple, at de valgte leverandører er i stand til at leverere meget store mængder skærme med stor stabilitet.

Stor fabrik på vej
Netop leveringssikkerheden har hidtil været en af de store barrierer for udviklingen af OLED-skærme, som allerede i dag anvendes i forskellige smartphones fra blandt andet Samsung, LG, Microsoft og andre.

Også forskellige fjernsyn bygges i dag med OLED-skærme.

Ifølge den japanske avis er OLED-producenten LG Display i gang med at planlægge en meget stor udvidelse af selskabets OLED-fabrik i Sydkoreanske Paju.

Det sker i forventningen om, at Paju-fabrikken skal være stor-leverandør til de forventeligt mange millioner OLED-baserede iPhons, som Apple skal bruge skærme til i fremtiden.

Dog er Apple bekymret over leveringssikkerheden og om det overhovedet kan lade sig gøre at få leveret det ønskede antal skærme – selv hvis storproducenten Samsung regnes med i billedet.

Tidligere forsøgt sig
Apple har tidligere arbejdet på planer om at forbedre glas-kvaliteten i selskabets apparater – dengang med indførslen af det meget solide og ridsefaste safir-glas.

Planerne endte imidlertid i ruin.

Det kan du læse mere om her: Apples store safirglas-planer vakler – har Apple spildt milliarder på ubrugeligt glas?

OLED står for ‘Organic Light Emmitting Diode’ og princippet i teknologien er markant anderledes end de principper, som anvendes i LCD (‘Liquid Crystal Displays’).

I LCD er grundprincippet, at de pixels, som skærmbilledet dannes af, løbende bliver tændt og slukket, så de derved enten blokerer for eller sender lys igennem fra et bagved liggende panel.

I OLED er princippet, at hver pixel indeholder en lille smule organisk materiale, som ved elektrisk påvirkning lyser op i en bestemt farve.

Da OLED dermed ikke er afhængig af en bagvedliggende lyskilde, kan OLED-skærme gøres langt tyndere end LCD-skærme, ligesom de er mere energi-effektive og i mange tilfælde skarpere.

Læs også:

Vild uenighed om fremtidens fjernsyn: Hvad skal der satses på?

Apples store safirglas-planer vakler – har Apple spildt milliarder på ubrugeligt glas?

Apple arbejder angiveligt med planer om at skifte til OLED-skærme i kommende generationer af iPhone-telefonerne.

I dag anvender Apple LCD-skærme på selskabets telefoner.

Et skifte vil føre til langt klarere og tydeligere skærme end det er tilfældet på de nuværende iPhones på markedet.

Ifølge den japanske avis Nikkei er Apple allerede i forhandlinger med forskellige producenter af OLED-skærme. Ifølge avisen vil skiftet ske fra 2018, og det er afgørende for Apple, at de valgte leverandører er i stand til at leverere meget store mængder skærme med stor stabilitet.

Stor fabrik på vej
Netop leveringssikkerheden har hidtil været en af de store barrierer for udviklingen af OLED-skærme, som allerede i dag anvendes i forskellige smartphones fra blandt andet Samsung, LG, Microsoft og andre.

Også forskellige fjernsyn bygges i dag med OLED-skærme.

Ifølge den japanske avis er OLED-producenten LG Display i gang med at planlægge en meget stor udvidelse af selskabets OLED-fabrik i Sydkoreanske Paju.

Det sker i forventningen om, at Paju-fabrikken skal være stor-leverandør til de forventeligt mange millioner OLED-baserede iPhons, som Apple skal bruge skærme til i fremtiden.

Dog er Apple bekymret over leveringssikkerheden og om det overhovedet kan lade sig gøre at få leveret det ønskede antal skærme – selv hvis storproducenten Samsung regnes med i billedet.

Tidligere forsøgt sig
Apple har tidligere arbejdet på planer om at forbedre glas-kvaliteten i selskabets apparater – dengang med indførslen af det meget solide og ridsefaste safir-glas.

Planerne endte imidlertid i ruin.

Det kan du læse mere om her: Apples store safirglas-planer vakler – har Apple spildt milliarder på ubrugeligt glas?

OLED står for ‘Organic Light Emmitting Diode’ og princippet i teknologien er markant anderledes end de principper, som anvendes i LCD (‘Liquid Crystal Displays’).

I LCD er grundprincippet, at de pixels, som skærmbilledet dannes af, løbende bliver tændt og slukket, så de derved enten blokerer for eller sender lys igennem fra et bagved liggende panel.

I OLED er princippet, at hver pixel indeholder en lille smule organisk materiale, som ved elektrisk påvirkning lyser op i en bestemt farve.

Da OLED dermed ikke er afhængig af en bagvedliggende lyskilde, kan OLED-skærme gøres langt tyndere end LCD-skærme, ligesom de er mere energi-effektive og i mange tilfælde skarpere.

Læs også:

Vild uenighed om fremtidens fjernsyn: Hvad skal der satses på?

Apples store safirglas-planer vakler – har Apple spildt milliarder på ubrugeligt glas?

Når klokken ringer 00:00 i nat, åbner der sig en næsten magisk verden af tilbud på alt, hvad hjertet kan begære af elektronisk legetøj, når netbutikkerne skyder Black Friday i gang.

Flere butikker regner med at sælge op til 20 gange så mange varer som på en normal fredag, og  hos flere af butikkerne er tilbuddene så hemmelige, at selv salgscheferne ikke ved, hvad du kan købe, og hvor meget du kan spare.

Hvad skal butikkerne lokke med for at få dig til at sidde oppe i nat?

Deltag i vores afstemning.

Når klokken ringer 00:00 i nat, åbner der sig en næsten magisk verden af tilbud på alt, hvad hjertet kan begære af elektronisk legetøj, når netbutikkerne skyder Black Friday i gang.

Flere butikker regner med at sælge op til 20 gange så mange varer som på en normal fredag, og  hos flere af butikkerne er tilbuddene så hemmelige, at selv salgscheferne ikke ved, hvad du kan købe, og hvor meget du kan spare.

Hvad skal butikkerne lokke med for at få dig til at sidde oppe i nat?

Deltag i vores afstemning.

Der er udsigt til masser af Windows 10-projekter i danske virksomheder og organisationer i det kommende år.

Det viser en online-afstemning, som Computerworlds læsere i de seneste dage har haft mulighed for at deltage i.

For det er ikke bare på internationalt plan, at Windows 10 nu står til det helt store gennembrud i erhvervslivet – læs mere om det her.

I Danmark, der traditionelt er et ‘Microsoft-land’, er Windows 10-migreringen nu også på agendaen i mange virksomheder.

I afstemningen stillede vi læserne spørgsmålet: “Har din arbejdsplads konkrete planer om at opgradere til Windows 10?”

Her er resultatet
Der er indtil nu afgivet 357 unikke stemmer, og resultatet – i afrundede procenter – lyder:

21 procent svarer: “Vi har allerede rullet Windows 10 ud på min arbejdsplads.”

26 procent svarer: “Ja, Windows 10 vil blive rullet ud i organisationen i løbet af 2016.”

Samtidig svarer yderligere 14 procent: “Ja, men det bliver kun for udvalgte brugere/maskiner, ikke en generel opgradering.”

Læs også: Eksperter slår fast: Windows 10 bliver den største succes nogensinde – vil også slå Windows 7 og XP

Det betyder, at 47 procent af læserne af Computerworld – der typisk arbejder professionelt med it – svarer, at der er blevet/bliver opgraderet til Windows 10, mens der samtidig også er 14 procent, der melder om mere afgrænsede opgraderingsplaner i forhold til Windows 10.

25 procent svarer, at der på nuværende tidspunkt ingen planer er om opgradering til Windows 10 på deres arbejdsplads.

10 procent siger desuden “ved ikke”, og en procent svarer “andet.”

Det viser de internationale undersøgelser
Både Gartner og Forrester har i den seneste uge været ude med internationale analyser af, hvordan det står til med Windows 10 hos erhvervsbrugerne.

Gartner vurderer, at halvdelen af alle virksomheder i 2017 vil være begyndt med udrulningen af Windows 10.

“Vi forventer, at implementeringen vil ske signifikant hurtigere end det, vi så med Windows 7 for seks år siden,” lyder det fra Gartner. Læs mere om det her. 

Analysefirmaet hæfter sig især ved, at udsigten til at Windows 7-supporten ophører i januar 2020 sammen med den stærke kompabilitet med Windows 7-applikationer og -hardware og det øgede fokus på 2-i-1-tablets i virksomhederne er med til at sætte fart i migreringerne.

Gartner venter, at mange virksomheder vil køre pilotprojekter for Windows 10 i første halvår 2016, hvorefter den bredere udrulning begynder i andet halvår.

Hos Forrester er vurderingen stort set den samme.

Analysefirmaet oplyser, at 49 procent af it-beslutningstagerne i virksomhederne forventer, at der skal skiftes til Windows 10 i 2016.

Til sammenligning lå Windows 8 blot på 26 procent, da Forrester i sin tid foretog samme undersøgelse på samme tidspunkt efter lanceringen af den Windows-version.

Læs også:

Eksperter slår fast: Windows 10 bliver den største succes nogensinde – vil også slå Windows 7 og XP

Nu rykker Windows 10 også i virksomhederne: Her er opgraderingsplanen

Windows fylder 30 år: Her er historien om verdenshistoriens vigtigste styresystem

Der er udsigt til masser af Windows 10-projekter i danske virksomheder og organisationer i det kommende år.

Det viser en online-afstemning, som Computerworlds læsere i de seneste dage har haft mulighed for at deltage i.

For det er ikke bare på internationalt plan, at Windows 10 nu står til det helt store gennembrud i erhvervslivet – læs mere om det her.

I Danmark, der traditionelt er et ‘Microsoft-land’, er Windows 10-migreringen nu også på agendaen i mange virksomheder.

I afstemningen stillede vi læserne spørgsmålet: “Har din arbejdsplads konkrete planer om at opgradere til Windows 10?”

Her er resultatet
Der er indtil nu afgivet 357 unikke stemmer, og resultatet – i afrundede procenter – lyder:

21 procent svarer: “Vi har allerede rullet Windows 10 ud på min arbejdsplads.”

26 procent svarer: “Ja, Windows 10 vil blive rullet ud i organisationen i løbet af 2016.”

Samtidig svarer yderligere 14 procent: “Ja, men det bliver kun for udvalgte brugere/maskiner, ikke en generel opgradering.”

Læs også: Eksperter slår fast: Windows 10 bliver den største succes nogensinde – vil også slå Windows 7 og XP

Det betyder, at 47 procent af læserne af Computerworld – der typisk arbejder professionelt med it – svarer, at der er blevet/bliver opgraderet til Windows 10, mens der samtidig også er 14 procent, der melder om mere afgrænsede opgraderingsplaner i forhold til Windows 10.

25 procent svarer, at der på nuværende tidspunkt ingen planer er om opgradering til Windows 10 på deres arbejdsplads.

10 procent siger desuden “ved ikke”, og en procent svarer “andet.”

Det viser de internationale undersøgelser
Både Gartner og Forrester har i den seneste uge været ude med internationale analyser af, hvordan det står til med Windows 10 hos erhvervsbrugerne.

Gartner vurderer, at halvdelen af alle virksomheder i 2017 vil være begyndt med udrulningen af Windows 10.

“Vi forventer, at implementeringen vil ske signifikant hurtigere end det, vi så med Windows 7 for seks år siden,” lyder det fra Gartner. Læs mere om det her. 

Analysefirmaet hæfter sig især ved, at udsigten til at Windows 7-supporten ophører i januar 2020 sammen med den stærke kompabilitet med Windows 7-applikationer og -hardware og det øgede fokus på 2-i-1-tablets i virksomhederne er med til at sætte fart i migreringerne.

Gartner venter, at mange virksomheder vil køre pilotprojekter for Windows 10 i første halvår 2016, hvorefter den bredere udrulning begynder i andet halvår.

Hos Forrester er vurderingen stort set den samme.

Analysefirmaet oplyser, at 49 procent af it-beslutningstagerne i virksomhederne forventer, at der skal skiftes til Windows 10 i 2016.

Til sammenligning lå Windows 8 blot på 26 procent, da Forrester i sin tid foretog samme undersøgelse på samme tidspunkt efter lanceringen af den Windows-version.

Læs også:

Eksperter slår fast: Windows 10 bliver den største succes nogensinde – vil også slå Windows 7 og XP

Nu rykker Windows 10 også i virksomhederne: Her er opgraderingsplanen

Windows fylder 30 år: Her er historien om verdenshistoriens vigtigste styresystem

Storbritanniens største mobilselskab, EE, som er en sammensmeltning af Deutsche Telekom og Orange, har smidt en sand reklamebombe i den britiske reklameindustri.

EE’s administrerende direktør forklarer nemlig, at EE overvejer at lade selskabets omkring 27 millioner kunder selv bestemme, hvad de vil se af reklamer på deres smartphones og ikke mindst, hvordan mobilkunderne bliver registreret af diverse mobilannoncører.

Det kræver så, at EE griber ind i reklamerne på netværksniveau.

De vil så efterfølgende kunne blokere for visse typer af reklamer i mobilnettet og potentielt også i apps, herunder også pop-up-reklamer og lyden på reklamerne, skriver The Telegraph.

Kan drive folk til vanvid
Til den operation har EE og selskabets direktør Olaf Swantee udarbejdet en strategisk gennemgang af de muligheder og værktøjer til at modgå reklamer, som kan blive overdraget til kunderne.

“Vi synes, det er vigtigt, at kunderne på længere sigt kan få tilbudt flere valg og kontrol over niveauet og intensiteten af reklamer på mobilen,” forklarer Olaf Swantee til The Sunday Telegraph.

Han tilføjer sit synspunkt om, at det er en vigtig debat, hvilket er årsagen til, at EE har udarbejdet sin strategiske rapport internt, så mobil- og bredbåndsselskabet allerede nu kan overveje sin position omkring mobil-reklamer.

“Ikke alle reklamer er dårlige. Når en virksomhed formår at ramme rigtigt, bliver det værdsat og skaber en forbindelse. Men når det er forstyrrende, kan det drive folk til vanvid,” siger EE-bossen Olaf Swantee til The Telegraph.

Udfordrer milliardindustri
EE er lige nu ved at blive opkøbt af det tidligere telemonopol, BT Group også kendt som British Telecom, for 132 milliarder kroner.

Selskabets udsagn omkring bremsning af reklamevisning på netværksniveau vil uden tvivl skabe ravage på det britiske mobilreklame-marked, som har rundet en omsætning på 21 milliarder kroner.

Ian Maude, som er digitale reklame-ekspert hos netværksanalysevirksomheden Enders Analysis, vurderer over for The Telegraph, at andre operatører kan følge i fodsporerne på EE.

Især hvis det lykkes EE at skabe sig en konkurrencemæssig fordel ved at tilbyde kunderne reklame-blokeringsmuligheder.

Læs også:
Yahoo til brugere: Sluk adblocker eller vi blokerer for adgangen til din mail